
Hjertesang
DizzyIzzyN · Afsluttet · 356.9k ord
Introduktion
Jeg så stærk ud, og min ulv var absolut smuk.
Jeg kiggede hen, hvor min søster sad, og hun og resten af hendes slæng havde jaloux raseri i ansigterne. Jeg kiggede derefter op, hvor mine forældre sad, og de stirrede ondt på mit billede, som om deres blikke alene kunne sætte ild til det.
Jeg smilte skævt til dem og vendte mig derefter væk for at møde min modstander, alt andet forsvandt, undtagen det der var her på denne platform. Jeg tog min nederdel og cardigan af. Stående i bare min tanktop og capribukser, gik jeg i kampstilling og ventede på signalet til at starte - til at kæmpe, til at bevise, og ikke længere skjule mig selv.
Det her ville blive sjovt, tænkte jeg med et grin på læben.
Denne bog "Heartsong" indeholder to bøger "Werewolf’s Heartsong" og "Witch’s Heartsong"
Kun for modne læsere: Indeholder modent sprog, sex, misbrug og vold
Kapitel 1
Lyden af mit vækkeurs skrig er det første, jeg vågner til. Jeg hadede det vækkeur. Jeg burde virkelig få mig et radio vækkeur, alt er bedre end et vækkeur, der får mig til at tænke på frituregryderne på arbejdet.
Gudinde, jeg hadede at arbejde med fastfood, men fastfood er det eneste, jeg kan få inden for en halv times gåafstand fra mit hjem. Jeg kan som regel klare turen på femten minutter, når jeg cykler. Jeg har ikke en bil, som min storesøster havde. Hun har allerede smadret to biler og er nu på sin tredje. Mine forældre forkæler hende. Jeg hader, at de behandler os så forskelligt.
Uheldigvis for mig, er jeg virkelig både min mors og fars barn. Jeg har endda fået det testet. Jeg gjorde det, fordi jeg slet ikke lignede nogen af dem. Jeg blev født med violette, næsten indigofarvede øjne. Jeg havde sort hår, så mørkt at det får et blåligt skær, når lyset rammer det. Og så var der min hud, den var en kobberoliven tone.
Jeg hedder Alora. Ulvene i min klan er i mange generationer blevet født blege med blondt hår og blå øjne. Begge mine forældres klaner har bevidst avlet alle mørke træk ud.
Men der måtte have været nogen, fra den ene eller den anden side, som havde videregivet generne for min farve. DNA-testen, jeg tog, viste, at jeg er relateret til en af de syv oprindelige varulveblodlinjer i vores flok.
Jeg ligner min forfader, Luna Heartsong, farver og det hele. Månegudinden siges at have velsignet hendes blodlinje med kraft og fantastiske stemmer. En Heartsongs sang kommer fra hjertet, som efternavnet antyder, og når de synger, kan de påvirke følelserne hos dem, der hører det.
Den skæbnebestemte partner til en Heartsong kunne danne en dybere sjæleforbindelse, når partnerne sang sammen med kraft. Et meget stærkt og magisk bånd blev skabt, som ville binde partnerne gennem reinkarnation, ifølge de gamle legender.
Først havde jeg kun talt med Alfaen om at tage min DNA-test. Han syntes, det var en god idé, så han var den, der godkendte det. Efter resultaterne viste han mig maleriet, han havde af Alfa Luna Heartsong. Det var sådan, jeg fandt ud af, at jeg næsten nøjagtigt ligner hende.
Jeg bad min Alfa om at holde resultaterne hemmelige for mine forældre. Grunden til, at jeg bad ham om det dengang, var fordi jeg var bange for, hvad min familie ville gøre ved mig, hvis de vidste, at jeg havde denne viden. Jeg vidste, at de ikke ville have, at det blev offentligt, fordi efter den første Alfa, Luna Heartsongs farve, var forkert. Det var idioti i sin reneste form, hvis du spørger mig. Jeg har brugt testen til min fordel dog, som et værktøj nødvendigt for at undslippe.
