
Hjertesang
DizzyIzzyN · Afsluttet · 356.9k ord
Introduktion
Jeg så stærk ud, og min ulv var absolut smuk.
Jeg kiggede hen, hvor min søster sad, og hun og resten af hendes slæng havde jaloux raseri i ansigterne. Jeg kiggede derefter op, hvor mine forældre sad, og de stirrede ondt på mit billede, som om deres blikke alene kunne sætte ild til det.
Jeg smilte skævt til dem og vendte mig derefter væk for at møde min modstander, alt andet forsvandt, undtagen det der var her på denne platform. Jeg tog min nederdel og cardigan af. Stående i bare min tanktop og capribukser, gik jeg i kampstilling og ventede på signalet til at starte - til at kæmpe, til at bevise, og ikke længere skjule mig selv.
Det her ville blive sjovt, tænkte jeg med et grin på læben.
Denne bog "Heartsong" indeholder to bøger "Werewolf’s Heartsong" og "Witch’s Heartsong"
Kun for modne læsere: Indeholder modent sprog, sex, misbrug og vold
Kapitel 1
Lyden af mit vækkeurs skrig er det første, jeg vågner til. Jeg hadede det vækkeur. Jeg burde virkelig få mig et radio vækkeur, alt er bedre end et vækkeur, der får mig til at tænke på frituregryderne på arbejdet.
Gudinde, jeg hadede at arbejde med fastfood, men fastfood er det eneste, jeg kan få inden for en halv times gåafstand fra mit hjem. Jeg kan som regel klare turen på femten minutter, når jeg cykler. Jeg har ikke en bil, som min storesøster havde. Hun har allerede smadret to biler og er nu på sin tredje. Mine forældre forkæler hende. Jeg hader, at de behandler os så forskelligt.
Uheldigvis for mig, er jeg virkelig både min mors og fars barn. Jeg har endda fået det testet. Jeg gjorde det, fordi jeg slet ikke lignede nogen af dem. Jeg blev født med violette, næsten indigofarvede øjne. Jeg havde sort hår, så mørkt at det får et blåligt skær, når lyset rammer det. Og så var der min hud, den var en kobberoliven tone.
Jeg hedder Alora. Ulvene i min klan er i mange generationer blevet født blege med blondt hår og blå øjne. Begge mine forældres klaner har bevidst avlet alle mørke træk ud.
Men der måtte have været nogen, fra den ene eller den anden side, som havde videregivet generne for min farve. DNA-testen, jeg tog, viste, at jeg er relateret til en af de syv oprindelige varulveblodlinjer i vores flok.
Jeg ligner min forfader, Luna Heartsong, farver og det hele. Månegudinden siges at have velsignet hendes blodlinje med kraft og fantastiske stemmer. En Heartsongs sang kommer fra hjertet, som efternavnet antyder, og når de synger, kan de påvirke følelserne hos dem, der hører det.
Den skæbnebestemte partner til en Heartsong kunne danne en dybere sjæleforbindelse, når partnerne sang sammen med kraft. Et meget stærkt og magisk bånd blev skabt, som ville binde partnerne gennem reinkarnation, ifølge de gamle legender.
Først havde jeg kun talt med Alfaen om at tage min DNA-test. Han syntes, det var en god idé, så han var den, der godkendte det. Efter resultaterne viste han mig maleriet, han havde af Alfa Luna Heartsong. Det var sådan, jeg fandt ud af, at jeg næsten nøjagtigt ligner hende.
Jeg bad min Alfa om at holde resultaterne hemmelige for mine forældre. Grunden til, at jeg bad ham om det dengang, var fordi jeg var bange for, hvad min familie ville gøre ved mig, hvis de vidste, at jeg havde denne viden. Jeg vidste, at de ikke ville have, at det blev offentligt, fordi efter den første Alfa, Luna Heartsongs farve, var forkert. Det var idioti i sin reneste form, hvis du spørger mig. Jeg har brugt testen til min fordel dog, som et værktøj nødvendigt for at undslippe.
Ethvert forhold uden for Frost og Northmountain blodlinjerne har været "Strengt forbudt" i generationer nu. Du må ikke forurene hud- og hårfarven. Du skulle avle det ud, eller du bliver grundlæggende smidt ud af disse klaner og bliver gjort til en flokløs ulv. Eller du måtte håbe, at din valgte partner havde en klan af deres egen, som villigt ville tage imod dig.
