KAPITEL 132

VINTER

Ydmygelsen siver ind i hver eneste tomme af min hud, forgifter mine årer, mens minderne fra i går aftes klør sig vej til overfladen. Mit greb strammer om gaflen, mine knoer bliver hvide. Jeg tvinger mig selv til at synke den bid pandekage, jeg har i munden, men den sidder som en sten i h...