Kapitel fjorten

Sephie

Adrik og jeg var de sidste til morgenmad næste morgen. Alle sendte os vidende blikke, og jeg blev pludselig bekymret for, om jeg havde været for larmende aftenen før. Adrik mærkede min pludselige panik. Han gled sin arm om min talje, hans læber tæt ved mit øre. "Ingen hørte dig. Men hvis d...