Jeg plejede at være bange for den dag, de ville smide mig ud. Men efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet mindre bange for at forlade, desperat efter det efter eksamen. Jeg blev holdt fra at starte i skolen, indtil jeg var seks år gammel. Derefter blev jeg holdt tilbage i mit første skoleår efter mine forældres ønske.
De havde ikke ønsket, at jeg skulle være i en klasse så tæt på min søsters; de ville ikke have, at vores forhold blev for bemærket. Ikke at det hjalp noget, da hun selv blev holdt tilbage to år. Det er grunden til, at jeg stadig skal lide i skolen. Sarah og, mærkeligt nok, hendes tre bedste venner var stadig i skole med mig.
Så, mens jeg er atten og stadig i gymnasiet, kunne jeg allerede have taget en prøve, bestået, gået på universitetet og deltaget på fuld tid uden at skulle tage gymnasieklasser. Skolen pressede på for at få min uddannelse fremskyndet, men mine forældre ville ikke tillade mig at komme så langt. Mine forældre fortalte rektor, da de først blev kontaktet, at det var fordi, de var bekymrede for, at jeg ikke ville vide, hvordan jeg skulle fungere på universitetet i en så ung alder, de ville ikke have, at jeg blev udnyttet, eller at der blev forventet for meget af mig.
I virkeligheden var det, at de ikke ønskede, at jeg skulle overstråle min storesøster, eller have en måde at undslippe dem på. Dette førte til, at rektor, skolelederen og næsten alle mine lærere indså, at mine forældre holdt mig tilbage, og de ville være nødt til at gå udenom dem for at give mig den uddannelse, jeg ikke kun ønskede, men fortjente.
Dette betød, at selvom jeg kunne have afsluttet gymnasiet i 9. klasse, forhindrede mine forældre det i at ske. Jeg deltog stadig i universitetsklasser, men de blev taget som en gymnasieelev. De fandt sted på det lokale universitetsområde. Jeg blev kørt derhen efter mine gymnasiekurser, bare for at det skulle se ud som om, jeg stadig havde brug for at gå i gymnasiet. Universitetet var glad for at have en så lys ung student, der var på vej til at afslutte gymnasiet og få en doktorgrad samtidig.
Jeg vil i bund og grund være dobbelt kandidat, men det gør mig ikke noget. Jeg var taknemmelig for at få min uddannelse. Mine forældre vidste ikke noget om de anstrengelser, skolen og Alfaen gjorde for at hjælpe mig med at få mine eksamensbeviser. De troede, at min transport til community college-campus var for remedial-klasser, og at min tid i laboratoriet var påkrævet af gymnasiet for at bestå. Min søster var ligeglad nok til ikke at bemærke noget af dette. Hun var uvidende, hvilket var en god ting.
De doktorprogrammer, jeg har taget, skulle tage otte år hver at gennemføre. Jeg har været i stand til at gennemføre alle tre programmer på blot fire år, mens jeg gik i gymnasiet og arbejdede. Jeg lavede min praktik tre dage om ugen på et laboratorium, som jeg ikke længere behøvede for kreditter. Jeg har fået alle de krævede timer til min licens og mine grader, men laboratoriet var min tilflugt. Fastfoodjobbet var kun tyve timer om ugen, lige nok tid til at give mig et lille budget til shopping og betale for min mobiltelefon. Hvis jeg tjente mere end det, ville jeg tiltrække mine forældres og Sarahs opmærksomhed, og det var det sidste, jeg ønskede lige nu.
Jeg er fem fod ni, jeg har en triple-D barm, og en lang, slank, tonet, indsnævret talje, brede formfulde hofter og en stor, men fast rund bagdel. Mine ben er lange og tonede, og mine arme er også tonede og muskuløse. Min hud, der stadig har den oliventon, jeg blev født med, var glat, uden pletter. Uanset hvor mange tæsk jeg fik af min familie, nægtede min hud at få ar, og gemte dem i stedet inde i mit hjerte og sjæl.
Mit hår hænger ned til mine hofter i blide bølger. Jeg ville flette det for at holde det væk fra mit ansigt, normalt binde fletningen i en knold for at holde det væk fra laboratorieudstyr eller friturerne på fastfoodstedet, hvor jeg arbejder. Ellers lod jeg det normalt hænge løst for at skjule mit ansigt. Mine øjne er store og mandelformede, de er skrå opad ved de ydre hjørner. Mine violette, sølvindrammede øjne er indrammet af lange, tykke, sorte vipper. Jeg har en lidt lille næse, spidsen er en smule opad. Mine læber er fyldige og let trutmundede, og naturligt røde.
