

Introduktion
Elle était déterminée à haïr l'homme auquel elle avait été promise. Déterminée à lui faire vivre un enfer pour l'avoir kidnappée !
Jusqu'à ce qu'elle le rencontre.
L'homme était tout aussi exaspérant et chauvin qu'il était incroyablement beau et puissant.
Kamilla ne savait plus quoi faire. Elle ne s'était pas attendue à être si impuissante face au lien qui les unissait, ni à ressentir du désir pour lui. Encore moins, Kamilla ne s'était attendue à ce que le puissant Roi Vampire puisse un jour avoir besoin de l'aide de sa petite personne à moitié vampire.
Mais au moment où Viktor cligna de ces yeux hypnotiques et que Kamilla le vit soudain devenir un autre homme sous ses yeux, elle réalisa deux choses. Un : Oui, les Vampires pouvaient souffrir de troubles de la personnalité multiple. Deux : Viktor avait encore plus besoin d'elle qu'il ne lui fallait ses fichues ailes de chauve-souris.
Kapitel 1
1__ Kamilla
Les arbres étaient une masse indistincte alors que Kamilla fuyait à travers la forêt. Sa vision était obscurcie par la brume du soir. Elle ne voyait rien. C'était comme courir à travers un nuage rempli de pièges, la mort rôdant à chaque coin. Elle ne savait pas ce qui l'attendait à chaque pas précipité qu'elle faisait.
Sa respiration devenait laborieuse alors qu'elle poussait ses jambes à courir plus vite qu'elles ne l'avaient jamais fait. Elle devait s'échapper. Les larmes lui montaient aux yeux, ajoutant à l'aveuglement déjà créé par la brume. Les paroles désespérées de sa mère résonnaient dans son esprit. Encore et encore.
« Tu n'es pas un monstre, Kamilla, ne dis jamais ça ! Tu es ma belle princesse guerrière, tu comprends ? Tu es forte et belle et spéciale. »
Kamilla courait plus vite, ignorant les larmes qui brûlaient ses yeux. Il n'y avait rien de spécial dans ce qu'elle était. Rien de spécial dans ce que son père avait fait avant de mourir. Elle ne souffrirait pas à cause de quelque chose qu'elle n'avait même pas eu la possibilité de décider. Quelque chose avec lequel elle était née, maudite.
« Avant de mourir, Kamilla... ton père, Klayton, t'a promise au Roi comme âme sœur pour son fils... le futur Roi d'Onyx. »
Le sol céda soudain sous son pied et Kamilla tomba au sol avec un cri de surprise. Haletante, elle jeta des regards inquiets par-dessus son épaule en se relevant. Elle serait damnée s'ils la capturaient. Littéralement. Mais Kamilla se battrait de toutes ses forces. Elle devait le faire.
Elle recommença à courir, accélérant rapidement. Les bruits nocturnes étranges de la forêt l'entouraient, lui donnant l'impression d'être la proie de cent bêtes. Elle frappait les feuilles de son visage et se faufilait sous des branches basses.
Quelque chose surgit du sol. Kamilla eut un hoquet. En une fraction de seconde, elle trébucha et s'envola à travers le sol de la forêt. Le sol était froid sous sa peau, humide de la pluie du matin. Son odeur terreuse remplissait ses sens. Elle se retourna sur le dos, regardant dans toutes les directions de la forêt qui s'assombrissait. Rien que des arbres.
Un éclair noir passa soudainement dans son champ de vision périphérique. Le regard de Kamilla se tourna dans cette direction. Rien. Elle avala difficilement. Un animal. Ce devait probablement être un animal. Ça devait l'être.
Son cœur battait dans sa poitrine, frappant un rythme que seuls les cœurs des chassés connaissaient. Les cœurs de ceux qui s'étaient un jour trouvés dans la ligne de mire d'une bête assoiffée de sang. Cible. Proie.
