
Hjertesang
DizzyIzzyN · Afsluttet · 356.9k ord
Introduktion
Jeg så stærk ud, og min ulv var absolut smuk.
Jeg kiggede hen, hvor min søster sad, og hun og resten af hendes slæng havde jaloux raseri i ansigterne. Jeg kiggede derefter op, hvor mine forældre sad, og de stirrede ondt på mit billede, som om deres blikke alene kunne sætte ild til det.
Jeg smilte skævt til dem og vendte mig derefter væk for at møde min modstander, alt andet forsvandt, undtagen det der var her på denne platform. Jeg tog min nederdel og cardigan af. Stående i bare min tanktop og capribukser, gik jeg i kampstilling og ventede på signalet til at starte - til at kæmpe, til at bevise, og ikke længere skjule mig selv.
Det her ville blive sjovt, tænkte jeg med et grin på læben.
Denne bog "Heartsong" indeholder to bøger "Werewolf’s Heartsong" og "Witch’s Heartsong"
Kun for modne læsere: Indeholder modent sprog, sex, misbrug og vold
Kapitel 1
Lyden af mit vækkeurs skrig er det første, jeg vågner til. Jeg hadede det vækkeur. Jeg burde virkelig få mig et radio vækkeur, alt er bedre end et vækkeur, der får mig til at tænke på frituregryderne på arbejdet.
Gudinde, jeg hadede at arbejde med fastfood, men fastfood er det eneste, jeg kan få inden for en halv times gåafstand fra mit hjem. Jeg kan som regel klare turen på femten minutter, når jeg cykler. Jeg har ikke en bil, som min storesøster havde. Hun har allerede smadret to biler og er nu på sin tredje. Mine forældre forkæler hende. Jeg hader, at de behandler os så forskelligt.
Uheldigvis for mig, er jeg virkelig både min mors og fars barn. Jeg har endda fået det testet. Jeg gjorde det, fordi jeg slet ikke lignede nogen af dem. Jeg blev født med violette, næsten indigofarvede øjne. Jeg havde sort hår, så mørkt at det får et blåligt skær, når lyset rammer det. Og så var der min hud, den var en kobberoliven tone.
Jeg hedder Alora. Ulvene i min klan er i mange generationer blevet født blege med blondt hår og blå øjne. Begge mine forældres klaner har bevidst avlet alle mørke træk ud.
Men der måtte have været nogen, fra den ene eller den anden side, som havde videregivet generne for min farve. DNA-testen, jeg tog, viste, at jeg er relateret til en af de syv oprindelige varulveblodlinjer i vores flok.
Jeg ligner min forfader, Luna Heartsong, farver og det hele. Månegudinden siges at have velsignet hendes blodlinje med kraft og fantastiske stemmer. En Heartsongs sang kommer fra hjertet, som efternavnet antyder, og når de synger, kan de påvirke følelserne hos dem, der hører det.
Den skæbnebestemte partner til en Heartsong kunne danne en dybere sjæleforbindelse, når partnerne sang sammen med kraft. Et meget stærkt og magisk bånd blev skabt, som ville binde partnerne gennem reinkarnation, ifølge de gamle legender.
Først havde jeg kun talt med Alfaen om at tage min DNA-test. Han syntes, det var en god idé, så han var den, der godkendte det. Efter resultaterne viste han mig maleriet, han havde af Alfa Luna Heartsong. Det var sådan, jeg fandt ud af, at jeg næsten nøjagtigt ligner hende.
Jeg bad min Alfa om at holde resultaterne hemmelige for mine forældre. Grunden til, at jeg bad ham om det dengang, var fordi jeg var bange for, hvad min familie ville gøre ved mig, hvis de vidste, at jeg havde denne viden. Jeg vidste, at de ikke ville have, at det blev offentligt, fordi efter den første Alfa, Luna Heartsongs farve, var forkert. Det var idioti i sin reneste form, hvis du spørger mig. Jeg har brugt testen til min fordel dog, som et værktøj nødvendigt for at undslippe.
