

Maman, le papa milliardaire te demande en mariage !
Nora Hoover · I gang · 920.4k ord
Introduktion
Six ans plus tard, elle a recommencé sa vie avec un nom et une identité différents.
Cependant, l'ex-mari qui la méprisait autrefois attend maintenant chaque jour devant sa porte, la harcelant sans relâche.
"Mademoiselle Wilson, puis-je vous demander quelle est votre relation avec Monsieur Foster ?"
La femme sourit légèrement, "Je ne le connais pas."
"Mais certains disent que vous avez été mariée."
Elle joua avec ses cheveux, "Juste des rumeurs. Je ne suis pas aveugle."
Ce jour-là, dès qu'elle franchit la porte, elle fut plaquée contre le mur par un homme.
Trois enfants, deux observant la scène et un encourageant, s'exclamèrent, "Papa dit que les yeux de Maman ne vont pas bien, alors il est là pour la soigner !"
Elle ne put s'empêcher de gémir, "Mari, s'il te plaît, laisse-moi partir."
Chers lecteurs, je voulais vous informer que je vais déménager dans les prochains jours, ce qui affectera mon rythme d'écriture. Je reviendrai à la vitesse de mise à jour habituelle une fois installée. Merci pour votre patience et votre compréhension !
Kapitel 1
Tôt le matin, une petite silhouette était accroupie près des marches à l'entrée du Groupe Foster.
Un employé au grand cœur s'approcha pour voir ce qui se passait, mais la mignonne petite fille ne leva même pas les yeux. Elle dit simplement d'une voix douce, "Merci, j'attends mon papa ici !"
Après que la foule curieuse soit entrée et que la plupart des gens soient partis, une voix de garçon posée se fit soudain entendre depuis le collier autour du cou de la petite fille, "Lauren, tu te souviens de tout ce que je t'ai appris ?"
Lauren Foster cligna des yeux, serra ses petits poings roses, et dit d'une voix enfantine et douce, "Je me souviens, Bennett. Je ferai de mon mieux pour Maman !"
Pendant que les deux enfants chuchotaient, le bruit d'une voiture approchant se fit soudain entendre non loin de là. Lauren leva les yeux et vit un groupe de personnes sortir précipitamment du bâtiment, se tenant respectueusement de part et d'autre de l'entrée.
Une voiture de luxe s'arrêta à l'entrée, et un homme en queue-de-pie descendit précipitamment du siège avant, contourna la voiture et ouvrit la porte arrière.
Lauren se tenait derrière la foule, mais ils ne bloquaient pas complètement sa vue. Elle vit des jambes longues enveloppées dans un pantalon de costume noir toucher le sol, et en levant les yeux le long de la chemise parfaitement repassée, elle aperçut le visage froid de Jasper Foster, le président du Groupe Foster.
L'homme se redressa et marcha vers le bâtiment, dégageant une aura de froideur qui rendait l'air difficile à respirer. Pendant un moment, les environs étaient silencieux, et seul le bruit des chaussures en cuir sur le sol poli se faisait entendre.
Soudain—"Papa !" Une voix tendre brisa le silence.
Alors que tout le monde était encore sous le choc, un employé près de Lauren fut le premier à la remarquer, mais n'eut pas le temps de l'arrêter.
Jasper leva les yeux et vit une petite fille dans une robe de princesse rose se faufiler à travers l'ouverture de la porte. Comme elle avait la tête baissée, son visage n'était pas clairement visible, mais pour une raison inconnue, Jasper, qui avait toujours détesté les enfants, ne l'évita pas. Il tourna même légèrement son corps, lui permettant de se jeter plus précisément sur sa jambe.
Le corps doux de la petite fille n'avait presque aucun poids lorsqu'elle se jeta sur lui. Jasper serra les lèvres, la regardant lutter pour s'accrocher à sa jambe, et s'apprêtait à parler lorsqu'il entendit la voix plaintive de la fille. "Papa !"
Encore ce terme ? Jasper fronça les sourcils. Il n'avait aucun intérêt à divertir un enfant et ne savait pas de qui cette petite avait été amenée ici, courant vers lui.
Lauren était aussi un peu mécontente. Pourquoi papa ne comprenait-il pas ? Elle l'avait appelé deux fois, et il ne la prenait toujours pas dans ses bras ! Pas étonnant que maman veuille le quitter !
Il semblait que les gens autour d'eux commençaient à murmurer. Jasper se sentit agacé, et sa voix devint très froide. "Lâche-moi !"
Mais la seconde suivante, il fut stupéfait.
