
Hjertesang
DizzyIzzyN · Afsluttet · 356.9k ord
Introduktion
Jeg så stærk ud, og min ulv var absolut smuk.
Jeg kiggede hen, hvor min søster sad, og hun og resten af hendes slæng havde jaloux raseri i ansigterne. Jeg kiggede derefter op, hvor mine forældre sad, og de stirrede ondt på mit billede, som om deres blikke alene kunne sætte ild til det.
Jeg smilte skævt til dem og vendte mig derefter væk for at møde min modstander, alt andet forsvandt, undtagen det der var her på denne platform. Jeg tog min nederdel og cardigan af. Stående i bare min tanktop og capribukser, gik jeg i kampstilling og ventede på signalet til at starte - til at kæmpe, til at bevise, og ikke længere skjule mig selv.
Det her ville blive sjovt, tænkte jeg med et grin på læben.
Denne bog "Heartsong" indeholder to bøger "Werewolf’s Heartsong" og "Witch’s Heartsong"
Kun for modne læsere: Indeholder modent sprog, sex, misbrug og vold
Kapitel 1
Lyden af mit vækkeurs skrig er det første, jeg vågner til. Jeg hadede det vækkeur. Jeg burde virkelig få mig et radio vækkeur, alt er bedre end et vækkeur, der får mig til at tænke på frituregryderne på arbejdet.
Gudinde, jeg hadede at arbejde med fastfood, men fastfood er det eneste, jeg kan få inden for en halv times gåafstand fra mit hjem. Jeg kan som regel klare turen på femten minutter, når jeg cykler. Jeg har ikke en bil, som min storesøster havde. Hun har allerede smadret to biler og er nu på sin tredje. Mine forældre forkæler hende. Jeg hader, at de behandler os så forskelligt.
Uheldigvis for mig, er jeg virkelig både min mors og fars barn. Jeg har endda fået det testet. Jeg gjorde det, fordi jeg slet ikke lignede nogen af dem. Jeg blev født med violette, næsten indigofarvede øjne. Jeg havde sort hår, så mørkt at det får et blåligt skær, når lyset rammer det. Og så var der min hud, den var en kobberoliven tone.
Jeg hedder Alora. Ulvene i min klan er i mange generationer blevet født blege med blondt hår og blå øjne. Begge mine forældres klaner har bevidst avlet alle mørke træk ud.
Men der måtte have været nogen, fra den ene eller den anden side, som havde videregivet generne for min farve. DNA-testen, jeg tog, viste, at jeg er relateret til en af de syv oprindelige varulveblodlinjer i vores flok.
Jeg ligner min forfader, Luna Heartsong, farver og det hele. Månegudinden siges at have velsignet hendes blodlinje med kraft og fantastiske stemmer. En Heartsongs sang kommer fra hjertet, som efternavnet antyder, og når de synger, kan de påvirke følelserne hos dem, der hører det.
Den skæbnebestemte partner til en Heartsong kunne danne en dybere sjæleforbindelse, når partnerne sang sammen med kraft. Et meget stærkt og magisk bånd blev skabt, som ville binde partnerne gennem reinkarnation, ifølge de gamle legender.
Først havde jeg kun talt med Alfaen om at tage min DNA-test. Han syntes, det var en god idé, så han var den, der godkendte det. Efter resultaterne viste han mig maleriet, han havde af Alfa Luna Heartsong. Det var sådan, jeg fandt ud af, at jeg næsten nøjagtigt ligner hende.
Jeg bad min Alfa om at holde resultaterne hemmelige for mine forældre. Grunden til, at jeg bad ham om det dengang, var fordi jeg var bange for, hvad min familie ville gøre ved mig, hvis de vidste, at jeg havde denne viden. Jeg vidste, at de ikke ville have, at det blev offentligt, fordi efter den første Alfa, Luna Heartsongs farve, var forkert. Det var idioti i sin reneste form, hvis du spørger mig. Jeg har brugt testen til min fordel dog, som et værktøj nødvendigt for at undslippe.
Ethvert forhold uden for Frost og Northmountain blodlinjerne har været "Strengt forbudt" i generationer nu. Du må ikke forurene hud- og hårfarven. Du skulle avle det ud, eller du bliver grundlæggende smidt ud af disse klaner og bliver gjort til en flokløs ulv. Eller du måtte håbe, at din valgte partner havde en klan af deres egen, som villigt ville tage imod dig.
Jeg plejede at være bange for den dag, de ville smide mig ud. Men efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet mindre bange for at forlade, desperat efter det efter eksamen. Jeg blev holdt fra at starte i skolen, indtil jeg var seks år gammel. Derefter blev jeg holdt tilbage i mit første skoleår efter mine forældres ønske.
