58.

-HENDE-

"Lad mig være," snerrede jeg ad ham, men min bankende krop skreg efter ham. Uden at bryde øjenkontakten, gik han langsomt hen imod mig, "Du er i brunst, Arsinoe," mumlede han, mens han stirrede ned på mig med glødende øjne. Lysten var meget tydelig i hans blik. Det fik mig til at synke dybe...

Log ind og fortsæt med at læse