

Blodjomfru: Blodflamme
KLMorganWrites · Đang cập nhật · 160.8k Từ
Giới thiệu
Følg Esme, mens hun opdager sig selv og sin nye velgører. Nogle gange er tingene dybere, end de ser ud på overfladen. Ondskab kommer i mange former, og at lære, hvad disse kan være, er nøglen til overlevelse i denne mærkelige nye verden.
Chương 1
***Forfatterens Note: Alle kommentarer, der påpegede fejl, er blevet rettet pr. 2. juli 2022. Desuden er kapitel 5, 8, 12, 13, 14, 22 og 26 blevet opdateret. Tak fordi I læser med, og fortsæt endelig med at kommentere. Jeg tager altid imod forslag og rettelser til grammatik/karakterer/sprogbrug osv.
ESME
"Vi kan ikke lade dem slippe af sted med det her!" Bellamy knurrede, frustreret over tilstanden af vores hjem, eller rettere, mangel på samme.
Sukkende tager jeg hans hånd og trækker ham hen til klipperne langs bredden af oasen, hvor vi gemte os.
"Hvad foreslår du, vi gør, Bellamy? Hele lejren blev taget. Vi er bare to mennesker, hvad forventer du, vi kan gøre mod et helt imperium af supermenneskelige, bloddrikkende monstre?"
Han kører hænderne gennem håret og puster frustreret ud.
"Jeg ved det ikke... Jeg ved det virkelig ikke... Hvis vi kunne finde modstandsbevægelsen, så kunne vi måske have en chance! Vi er nødt til det, Esme! Jeg kan ikke lade dem slippe af sted med det her! Ikke igen!" hans stemme stiger til et råb.
Jeg krymper mig ved den høje lyd, frygt sniger sig igennem mig ved tanken om at blive fundet af Reaperne. Dette er det andet hjem, Bellamy har mistet til vampyrerne, så jeg prøver at være blid mod ham. Han er nogle år ældre end mig, hans bløde brune hår er bundet tilbage og hænger ned ad ryggen. Bellamy sluttede sig til vores reservation, efter hans hjem blev raseret en nat af vampyrerne. De efterlod ham til at dø efter at have næret sig af ham i flere nætter, og nu mister han endnu et hjem til vampyrernes grådighed. Han var kun ti dengang, men nu, som niogtyveårig, må det være meget sværere at indse, hvor magtesløs han er over for vampyrerne.
"Du er nødt til at være stille, Bellamy, du ved, de kan høre meget bedre end os."
Sukkende nikker han og rager fingrene gennem det løse hår, der falder i hans ansigt, og vender sig derefter og går tilbage til træet. Jeg ser bekymret til, mens solen går ned, frygt krøller sig sammen i min mave. Det plejede at være, at vi var sikre fra dem i løbet af dagen, når solen skinner... men noget må være ændret, for vores lejr blev raseret i løbet af dagen, da solen stod højt på himlen, og vores forsvar var på sit laveste.
"Hvad var det?" spørger Bellamy, og vender sig pludseligt rundt, min voksende panik afspejlet i hans blik.
"Esme, pas på!" råber han, da jeg føler en kølig brise på bagsiden af min nakke.
Bellamy kaster sig mod mig, men før han når mig, bliver jeg trukket bagud, luften bliver slået ud af mine lunger, da min ryg kolliderer med klipperne.
"Ikke så hurtigt, små venner," krager en hæs stemme.
Terroren fryser mig et øjeblik, før jeg genvinder fodfæstet og kigger febrilsk rundt. Bellamy når hen til mig og trækker i min arm netop som jeg opdager kilden til lyden. Som jeg frygtede, står en Reaper tæt på det sted, hvor jeg lige har gået frem og tilbage, med et manisk grin på ansigtet.
"Mikhael, kære, stop med at lege med kvæget... vi har et job at udføre," lyder en dyb stemme.
Jeg krymper mig, genkender stemmen fra en af de Reapers, der angreb lejren for tre dage siden. Bellamy trækker igen i min arm, da hun træder frem fra buskadset til vores venstre. Jeg snubler, mens han fører mig, løber så hurtigt vi kan væk fra de skabninger, der hjemsøger vores mareridt. Frygten gør mine skridt tunge, mens de griner bag os, men jeg nægter at give op, uanset hvor håbløs flugten virker. Vi slap væk fra dem en gang, jeg ved, vi kan klare det igen.