Ethvert forhold uden for Frost og Northmountain blodlinjerne har været "Strengt forbudt" i generationer nu. Du må ikke forurene hud- og hårfarven. Du skulle avle det ud, eller du bliver grundlæggende smidt ud af disse klaner og bliver gjort til en flokløs ulv. Eller du måtte håbe, at din valgte partner havde en klan af deres egen, som villigt ville tage imod dig.
Jeg plejede at være bange for den dag, de ville smide mig ud. Men efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet mindre bange for at forlade, desperat efter det efter eksamen. Jeg blev holdt fra at starte i skolen, indtil jeg var seks år gammel. Derefter blev jeg holdt tilbage i mit første skoleår efter mine forældres ønske.
De havde ikke ønsket, at jeg skulle være i en klasse så tæt på min søsters; de ville ikke have, at vores forhold blev for bemærket. Ikke at det hjalp noget, da hun selv blev holdt tilbage to år. Det er grunden til, at jeg stadig skal lide i skolen. Sarah og, mærkeligt nok, hendes tre bedste venner var stadig i skole med mig.
Så, mens jeg er atten og stadig i gymnasiet, kunne jeg allerede have taget en prøve, bestået, gået på universitetet og deltaget på fuld tid uden at skulle tage gymnasieklasser. Skolen pressede på for at få min uddannelse fremskyndet, men mine forældre ville ikke tillade mig at komme så langt. Mine forældre fortalte rektor, da de først blev kontaktet, at det var fordi, de var bekymrede for, at jeg ikke ville vide, hvordan jeg skulle fungere på universitetet i en så ung alder, de ville ikke have, at jeg blev udnyttet, eller at der blev forventet for meget af mig.
I virkeligheden var det, at de ikke ønskede, at jeg skulle overstråle min storesøster, eller have en måde at undslippe dem på. Dette førte til, at rektor, skolelederen og næsten alle mine lærere indså, at mine forældre holdt mig tilbage, og de ville være nødt til at gå udenom dem for at give mig den uddannelse, jeg ikke kun ønskede, men fortjente.
Dette betød, at selvom jeg kunne have afsluttet gymnasiet i 9. klasse, forhindrede mine forældre det i at ske. Jeg deltog stadig i universitetsklasser, men de blev taget som en gymnasieelev. De fandt sted på det lokale universitetsområde. Jeg blev kørt derhen efter mine gymnasiekurser, bare for at det skulle se ud som om, jeg stadig havde brug for at gå i gymnasiet. Universitetet var glad for at have en så lys ung student, der var på vej til at afslutte gymnasiet og få en doktorgrad samtidig.
Jeg vil i bund og grund være dobbelt kandidat, men det gør mig ikke noget. Jeg var taknemmelig for at få min uddannelse. Mine forældre vidste ikke noget om de anstrengelser, skolen og Alfaen gjorde for at hjælpe mig med at få mine eksamensbeviser. De troede, at min transport til community college-campus var for remedial-klasser, og at min tid i laboratoriet var påkrævet af gymnasiet for at bestå. Min søster var ligeglad nok til ikke at bemærke noget af dette. Hun var uvidende, hvilket var en god ting.
De doktorprogrammer, jeg har taget, skulle tage otte år hver at gennemføre. Jeg har været i stand til at gennemføre alle tre programmer på blot fire år, mens jeg gik i gymnasiet og arbejdede. Jeg lavede min praktik tre dage om ugen på et laboratorium, som jeg ikke længere behøvede for kreditter. Jeg har fået alle de krævede timer til min licens og mine grader, men laboratoriet var min tilflugt. Fastfoodjobbet var kun tyve timer om ugen, lige nok tid til at give mig et lille budget til shopping og betale for min mobiltelefon. Hvis jeg tjente mere end det, ville jeg tiltrække mine forældres og Sarahs opmærksomhed, og det var det sidste, jeg ønskede lige nu.