La petite fille adorable leva les yeux, ses grands yeux remplis de chagrin et de reproche. Plus important encore, son visage ressemblait étrangement au sien !
Lauren fit la moue, se souvenant de sa mission, et tendit toujours les bras vers Jasper. "Papa, prends-moi dans tes bras. Je veux que papa me prenne dans ses bras."
Jasper sortit finalement de sa torpeur. Bien que son visage restât presque impassible, son cœur commença à s'adoucir, même si c'était la première fois qu'il rencontrait cette petite fille.
Il s'accroupit, son regard croisant les yeux clairs de Lauren. Le doux parfum de l'enfant adoucissait considérablement le cœur de Jasper. Il leva la main et prit la petite fille dans ses bras, se tournant vers l'homme à côté de lui, qui le regardait avec stupéfaction.
"Joe, scelle cette zone et enquête !"
Le majordome Joe fixait Lauren, abasourdi. Cette enfant ressemblait tellement à Jasper ! Les parents de Jasper ne lui avaient pas donné de frères ou sœurs, alors elle pourrait vraiment être...
Excité, il n'oublia pas de se retourner et de commencer à donner des ordres, son visage redevenu calme après le choc initial.
Un enfant aussi jeune ne pouvait pas être apparu ici tout seul. Si elle avait simplement pris quelqu'un d'autre pour son père, ce serait une chose, mais si quelqu'un complotait délibérément, le groupe Foster ne le laisserait pas passer facilement.
Pendant ce temps, Adeline Wilson, la mère de la petite fille, était allongée sur le lit, le front couvert de grosses gouttes de sueur. Elle fronçait les sourcils, semblant faire un autre cauchemar.
La porte s'ouvrit soudainement, et une petite tête poilue se glissa à l'intérieur. C'était son jeune fils. Voyant la scène, il courut rapidement en avant, grimpa sur le lit avec ses petits bras et secoua anxieusement le bras d'Adeline. "Maman !"
Adeline se sentait comme si elle marchait à nouveau sur un pont au-dessus de la mer, le monde devant elle embrouillé par une pluie battante. Soudain, une lumière blanche éblouissante l'éclaira et un gros camion fonça vers elle !
Adeline eut l'impression d'être percutée et projetée dans les airs, puis de retomber lourdement au sol. Son corps se sentait comme un morceau de verre brisé, prêt à se briser en mille morceaux avec juste un peu plus de force. Mais elle tremblait encore instinctivement, luttant pour protéger son ventre.
Il y avait encore son bébé à l'intérieur ; elle ne pouvait pas mourir.
Cependant, dans sa conscience embrumée, elle entendit quelqu'un sortir de la voiture et passer un coup de fil, disant : "Monsieur Foster, la cible n'est pas morte. Devons-nous la frapper à nouveau ?"
Le cœur d'Adeline se sentit comme écrasé par le camion.
Il n'y avait eu qu'un seul Monsieur Foster dans sa vie. Celui qu'elle aimait le plus, pour qui elle était prête à tout—Jasper Foster.
Mais pourquoi lui faisait-il cela ? Était-ce simplement parce que quelqu'un d'autre portait aussi son enfant ?
Adeline sentit ses paupières devenir de plus en plus lourdes, comme si les fermer complètement signifierait qu'elle ne serait plus jamais blessée. Cependant, elle entendit une voix d'enfant anxieuse, criant : "Maman ! Réveille-toi !"
En un instant, toute la douleur se retira comme une marée. Adeline trembla en ouvrant les yeux et vit Bennett presque en larmes, tendant toujours la main pour essuyer la sueur froide de son front. Son regard s'adoucit instantanément.
Six ans avaient passé, et elle avait depuis longtemps trouvé une nouvelle vie et une raison de vivre : ses enfants.
Adeline caressa doucement la tête de Bennett. "Bennett, ça va. Maman vient juste de faire un cauchemar, ne t'inquiète pas."
Après avoir parlé, elle regarda soudain autour d'elle, perplexe. "Où est Lauren ?"
Seneste kapitler
#783 Chapitre 783 Épouse d'Adeline
Sidst opdateret: 5/21/2025#782 Chapitre 782 Pourquoi ne pas être à la maison ?
Sidst opdateret: 5/20/2025#781 Chapitre 781 Je ne veux pas te mentir
Sidst opdateret: 5/19/2025#780 Chapitre 780 Elle ne nous ignorera pas tous les trois !
