Efter Bilsamleje med CEO'en

Sent på natten, ved vejkanten.

En Maybach stod parkeret i skyggerne, vuggende op og ned.

Halvnøgne Kimberly Sanchez sad overskrævs på Vincent Watson og følte sig ekstremt utilpas, da hans kønsdele gentagne gange drillede hendes skedeåbning uden at trænge ind.

"Vil du have sex eller ej? Hvis du vil, så gør det. Hvis ikke, så lad mig komme af!"

Ved at høre dette, grinede Vincent lavt, "Jager du mig og har stadig sådan et temperament?"

Kimberly følte sig mundlam og begyndte at stirre vredt på ham.

Hun havde aldrig set nogen starte en forfølgelse med sex.

Kimberly var en sexet skønhed, med en hot krop, yndefulde kurver og øjne fulde af forførelse, en ultimativ skønhed, man aldrig kunne få nok af!

Især nu, med hendes forførende øjne fyldt med vrede og generthed, Vincent's psykologiske forsvar faldt øjeblikkeligt sammen!

Med et stød trængte han dybt ind i Kimberly!

Følelsen af at bryde gennem modstanden fik hans mørkebrune øjne til at lyse op, "Du var ikke?"

Kimberly vidste, hvad han ville sige,

Hendes ansigt rødmede let, og hendes bryn rynkede fra smerten af hendes krop, der blev revet.

Hun kiggede væk, og Kimberly's bløde og charmerende stemme bar et strejf af sarkasme, "Hvorfor så overrasket? Tror du, at en promiskuøs kvinde som mig ikke fortjener at bevare sin mødom? Eller tror du, at jeg fik den genskabt bare for at forføre dig?"

Vincent åbnede munden, men før han kunne tale, fortsatte hun, "Bare rolig, det er der ingen grund til! Du ved, hvad slags person jeg er, hr. Watson. Du trak mig ind i bilen for sex, fordi du tror, jeg er skamløs, ikke sandt?"

Vincent kiggede på den svage sarkasme på Kimberly's delikate ansigt og huskede, hvad der var sket, før han trak hende ind i bilen.

Oprindeligt havde Kimberly planlagt at fri til Louis Turner i aften.

Louis havde forfulgt Kimberly i to år, med et godt udseende, en god familiebaggrund og dyb hengivenhed. Kimberly tænkte, at det ikke ville være så dårligt at gifte sig med ham, så hun forberedte sig på at fri til ham.

Hvem vidste, at da hun hastede til den omhyggeligt arrangerede forslagscene, så hun Louis holde en anden kvinde, mens han talte nedladende om hende.

"Den luder Kimberly er så let, enhver mand kan få hende. Jeg spillede bare rollen som en kærlig mand i to år, og hun troede faktisk på det, det er latterligt!"

Kvinden i hans arme fnisede, "Hr. Turner, hun vil fri til dig, er det ikke dårligt at trampe på hendes følelser på denne måde?"

Louis hånede, "Hvad er der dårligt ved det? Det var bare et spil. Turner-familien har høje standarder, og en som hende, der er blevet leget med af mange, kvalificerer sig ikke."

"Hr. Turner, hold op med at lave sjov. Du har jagtet hende i to år, hvordan kunne det bare være et spil?"

"Hvis det ikke var for væddemålet, jeg lavede med dem, om at få Kimberly, den promiskuøse kvinde, til at falde for mig, hvem ville så spille dette dybt hengivne spil med hende? Heldigvis vandt jeg, og jeg behøver ikke at spille foran hende længere. Du har ingen idé, jeg var ved at brække mig af at spille skuespil!"

Kimberly havde aldrig forventet, at Louis' ømhed, hengivenhed og omhyggelige pleje var alt sammen en skuespil.

Selvom Kimberly ikke elskede Louis, var hun efter to år blevet noget rørt af ham. Tænkte, at da hun alligevel skulle giftes, ville det ikke være så dårligt at finde en, der var dybt forelsket i hende.