Fokuserende på Bellamy løber jeg, indtil en sting former sig i min side, og min vejrtrækning bliver anstrengt. Og stadig er latteren ikke længere væk, end da vi startede. Pludselig bliver mit hoved rykket bagud, min hovedbund brænder, mens kløer graver sig ind i den, og mit hoved bliver trukket tilbage for at blotte min hals. Smerten fra en klinge over min hals forskrækker mig, og jeg skriger.
"Esme! Nej!" råber Bellamy, mens manden... nej, monsteret... kaster sig over ham og blotter sine hugtænder mod ham.
"Løb, Bel, løb!" råber jeg, mens kvinden slikker mit blod fra sin klinge.
"Mikky, lad den unge være, denne her er friskere..." Grinende sparker den anden vampyr Bellamy i siden, før han går tilbage til hvor jeg bliver holdt fast.
"Vi får en god sum for dig, lille en," griner han.
Han trækker en klud frem med rutinerede bevægelser, hælder noget på den og presser den over min mund og næse. Jeg kæmper, men den forgæves indsats stopper hurtigt, da min bevidsthed forsvinder, alt falmer fra min opfattelse...
_
_
Stønner, jeg ruller om på siden og kaster op. Det føles som om, jeg er blevet fanget i en tornado, og mit hoved dunker.
"Ulækkert," siger en åndeløs stemme til min højre.
Med en rynke i panden åbner jeg forsigtigt øjnene og kigger i retning af stemmen. Synet af en laset lille pige møder mig, hendes næse rynket, mens hun stirrer på stedet på gulvet, hvor min opkast ligger i en pøl. Da jeg lægger mig tilbage på stoffet, der støtter mig, undslipper et støn mine læber, da bevægelsen forværrer dunkningen i mit hoved.
"Hvor er jeg?" spørger jeg mellem sammenbidte tænder.
Lyden af pigen, der bevæger sig, går forud for følelsen af en kølig berøring på min kind. Da jeg åbner øjnene, ser jeg, at hun rækker mig en revnet kop. Forsigtigt sætter jeg mig op og tager koppen fra hende, snuser til den og rynker næsen ved den mugne lugt af stillestående vand.
"Det er det eller ingenting," siger hun, "De kommer ikke med mere før om mindst en dag."
Med en rynken på panden skyller jeg munden med den halvrådne væske og spytter det ud i den lille pyt af opkast. Hun kaster et hurtigt blik på pytten, før hun ser væk igen, med et grønt skær i ansigtet. Smilende rækker jeg hende koppen tilbage, inden jeg rejser mig op. Hun rækker hurtigt ud for at støtte mig, da jeg vakler, og svarer endelig på mit spørgsmål.
"Vi er i slavelejrene… eller som vores vampyrherskere kalder dem, 'Oplysningslejre'," siger hun med en grimasse.
Jeg mærker mundvigene trække nedad, mens jeg prøver at huske, hvordan jeg er havnet her.
"Hvordan fik de fat i dig?" spørger hun, men jeg ryster bare på hovedet, ude af stand til at huske noget ud over den dunkende smerte i min hjerne.
"Jeg ved det ikke… mit hoved…" stønner jeg.
Hendes rynken bliver dybere, da hun læner sig tættere på.
"Det er chloroformen… De bruger det til at slå BVer bevidstløse," fortæller hun mig nøgternt.
"Hvad er en BV?"
"Blodjomfru… du ved, en der aldrig er blevet bidt? Tilsyneladende kan vampyrerne ikke lide den smag, som andre blodsugere efterlader, så de leder efter folk, der aldrig er blevet bidt og sælger os til højestbydende… Jægerne, Reapers, kalder jeg dem, skærer os for at smage vores blod, så de ikke risikerer at forurene nogen, der kunne sælges for en høj pris..." ved hendes ord kommer minderne tilbage.
Reservatet… ild... alt brænder, alle skriger… og Bellamy. Da vampyrerne angreb, var det dag. Han fik mig ud, og vi løb i dagevis, før vi fandt en afsidesliggende oase, hvor vi gemte os. De fandt os, reaperne. En af dem fangede mig og løb sin klinge forsigtigt mod min hals, smagte på det, før hun fortalte sin partner at lade Bellamy være, fordi jeg var en 'frisk'. Hun må have ment, at jeg var en af disse Blodjomfruer, da jeg aldrig er blevet bidt.