Jeg var stærk og tonet, fordi enhver varulv i Flokken skulle træne. Alfaen havde mig til at træne med Flokkens Elite Master Trainers for at skjule for min familie, hvor meget bedre jeg var til træning end min søster, i frygt for, hvad de ville gøre mod mig. Jeg har trænet i en anden bygning end min søster og alle de andre ulve i min klasse, indtil i år.
Hendes gruppe trænede stadig i en anden bygning, beregnet til seniorerne. Dette var fordi, de var reservekæmpere, dem der ville blive tilbage med flokken og gemme sig i beskyttelsesrummene. De skulle beskytte dem indeni, da de ikke havde nok styrke til at være en første linje eller anden, eller endda tredje forsvarslinje. Jeg var nu med seniorerne på Alfa-niveau, og vi trænede i vores egen bygning. Min far var en tidligere Beta-kandidat, og min mor var datter af en Alfa og Beta. De var begge under den vildfarelse, at deres ældste var i beta-niveau træning. Åh, de løgne Sarah fortalte dem.
Jeg gemte al min særlige kunnen til efter eksamen. Min søsters venner og de fleste af vores gymnasieelever troede, jeg bare var en nørdet hun-ulv og en fastfoodarbejder på rulleskøjter, der bragte dem mad. De andre troede på de rygter, min søster og hendes venner spredte. Kun de voksne, der har hjulpet mig, har ladet mig vide, hvor speciel jeg er. Nå, de siger, jeg er speciel, men hvordan kan jeg være det, når mit eget blod hader mig, fordi jeg ikke er bleg? Jeg har ikke næsten hvidt blondt hår, mine øjne er ikke en nuance af blå. Jeg har ikke engang den lille, slanke og glatte figur, som resten af kvinderne i min klan har.
Ved siden af dem følte jeg mig fed, for stor og for mørk, selvom jeg objektivt set ved, at jeg ikke er fed, og at det ikke er en dårlig ting at være mørk. Jeg trænede for hårdt til at have et eneste gram fedt. Min træning var endnu et værktøj, jeg ville bruge til at flygte fra min familie. Det var en god ting, at varulve kun har brug for omkring fire timers søvn om natten. Jeg ville aldrig have fået al min uddannelse og arbejde gjort ellers. Desuden var søvn kun for dem, der følte sig trygge i deres hjem...
Og jeg har aldrig følt mig tryg her.
Seneste kapitler
#217 Kapitel 32: *“... udsat for elementerne. „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#216 Kapitel 31: *"Tomes bærer magt inden for deres sider... „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#215 Kapitel 30: *"Hvor længe, mor?!“ *
Sidst opdateret: 12/12/2025#214 Kapitel 29: „Hvad sker der?“ *
Sidst opdateret: 12/12/2025#213 Kapitel 28: *“... mere til disse drømme, end han oprindeligt troede. „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#212 Kapitel 27: *“... vi skifter hver dag og løber. „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#211 Kapitel 26: *Jack, Sarah og Lucius*
Sidst opdateret: 12/12/2025#210 Kapitel 25: *“... noget stort... „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#209 Kapitel 24: Kommandosegl
Sidst opdateret: 12/12/2025#208 Kapitel 23: „Jeg sagde, du ikke skulle bevæge dig!“
Sidst opdateret: 12/12/2025
Du kan også lide 😍
Den Falske Brud: Den Søde Tjenestepige Blev Fru Howard
Kære læsere, på grund af nogle helbredsproblemer er jeg nødt til at sænke opdateringsfrekvensen for vores elskede historie i øjeblikket. Tak for jeres forståelse og fortsatte støtte!
Udenfor Grænser, Brors Bedste Ven
"Du skal tage hver eneste tomme af mig." Hviskede han, mens han stødte opad.
"Fuck, du føles så fucking godt. Er det her, hvad du ville have, min pik inde i dig?" Spurgte han, velvidende at jeg havde fristet ham fra starten.
"J..ja," gispede jeg.
Brianna Fletcher havde været på flugt fra farlige mænd hele sit liv, men da hun fik muligheden for at bo hos sin storebror efter eksamen, mødte hun den farligste af dem alle. Hendes brors bedste ven, en mafia Don. Han udstrålede fare, men hun kunne ikke holde sig væk.