Sidst opdateret: 5/18/2025#779 Chapitre 779 Oliver Fainted
Sidst opdateret: 5/17/2025#778 Chapitre 778 Si j'avais su aujourd'hui, pourquoi m'embêter
Sidst opdateret: 5/16/2025#777 Chapitre 777 Buvez-le, que vous le vouliez ou non !
Sidst opdateret: 5/15/2025#776 Chapitre 776 Allons-nous noyer nos peines dans l'alcool ensemble ?
Sidst opdateret: 5/14/2025#775 Chapitre 775 J'ai toujours besoin que tu me protèges
Sidst opdateret: 5/13/2025#774 Chapitre 774 Je ne reviendrai plus jamais
Sidst opdateret: 5/12/2025
Du kan også lide 😍
Luna på flugt - Jeg stjal Alfaens sønner
Næste morgen, da klarheden vender tilbage, afviser Elena Alfa Axton. Vred over hendes afvisning lækker han en skandaløs video for at ødelægge hende. Da videoen går live, udstøder hendes far hende fra flokken. Alfa Axton tror, at det vil tvinge hende tilbage til ham, fordi hun ikke har andre steder at gå hen.
Lidt ved han, at Elena er stædig og nægter at bøje sig for nogen Alfa, især ikke den mand, hun har afvist. Han vil have sin Luna og vil stoppe ved intet for at få hende. Væmmet over, at hendes egen mage kunne forråde hende, flygter hun. Der er bare ét problem: Elena er gravid, og hun har lige stjålet Alfaens sønner.
Troper & Triggere: Hævn, graviditet, mørk romantik, tvang, kidnapning, stalker, voldtægt (ikke af mandlig hovedperson), psykopatisk Alfa, fangenskab, stærk kvindelig hovedperson, besidderisk, grusom, dominerende, Alfa-hul, dampende. Fra fattig til rig, fjender til elskere. BXG, graviditet, flygtende Luna, mørk, Rogue Luna, besat, grusom, fordrejet. Uafhængig kvinde, Alfa kvinde.
Lege Med Ild
"Vi skal snart have en lille snak sammen, okay?" Jeg kunne ikke tale, jeg stirrede bare på ham med store øjne, mens mit hjerte hamrede som en gal. Jeg kunne kun håbe, at det ikke var mig, han var ude efter.
Althaia møder den farlige mafiaboss, Damiano, som bliver draget af hendes store uskyldige grønne øjne og ikke kan få hende ud af sit hoved. Althaia var blevet gemt væk fra den farlige djævel. Alligevel førte skæbnen ham til hende. Denne gang vil han aldrig tillade hende at forlade ham igen.
Lycanprinsens Hvalp
"Snart nok vil du tigge om mig. Og når du gør det—vil jeg bruge dig, som jeg finder passende, og derefter vil jeg afvise dig."
—
Da Violet Hastings begynder sit første år på Starlight Shifters Akademi, ønsker hun kun to ting—at ære sin mors arv ved at blive en dygtig healer for sin flok og at komme igennem akademiet uden at nogen kalder hende en freak på grund af hendes mærkelige øjenlidelse.
Tingene tager en dramatisk drejning, da hun opdager, at Kylan, den arrogante arving til Lycan-tronen, som har gjort hendes liv elendigt fra det øjeblik, de mødtes, er hendes mage.
Kylan, kendt for sin kolde personlighed og grusomme måder, er langt fra begejstret. Han nægter at acceptere Violet som sin mage, men han vil heller ikke afvise hende. I stedet ser han hende som sin hvalp og er fast besluttet på at gøre hendes liv endnu mere til et helvede.
Som om det ikke er nok at håndtere Kylans plagerier, begynder Violet at afdække hemmeligheder om sin fortid, der ændrer alt, hvad hun troede, hun vidste. Hvor kommer hun egentlig fra? Hvad er hemmeligheden bag hendes øjne? Og har hele hendes liv været en løgn?
Englens lykke
"Kan du ikke holde kæft!" brølede han til hende. Hun blev stille, og han så tårer begynde at fylde hendes øjne, hendes læber dirrede. Åh for fanden, tænkte han. Som de fleste mænd, skræmte en grædende kvinde ham fra vid og sans. Han ville hellere have en skudduel med hundrede af sine værste fjender end at skulle håndtere en grædende kvinde.
"Hvad er dit navn?" spurgte han.
"Ava," svarede hun med en tynd stemme.