Uventet resulterede hendes eneste proaktive træk i denne magtkamp i, at hendes værdighed blev trampet i jorden.

Lidt ironisk, men ikke meget.

Nogen bemærkede Kimberly stå ved døren og signalerede straks til Louis.

Louis vendte sig om, og et øjeblik var der et skyldbetynget blik i hans øjne.

Men det var kun et øjeblik, for ved tanken om Kimberlys ry forsvandt skylden øjeblikkeligt.

"Hørte du det hele?" sagde han retfærdigt.

Kimberly nikkede roligt.

"Godt, så slipper jeg for at forklare igen, og vi kan afslutte denne farce hurtigere. Lad os slå op og gå hver til sit."

Mængden omkring dem eksploderede!

Kimberly havde omhyggeligt arrangeret et frieri, kun for at blive hånet som en farce.

Det var årets joke for dem!

Hvad nytter det at være smuk? Hvad nytter det at blive beundret af mænd?

Med et ødelagt ry var hun blot et legetøj for mænd, ingen tog hende alvorligt.

Alle ventede på Kimberlys reaktion, men hun spurgte dovent, "Hvad var væddemålet?"

Louis blev et øjeblik forbløffet, så rynkede han panden og sagde, "En limited edition superbil."

Kimberly klikkede med tungen, "Dine følelser er ret billige!"

Hendes smukke øjne glimtede, mens hun scannede rummet, før de låste sig fast på den ligeglade, ædle og flotte mand, der lænede sig op ad champagnetårnet.

Vincent, leder af Watson Group i Emerald City, arving til den prestigefyldte Watson-familie, en ægte høj-samfundsfigur, og ikke interesseret i kvinder.

Høje hæle klikkede skarpt på det polerede gulv, mens Kimberly svajede sine yndefulde hofter og gik hen til Vincent.

Med en buket i hånden blinkede hun let med øjnene, et charmerende smil bredte sig over hendes ansigt, som var favoritteret af skaberen.

"Mr. Watson, sammenlignet med den ubrugelige Louis, der kun har en rig familie i baggrunden, vil jeg meget hellere gifte mig med dig! Det var kun fordi Louis var så vedholdende, at jeg tænkte, jeg kunne give ham en chance. Nu hvor vi har slået op, kan jeg forfølge dig. Så, Mr. Watson, vil du give mig en chance?"

Mens hun flirtede med Vincent, glemte hun ikke at stikke til Louis.

Louis' ansigtsudtryk ændrede sig, "Kimberly, hvad er du blevet skør over! Du mistede ansigt, efter jeg dumpede dig, så nu prøver du at hævne dig ved at flirte med Vincent? Han er min ven, tror du, han vil samle op, hvad jeg har kasseret?"

Kimberly ville oprindeligt ikke tage sig af hans råben, men Louis' ord var for grove. Hvis hun ikke svarede igen, ville Louis virkelig tro, hun var vanvittigt forelsket i ham.

Kimberly talte med foragt, og så gad hun ikke se på Louis igen, hendes øjne var rettet mod Vincent, lyset i hendes øjne som små kroge, der forsøgte at fange Vincents sjæl.

Vincent løftede dovent sine øjenlåg, et hint af betydning glimtede i hans mørkebrune øjne, og et svagt smil på hans læber, "Det er ikke umuligt."

Louis blev lamslået på stedet!

Kimberly var også lidt forbløffet, hendes smukke øjne glimtede.

Var disse mennesker ikke meningen, at de skulle undgå deres venners kvinder?

Da Kimberly stod i en trance, strakte Vincent sin lange arm ud, lagde den om hendes talje og trak hende fremad.

Kimberly faldt lige ind i hans arme, og kiggede op med et tomt udtryk i øjnene.