Han ved, at hans bedste vens lillesøster er forbudt område, og alligevel kunne han ikke stoppe med at tænke på hende.
Vil de være i stand til at bryde alle regler og finde trøst i hinandens arme?
Milliardærens Uanstændige Forslag
Forældreløs og uden et sted at kalde hjem var Willows eneste chance for lykke at komme på universitetet. Da hendes stipendium faldt igennem, kunne hun kun kontakte Nicholas Rowe, en mystisk og direkte syndig milliardær, for at få de penge, hun med rette fortjente.
Hvordan skulle hun have vidst, at ikke alene ville han være villig til at finansiere hendes uddannelse, men han ønskede også, at hun skulle være mor til hans børn! Dette var ikke en del af planen. Men da hun stod over for fristelsen, kunne Willow kun acceptere det usædelige forslag og falde i den ældre mands kløer.
Vil deres forhold holde? Hvad vil der ske, når Nicholas' fortids spøgelser dukker op for at rive parret fra hinanden? Kan de overleve stormen?
Helbredelse af den hensynsløse Alfa
For at have taget sin mors liv under fødslen er Sihana dømt til at blive hadet hele sit liv. Desperat efter at blive elsket arbejder hun hårdt for at behage sin flok og bevise sin værd, men ender som en pseudo-slave for dem.
Den bitre oplevelse af at være parret med sin mobber, som straks afviser hende, får hende til at afsky parring, men gudinden giver hende en anden chance med Alpha Cahir Armani.
Alfaen af verdens stærkeste flok, Cahir Armani, har et ry for at være blodtørstig, kold og grusom. Cahir er hensynsløs, en mand der dræber uden anger, ler uden humor og tager uden at spørge. Hvad ingen ved er, at under hans blodige rustning gemmer sig en arret mand.
Cahir har ikke plads til en mage i sit liv, men gudinden sender Sihana i hans retning. Selvom han ikke ser nogen nytte i en mage, kan han ikke modstå tiltrækningen af magebåndet mere end han kan modstå Sias forførende kurver.
Velsignet af gudinden og begavet med helbredende evner bliver hun en skat, som hendes eks-mage og hans flok nægter at give slip på, men hvem kan stoppe en mand som Cahir fra at gøre krav på sin mage? Kan Cahir lære at elske, og kan Sia hele hans sår? Vil et forhold mellem to brudte mennesker fungere, eller er de bedre stillet uden hinanden?
Den Uønskede Datters Alpha Konge
"Alpha Konge Rhys." Adrian forsøgte at skjule sin afsky. "Jeg må undskylde. Denne tåbelige tjener indså ikke, at vi skulle mødes her."
Jeg nikkede forsigtigt. Dette var Alpha Kongen. Intet godt kunne komme ud af, at jeg snublede herigennem.
Adrian greb mig hårdt om skuldrene og begyndte at flytte mig. "Hun går nu."
"Hun kan tale for sig selv." Alpha Kongens aura fik os begge til at fryse. "Hvad er dit navn, pige?"
Grace havde tilbragt hele sit liv i en flok, der ikke værdsatte hende og udnyttede hende på alle tænkelige måder. Hendes far, Alphaen på det tidspunkt, tillod det at ske og fængslede hende til sidst.
Da hendes far døde, blev tingene ikke bedre, de blev værre. Hendes stedsøster og svoger gjorde hendes liv til et helvede. Hun så aldrig en vej ud, da hun var ulveløs og stum, fordi det var sikrere ikke at tale end at tale. Men hun er ikke så svag, som hun tror, hun er.
Da Alpha Konge Rhys kommer på besøg i håb om at finde en brud, ændrer hendes liv sig fuldstændigt. Intet, hun vidste, er som det så ud til, og nu er hun ved at optrævle det rod, hun blev efterladt med. Med hjælp fra Alpha Kongen begynder hun at finde sig selv, stykke for stykke.
Men er hun bare en brik i hans spil? Han har haft andre før hende. Er hun den, han har ventet på? Vil hun overleve det rod, hun er blevet efterladt i, eller vil hun finde sig selv falde sammen, før hun nogensinde kan finde de svar, der venter hende?
Hun er nu for dybt inde, og hvis hun går ned, kan hun tage Alpha Kongen med sig...
Fanget af Alfaen
Jeg kan ikke kontrollere min krops reaktion. Jeg er fanget med dette bæst af en mand.
Gud, hjælp mig.