Jeg er fem fod ni, jeg har en triple-D barm, og en lang, slank, tonet, indsnævret talje, brede formfulde hofter og en stor, men fast rund bagdel. Mine ben er lange og tonede, og mine arme er også tonede og muskuløse. Min hud, der stadig har den oliventon, jeg blev født med, var glat, uden pletter. Uanset hvor mange tæsk jeg fik af min familie, nægtede min hud at få ar, og gemte dem i stedet inde i mit hjerte og sjæl.
Mit hår hænger ned til mine hofter i blide bølger. Jeg ville flette det for at holde det væk fra mit ansigt, normalt binde fletningen i en knold for at holde det væk fra laboratorieudstyr eller friturerne på fastfoodstedet, hvor jeg arbejder. Ellers lod jeg det normalt hænge løst for at skjule mit ansigt. Mine øjne er store og mandelformede, de er skrå opad ved de ydre hjørner. Mine violette, sølvindrammede øjne er indrammet af lange, tykke, sorte vipper. Jeg har en lidt lille næse, spidsen er en smule opad. Mine læber er fyldige og let trutmundede, og naturligt røde.
Jeg var stærk og tonet, fordi enhver varulv i Flokken skulle træne. Alfaen havde mig til at træne med Flokkens Elite Master Trainers for at skjule for min familie, hvor meget bedre jeg var til træning end min søster, i frygt for, hvad de ville gøre mod mig. Jeg har trænet i en anden bygning end min søster og alle de andre ulve i min klasse, indtil i år.
Hendes gruppe trænede stadig i en anden bygning, beregnet til seniorerne. Dette var fordi, de var reservekæmpere, dem der ville blive tilbage med flokken og gemme sig i beskyttelsesrummene. De skulle beskytte dem indeni, da de ikke havde nok styrke til at være en første linje eller anden, eller endda tredje forsvarslinje. Jeg var nu med seniorerne på Alfa-niveau, og vi trænede i vores egen bygning. Min far var en tidligere Beta-kandidat, og min mor var datter af en Alfa og Beta. De var begge under den vildfarelse, at deres ældste var i beta-niveau træning. Åh, de løgne Sarah fortalte dem.
Jeg gemte al min særlige kunnen til efter eksamen. Min søsters venner og de fleste af vores gymnasieelever troede, jeg bare var en nørdet hun-ulv og en fastfoodarbejder på rulleskøjter, der bragte dem mad. De andre troede på de rygter, min søster og hendes venner spredte. Kun de voksne, der har hjulpet mig, har ladet mig vide, hvor speciel jeg er. Nå, de siger, jeg er speciel, men hvordan kan jeg være det, når mit eget blod hader mig, fordi jeg ikke er bleg? Jeg har ikke næsten hvidt blondt hår, mine øjne er ikke en nuance af blå. Jeg har ikke engang den lille, slanke og glatte figur, som resten af kvinderne i min klan har.
Ved siden af dem følte jeg mig fed, for stor og for mørk, selvom jeg objektivt set ved, at jeg ikke er fed, og at det ikke er en dårlig ting at være mørk. Jeg trænede for hårdt til at have et eneste gram fedt. Min træning var endnu et værktøj, jeg ville bruge til at flygte fra min familie. Det var en god ting, at varulve kun har brug for omkring fire timers søvn om natten. Jeg ville aldrig have fået al min uddannelse og arbejde gjort ellers. Desuden var søvn kun for dem, der følte sig trygge i deres hjem...
Og jeg har aldrig følt mig tryg her.
Seneste kapitler
#217 Kapitel 32: *“... udsat for elementerne. „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#216 Kapitel 31: *"Tomes bærer magt inden for deres sider... „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#215 Kapitel 30: *"Hvor længe, mor?!“ *
Sidst opdateret: 12/12/2025#214 Kapitel 29: „Hvad sker der?“ *
Sidst opdateret: 12/12/2025#213 Kapitel 28: *“... mere til disse drømme, end han oprindeligt troede. „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#212 Kapitel 27: *“... vi skifter hver dag og løber. „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#211 Kapitel 26: *Jack, Sarah og Lucius*
Sidst opdateret: 12/12/2025#210 Kapitel 25: *“... noget stort... „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#209 Kapitel 24: Kommandosegl
Sidst opdateret: 12/12/2025#208 Kapitel 23: „Jeg sagde, du ikke skulle bevæge dig!“
Sidst opdateret: 12/12/2025
Du kan også lide 😍
Alfa Kongens Menneskelige Mage
"Jeg har ventet ni år på dig. Det er næsten et årti, hvor jeg har følt denne tomhed indeni mig. En del af mig begyndte at spekulere på, om du ikke eksisterede, eller om du allerede var død. Og så fandt jeg dig, lige her i mit eget hjem."