"Du huskede?" spørger pigen stille og ser på mig med foruroligende skarpe øjne.
Jeg trækker hånden ned over mit ansigt, presser læberne sammen og ryster hovedet i afsky. De fangede mig så let. År med træning til at forsvare mig selv, og de tog mig på få sekunder.
"De holder os adskilt fra de andre… Vi anses for at være for værdifulde til at risikere at blive forurenet af dem, der allerede er blevet bidt," fortæller hun mig uden at afsløre en antydning af følelser.
Lyden af en tung dør, der åbner, får mig til at springe, og jeg ser desperat på den lille pige, mens hun lydløst trækker sig tilbage til sin køje i cellens andet hjørne. Jeg trækker vejret hurtigt, mens panikken begynder at overmande mig. Efter et øjeblik svinger døren til vores celle op, og en høj, bleg mand, klædt i kapper, træder ind i det lille rum, døren klapper i bag ham. Han ser nøje på mig, mens jeg skifter blikket mellem ham og den lille pige, som nu er krøllet sammen i en kugle på sin køje, skælvende. Manden smiler og viser et sæt barberbladsskarpe hugtænder. Kuldegysninger løber ned ad min ryg, da han begynder at tale med en fortryllende stemme.
"Velkommen til Oplysningscentret, unge ven. Jeg er din Hyrde, og jeg vil vejlede dig på din vej til oplysning. Du har æren af at være en af de rene og er blevet udvalgt til at træne, så du en dag kan tjene Imperiets øverste lag."
Jeg ser bare på ham, rystende, bange for at røre en muskel, mens han fortsætter og fortsætter om, hvor vidunderlige vampyrerne er, og hvor heldig jeg er.
"Du vil komme med mig nu, for at slutte dig til resten af flokken..."
Han rækker en hånd ud, mens vi får øjenkontakt. Min hovedpine bliver værre, mens jeg holder hans blik, og han rynker panden lidt, før han vifter med hånden mod mig.
"Kom, mit barn."
Den lille pige ser på mig med et skræmt udtryk i ansigtet. Jeg tager mig sammen, ser væk fra pigen og tilbage til vampyren og forbereder mig på gengældelse.
"Hvad med hende?" spørger jeg med rystende stemme, mens adrenalinet strømmer gennem min krop, idet jeg indser truslen foran mig.
Vampyren rynker panden, kigger på pigen, før han genoptager øjenkontakten med mig. Min hovedpine intensiveres, mens vi stirrer hinanden ned. Endelig, øjeblikke, eller måske århundreder senere, svarer han, med en rynke i ansigtet.
"Hun vil snart blive eskorteret til sin nye flok."
"Hvad mener du med ny flok?"
"Det skal du ikke bekymre dig om, bare vid, at Skaberen tolererer ingen ulydighed fra sine Oplyste..." siger han og viser et isnende grin, som jeg tager som en advarsel.
Vampyren rækker igen sine fingre ud, og jeg tager tøvende hans hånd, mens frygten løber ned ad min ryg, da hans kolde fingre lukker sig stramt om mine. Den skrøbelige udseende vampyr trækker mig ud af cellen og op ad en trappe med overraskende styrke, selvom jeg nok ikke burde være overrasket, da han jo er en vampyr.
_
Jeg troede, at min far havde forberedt mig på at møde vampyrerne i deres lejre, hvis jeg nogensinde blev fanget, men de næste dage viste mig, hvor forkert jeg tog. Intet kunne have forberedt mig på den rene tortur, de påfører os i oplysningens navn. Min vampyr 'hyrde' førte mig fra den celle og ind i et forgyldt bur, designet til at give mig en falsk følelse af sikkerhed. Jeg flyttede fra fangehullets bunde til relativ luksus. Mit nye værelse er lille, men det har en polstret seng, bedre end nogen jeg nogensinde har sovet i, og et skab fyldt med fine kjoler og beskedne kjoler. De fodrede mig med stegt and med gulerødder og grønne bønner over en rispilaf, måltidet var en af de bedste ting, jeg nogensinde har spist. Det tog mig ikke lang tid at finde ud af, hvorfor de tager så godt vare på os.