De havde ikke ønsket, at jeg skulle være i en klasse så tæt på min søsters; de ville ikke have, at vores forhold blev for bemærket. Ikke at det hjalp noget, da hun selv blev holdt tilbage to år. Det er grunden til, at jeg stadig skal lide i skolen. Sarah og, mærkeligt nok, hendes tre bedste venner var stadig i skole med mig.
Så, mens jeg er atten og stadig i gymnasiet, kunne jeg allerede have taget en prøve, bestået, gået på universitetet og deltaget på fuld tid uden at skulle tage gymnasieklasser. Skolen pressede på for at få min uddannelse fremskyndet, men mine forældre ville ikke tillade mig at komme så langt. Mine forældre fortalte rektor, da de først blev kontaktet, at det var fordi, de var bekymrede for, at jeg ikke ville vide, hvordan jeg skulle fungere på universitetet i en så ung alder, de ville ikke have, at jeg blev udnyttet, eller at der blev forventet for meget af mig.
I virkeligheden var det, at de ikke ønskede, at jeg skulle overstråle min storesøster, eller have en måde at undslippe dem på. Dette førte til, at rektor, skolelederen og næsten alle mine lærere indså, at mine forældre holdt mig tilbage, og de ville være nødt til at gå udenom dem for at give mig den uddannelse, jeg ikke kun ønskede, men fortjente.
Dette betød, at selvom jeg kunne have afsluttet gymnasiet i 9. klasse, forhindrede mine forældre det i at ske. Jeg deltog stadig i universitetsklasser, men de blev taget som en gymnasieelev. De fandt sted på det lokale universitetsområde. Jeg blev kørt derhen efter mine gymnasiekurser, bare for at det skulle se ud som om, jeg stadig havde brug for at gå i gymnasiet. Universitetet var glad for at have en så lys ung student, der var på vej til at afslutte gymnasiet og få en doktorgrad samtidig.
Jeg vil i bund og grund være dobbelt kandidat, men det gør mig ikke noget. Jeg var taknemmelig for at få min uddannelse. Mine forældre vidste ikke noget om de anstrengelser, skolen og Alfaen gjorde for at hjælpe mig med at få mine eksamensbeviser. De troede, at min transport til community college-campus var for remedial-klasser, og at min tid i laboratoriet var påkrævet af gymnasiet for at bestå. Min søster var ligeglad nok til ikke at bemærke noget af dette. Hun var uvidende, hvilket var en god ting.
De doktorprogrammer, jeg har taget, skulle tage otte år hver at gennemføre. Jeg har været i stand til at gennemføre alle tre programmer på blot fire år, mens jeg gik i gymnasiet og arbejdede. Jeg lavede min praktik tre dage om ugen på et laboratorium, som jeg ikke længere behøvede for kreditter. Jeg har fået alle de krævede timer til min licens og mine grader, men laboratoriet var min tilflugt. Fastfoodjobbet var kun tyve timer om ugen, lige nok tid til at give mig et lille budget til shopping og betale for min mobiltelefon. Hvis jeg tjente mere end det, ville jeg tiltrække mine forældres og Sarahs opmærksomhed, og det var det sidste, jeg ønskede lige nu.
Jeg er fem fod ni, jeg har en triple-D barm, og en lang, slank, tonet, indsnævret talje, brede formfulde hofter og en stor, men fast rund bagdel. Mine ben er lange og tonede, og mine arme er også tonede og muskuløse. Min hud, der stadig har den oliventon, jeg blev født med, var glat, uden pletter. Uanset hvor mange tæsk jeg fik af min familie, nægtede min hud at få ar, og gemte dem i stedet inde i mit hjerte og sjæl.
Mit hår hænger ned til mine hofter i blide bølger. Jeg ville flette det for at holde det væk fra mit ansigt, normalt binde fletningen i en knold for at holde det væk fra laboratorieudstyr eller friturerne på fastfoodstedet, hvor jeg arbejder. Ellers lod jeg det normalt hænge løst for at skjule mit ansigt. Mine øjne er store og mandelformede, de er skrå opad ved de ydre hjørner. Mine violette, sølvindrammede øjne er indrammet af lange, tykke, sorte vipper. Jeg har en lidt lille næse, spidsen er en smule opad. Mine læber er fyldige og let trutmundede, og naturligt røde.