Vincents læber bøjede sig til et meningsfuldt smil, "Vil du ikke forfølge mig? Hvordan kan du forfølge mig, hvis du bare står der?"

Kimberly kunne ikke forstå, hvorfor han gjorde dette, og fulgte instinktivt hans ord, "Hvordan vil du have, at jeg skal forfølge dig?"

"Der er for mange mennesker her, det er for irriterende. Skal vi gå et andet sted hen?"

Kimberly smilede, "Selvfølgelig."

Vincent lagde armen om Kimberly og var ved at gå.

Louis, med et surt ansigt, blokerede deres vej, "Kimberly, har du ikke fået nok? Vincent, går du virkelig med på hendes pjat? Siden hvornår blev du så eftergivende?"

Vincent, med en arm om Kimberlys talje, kiggede dovent på Louis, "Lærer du mig, hvordan jeg skal gøre tingene?"

Louis' ansigt stivnede, og han rystede på hovedet, "Det var ikke det, jeg mente, jeg..."

Så kiggede han på Kimberly, "Kimberly, er du virkelig så desperat efter en mand? Slå op med mig og straks finde en anden? Tror du, Vincent ville være interesseret i dig? Du var ikke engang kvalificeret til at komme ind i Turner-familien, langt mindre Watson-familien!"

Louis' ord var ikke forkerte.

Watson-familien var en af de øverste familier i Esbjerg, på toppen af pyramiden, langt uden for rækkevidde af Turner-familien!

Men Vincent sagde ikke et ord, han tog bare Kimberly med.

Så trak Vincent Kimberly ind i bilen!

Efter et hedt, dybt kys, fandt Kimberly sig selv halvnøgen, mens hun havde sex med Vincent.

Hun var selv lidt forvirret!

Louis havde forfulgt Kimberly i to år, og hun fandt det endda frastødende at kysse ham.

Men med Vincent endte hun i sengen ved første møde!

Vincents sexede stemme, med en svag duft af mint, hviskede i hendes øre, "Overtænker du? Jeg ville bare tjekke noget!"

Kimberly huskede, at før Vincent trak hende ind i bilen, havde han sagt, at han ville se hendes oprigtighed i at forfølge ham!

På det tidspunkt tænkte hun, at det at forfølge nogen bare betød at være lige så kærlig som Louis!

Hvem vidste, at hans idé om oprigtighed var at have sex!

Med hendes bare ryg mod rattet, følte Kimberly sig lidt flov. Hun vendte hovedet væk, hendes tone utålmodig, "Hvis du skal gøre det, så gør det. Hvorfor så meget snak? Eller er det fordi Mr. Watson ikke kan præstere?"

Ingen mand kan modstå sådan en provokation.

Vincent grinede, greb hendes talje, "Er det sådan? Græd ikke senere!"

Kimberly undrede sig stadig over, hvorfor hun skulle græde, da Vincent pludselig øgede tempoet.

Hvert stød var dybt og hårdt!

Kimberly, som aldrig havde haft sex før, kunne ikke håndtere sådan en grov behandling.

Hun følte sig som en lille båd i en storm, i fare for at blive væltet af bølgerne når som helst!

For at gøre det værre, efter at have taget hende to gange i bilen, trak Vincent hende skamløst til et hotel.

Kimberly tilbragte hele natten med at betale prisen for hendes ord om, at han ikke kunne præstere!

Og det var usædvanligt brutalt!

Kimberly vågnede igen, og det var allerede middag.

Hendes krop føltes som om, den var blevet kørt over af en lastbil, øm og uudholdelig.

Hun ville strække sig, kun for at finde en hånd draperet over hendes talje.

Hendes krop stivnede et øjeblik. Hvad foregik der? Var Vincent ikke gået?

Kimberly vidste ikke, om hun skulle fortsætte med at lade som om, hun sov, eller forsigtigt fjerne hånden og flygte.

Men før hun kunne reagere, lød en dyb, hæs stemme bag hende.