Chương Mới nhất
#132 132
Cập nhật Lần cuối: 2/24/2025#131 131
Cập nhật Lần cuối: 2/24/2025#130 130
Cập nhật Lần cuối: 2/24/2025#129 129
Cập nhật Lần cuối: 2/24/2025#128 128
Cập nhật Lần cuối: 2/24/2025#127 127
Cập nhật Lần cuối: 2/24/2025#126 126
Cập nhật Lần cuối: 2/24/2025#125 125
Cập nhật Lần cuối: 2/24/2025#124 124
Cập nhật Lần cuối: 2/24/2025#123 123
Cập nhật Lần cuối: 2/24/2025
Bạn Có Thể Thích 😍
Tôi Nghĩ Tôi Đã Ngủ Với Bạn Thân Của Anh Trai Tôi
"Có chuyện gì vậy em yêu... anh làm em sợ à?" Anh ấy cười, nhìn thẳng vào mắt tôi. Tôi đáp lại bằng cách nghiêng đầu và mỉm cười với anh ấy.
"Anh biết không, em không ngờ anh làm thế này, em chỉ muốn..." Anh ấy ngừng nói khi tôi quấn tay quanh cậu nhỏ của anh ấy và xoay lưỡi quanh đầu nấm trước khi đưa vào miệng.
"Chết tiệt!!" Anh ấy rên rỉ.
Cuộc sống của Dahlia Thompson rẽ sang một hướng khác sau khi cô trở về từ chuyến đi hai tuần thăm bố mẹ và bắt gặp bạn trai Scott Miller đang lừa dối cô với bạn thân từ thời trung học Emma Jones. Tức giận và đau khổ, cô quyết định trở về nhà nhưng lại thay đổi ý định và chọn cách tiệc tùng hết mình với một người lạ. Cô uống say và cuối cùng trao thân cho người lạ Jason Smith, người sau này hóa ra là sếp tương lai của cô và cũng là bạn thân của anh trai cô.
Nghiện Bạn Của Bố Tôi
CUỐN SÁCH NÀY CHỨA NHIỀU CẢNH EROTIC, CHƠI VỚI HƠI THỞ, CHƠI VỚI DÂY THỪNG, SOMNOPHILIA VÀ PRIMAL PLAY.
NÓ ĐƯỢC XẾP HẠNG 18+ VÀ DO ĐÓ, ĐẦY NỘI DUNG DÀNH CHO NGƯỜI TRƯỞNG THÀNH.
CUỐN SÁCH NÀY LÀ MỘT BỘ SƯU TẬP NHỮNG CUỐN SÁCH RẤT NÓNG BỎNG SẼ KHIẾN BẠN ƯỚT QUẦN LÓT VÀ TÌM ĐẾN MÁY RUNG CỦA MÌNH.
CHÚC CÁC CÔ GÁI VUI VẺ, VÀ ĐỪNG QUÊN ĐỂ LẠI BÌNH LUẬN CỦA MÌNH NHÉ.
**XoXo**
"Em sẽ bú cặc anh như cô gái ngoan mà em vốn là, được chứ?"
Sau nhiều năm bị bắt nạt và phải đối mặt với cuộc sống như một cô gái tomboy, cha của Jamie gửi cô đến một trang trại để làm việc cho một ông già, nhưng ông già này lại là người trong những giấc mơ hoang dại nhất của cô.
Một người đàn ông làm tình với cô và khơi dậy phần nữ tính trong cô. Jamie đã yêu Hank, nhưng khi một người phụ nữ khác xuất hiện, liệu Jamie có đủ động lực để chiến đấu vì người đàn ông đã mang lại cho cô cuộc sống đầy màu sắc và ý nghĩa để tiếp tục sống không?
Sếp Thống Trị Của Tôi
Giữa tôi và ông Sutton chỉ có mối quan hệ công việc. Ông ấy ra lệnh, và tôi nghe theo. Nhưng tất cả sắp thay đổi. Ông ấy cần một người đi cùng đến đám cưới gia đình và đã chọn tôi làm mục tiêu. Tôi có thể và nên từ chối, nhưng tôi có thể làm gì khác khi ông ấy đe dọa công việc của tôi?