Elle commença à se relever, mais se figea de peur. Avec un hoquet aigu, elle couvrit son visage, se recroquevillant contre le sol de la forêt lorsqu'un autre éclair noir passa au-dessus de sa tête. Ils l'avaient trouvée. Kamilla était au-delà de la terreur, sans parler de la fureur. Les salauds l'avaient trouvée.
Serrant son sac, elle se traîna sur le sol jusqu'à ce qu'elle parvienne à se relever de ses genoux. La tête baissée, Kamilla courait aussi vite que ses jambes fatiguées pouvaient la porter, se tenant aux ombres derrière les grands arbres épais.
Le bruit de brindilles qui se brisaient la fit haleter et se tapir contre un grand arbre. Kamilla se mordit la lèvre, essayant de respirer le plus silencieusement possible, trouvant la tâche difficile étant donné la rapidité de son cœur.
Elle se sentait à la fois chaude et froide, son visage scintillant de sueur. Kamilla ferma les yeux avec force, avalant pour humidifier sa gorge desséchée. Pourquoi cela lui arrivait-il ? Pourquoi diable son père avait-il dû faire un serment aussi ridicule avant de mourir ? Et à un Roi Vampire, en plus ! La pensée était terrifiante.
Kamilla avait entendu des histoires effrayantes sur les Vampires. Elle avait entendu dire qu'ils étaient impitoyables et froids jusqu'à l'âme ! Elle avait entendu dire que si l'on se faisait attraper par l'un d'eux au milieu de la nuit, il envelopperait ses ailes de chauve-souris autour de vous et vous écraserait à mort ! Très semblable à un serpent.
La pensée lui donna des frissons dans le dos et Kamilla se recroquevilla plus près de l'arbre, se cachant dans son ombre.
C'était le frisson qui rampait sur sa peau qui la fit se transformer en glace. Kamilla se figea alors que tout son être devenait conscient de la présence derrière elle.
Tremblant de la tête aux pieds, Kamilla se retourna lentement. C'était comme un nuage de ténèbres qui planait derrière elle et, de celui-ci, elle regarda avec horreur deux yeux verts brillants la fixer.
Un visage d'une beauté irréaliste émergea avec les yeux et se rapprocha de Kamilla. Son visage était figé dans l'horreur jusqu'à ce que la bouche du mâle révèle deux crocs acérés et lui sourit.
« Bouh ! » murmura-t-il.
Le cri qui déchira sa gorge était assez aigu pour briser du verre. Rampant sur ses mains et ses genoux, Kamilla tenta de s'échapper, ses cris ne cessant pas une seconde.
« Bon sang, Vlad ! » entendit-elle quelqu'un marmonner sombrement. « Je t'avais dit de ne pas la faire peur ! »
Ne s'arrêtant même pas au son des voix, Kamilla continua ses tentatives de fuite, les crocs effrayants qu'elle avait vus encore frais dans sa mémoire.
Quand sa main atterrit sur quelque chose de dur et de trop semblable à un pied chaussé, Kamilla arrêta de ramper dans les ombres et leva lentement son visage.
C'était un autre ! L'homme avait les mains tendues dans une pose apaisante. « Bonjour, » dit-il, ses pupilles rouge vif brillant comme des pierres précieuses de rubis. « N'aie pas peur... »
« Oh, mon Dieu ! Aidez-moi ! Au secours ! » cria Kamilla en s'éloignant de lui. « Oh, mon Dieu ! Oh, mon Dieu ! »
« Attends ! Nous ne te ferons pas de mal ! » supplia-t-il en se rapprochant. « S'il te plaît, attends... »
Kamilla s'éloigna de lui, aussi rapide qu'un lapin. Comme si elle allait attendre ! Attendre quoi ? Qu'il l'écrase à mort avec ses ailes de chauve-souris ? Se redressant, Kamilla s'élança aussi vite qu'elle le pouvait, mais sa sortie fut rapidement coupée. Un autre apparut, ses cheveux blonds brossés en arrière de sorte que ses pommettes hautes et ses yeux verts perçants étaient clairement visibles pour elle.
