KAPITEL 118

ZION

Lydene fra festen forsvinder, mens jeg skubber mig gennem mængden, mit fokus indsnævret til skoven foran. Latteren, musikken—intet af det betyder noget. Hvert sekund, der tikker forbi, føles som en evighed, og jeg har ikke tid til at beskæftige mig med noget andet. Folk træder til side, me...