Ethvert forhold uden for Frost og Northmountain blodlinjerne har været "Strengt forbudt" i generationer nu. Du må ikke forurene hud- og hårfarven. Du skulle avle det ud, eller du bliver grundlæggende smidt ud af disse klaner og bliver gjort til en flokløs ulv. Eller du måtte håbe, at din valgte partner havde en klan af deres egen, som villigt ville tage imod dig.
Jeg plejede at være bange for den dag, de ville smide mig ud. Men efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg blevet mindre bange for at forlade, desperat efter det efter eksamen. Jeg blev holdt fra at starte i skolen, indtil jeg var seks år gammel. Derefter blev jeg holdt tilbage i mit første skoleår efter mine forældres ønske.
De havde ikke ønsket, at jeg skulle være i en klasse så tæt på min søsters; de ville ikke have, at vores forhold blev for bemærket. Ikke at det hjalp noget, da hun selv blev holdt tilbage to år. Det er grunden til, at jeg stadig skal lide i skolen. Sarah og, mærkeligt nok, hendes tre bedste venner var stadig i skole med mig.
Så, mens jeg er atten og stadig i gymnasiet, kunne jeg allerede have taget en prøve, bestået, gået på universitetet og deltaget på fuld tid uden at skulle tage gymnasieklasser. Skolen pressede på for at få min uddannelse fremskyndet, men mine forældre ville ikke tillade mig at komme så langt. Mine forældre fortalte rektor, da de først blev kontaktet, at det var fordi, de var bekymrede for, at jeg ikke ville vide, hvordan jeg skulle fungere på universitetet i en så ung alder, de ville ikke have, at jeg blev udnyttet, eller at der blev forventet for meget af mig.
I virkeligheden var det, at de ikke ønskede, at jeg skulle overstråle min storesøster, eller have en måde at undslippe dem på. Dette førte til, at rektor, skolelederen og næsten alle mine lærere indså, at mine forældre holdt mig tilbage, og de ville være nødt til at gå udenom dem for at give mig den uddannelse, jeg ikke kun ønskede, men fortjente.
Dette betød, at selvom jeg kunne have afsluttet gymnasiet i 9. klasse, forhindrede mine forældre det i at ske. Jeg deltog stadig i universitetsklasser, men de blev taget som en gymnasieelev. De fandt sted på det lokale universitetsområde. Jeg blev kørt derhen efter mine gymnasiekurser, bare for at det skulle se ud som om, jeg stadig havde brug for at gå i gymnasiet. Universitetet var glad for at have en så lys ung student, der var på vej til at afslutte gymnasiet og få en doktorgrad samtidig.
Jeg vil i bund og grund være dobbelt kandidat, men det gør mig ikke noget. Jeg var taknemmelig for at få min uddannelse. Mine forældre vidste ikke noget om de anstrengelser, skolen og Alfaen gjorde for at hjælpe mig med at få mine eksamensbeviser. De troede, at min transport til community college-campus var for remedial-klasser, og at min tid i laboratoriet var påkrævet af gymnasiet for at bestå. Min søster var ligeglad nok til ikke at bemærke noget af dette. Hun var uvidende, hvilket var en god ting.
De doktorprogrammer, jeg har taget, skulle tage otte år hver at gennemføre. Jeg har været i stand til at gennemføre alle tre programmer på blot fire år, mens jeg gik i gymnasiet og arbejdede. Jeg lavede min praktik tre dage om ugen på et laboratorium, som jeg ikke længere behøvede for kreditter. Jeg har fået alle de krævede timer til min licens og mine grader, men laboratoriet var min tilflugt. Fastfoodjobbet var kun tyve timer om ugen, lige nok tid til at give mig et lille budget til shopping og betale for min mobiltelefon. Hvis jeg tjente mere end det, ville jeg tiltrække mine forældres og Sarahs opmærksomhed, og det var det sidste, jeg ønskede lige nu.