Kamilla leva une main tremblante, l'autre serrant son sac alors qu'elle reculait lentement. « S'il vous plaît... ne me faites pas de mal. »
Son cœur s'emballa de panique et Kamilla se retourna pour continuer à courir, mais s'arrêta immédiatement net.
Ses genoux devinrent faibles et elle s'affaissa lentement sur le sol de la forêt.
Ses yeux étaient grands ouverts, son cœur battant maintenant à tout rompre. Kamilla avait l'impression qu'elle ne pourrait plus jamais respirer.
Elle regardait, incapable de détourner les yeux de la vue devant elle. Bien que terrifiante, c'était hypnotique dans sa beauté.
Ils l'entouraient, comme un mur de noirceur.
Leurs yeux brillaient et le pouvoir qu'ils exhalaient pouvait être ressenti même par un mort.
Sept d'entre eux. Grands, à la peau pâle et incroyablement séduisants.
Kamilla déglutit.
Celui aux cheveux blonds qui l'avait coincée s'avança, ses yeux verts fixés sur elle.
« Kamilla », dit-il, sa voix un murmure séduisant. Il inclina la tête. « Notre Reine. »
Seneste kapitler
#86 Hé, les gars ! (pas un chapitre, juste un message, s'il vous plaît, ne payez pas si vous n'en avez pas les moyens)
Sidst opdateret: 5/13/2025#85 Épilogue
Sidst opdateret: 5/13/2025#84 84__Combattre le mal par le pouvoir, la magie et le feu
Sidst opdateret: 5/13/2025#83 83__Bien ou mal
Sidst opdateret: 5/13/2025#82 82__Maman est de son côté, bon sang
Sidst opdateret: 5/13/2025#81 81__Céder au désir
Sidst opdateret: 5/13/2025#80 80__Travailler pour le plaisir ?
Sidst opdateret: 5/13/2025#79 79__Quand votre roi vampire vous tend une embuscade
Sidst opdateret: 5/13/2025#78 78__Quelle belle journée ! Ou... est-ce que c'est le cas ?
Sidst opdateret: 5/13/2025#77 77__Réclamer sa reine
Sidst opdateret: 5/13/2025
Du kan også lide 😍
Deres Hemmelige Besættelse (En Omvendt Harem)
Efter at have sovet med CEO'en
Næste morgen skyndte jeg mig at tage tøj på og flygtede, kun for at blive chokeret, da jeg ankom til kontoret og opdagede, at manden, jeg havde sovet med natten før, var den nye administrerende direktør...
Skæbnens Spil
Da Finlay finder hende, bor hun blandt mennesker. Han er betaget af den stædige ulv, der nægter at anerkende hans eksistens. Hun er måske ikke hans mage, men han vil have hende til at være en del af hans flok, latent ulv eller ej.
Amie kan ikke modstå Alfaen, der kommer ind i hendes liv og trækker hende tilbage til flokken. Ikke alene finder hun sig selv lykkeligere, end hun har været i lang tid, hendes ulv kommer endelig til hende. Finlay er ikke hendes mage, men han bliver hendes bedste ven. Sammen med de andre topulve i flokken arbejder de på at skabe den bedste og stærkeste flok.
Når det er tid til flokspil, begivenheden der afgør flokkens rang for de kommende ti år, må Amie konfrontere sin gamle flok. Da hun ser manden, der afviste hende for første gang i ti år, bliver alt, hvad hun troede, hun vidste, vendt på hovedet. Amie og Finlay må tilpasse sig den nye virkelighed og finde en vej frem for deres flok. Men vil den uventede drejning splitte dem ad?