"Ava Cobler?" ville han vide. Hendes navn havde aldrig lydt så smukt før, det overraskede hende. Hun glemte næsten at nikke. "Mit navn er Zane Velky," præsenterede han sig selv og rakte en hånd frem. Avas øjne blev større, da hun hørte navnet. Åh nej, ikke det, alt andet end det, tænkte hun.
"Du har hørt om mig," smilede han, han lød tilfreds. Ava nikkede. Alle, der boede i byen, kendte navnet Velky, det var den største mafia-gruppe i staten med sit centrum i byen. Og Zane Velky var familiens overhoved, donen, den store boss, den kæmpe honcho, Al Capone af den moderne verden. Ava følte, at hendes panikslagne hjerne var ved at gå ud af kontrol.
"Tag det roligt, engel," sagde Zane til hende og lagde sin hånd på hendes skulder. Hans tommelfinger gled ned foran hendes hals. Hvis han klemte, ville hun have svært ved at trække vejret, indså Ava, men på en eller anden måde beroligede hans hånd hendes sind. "Det er en god pige. Du og jeg skal have en snak," sagde han til hende. Avas sind protesterede mod at blive kaldt en pige. Det irriterede hende, selvom hun var bange. "Hvem slog dig?" spurgte han. Zane flyttede sin hånd for at vippe hendes hoved til siden, så han kunne se på hendes kind og derefter på hendes læbe.
******************Ava bliver kidnappet og er tvunget til at indse, at hendes onkel har solgt hende til Velky-familien for at slippe af med sin spillegæld. Zane er leder af Velky-familiekartellet. Han er hård, brutal, farlig og dødbringende. Hans liv har ikke plads til kærlighed eller forhold, men han har behov som enhver varmblodet mand.
Trigger advarsler:
Tale om seksuelle overgreb
Kropsbilledeproblemer
Let BDSM
Beskrivende beskrivelser af overgreb
Selvskade
Barskt sprog
Skæbnens Spil
Da Finlay finder hende, bor hun blandt mennesker. Han er betaget af den stædige ulv, der nægter at anerkende hans eksistens. Hun er måske ikke hans mage, men han vil have hende til at være en del af hans flok, latent ulv eller ej.
Amie kan ikke modstå Alfaen, der kommer ind i hendes liv og trækker hende tilbage til flokken. Ikke alene finder hun sig selv lykkeligere, end hun har været i lang tid, hendes ulv kommer endelig til hende. Finlay er ikke hendes mage, men han bliver hendes bedste ven. Sammen med de andre topulve i flokken arbejder de på at skabe den bedste og stærkeste flok.
Når det er tid til flokspil, begivenheden der afgør flokkens rang for de kommende ti år, må Amie konfrontere sin gamle flok. Da hun ser manden, der afviste hende for første gang i ti år, bliver alt, hvad hun troede, hun vidste, vendt på hovedet. Amie og Finlay må tilpasse sig den nye virkelighed og finde en vej frem for deres flok. Men vil den uventede drejning splitte dem ad?
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Fortællingerne om en Gravid og Afvist Luna
U- uundværlig og stærk
N- naturlig omsorgsperson
A- attraktiv
Det er, hvad Luna står for, alle de ting, jeg fik at vide, jeg ikke var.....
Colleen Daniel. 18. Det er det tal, hun helst vil glemme. Det er den dag, hun mistede alt. Hendes mage. Hendes venner. Hendes familie, alt sammen på grund af en titel. Fordi hun var en omega.
På hendes 18-års fødselsdag holder Betaens datter, som hun betragtede som sin ven, en fest for hende. Da hun finder ud af, at hendes mage ikke er nogen anden end alfaen Reese Gold, er hun ovenud lykkelig over at have fundet sin mage. Men da hendes mage afviser hende næste morgen på grund af hendes status, bliver hun tvunget til at bo i byens udkant væk fra pakkehuset, hvor hun arbejder som stuepige for alfaen.
Da hun finder ud af, at hun er gravid, beslutter hun at holde det skjult for alle. Men når man arbejder som stuepige for sin eks-mage, hvordan skjuler man så en graviditet?
©RamataMaguiraga 2016. Alle rettigheder forbeholdes
Mated til min Rugby trilling Stedbror
Jeg boede hos min stedfar for at gå i skole, og trillingerne gjorde hele skolen til et mareridt for mig, og manipulerede mit sårbare hjerte til at falde for dem.
Efter at have tilgivet dem, kastede de mig igen i helvede.
"Føler de sig virkelig komfortable, når mine andre to brødre besidder dig, eller knalder dig? Kan jeg teste det tredive gange om ugen?" Computer-geniet blandt trillingerne bedøvede mig med en sexdrik og testede passende positioner i laboratoriet.