Han brugte en af sine hænder til at stryge min kind, og det sendte kriblende fornemmelser gennem hele min krop.
"Jeg har tilbragt nok tid uden dig, og jeg vil ikke lade noget andet holde os adskilt. Ikke andre ulve, ikke min fordrukne far, der knap nok har holdt sig sammen de sidste tyve år, ikke din familie – og ikke engang dig."
Clark Bellevue har tilbragt hele sit liv som det eneste menneske i ulveflokken - bogstaveligt talt. For atten år siden var Clark det utilsigtede resultat af en kort affære mellem en af verdens mest magtfulde Alfaer og en menneskekvinde. På trods af at bo sammen med sin far og sine varulve-halvsøskende, har Clark aldrig følt, at hun virkelig hørte til i varulvenes verden. Men lige da Clark planlægger at forlade varulvenes verden for altid, bliver hendes liv vendt på hovedet af hendes mage: den næste Alfa Konge, Griffin Bardot. Griffin har ventet i årevis på chancen for at møde sin mage, og han har ikke tænkt sig at lade hende gå lige foreløbig. Det er ligegyldigt, hvor langt Clark forsøger at løbe fra sin skæbne eller sin mage - Griffin har til hensigt at beholde hende, uanset hvad han skal gøre, eller hvem der står i vejen.
Milliardærens Tilfældige Ægteskab
(Jeg kan varmt anbefale en fængslende bog, som jeg ikke kunne lægge fra mig i tre dage og nætter. Den er utroligt medrivende og et must-read. Titlen på bogen er "Gift ind i rigdom, eksen går amok". Du kan finde den ved at søge efter den i søgefeltet.)
Forbudt Lidenskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Litas Kærlighed til Alfaen
"Hvem gjorde det her mod hende?!" spurgte Andres igen, mens han stadig stirrede på pigen.
Hendes skader blev mørkere for hvert minut, der gik.
Hendes hud virkede endda blegere i kontrast til de dybe brune og lilla farver.
"Jeg har kaldt lægen. Tror du, det er indre blødninger?"
Stace henvendte sig til Alex, men kiggede tilbage på Lita, "Hun var okay, jeg mener, forvirret og forslået, men okay, du ved. Og så pludselig besvimede hun. Intet vi gjorde kunne vække hende..."
"VIL NOGEN VENLIGST FORTÆLLE MIG, HVEM DER GJORDE DET HER MOD HENDE?!"
Coles øjne blev dybt røde, "Det rager ikke dig! Er hun DIN mage nu?!"
"Se, det er det, jeg mener, hvis hun havde haft DEN mand til at beskytte sig, var det her måske ikke sket," råbte Stace og kastede armene i vejret.
"Stacey Ramos, du vil tiltale din Alpha med den respekt, han fortjener, er vi enige?"
Alex knurrede, hans isblå øjne stirrede på hende.
Hun nikkede stille.
Andres sænkede også hovedet lidt og viste underkastelse, "Selvfølgelig er hun ikke min mage, Alpha, men..."
"Men hvad, Delta?!"
"I øjeblikket har du ikke afvist hende. Det ville gøre hende til vores Luna..."