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Min Dominerende Chef
Hr. Jensen og jeg har ikke haft andet end et arbejdsmæssigt forhold. Han bossede rundt med mig, og jeg lyttede. Men alt det er ved at ændre sig. Han har brug for en date til et familiebryllup og har valgt mig som sin mål. Jeg kunne og burde have sagt nej, men hvad kan jeg ellers gøre, når han truer mit job?
Det er at gå med til den ene tjeneste, der ændrede hele mit liv. Vi tilbragte mere tid sammen uden for arbejdet, hvilket ændrede vores forhold. Jeg ser ham i et andet lys, og han ser mig i et.
Jeg ved, det er forkert at involvere sig med min chef. Jeg prøver at kæmpe imod det, men fejler. Det er kun sex. Hvad skade kunne det gøre? Jeg kunne ikke tage mere fejl, for det, der starter som kun sex, ændrer retning på en måde, jeg aldrig kunne forestille mig.
Min chef er ikke kun dominerende på arbejdet, men i alle aspekter af sit liv. Jeg har hørt om Dom/sub-forholdet, men det er ikke noget, jeg nogensinde har tænkt meget over. Efterhånden som tingene bliver mere intense mellem hr. Jensen og mig, bliver jeg bedt om at blive hans submissive. Hvordan bliver man overhovedet sådan noget uden erfaring eller ønske om at være det? Det vil være en udfordring for både ham og mig, fordi jeg ikke er god til at blive fortalt, hvad jeg skal gøre uden for arbejdet.
Jeg havde aldrig forventet, at det ene, jeg ikke vidste noget om, ville være det samme, der åbnede en utrolig ny verden for mig.
Stuepige for Mafiaen
"Nej, du sagde, at jeg ikke måtte knalde nogen af cheferne, ikke at jeg ikke måtte tale med dem."
Alex lo hånligt, hans læber vred sig op i et smil. "Han er ikke den eneste. Eller troede du, at jeg ikke vidste om de andre?"
"Seriøst?"
Alex gik truende hen imod mig, hans kraftfulde bryst pressede mig ind mod væggen, mens hans arme kom op på hver side af mit hoved, fangede mig og sendte en bølge af varme ned mellem mine ben. Han lænede sig frem, "Det er sidste gang, du viser mig respektløshed."
"Jeg er ked af det-"
"Nej!" snerrede han. "Du er ikke ked af det. Ikke endnu. Du brød reglerne, og nu vil jeg ændre dem."
"Hvad? Hvordan?" klynkede jeg.
Han smirkede, strøg sine hænder bag mit hoved for at ae mit hår. "Tror du, at du er speciel?" Han fnøs, "Tror du, at de mænd er dine venner?" Alex's hænder knyttede sig pludselig, og han rykkede mit hoved tilbage på en grusom måde. "Jeg vil vise dig, hvem de virkelig er."
Jeg slugte en hulken, da mit syn blev sløret, og jeg begyndte at kæmpe imod ham.
"Jeg vil lære dig en lektie, du aldrig vil glemme."
Romany Dubois er lige blevet dumpet, og hendes liv er vendt på hovedet af en skandale. Da en berygtet kriminel giver hende et tilbud, hun ikke kan afslå, underskriver hun en kontrakt, der binder hende til ham i et år. Efter en lille fejl bliver hun tvunget til at tilfredsstille fire af de mest farligt besiddende mænd, hun nogensinde har mødt. En nat med straf bliver til et seksuelt magtspil, hvor hun bliver den ultimative besættelse. Vil hun lære at herske over dem? Eller vil de fortsætte med at herske over hende?
Mated til min Rugby trilling Stedbror
Jeg boede hos min stedfar for at gå i skole, og trillingerne gjorde hele skolen til et mareridt for mig, og manipulerede mit sårbare hjerte til at falde for dem.
Efter at have tilgivet dem, kastede de mig igen i helvede.
"Føler de sig virkelig komfortable, når mine andre to brødre besidder dig, eller knalder dig? Kan jeg teste det tredive gange om ugen?" Computer-geniet blandt trillingerne bedøvede mig med en sexdrik og testede passende positioner i laboratoriet.