Jeg var stærk og tonet, fordi enhver varulv i Flokken skulle træne. Alfaen havde mig til at træne med Flokkens Elite Master Trainers for at skjule for min familie, hvor meget bedre jeg var til træning end min søster, i frygt for, hvad de ville gøre mod mig. Jeg har trænet i en anden bygning end min søster og alle de andre ulve i min klasse, indtil i år.
Hendes gruppe trænede stadig i en anden bygning, beregnet til seniorerne. Dette var fordi, de var reservekæmpere, dem der ville blive tilbage med flokken og gemme sig i beskyttelsesrummene. De skulle beskytte dem indeni, da de ikke havde nok styrke til at være en første linje eller anden, eller endda tredje forsvarslinje. Jeg var nu med seniorerne på Alfa-niveau, og vi trænede i vores egen bygning. Min far var en tidligere Beta-kandidat, og min mor var datter af en Alfa og Beta. De var begge under den vildfarelse, at deres ældste var i beta-niveau træning. Åh, de løgne Sarah fortalte dem.
Jeg gemte al min særlige kunnen til efter eksamen. Min søsters venner og de fleste af vores gymnasieelever troede, jeg bare var en nørdet hun-ulv og en fastfoodarbejder på rulleskøjter, der bragte dem mad. De andre troede på de rygter, min søster og hendes venner spredte. Kun de voksne, der har hjulpet mig, har ladet mig vide, hvor speciel jeg er. Nå, de siger, jeg er speciel, men hvordan kan jeg være det, når mit eget blod hader mig, fordi jeg ikke er bleg? Jeg har ikke næsten hvidt blondt hår, mine øjne er ikke en nuance af blå. Jeg har ikke engang den lille, slanke og glatte figur, som resten af kvinderne i min klan har.
Ved siden af dem følte jeg mig fed, for stor og for mørk, selvom jeg objektivt set ved, at jeg ikke er fed, og at det ikke er en dårlig ting at være mørk. Jeg trænede for hårdt til at have et eneste gram fedt. Min træning var endnu et værktøj, jeg ville bruge til at flygte fra min familie. Det var en god ting, at varulve kun har brug for omkring fire timers søvn om natten. Jeg ville aldrig have fået al min uddannelse og arbejde gjort ellers. Desuden var søvn kun for dem, der følte sig trygge i deres hjem...
Og jeg har aldrig følt mig tryg her.
Seneste kapitler
#217 Kapitel 32: *“... udsat for elementerne. „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#216 Kapitel 31: *"Tomes bærer magt inden for deres sider... „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#215 Kapitel 30: *"Hvor længe, mor?!“ *
Sidst opdateret: 12/12/2025#214 Kapitel 29: „Hvad sker der?“ *
Sidst opdateret: 12/12/2025#213 Kapitel 28: *“... mere til disse drømme, end han oprindeligt troede. „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#212 Kapitel 27: *“... vi skifter hver dag og løber. „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#211 Kapitel 26: *Jack, Sarah og Lucius*
Sidst opdateret: 12/12/2025#210 Kapitel 25: *“... noget stort... „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#209 Kapitel 24: Kommandosegl
Sidst opdateret: 12/12/2025#208 Kapitel 23: „Jeg sagde, du ikke skulle bevæge dig!“
Sidst opdateret: 12/12/2025
Du kan også lide 😍
Forbudte Lyster
Jeg nikkede endnu en gang og nærmede mig dem. Jeg startede med Zion. Han sprang op som en vandfontæne, da jeg kørte min hånd over ham. "Åhh!" sagde jeg til mig selv. Jeg prøvede at undgå at røre ham direkte, mens jeg sæbede ham ind, men så sagde han: "Brug dine hænder. Det er okay at røre ved mig." Nå, jeg er allerede i helvede, så jeg kan lige så godt have det lidt sjovt. Så krydsede en dyster tanke mit sind.
Jeg begyndte at stryge ham. Jeg hørte ham stønne.
Sophie Deltoro var en genert, uskyldig og indadvendt teenager, der troede, hun var usynlig. Hun levede et sikkert, kedeligt liv med sine tre beskyttende brødre. Så bliver hun kidnappet af Mafiaens Konge af Amerika og hans to sønner. Alle tre planlægger at dele hende, gøre krav på hende og dominere hende.
Hun bliver fejet ind i deres verden af synd og vold, tvunget ind i et forbudt forhold og sendt til en skole, der opmuntrer og hylder hendes fangers sadistiske seksuelle fornøjelser. Ingen kan stoles på. Den verden, Sophie troede, hun kendte, eksisterede aldrig. Vil hun frivilligt underkaste sig sine dybeste fantasier, eller vil hun lade mørket opsluge og begrave hende? Alle omkring hende har en hemmelighed, og Sophie synes at være centrum for dem alle. Desværre er hun en Forbudt Lyst.