"Hvis jeg ikke kan være den, du elsker mest, så vær min BDSM-objekt." En anden trilling hængte mig op i luften og pressede sin muskuløse krop mod mig.
"Hvis du laver en lyd af stønnen, gisp eller skrig under ekstra timer, vil jeg straffe dig." Den ældste, som værdsatte familiens ære og var den fremtidige alfa af stammen, holdt stramt om min talje og klædte mig af i skolens studierum.
Trillingerne kæmpede besat om ejerskabet af mig, og til sidst valgte de at dele, mens mit hjerte allerede var revet i stykker.
Da de gjorde mig til en delt elsker og begyndte at vælge ægtefællepartnere, opdagede jeg, at jeg var deres skæbnebestemte Luna.
Men efter at være blevet skuffet utallige gange nægtede jeg at underkaste mig og endte med at foregive min død i en mordsag...
Direktørens Besættelse: En Million-Dollar Ægteskabskontrakt
"Amelia?" spurgte jeg.
"Hold op med at spørge, om jeg er okay, og tag mig, Leonardo!" råbte hun. "Hårdere!"
Min chef foreslår, at vi gifter os i seks måneder for at forbedre hans image som ungkarl og redde hans firma. Jeg går med til det, og tænker at det bare er en leg. Men fra det første kys i dette falske ægteskab, indser jeg, at min uskyld ikke vil vare længe.
Regel nummer et? Nogle grænser er skabt til at blive brudt, uanset konsekvenserne.
DONENS JOMFRU OMEGA
Et klynk undslap mig, og jeg bed hurtigt i min læbe for at stoppe det, men hans berøring var hypnotisk, og jeg smeltede ind i hans krop, der var presset op mod min, hvilket fik mig til at føle mig fanget og hjælpeløs.
Hvordan kunne jeg være frastødt af Dominics mørke, men alligevel tiltrukket af det, som en møl til en flamme. Denne mand havde en overvældende tilstedeværelse, hans dominans og kontrol vækkede en forvrænget nysgerrighed i mig, som jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere eller nærme mig.
Mia finder sig selv viklet ind i et net af magt og bedrag. Efter at have opdaget sin ekskærestes utroskab, møder hun Dominic, en hensynsløs alfa og hendes eks' far, som vækker en forbudt tiltrækning i hende. Da Mias sande identitet afsløres, er hun splittet mellem tiltrækningen af Dominics mørke charme og et arrangeret ægteskab. Mia må træffe umulige valg for at beskytte sig selv og dem, hun elsker. Vil hun overgive sig til de kræfter, der søger at kontrollere hende, eller vil hun bane sin egen vej i dette farlige spil af kærlighed og loyalitet?
Den Sidste Åndevarg
"LYKANERE?! Sagde du lige LYKANERE?!"
"Ja, Vera! De kommer! Gør dine folk klar."
Jeg kunne ikke tro, at vi faktisk har lykanere i aften.
Jeg fik at vide, da jeg voksede op, at lykanere og ulve var dødsfjender.
Rygterne sagde også, at for at beskytte deres renblod, måtte lykanere ikke gifte sig med ulve i generationer.
Jeg var stadig overrasket, men jeg kunne ikke lade mit sind vandre mere. Jeg er læge.
En slemt såret varulv kommer stormende ind gennem skadestuens dør, mens han holder en bevidstløs ulv. Jeg skynder mig hen til dem, og sygeplejerskerne, der allerede er i deres kjoler og høje hæle, kommer dem til hjælp.
Hvad fanden skete der?
Jeg vender min fulde opmærksomhed mod den alvorligt sårede lykaner, og et øjeblik føles det, som om jeg kan mærke hans langsomme hjerteslag i mit eget bryst. Jeg tjekker hans vitale tegn, mens en sygeplejerske modvilligt tilslutter ham til alle maskinerne. Da jeg lægger min hånd på hans hoved for at løfte hans øjenlåg og tjekke pupilreaktionen, mærker jeg elektricitet løbe under mine fingerspidser. Hvad i...?
Uden varsel skyder hans øjne op og forskrækker mig, hvilket sender begge vores hjerterater gennem taget. Han ser intenst på mig; jeg ville aldrig tro, at de øjne tilhører en mand, der knap er i live.
Han hvisker noget for lavt til, at jeg kan høre det. Jeg kommer tættere på, og da han hvisker igen, flader hans hjerterytme ud, og mit hoved snurrer.
Hviskede han lige... mage?