Lovligt Afhængig ,Af Min Ægtefælle

Adeline Smith var stadig helt omtåget, da hun trådte ud fra politistationen.

Tidligt samme morgen havde hun fået et opkald med besked om at komme ind på stationen og hjælpe med en efterforskning.

Da hun fandt ud af, at det handlede om, at nogen i al hemmelighed havde filmet hende og hendes kæreste, Allen Jones, mens de havde sex på et hotelværelse, åndede hun lettet op.

De havde jo aftalt, at de bare skulle være venner, og at de først skulle være intime efter studenterhuen. Politiet måtte have taget fejl.

Men da hun kom derind og så optagelsen, blev hun slået fuldstændig ud.

Allen og hendes bedste veninde, Emily Miller, lå nøgne i sengen, filtret ind i hinanden, åndeløst passionerede. De havde endda blandet reb og SM ind i det. Optagelsen var grov og uden slør, og på et sexvideo-site havde den allerede rundet over ti millioner visninger.

Fordi Emily havde haft maske på, havde politiet antaget, at kvinden var Adeline.

På sin fødselsdag havde Adeline opdaget, at både hendes kæreste og hendes bedste veninde havde stukket hende i ryggen.

Hun mærkede kondomet og hotelnøglekortet i lommen og smagte den bitre ironi.

Hun havde valgt netop den her særlige dag for at overraske Allen i anledning af sin fødselsdag, men det var ham, der gav hende det største chok.

Instinktivt fik hun lyst til at smide kondomet i skraldespanden, men da hun kom i tanke om, at hun havde købt det dyreste mærke til sin første gang for at gøre det særligt, lod hun være.

Hvorfor skulle hun smide penge ud på grund af andres svigt?

Lige som hun stod der og sank ned i sig selv, ringede hendes telefon. Det var Elisa Garcia fra klassen, der spurgte, om Adeline kunne tage hendes vagt i baren.

"Adeline, vær nu sød, jeg beder dig. Min kæreste kommer næsten aldrig og besøger mig!"

Adeline sukkede opgivende. Alle andre fandt sammen med nogen, og her stod hun og skulle dække en andens vagt?

Hun var lige ved at sige nej, da Elisa hurtigt tilføjede: "Jeg giver dig 30 procent af drikkepengene."

"Fint. Jeg tager den!"

Adeline trak vejret dybt. Det gamle ordsprog passede—uheldig i kærlighed, heldig i penge. I det mindste kunne hun tjene lidt.

Som studerende på smykkedesign arbejdede Adeline tit i baren for at få økonomien til at hænge sammen. Hun var køn og havde mundtøjet i orden, så hun var ret populær derinde.

I aften var baren proppet på grund af et stort arrangement, og drikkepengene flød. Adeline glemte hurtigt sin utro kæreste og fokuserede på at tjene.

Hun snoede sig gennem menneskemængden og solgte drinks non-stop.

Elaine Wilson fik øje på hende med det samme fra VIP-bordet.

Hun sendte et blik til sin alvorlige bror og snuppede termokoppen ud af hænderne på Ronald Williams. "Ronald, er du gået i byen for at drikke vand? Er du okay? Se lige alle de lækre kvinder her. Familien presser dig til at blive gift, og de har ikke engang sat barren. Hvem som helst kan gå, ikke?"

Bare det emne fik Ronald op i det røde felt.

Han rev termokoppen tilbage og tog en ordentlig tår.

Han var blevet opdraget til at være familiens arving siden barndommen og havde aldrig brugt mange tanker på romantik. Og nu forventede de, at han skulle giftes med det samme? Helt til grin.

"Men det er ikke nok bare at være kvinde. Hun skal være pæn, have en lækker krop og vigtigst af alt være lydig," sagde Elaine og viftede med hånden. "Nummer 01, kom lige herhen."

Ved hendes kald kom Adeline hen med et smil. "Hvad kan jeg hjælpe med, frue?"

Hun lagde mærke til Louis Vuitton-diamantøreringene i kvindens ører og trak straks det dyreste drinkkort frem med sit professionelle smil. "De her vine kom hjem her til morgen."

"Hvis du kan få ham til at tage bare én drink, så bestiller jeg alt på den her side." Elaine nikkede mod Ronald og lagde mærke til, hvordan hans ansigt mørknede.

Han havde allerede været irriteret, da Elaine havde fået ham lokket med ud at spise, og han havde bestemt ikke regnet med, at hun ville prøve at sætte ham op.

Et enkelt blik på Ronald fortalte Adeline, at han var barens sværeste kunde.

Han havde en skræddersyet habit på, og skjorten var knappet helt op i halsen. Han så fuldstændig stram og kontrolleret ud.

Den type var enten iskold—eller vild på den skjulte måde.

Hun kastede et blik på priserne på kortet. "Frue, er du sikker?"

"Her er mit kort. Hvis han tager én drink, så køber jeg alt på den her side."

Da Elaine rakte et sort-guld SVIP-kort frem, smilede Adeline, tog imod det og satte sig ubesværet ved siden af Ronald.

Da Ronald straks rykkede væk, hævede Adeline et øjenbryn. I det mindste prøvede han ikke at rage på hende. Det var da et godt tegn.

"Hr., jeg har gamle forældre og små børn at forsørge. Hele min familie er afhængig af, at jeg tjener penge. Vil du ikke nok bare tage en lille slurk?" Hun løftede et glas med et ynkeligt udtryk.