Farven Blå
Alfaens Jæger (bog et & to)
---Hvem kan blive den endelige vinder?---
---Hvem mister sit hjerte i spillet?---
"Du ved, du har aldrig fortalt mig, hvorfor du havde de tal," sagde Rogan, "Betyder de noget specielt?"
"Vi får dem tildelt, men jeg kunne vælge mit," sagde jeg.
"Åh? Hvorfor så 110?" fortsatte Rogan med at spørge.
Jeg smilede lidt, og Rogan så forvirret på mig.
"Det ... det var min fars nummer," sagde jeg.
"Jeg ... jeg ville ære ham, ved du."
Rogan klemte min hånd, og jeg kiggede op på ham og smilede.
"Du var en fantastisk jæger," sagde han. "Men nu skal du være en fantastisk Luna."
Hendes nummer er 110, hendes navn blev sjældent brugt. Men hun har virkelig et smukt navn, Serena. Serena mistede sin familie i en meget ung alder, hun hadede alle de varulve, der ødelagde hendes liv. Da hun blev sendt for at dræbe den mest magtfulde Alpha Rogan, tøvede Serena ikke, Alpha Rogan skulle dræbes.
Alpha Rogan fangede det mest uventede bytte, hans mage, en lille jæger. At håndtere hende var meget sværere end at dræbe sine fjender med blod. Han vidste, at hun hadede ham, og han burde holde sig væk fra hende. Men han kunne bare ikke, han ønskede sin mage så meget og ville aldrig såre hende.
Sød Kærlighed med Min Milliardærmand
Efter mange års stilhed annoncerede Elisa pludselig sit comeback, hvilket bragte tårer af begejstring til hendes fans.
Under et interview hævdede Elisa at være single, hvilket skabte en enorm sensation.
Fru Brown blev skilt og skød til tops på de mest trendende søgninger.
Alle ved, at Howard Brown er en hensynsløs taktiker.
Lige da alle troede, at han ville rive Elisa fra hinanden, efterlod en nyregistreret konto en kommentar på Elisas personlige konto: "Tastatur og durian, hvilken vil du se i aften?"
Luna på flugt - Jeg stjal Alfaens sønner
Næste morgen, da klarheden vender tilbage, afviser Elena Alfa Axton. Vred over hendes afvisning lækker han en skandaløs video for at ødelægge hende. Da videoen går live, udstøder hendes far hende fra flokken. Alfa Axton tror, at det vil tvinge hende tilbage til ham, fordi hun ikke har andre steder at gå hen.
Lidt ved han, at Elena er stædig og nægter at bøje sig for nogen Alfa, især ikke den mand, hun har afvist. Han vil have sin Luna og vil stoppe ved intet for at få hende. Væmmet over, at hendes egen mage kunne forråde hende, flygter hun. Der er bare ét problem: Elena er gravid, og hun har lige stjålet Alfaens sønner.
Troper & Triggere: Hævn, graviditet, mørk romantik, tvang, kidnapning, stalker, voldtægt (ikke af mandlig hovedperson), psykopatisk Alfa, fangenskab, stærk kvindelig hovedperson, besidderisk, grusom, dominerende, Alfa-hul, dampende. Fra fattig til rig, fjender til elskere. BXG, graviditet, flygtende Luna, mørk, Rogue Luna, besat, grusom, fordrejet. Uafhængig kvinde, Alfa kvinde.
Alfa Kongens Mage
Jeg opdagede, at min kæreste var mig utro med min bedste veninde. Det gjorde ondt dybt, og jeg følte mig ekstremt såret ved at se de to personer, jeg stolede på, have en affære bag min ryg.
Men ingen af dem følte nogen anger for deres handlinger. I stedet havde de hånet mig som en faldet arving.
Jeg beslutter mig for at sige farvel til byen og tage til en ny. Og en frisk ny start for at få styr på mit liv igen.
Dog var der én person, jeg aldrig havde forestillet mig. Han havde altid været der. I myter og bøger som den ædle varulv, han var.
Min tvillinge-nabo hævder, at jeg er hans Mage.
Tingene er ved at blive rigtig rodede.
Gnistrende Pige
I mellemtiden gik Mr. Phillips, forretningslegenden, der engang behandlede hende med foragt, i panik: Det er min kone! Flyt jer!
Tak til læserne for jeres vedvarende støtte.
Bogen vil snart byde på en bølge af opdateringer.