"Hvis jeg ikke kan være den, du elsker mest, så vær min BDSM-objekt." En anden trilling hængte mig op i luften og pressede sin muskuløse krop mod mig.
"Hvis du laver en lyd af stønnen, gisp eller skrig under ekstra timer, vil jeg straffe dig." Den ældste, som værdsatte familiens ære og var den fremtidige alfa af stammen, holdt stramt om min talje og klædte mig af i skolens studierum.
Trillingerne kæmpede besat om ejerskabet af mig, og til sidst valgte de at dele, mens mit hjerte allerede var revet i stykker.
Da de gjorde mig til en delt elsker og begyndte at vælge ægtefællepartnere, opdagede jeg, at jeg var deres skæbnebestemte Luna.
Men efter at være blevet skuffet utallige gange nægtede jeg at underkaste mig og endte med at foregive min død i en mordsag...
Fortællingerne om en Gravid og Afvist Luna
U- uundværlig og stærk
N- naturlig omsorgsperson
A- attraktiv
Det er, hvad Luna står for, alle de ting, jeg fik at vide, jeg ikke var.....
Colleen Daniel. 18. Det er det tal, hun helst vil glemme. Det er den dag, hun mistede alt. Hendes mage. Hendes venner. Hendes familie, alt sammen på grund af en titel. Fordi hun var en omega.
På hendes 18-års fødselsdag holder Betaens datter, som hun betragtede som sin ven, en fest for hende. Da hun finder ud af, at hendes mage ikke er nogen anden end alfaen Reese Gold, er hun ovenud lykkelig over at have fundet sin mage. Men da hendes mage afviser hende næste morgen på grund af hendes status, bliver hun tvunget til at bo i byens udkant væk fra pakkehuset, hvor hun arbejder som stuepige for alfaen.
Da hun finder ud af, at hun er gravid, beslutter hun at holde det skjult for alle. Men når man arbejder som stuepige for sin eks-mage, hvordan skjuler man så en graviditet?
©RamataMaguiraga 2016. Alle rettigheder forbeholdes
Kæmpende Ånd Serien
LÆS PÅ EGET ANSVAR.
"Vores mage er her." Mei's ulv blev begejstret.
"Mage?" spurgte Mei uforstående.
Dette var alt nyt for hende. Hun blev holdt fanget som 4-årig.
Hun havde ingen anelse om, hvad en mage betød.
"Så oplys os. Hvordan blev Titan til en så fin kæmper som dig selv?"
spurgte Alpha Jack, mens han holdt sit glas i hånden.
"Mage. Mage. Alpha er vores mage." Hendes ulv brummede stille.
14 år holdt fanget.
Nu er hun fundet som den eneste og eneste Åndulv
Den Luna, som enhver Alpha ønsker.
Mei er en værdifuld trænet kæmper, misbrugt, tortureret, banket til en kampmaskine.
Hendes kampånd stopper hende ikke fra at søge frihed fra sin fangenskab.
En chance i livet præsenteres, når Alpha Jack afholder en kæmpermesterskab. Hvis hun sejrer mod hans elitekriger, er en position i hans hær præmien.
Hvad vil Mei gøre, når hun lærer, at Alpha er hendes mage, og at hun er den mest magtfulde ulv, der er blevet søgt efter i årevis?
***BEMÆRK: Dette er en komplet samling af Fighting Spirit-serien af E.Dark.
Dette inkluderer , og . Separate bøger fra serien er tilgængelige på forfatterens side.
De Fire Mafia Mænd og Deres Pris
"Kys igen," mumler han, og jeg mærker grove hænder over hele min krop, der giver mig stramme klem som en advarsel om ikke at gøre dem mere vrede. Så jeg giver efter. Jeg begynder at bevæge min mund og åbner mine læber en smule. Jason spilder ingen tid og fortærer hver tomme af min mund med sin tunge. Vores læber danser tango, hans dominans vinder løbet.