"Vågen?"

Umiddelbart efter pressede hans varme krop sig mod hende, hans morgenerektion perfekt placeret mod Kimberlys lænd.

Hånden på hendes talje bevægede sig dygtigt op til hendes bryst, grådigt æltende det.

I det øjeblik strømmede forbandelser gennem hendes sind, men hun tvang sig selv til at holde dem tilbage.

Kimberlys krop var ren, hvilket indikerede, at Vincent havde hjulpet hende med at gøre sig ren, hvilket ikke var så slemt.

"Hvorfor er du stadig her?"

Det var tydeligvis bare et simpelt spørgsmål, men det syntes at irritere Vincent bag hende. Han øgede presset på hendes bryst og klemte det hårdt.

Kimberly skreg af smerte.

Hun havde skreget så frygteligt sidste nat, at hendes stemme nu var hæs, hvilket gjorde den endnu mere lokkende.

Vincents lyst var altid stærkere om morgenen. Han greb næsten øjeblikkeligt hendes talje og trak hende under sig.

Kimberly lagde hurtigt sine hænder på hans bryst, "Hvad laver du?"

"Vi har allerede sovet sammen, og nu vil du spille kostbar?" Vincent så ned på hende, hans dybe brune øjne fyldt med begær.

Kimberly var lidt forskrækket, hendes hænder stadig presset mod hans bryst, "I går aftes ville jeg forfølge dig, for at vise min oprigtighed. Men nu hvor vi har sovet sammen, er der ingen grund til at forfølge dig længere."

Vincents tone blev kold, "Hvad sagde du?"

"Jeg sagde, at jeg ikke vil forfølge dig længere!" gentog Kimberly ærligt.

Vincent lo vredt, "Du forfølger, når du vil, og trækker dig tilbage, når du vil. Hvad tager du mig for?"

Og hun betragtede faktisk at sove med nogen som det ultimative mål for forfølgelsen. Sandelig, hun var en slyngel!

Kimberly så på ham, "Selvfølgelig, du er den mest flotte og velhavende Mr. Watson i Smaragdbyen! Jeg er meget klar i hovedet; du er arving til Watson-familien. Louis er måske en idiot, men han havde ret i én ting. Jeg kan ikke komme ind i Turner-familien, og jeg kan bestemt ikke komme ind i Watson-familien!"

Så, at have sovet med ham var allerede en gevinst.

Kimberly havde ikke mange dyder, men hun vidste altid, hvornår hun skulle skære sine tab.

"Hvordan ved du, at du ikke kan komme ind?" sagde Vincent med et koldt smil.

Kimberly var lamslået.

Watson-familien var den mest prestigefyldte familie i Smaragdbyen, og sidste år blev de endda de rigeste.

Det er ingen overdrivelse at sige, at hvis Vincent trampede i jorden, ville hele Smaragdbyen ryste.

Mange elitefamiliedøtre ønskede at gifte sig med Vincent.

Hvad var Kimberly?

En berygtet, promiskuøs kvinde. Kunne Watson-familien overhovedet overveje hende?

Kimberly skubbede Vincent af sig og rejste sig for at samle sit tøj op fra gulvet.

"Hvis Mr. Watson er så interesseret i at lave sjov med mig, hvorfor så ikke gøre mig en tjeneste og sende mig hjem?"

Vincent lå på sengen, hans dybe brune øjne stirrende direkte på hende.

Efter et stykke tid lo han koldt, "Jeg troede, du havde ambitioner, men du er bare spild. Gå selv hjem, jeg skal ikke samme vej!"

Kimberly tog elegant sin kjole på, og mens hun knappede den, kastede hun ham et flirtende blik med sine våde øjne, "Mr. Watson, du behøver ikke provokere mig. Jeg har måske et dårligt ry, men jeg er ikke dum. Jeg vil ikke acceptere en skummel status!"