Jeg er fem fod ni, jeg har en triple-D barm, og en lang, slank, tonet, indsnævret talje, brede formfulde hofter og en stor, men fast rund bagdel. Mine ben er lange og tonede, og mine arme er også tonede og muskuløse. Min hud, der stadig har den oliventon, jeg blev født med, var glat, uden pletter. Uanset hvor mange tæsk jeg fik af min familie, nægtede min hud at få ar, og gemte dem i stedet inde i mit hjerte og sjæl.
Mit hår hænger ned til mine hofter i blide bølger. Jeg ville flette det for at holde det væk fra mit ansigt, normalt binde fletningen i en knold for at holde det væk fra laboratorieudstyr eller friturerne på fastfoodstedet, hvor jeg arbejder. Ellers lod jeg det normalt hænge løst for at skjule mit ansigt. Mine øjne er store og mandelformede, de er skrå opad ved de ydre hjørner. Mine violette, sølvindrammede øjne er indrammet af lange, tykke, sorte vipper. Jeg har en lidt lille næse, spidsen er en smule opad. Mine læber er fyldige og let trutmundede, og naturligt røde.
Jeg var stærk og tonet, fordi enhver varulv i Flokken skulle træne. Alfaen havde mig til at træne med Flokkens Elite Master Trainers for at skjule for min familie, hvor meget bedre jeg var til træning end min søster, i frygt for, hvad de ville gøre mod mig. Jeg har trænet i en anden bygning end min søster og alle de andre ulve i min klasse, indtil i år.
Hendes gruppe trænede stadig i en anden bygning, beregnet til seniorerne. Dette var fordi, de var reservekæmpere, dem der ville blive tilbage med flokken og gemme sig i beskyttelsesrummene. De skulle beskytte dem indeni, da de ikke havde nok styrke til at være en første linje eller anden, eller endda tredje forsvarslinje. Jeg var nu med seniorerne på Alfa-niveau, og vi trænede i vores egen bygning. Min far var en tidligere Beta-kandidat, og min mor var datter af en Alfa og Beta. De var begge under den vildfarelse, at deres ældste var i beta-niveau træning. Åh, de løgne Sarah fortalte dem.
Jeg gemte al min særlige kunnen til efter eksamen. Min søsters venner og de fleste af vores gymnasieelever troede, jeg bare var en nørdet hun-ulv og en fastfoodarbejder på rulleskøjter, der bragte dem mad. De andre troede på de rygter, min søster og hendes venner spredte. Kun de voksne, der har hjulpet mig, har ladet mig vide, hvor speciel jeg er. Nå, de siger, jeg er speciel, men hvordan kan jeg være det, når mit eget blod hader mig, fordi jeg ikke er bleg? Jeg har ikke næsten hvidt blondt hår, mine øjne er ikke en nuance af blå. Jeg har ikke engang den lille, slanke og glatte figur, som resten af kvinderne i min klan har.
Ved siden af dem følte jeg mig fed, for stor og for mørk, selvom jeg objektivt set ved, at jeg ikke er fed, og at det ikke er en dårlig ting at være mørk. Jeg trænede for hårdt til at have et eneste gram fedt. Min træning var endnu et værktøj, jeg ville bruge til at flygte fra min familie. Det var en god ting, at varulve kun har brug for omkring fire timers søvn om natten. Jeg ville aldrig have fået al min uddannelse og arbejde gjort ellers. Desuden var søvn kun for dem, der følte sig trygge i deres hjem...
Og jeg har aldrig følt mig tryg her.
Seneste kapitler
#217 Kapitel 32: *“... udsat for elementerne. „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#216 Kapitel 31: *"Tomes bærer magt inden for deres sider... „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#215 Kapitel 30: *"Hvor længe, mor?!“ *
Sidst opdateret: 12/12/2025#214 Kapitel 29: „Hvad sker der?“ *
Sidst opdateret: 12/12/2025#213 Kapitel 28: *“... mere til disse drømme, end han oprindeligt troede. „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#212 Kapitel 27: *“... vi skifter hver dag og løber. „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#211 Kapitel 26: *Jack, Sarah og Lucius*
Sidst opdateret: 12/12/2025#210 Kapitel 25: *“... noget stort... „*
Sidst opdateret: 12/12/2025#209 Kapitel 24: Kommandosegl
Sidst opdateret: 12/12/2025#208 Kapitel 23: „Jeg sagde, du ikke skulle bevæge dig!“
Sidst opdateret: 12/12/2025
Du kan også lide 😍
Omegaen: Parret med de Fire
"Det er jeg helt sikkert," smilede Alex. Nu stod jeg klemt mellem dem, mit hjerte bankede så hurtigt, at jeg følte, jeg ville besvime.