Chính việc đồng ý với yêu cầu đó đã thay đổi toàn bộ cuộc đời tôi. Chúng tôi dành nhiều thời gian bên nhau ngoài công việc, điều này đã thay đổi mối quan hệ của chúng tôi. Tôi nhìn ông ấy dưới một ánh sáng khác, và ông ấy cũng nhìn tôi như vậy.
Tôi biết rằng việc dính líu đến sếp là sai. Tôi cố gắng chống lại nhưng thất bại. Chỉ là tình dục thôi. Nó có thể gây hại gì chứ? Tôi đã sai hoàn toàn vì những gì bắt đầu chỉ là tình dục đã thay đổi theo một hướng mà tôi không bao giờ có thể tưởng tượng được.
Sếp của tôi không chỉ áp đảo trong công việc mà còn trong mọi khía cạnh của cuộc sống. Tôi đã nghe về mối quan hệ Dom/sub, nhưng đó không phải là điều tôi từng nghĩ nhiều. Khi mọi thứ nóng lên giữa tôi và ông Sutton, tôi được yêu cầu trở thành người phục tùng của ông ấy. Làm sao một người có thể trở thành như vậy khi không có kinh nghiệm hay mong muốn? Đó sẽ là một thử thách cho cả ông ấy và tôi vì tôi không giỏi việc bị ra lệnh ngoài công việc.
Tôi không bao giờ ngờ rằng điều mà tôi không biết gì về nó lại là điều mở ra một thế giới hoàn toàn mới tuyệt vời cho tôi.
Bí mật đổi vợ
Giang Dương bị khơi dậy cảm xúc, lòng ngứa ngáy không chịu nổi.
Khổ nỗi, chồng mình lại ngại ngùng, lần nào cũng không thể thỏa mãn.
Cho đến một ngày, đôi vợ chồng trẻ nhà bên đưa ra một gợi ý...
Giáo Viên Giáo Dục Giới Tính Riêng Tư Của Tôi
Ngày hôm sau, bà Romy, với vẻ nghiêm túc, tiến đến Leonard với một đề nghị bất ngờ. "Leonard," bà bắt đầu, "tôi sẽ dạy cậu về nghệ thuật làm tình," một câu nói khiến cậu hoàn toàn sửng sốt. Buổi học riêng tư này bị gián đoạn đột ngột khi Scarlett, con gái của bà Romy, xông vào. Với ánh mắt quyết tâm, cô tuyên bố, "Tôi dự định sẽ tham gia và trở thành người hướng dẫn cho Leonard về những vấn đề thân mật."
Yêu Bạn Của Bố
“Cưỡi anh đi, Thiên Thần.” Anh ra lệnh, thở hổn hển, dẫn dắt hông tôi.
“Đưa vào trong em, làm ơn…” Tôi van nài, cắn vào vai anh, cố gắng kiểm soát cảm giác khoái lạc đang chiếm lấy cơ thể mình mãnh liệt hơn bất kỳ cực khoái nào tôi từng tự cảm nhận. Anh chỉ đang cọ xát dương vật vào tôi, và cảm giác đó còn tuyệt hơn bất kỳ điều gì tôi tự làm được.
“Im đi.” Anh nói khàn khàn, ấn ngón tay mạnh hơn vào hông tôi, dẫn dắt cách tôi cưỡi trên đùi anh nhanh chóng, trượt vào cửa mình ướt át và khiến âm vật tôi cọ xát vào cương cứng của anh.
“Hah, Julian…” Tên anh thoát ra cùng tiếng rên lớn, và anh nâng hông tôi lên dễ dàng rồi kéo xuống lại, tạo ra âm thanh rỗng khiến tôi cắn môi. Tôi có thể cảm nhận được đầu dương vật của anh nguy hiểm chạm vào cửa mình…
Angelee quyết định giải thoát bản thân và làm bất cứ điều gì cô muốn, bao gồm cả việc mất trinh sau khi bắt gặp bạn trai bốn năm của mình ngủ với bạn thân nhất trong căn hộ của anh ta. Nhưng ai có thể là lựa chọn tốt nhất, nếu không phải là bạn thân của cha cô, một người đàn ông thành đạt và độc thân?