Vi trækker os væk, åndende tungt. Næste, Ben drejer mit hoved mod ham og gør det samme. Hans kys er bestemt blødere, men lige så kontrollerende. Jeg stønner ind i hans mund, mens vi fortsætter med at udveksle spyt. Han trækker let i min underlæbe med sine tænder, da han trækker sig væk. Kai trækker i mit hår, så jeg kigger op, hans store skikkelse tårner sig over mig. Han bøjer sig ned og kræver mine læber. Han var hård og kraftfuld. Charlie fulgte efter og var en blanding. Mine læber føles hævede, mit ansigt føles varmt og rødt, og mine ben føles som gummi. For nogle morderiske psykopatiske røvhuller, damn de kan kysse.
Aurora har altid arbejdet hårdt. Hun vil bare leve sit liv. Ved en tilfældighed mødte hun fire mafia mænd Jason, Charlie, Ben og Kai. De er de ultimative dominerende på kontoret, på gaden og bestemt i soveværelset. De får altid, hvad de vil have, og DE DELER ALT.
Hvordan vil Aurora tilpasse sig at have ikke 1 men 4 magtfulde mænd, der viser hende den nydelse, hun kun nogensinde har drømt om? Hvad vil der ske, når en mystisk person viser interesse for Aurora og ryster tingene op for de berygtede mafia mænd? Vil Aurora endelig underkaste sig og anerkende sine dybeste ønsker, eller vil hendes uskyld være for evigt ødelagt?
Direktørens Besættelse: En Million-Dollar Ægteskabskontrakt
"Amelia?" spurgte jeg.
"Hold op med at spørge, om jeg er okay, og tag mig, Leonardo!" råbte hun. "Hårdere!"
Min chef foreslår, at vi gifter os i seks måneder for at forbedre hans image som ungkarl og redde hans firma. Jeg går med til det, og tænker at det bare er en leg. Men fra det første kys i dette falske ægteskab, indser jeg, at min uskyld ikke vil vare længe.
Regel nummer et? Nogle grænser er skabt til at blive brudt, uanset konsekvenserne.
Den Sidste Åndevarg
"LYKANERE?! Sagde du lige LYKANERE?!"
"Ja, Vera! De kommer! Gør dine folk klar."
Jeg kunne ikke tro, at vi faktisk har lykanere i aften.
Jeg fik at vide, da jeg voksede op, at lykanere og ulve var dødsfjender.
Rygterne sagde også, at for at beskytte deres renblod, måtte lykanere ikke gifte sig med ulve i generationer.
Jeg var stadig overrasket, men jeg kunne ikke lade mit sind vandre mere. Jeg er læge.
En slemt såret varulv kommer stormende ind gennem skadestuens dør, mens han holder en bevidstløs ulv. Jeg skynder mig hen til dem, og sygeplejerskerne, der allerede er i deres kjoler og høje hæle, kommer dem til hjælp.
Hvad fanden skete der?
Jeg vender min fulde opmærksomhed mod den alvorligt sårede lykaner, og et øjeblik føles det, som om jeg kan mærke hans langsomme hjerteslag i mit eget bryst. Jeg tjekker hans vitale tegn, mens en sygeplejerske modvilligt tilslutter ham til alle maskinerne. Da jeg lægger min hånd på hans hoved for at løfte hans øjenlåg og tjekke pupilreaktionen, mærker jeg elektricitet løbe under mine fingerspidser. Hvad i...?
Uden varsel skyder hans øjne op og forskrækker mig, hvilket sender begge vores hjerterater gennem taget. Han ser intenst på mig; jeg ville aldrig tro, at de øjne tilhører en mand, der knap er i live.
Han hvisker noget for lavt til, at jeg kan høre det. Jeg kommer tættere på, og da han hvisker igen, flader hans hjerterytme ud, og mit hoved snurrer.
Hviskede han lige... mage?