Ronald rørte sig ikke; han sad bare og iagttog hende i stilhed. Hendes skuespil var elendigt, værre end de reklamefolk, hans firma havde hyret i år.

Hun var uden tvivl køn, især i øjnene, som virkede til at sige alt for meget. Hans underordnede kaldte dem “ferskenblomst-øjne, der ser på selv en hund med dyb hengivenhed”.

Ronalds gransken fik Adeline til at få lyst til at trække sig, men da hun tænkte på provisionen på fem cifre, fandt hun smilet frem igen. “Skal De prøve en Malbec, tør rød? Jeg kan komme lidt kanel i og varme den for Dem?”

Hun havde tidligere lagt mærke til Ronalds termoflaske. Selv om han så ung ud, var han måske midaldrende?

Måske var kroppen ikke, hvad den havde været, så han brød sig sikkert ikke om stærk spiritus.

Elaine, som stod ved siden af, havde svært ved at holde latteren tilbage. “Skat, du har godt nok skarpe øjne! Du kan ligefrem se, at han ikke helt kan følge med fysisk?”

“Jeg drikker ikke.” Ronald så op på Adeline og føjede så til: “Og jeg betaler ikke.”

Adeline måtte i tavshed gentage beløbet på provisionen for sig selv for at kvæle trangen til at bande. “Hvad vil De så gerne drikke?”

Ronald rakte hende sin termoflaske. “Vand.”

Adeline bed tænderne sammen og rakte ud efter termoflasken, da en anden gæst pludselig stødte ind i hende. Hun mistede balancen og tumlede lige ind mod Ronald.

Ronald trak hurtigt hånden til sig og lænede sig tilbage for at undgå berøring, men Adeline nåede alligevel at gribe om hans håndled. En prikkende fornemmelse bredte sig øjeblikkeligt i hele hans krop, og han stivnede et sekund.

Gæsten bag hende undskyldte igen og igen og bestilte to flasker vin som erstatning. Det slog klik inde i Adelines hoved, og hun snuppede straks et fyldt glas vin fra bordet. “Tak for hjælpen før, hr. Jeg drikker den her, og De gør, som De vil.”

Hun lagde hovedet tilbage og tømte glasset.

Ronald så bare på hende, sagde ingenting og rørte sig ikke.

Da Adeline så det, tog hun sig sammen og skænkede to glas mere. “En stor tjeneste fortjener mere end ord. Jeg tager tre glas, og De tager bare én slurk, bare for at være sød!”

Hun var ligeglad med Ronalds ansigtsudtryk og tømte to glas mere i hurtig rækkefølge.

Med en smuk kvinde som Adeline stående dér og bælle tre glas på stribe begyndte folk omkring dem at heppe. Ronald så ind i de dragende øjne, kaldte hende for sig selv en “lille ræv” og tog modvilligt en slurk.

“Det er min fødselsdag i dag, lad mig skåle for Dem igen!” Adeline drak tre glas mere. Selv Elaine begyndte at se bekymret ud. “Skat, du behøver altså ikke køre så hårdt på.”

Adeline var nu småfuld og dumpede ned ved siden af Ronald.

Måske var det alkoholen, men pludselig skyllede en bølge af selvmedlidenhed ind over hende.

“Det er min fødselsdag i dag.” Hun snøftede og klappede på lommen, hvor kondomet og hotelnøglekortet stadig lå. “Jeg havde gjort alt klar, og så ødelagde den idiot det hele!”

Da hun tænkte på sexvideoen med Allen og Emily, blev Adeline mere og mere opkørt og begyndte at drikke glas efter glas.

Ronald så på hende med et udtryksløst ansigt, mens hans blik aldrig slap hendes smukke øjne.

Elaine var mundlam. Ronald virkede helt tryllebundet; han stirrede på Adeline, uanset hvad hun gjorde, som en dukke i snore.

Baren var ved at lukke. I det korte øjeblik Elaine gik på toilettet, var parret, der lige havde siddet der, forsvundet!

Under hotellets dæmpede lys så Adeline på Ronald foran sig og følte, at det ikke kunne være virkeligt.

På en eller anden måde var nøglekortet og kondomet gledet ud af hendes lomme og lå helt frækt til frit skue. Mens hun stod fastfrosset af chok, samlede Ronald dem roligt op for hende.

Da Adeline så Ronalds flotte ansigt, hørte hun sig selv spørge impulsivt: “Vil du med mig?”

Ronald pressede læberne sammen og fulgte faktisk med hende op på hotellet.

Da de var trådt ind i den luksuriøse kingsize-suite, hun havde booket, så hun på Ronalds smukke ansigt med slørede øjne og sank.

Hans skarptskårne træk, det dybe blik og de sammenpressede læber gjorde ham langt mere fristende end den utro Allen.

Var det ikke netop Allens pæne ansigt, der havde tiltrukket hende i første omgang?

Hvad er egentlig den reelle forskel på kærlighed ved første blik og begær ved første blik?

I dag skulle have været hendes særlige dag, hvor hun mistede sin mødom. Værelset kunne ikke refunderes, hun havde købt kondomer, og nu stod der en lækker mand lige foran hende. At lade det hele gå til spilde måtte være en synd.

Adeline gik tættere på ham, og hendes vejrtrækning blev hurtigere. “Hvis vi har sex, tager jeg ikke ansvar for, hvad der sker bagefter.”

Ronalds blik blev mørkere, og i næste øjeblik tog han hendes læber med sine.