Julian đã quen với những cuộc tình chớp nhoáng và những đêm một lần. Hơn thế nữa, anh chưa bao giờ cam kết với ai, hay để trái tim mình bị chinh phục. Và điều đó sẽ khiến anh trở thành ứng cử viên tốt nhất… nếu anh sẵn lòng chấp nhận yêu cầu của Angelee. Tuy nhiên, cô quyết tâm thuyết phục anh, ngay cả khi điều đó có nghĩa là quyến rũ anh và làm rối tung đầu óc anh hoàn toàn. … “Angelee?” Anh nhìn tôi bối rối, có lẽ biểu cảm của tôi cũng bối rối. Nhưng tôi chỉ mở môi, nói chậm rãi, “Julian, em muốn anh làm tình với em.”
Đánh giá: 18+
Những Khát Khao Hoang Dại {Truyện ngắn khiêu dâm}
Tay anh cảm thấy mạnh mẽ và chắc chắn, và cô biết anh phải cảm nhận được chất dịch ướt át của cô thấm qua lớp vải quần tất. Và ngay khi anh bắt đầu nhấn ngón tay vào khe hở mềm mại của cô, chất dịch tươi mới của cô chảy ra càng nhiều hơn.
Cuốn sách này là một tập hợp những câu chuyện ngắn đầy kích thích bao gồm tình yêu cấm kỵ, tình yêu thống trị và phục tùng, tình yêu lãng mạn và tình yêu cấm kỵ, với những kết thúc bất ngờ.
Cuốn sách này là một tác phẩm hư cấu và bất kỳ sự giống nhau nào với người thật, sống hay đã chết, hoặc địa điểm, sự kiện hay địa danh đều hoàn toàn ngẫu nhiên.
Bộ sưu tập này chứa đầy những cảnh sex nóng bỏng và đồ họa! Nó chỉ dành cho người lớn trên 18 tuổi và tất cả các nhân vật đều được miêu tả là trên 18 tuổi.
Đọc, thưởng thức và cho tôi biết câu chuyện yêu thích của bạn.
Những Người Bạn Đẹp Của Tôi
CÁM DỖ NGỌT NGÀO: EROTICA
CÂU CHUYỆN CHÍNH
Marilyn Muriel, mười tám tuổi, bị sốc vào một mùa hè đẹp trời khi mẹ cô mang về một người đàn ông trẻ trung, đẹp trai và giới thiệu anh ta là chồng mới của bà. Một mối liên kết không thể giải thích ngay lập tức hình thành giữa cô và người đàn ông như thần Hy Lạp này khi anh ta bắt đầu bí mật gửi những tín hiệu không mong muốn về phía cô. Marilyn nhanh chóng thấy mình rơi vào những cuộc phiêu lưu tình dục không thể cưỡng lại với người đàn ông quyến rũ, mê hoặc này khi mẹ cô vắng nhà. Số phận hay kết quả của hành động này sẽ ra sao và liệu mẹ cô có bao giờ biết được tội lỗi đang diễn ra ngay dưới mũi mình không?
Phản Bội Kép
Để trả thù vị hôn phu, tôi quyết định rời bỏ anh ta và vội vàng kết hôn với một bác sĩ. Tuy nhiên, tôi sớm nhận ra rằng vị bác sĩ này có thể không đơn giản như vẻ bề ngoài; anh ta dường như có một thân phận bí ẩn mà tôi chưa hề biết đến...
Thần Y Xuống Núi
Lời Đề Nghị Khiếm Nhã Của Tỷ Phú
Mồ côi và không có nơi nào để gọi là nhà, cơ hội duy nhất để Willow tìm thấy hạnh phúc là vào đại học. Khi học bổng của cô bị hủy, cô chỉ còn cách liên lạc với Nicholas Rowe, một tỷ phú bí ẩn và đầy tội lỗi, để xin số tiền mà cô xứng đáng nhận được.
Làm sao cô có thể biết rằng không chỉ anh sẵn lòng tài trợ cho việc học của cô, mà anh còn muốn cô trở thành mẹ của những đứa con của anh! Điều này không nằm trong kế hoạch. Nhưng khi đối mặt với sự cám dỗ, Willow chỉ có thể chấp nhận đề nghị khiếm nhã và rơi vào vòng tay của người đàn ông lớn tuổi.
Liệu mối quan hệ của họ có bền vững? Điều gì sẽ xảy ra khi những bóng ma từ quá khứ của Nicholas xuất hiện để chia rẽ cặp đôi? Họ có thể vượt qua cơn bão này không?