"Lad mig være!" skreg jeg og prøvede at løbe. Men jeg var fanget. Før jeg vidste af det, pressede Austin sine læber mod mine. Mit hoved var ved at eksplodere. Jeg havde aldrig kysset nogen før.
Jeg mærkede Alex, som stod bag mig, skubbe sin hånd under min bluse og gribe om mit bryst med sin store hånd, mens han stønnede. Jeg kæmpede med al min kraft.
Hvad foregik der? Hvorfor gjorde de det her? Hadede de mig ikke?
Stormi, engang en omega som ingen ville have, fandt sig selv i centrum af en fortælling spundet af månegudinden. Fire berygtede ulve kendt for deres bad-boy manerer og hendes mobbere, var bestemt til at være hendes partnere.
Mærket til min Stedbror
Phoenix havde et skænderi med sin far på grund af sin mors død to år tidligere og tilsluttede sig en varulvetræningslejr, hvor han opnåede høje æresbevisninger. Efter sin eksamen rækker hans far ud, tilsyneladende for at reparere deres forhold. Den mandlige hovedperson, der nærede tvivl om sin mors død og sin fars pludselige ændring af hjerte, går med til at vende tilbage til flokken for at undersøge sandheden. Når han er tilbage, møder han sin stedsøster og udvikler et begær for hende.
"Du kan ikke bare stjæle min-"
Mine ord bliver afbrudt, da hans tommelfinger strejfer min klitoris. Jeg presser mine læber sammen for at kvæle et støn.
Hans mørke øjne flyver op til mit ansigt. "Dette rum er lydisoleret, lille ulv. Så du vil stønne for mig, når jeg giver dig nydelse," knurrer han, hans stemme lav og kommanderende.
Blodrød kærlighed
"Pas på, Charmeze, du leger med en ild, der vil brænde dig til aske."
Hun havde været en af de bedste tjenere, der havde serveret for dem under torsdagsmøderne. Han er en mafia-boss og en vampyr.
Han havde nydt at have hende på skødet. Hun føltes blød og rund de helt rigtige steder. Han havde nydt det for meget, hvilket blev tydeligt, da Millard havde kaldt hende over til sig. Vidars instinkt havde været at protestere, at beholde hende på sit skød.
Han tog en dyb indånding og tog endnu en snus af hendes duft. Han ville tilskrive sin opførsel i løbet af natten til den lange tid, han havde været uden en kvinde, eller en mand for den sags skyld. Måske fortalte hans krop ham, at det var tid til at hengive sig til noget depraveret adfærd. Men ikke med tjeneren. Alle hans instinkter fortalte ham, at det ville ende med at være en dårlig idé.
At arbejde på 'Den Røde Dame' var den frelse, Charlie havde brug for. Pengene var gode, og hun kunne lide sin chef. Det eneste, hun holdt sig væk fra, var torsdagsklubben. Den mystiske gruppe af lækre mænd, der kom hver torsdag for at spille kort i baglokalet. Det var indtil den dag, hun ikke havde noget valg. I det øjeblik, hun lagde øjnene på Vidar og hans hypnotiske isblå øjne, fandt hun ham uimodståelig. Det hjalp ikke, at han var overalt, tilbød hende ting, hun ønskede, og ting, hun ikke troede, hun ønskede, men havde brug for.
Vidar vidste, at han var fortabt i det øjeblik, han så Charlie. Hvert eneste instinkt, han havde, fortalte ham, at han skulle gøre hende til sin. Men der var regler, og de andre holdt øje med ham.