(?/Dag)
7 Nætter med Hr. Black
"Hvad laver du?" Dakota griber fat i mine håndled, før de overhovedet rører hans krop.
"Rører ved dig." En hvisken slipper ud af mine læber, og jeg ser hans øjne snævre sig sammen, som om jeg havde fornærmet ham.
"Emara. Du rører ikke ved mig. I dag eller nogensinde."
Stærke fingre griber mine hænder og placerer dem fast over mit hoved.
"Jeg er ikke her for at elske med dig. Vi skal bare kneppe."
Advarsel: Voksenbog 🔞
. . ......................................................................................................
Dakota Black var en mand indhyllet i karisma og magt.
Men jeg gjorde ham til et monster.
For tre år siden sendte jeg ham i fængsel. Ved et uheld.
Og nu er han tilbage for at få sin hævn over mig.
"Syv nætter." Sagde han. "Jeg tilbragte syv nætter i det rådne fængsel. Jeg giver dig syv nætter til at bo med mig. Sove med mig. Og jeg vil frigøre dig fra dine synder."
Han lovede at ødelægge mit liv for en god udsigt, hvis jeg ikke fulgte hans kommandoer.
Hans personlige luder, det var hvad han kaldte mig.
🔻MODENT INDHOLD🔻
Aces Fælde
Indtil syv år senere, hvor hun er nødt til at vende tilbage til sin hjemby efter at have afsluttet sin uddannelse. Stedet hvor nu den koldhjertede milliardær bor, som hendes døde hjerte engang bankede for.
Arret af sin fortid, var Achilles Valencian blevet til den mand, alle frygtede. Livets brændemærker havde fyldt hans hjerte med bundløs mørke. Og det eneste lys, der havde holdt ham ved fornuft, var hans Rosebud. En pige med fregner og turkise øjne, som han havde beundret hele sit liv. Hans bedste vens lillesøster.
Efter år med afstand, når tiden endelig er kommet til at fange sit lys i sit territorium, vil Achilles Valencian spille sit spil. Et spil for at kræve, hvad der er hans.
Vil Emerald være i stand til at skelne mellem kærlighedens og begærets flammer og charmen fra bølgen, der engang oversvømmede hende, for at holde sit hjerte sikkert? Eller vil hun lade djævelen lokke hende i sin fælde? For ingen kunne nogensinde undslippe hans spil. Han får, hvad han vil have. Og dette spil kaldes...
Aces fælde.
Fanget af Alfaen
Jeg kan ikke kontrollere min krops reaktion. Jeg er fanget med dette bæst af en mand.
Gud, hjælp mig.
"Vær ikke bekymret, jeg skal nok tage mig af dig, smukke," han vippede mit hoved og kyssede mig hårdt.
Efter at være blevet knust af campus' lækre fyr, druknede Sandra sig selv i elendighed, indtil V-dags natten, hvor hun fandt en fremmed og mistede sig selv til ham. Da virkningen af alkoholen forsvandt, løb hun væk uden at se sig tilbage. Hun troede, det var en engangsaffære, men hun var ved at få sit livs største overraskelse. Da fremmede dukkede op igen og kidnappede hende i fuldt dagslys, vidste hun, at hun var fanget, men stedet var ud over hendes fantasi. Manden, hun troede, hun kunne glemme efter den hede lidenskab, var ikke noget almindeligt, men den store, farlige alfa af varulveklanen? Hvad ville hun gøre, når alfaen gør krav på hende?
En egen flok
Syndige Lyster Hos Triplet Alfaerne
"Du har virkelig nerver til at forsøge at rapportere os til rektoren, har du glemt, hvem vi er? Vi styrer Dranovile, og dette er din straf, vi vil kneppe dig, indtil du besvimer."
"Du vil altid være vores legetøj, kælling."
"Vær sød." Hun græd.
Mariam, en uskyldig teenager, der altid går i søvne og ender i skoven, mistede sin mødom uden at have nogen anelse om, hvem der gjorde det.
Hun ved ikke, hvem hendes forældre er, men bor hos sin bedstemor. Hendes bedstemor fik endelig et job til hende; hun skal arbejde som tjenestepige for Herndon-familien, og hendes skolepenge vil blive betalt af dem. Lidt vidste hun, at hun ville blive fanget og mobbet af Trillinge-Alphaerne.
Hvad vil hendes skæbne være? Hvordan kan hun få sin hævn?
ADVARSEL: Denne historie er vurderet til 18+. Stærkt sprog, sex, vold og andet indhold i historien kan være stødende for nogle læsere og ikke egnet til små børn.*