Efter sin brors pludselige død, tager Lita sit liv op og flytter til København, det sidste sted han boede. Hun er desperat efter at bryde båndene til sin giftige familie og sin giftige eks, som tilfældigvis følger efter hende til Danmark. Fortæret af skyld og tabt i sin kamp mod depression, beslutter Lita sig for at tilslutte sig den samme kampklub, som hendes bror var medlem af. Hun leder efter en flugt, men hvad hun finder i stedet, er livsændrende, når mænd begynder at forvandle sig til ulve. (Modent indhold & erotik) Følg forfatteren på Instagram @the_unlikelyoptimist
Fælden Ekskone
På trods af deres toårige ægteskab og selskab, betød deres forhold ikke lige så meget for Martin som Debbies tilbagevenden.
For at behandle Debbies sygdom, ignorerede Martin hjerteløst Patricias graviditet og bandt hende grusomt til operationsbordet. Martin var hjerteløs, og han efterlod Patricia følelsesløs, hvilket fik hende til at forlade ham og rejse til et fremmed land.
Martin ville dog aldrig opgive Patricia, selvom han hadede hende. Han kunne ikke benægte, at han havde en uforklarlig fascination af hende. Kunne det være, at Martin, uden at vide det, er blevet håbløst forelsket i Patricia?
Da hun kom tilbage fra udlandet, hvis barn er den lille dreng ved Patricias side? Hvorfor ligner han Martin, djævelen selv, så meget?
Hans Lille Blomst
"Du slap væk fra mig én gang, Flora," siger han. "Aldrig igen. Du er min."
Han strammer grebet om min hals. "Sig det."
"Jeg er din," får jeg kvalt frem. Det har jeg altid været.
Flora og Felix, pludselig adskilt og genforenet under mærkelige omstændigheder. Han ved ikke, hvad der nogensinde skete. Hun har hemmeligheder at skjule og løfter at holde.
Men tingene ændrer sig. Forræderi er på vej.
Han svigtede hende én gang før. Han vil være forbandet, hvis det sker igen.
(Hans Lille Blomst-serien består af to historier, jeg håber, du kan lide dem.)
Charmerende Trillinger: Far, Hold Afstand!
Først, da han stod over for lægen, der hjalp ham med at rense sin krop, bed manden tænderne sammen og knurrede: "Kend din plads og hav ingen upassende tanker om mig. Jeg vil aldrig falde for en enlig mor!"
Med tiden steg Nora til prominens inden for medicin og det høje samfund. Over for adskillige bejlere kunne den koldhjertede direktør ikke sidde stille længere...
"Jeg elsker din mor, og jeg vil dele alt med hende!" erklærede han.
Trillingerne svarede koldt: "Glem det, gamle mand. Vores mor har ikke brug for dine penge, og hun vil bestemt ikke gifte sig med en gammel mand."
"Gammel mand?" Aaron Gordon tjekkede sig selv grundigt. Så han virkelig gammel ud?
"Far, du er virkelig meget gammel..." Samantha, den yngste af trillingerne, skød underlæben frem.
(Jeg kan varmt anbefale en fængslende bog, som jeg ikke kunne lægge fra mig i tre dage og nætter. Den er utroligt medrivende og et must-read. Titlen på bogen er "Let Skilsmisse, Svær Gengift". Du kan finde den ved at søge efter den i søgefeltet.)
Milliardær Efter Skilsmisse
Arvinger af Lidenskab: En Forbudt Kærlighedstrekant
Men en stormfuld nat blev hendes hjerte knust, da hun opdagede, at han kun så hende som en søster – åh, ironien!
Hjertesåret og fortabt snublede hun ind i armene på hans gådefulde halvbror, som fejede benene væk under hende!
Deres kemi var øjeblikkelig og fuldstændig elektrisk! Da han fangede hendes læber med en voldsom lidenskab, erklærede han,
"Hvis du er min, kan du aldrig forlade mig – jeg vil bevise for dig, at du er min!"
Den Falske Brud: Den Søde Tjenestepige Blev Fru Howard
Kære læsere, på grund af nogle helbredsproblemer er jeg nødt til at sænke opdateringsfrekvensen for vores elskede historie i øjeblikket. Tak for jeres forståelse og fortsatte støtte!
Milliardærens Slemme Pige
Det er ingen ringere end Hvid Bys rigeste milliardær!