"Vær ikke bekymret, jeg skal nok tage mig af dig, smukke," han vippede mit hoved og kyssede mig hårdt.
Efter at være blevet knust af campus' lækre fyr, druknede Sandra sig selv i elendighed, indtil V-dags natten, hvor hun fandt en fremmed og mistede sig selv til ham. Da virkningen af alkoholen forsvandt, løb hun væk uden at se sig tilbage. Hun troede, det var en engangsaffære, men hun var ved at få sit livs største overraskelse. Da fremmede dukkede op igen og kidnappede hende i fuldt dagslys, vidste hun, at hun var fanget, men stedet var ud over hendes fantasi. Manden, hun troede, hun kunne glemme efter den hede lidenskab, var ikke noget almindeligt, men den store, farlige alfa af varulveklanen? Hvad ville hun gøre, når alfaen gør krav på hende?
En egen flok
Hans Forløsning
Irina Belova er en slave. Vicktor er hendes herre og et monster. Irinas datter er hendes herres brik. Han bruger hendes barn til at holde hende i skak. Vicktor sender hende på en mission. Irina skal spionere på Sebastion og derefter fange ham. Vicktor vil have den mægtige Alfa til sin samling.
Skæbnen kan have planer for disse to. De har børn, de vil gøre alt for. Hver har en fortid, de ønsker at sone for. Kan de overleve stormen, der kommer? Vil Sebastion finde sin forløsning? Vil Irina finde sin frihed? Eller vil de kræfter, der arbejder imod alle overnaturlige væsener, forhindre dem i at opnå det, de begge ønsker?
Advarsel om Modent Indhold
18+ Læsere
Dramaserie
Forsiden af denne bog er lavet af medforfatter KeyKirita
Titlen på denne bog blev til med hjælp fra medforfatter Marii Solaria
Begge forfattere har hjulpet mig meget
Samling af Skygger Romaner:
Bog 1: Hendes Vendte Mage
Bog 2: Hans Forløsning
Skilsmisse Denne Gang
Da patriarken i Houghton-familien besluttede, at hans barnebarn skulle gifte sig med den sidste levende Sinclair, var Charlotte lykkelig. Hendes følelser for Christopher var stærkere end blod og så dybe som en besættelse, så hun holdt ham tæt og lænkede ham til sig selv.
Men der er intet, Christopher Houghton hader mere end sin kone.
I alle disse år havde de såret hinanden i en dans af kærlighed, had og hævn - indtil Charlotte fik nok og afsluttede det hele.
På sit dødsleje sværger Charlotte, at hvis hun fik chancen for at gøre tingene rigtigt, ville hun gå tilbage i tiden og skille sig fra sin mand.
Denne gang vil hun endelig lade Christopher gå...
Men vil han tillade det?
"Min pik pulserer igen, og jeg tager en skarp indånding, mens jeg mærker mine indvolde vride sig med en mærkelig lyst, som er ukendt for mig.
Lænende mod min værelsesdør, føler jeg træets kølighed gennem min skjorte, men intet kan lindre denne lyst; hver del af mig skælver med behovet for lindring.
Jeg kigger ned og ser den store bule markere joggingbukserne...
"Det kan ikke være..." Jeg lukker øjnene tæt igen og læner hovedet tilbage mod døren, "Hey, det er Charlotte... hvorfor bliver du hård?"
Hun er kvinden, jeg svor, jeg aldrig ville røre eller elske, den der blev et symbol på min forbitrelse."
Afhængig af fars mafia ven
"Vil du have, at din fars ven rører ved din lille fisse?" spurgte han og rykkede mit hoved tilbage, og jeg nikkede.
"Ord," befalede han, og kraften i hans stemme sendte kuldegysninger ned gennem min krop.
"Vær sød, jeg har brug for, at du fylder min fisse med din pik," bad jeg åndeløst.
"God pige. Spred nu dine ben for mig." Jeg adlød, spredte mine ben og viste ham min glinsende våde fisse.
Efter at have tilbragt en sensationel nat med en fremmed, hun mødte i en bdsm-klub, troede Abigail Laurent aldrig, at deres veje ville krydses igen. Få måneder senere mødte hun ham igen til sin fars middagsselskab. Hun fandt tilfældigt ud af, at hun havde knaldet sin fars mafia-ven.
Han er mafiaens Don. Hun vil have ham, og han vil have hende. Men vil deres kærlighedsflamme brænde igennem de forbudte lænker?
Kravet af Bikerne
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?












