KAPITEL 107

VINTER

Cindys skulder rammer ind i min, da hun skubber sig forbi, hendes smil skarpt nok til at skære. Jeg stivner, men bider en bemærkning i mig, nægter at give hende den reaktion, hun tydeligvis fisker efter.

Før jeg kan dvæle ved det, bølger en bølge af spændte mumlen gennem mængden, energien s...