Den Forbudte Alfa
!! Modent indhold 18+ !! Indeholder vold, fysisk, følelsesmæssig og seksuel misbrug, voldtægt, sex og død. TRIGGER ADVARSEL Denne bog indeholder seksuelle overgreb og/eller vold, som kan være udløsende for overlevere.
Mellem Alfaerne
Den anden datter, den uvurderlige, og det har hun egentlig ikke haft noget imod, for selvom det gør ondt, giver det hende en frihed, som hendes søster kun kan drømme om.
En frihed, der bliver taget fra hende, da hun bliver lovet til den berygtede Alpha Hunter.
Det vil hun ikke finde sig i; ikke når hun indser, at hun har en mage derude, så hun stikker af. Og hvor løber hun hen? Direkte i armene på sin mage.
Logan har aldrig rigtig tænkt meget over at have en mage, men nu hvor han har en, vil han gøre alt for at holde hende sikker. Selv kæmpe mod en vanvittig og meget ældre Alpha, der vil beholde hans mage for sig selv.
Gnistrende Pige
I mellemtiden gik Mr. Phillips, forretningslegenden, der engang behandlede hende med foragt, i panik: Det er min kone! Flyt jer!
Tak til læserne for jeres vedvarende støtte.
Bogen vil snart byde på en bølge af opdateringer.
(?/Dag)
Hjertesang
Jeg så stærk ud, og min ulv var absolut smuk.
Jeg kiggede hen, hvor min søster sad, og hun og resten af hendes slæng havde jaloux raseri i ansigterne. Jeg kiggede derefter op, hvor mine forældre sad, og de stirrede ondt på mit billede, som om deres blikke alene kunne sætte ild til det.
Jeg smilte skævt til dem og vendte mig derefter væk for at møde min modstander, alt andet forsvandt, undtagen det der var her på denne platform. Jeg tog min nederdel og cardigan af. Stående i bare min tanktop og capribukser, gik jeg i kampstilling og ventede på signalet til at starte - til at kæmpe, til at bevise, og ikke længere skjule mig selv.
Det her ville blive sjovt, tænkte jeg med et grin på læben.
Denne bog "Heartsong" indeholder to bøger "Werewolf’s Heartsong" og "Witch’s Heartsong"
Kun for modne læsere: Indeholder modent sprog, sex, misbrug og vold
Skæbnens Tråde
Ligesom alle andre børn blev jeg testet for magi, da jeg kun var få dage gammel. Da min specifikke blodlinje er ukendt, og min magi er uidentificerbar, blev jeg mærket med et delikat hvirvlende mønster omkring min øverste højre arm.
Jeg har magi, præcis som testene viste, men den har aldrig passet ind i nogen kendt magisk art.
Jeg kan ikke ånde ild som en drage-Shifter, eller kaste forbandelser over folk, der irriterer mig, som hekse kan. Jeg kan ikke lave eliksirer som en alkymist eller forføre folk som en succubus. Nu vil jeg ikke virke utaknemmelig for den magt, jeg har, den er interessant og alt det der, men den er bare ikke særlig kraftfuld, og det meste af tiden er den ret ubrugelig. Min specielle magiske evne er at kunne se skæbnens tråde.
Det meste af livet er irriterende nok for mig, og det, der aldrig faldt mig ind, er, at min mage er en uhøflig, pompøs plage. Han er en Alfa og min vens tvillingebror.
"Hvad laver du? Det her er mit hjem, du kan ikke bare lukke dig selv ind!" Jeg prøver at holde min stemme fast, men da han vender sig og ser på mig med sine gyldne øjne, krymper jeg mig. Blikket han giver mig er imperiøst, og jeg sænker automatisk mine øjne til gulvet, som jeg plejer. Så tvinger jeg mig selv til at kigge op igen. Han bemærker ikke, at jeg kigger op, fordi han allerede har set væk fra mig. Han er uhøflig, og jeg nægter at vise, at han skræmmer mig, selvom han helt klart gør det. Han kigger rundt og efter at have indset, at det eneste sted at sidde er det lille bord med de to stole, peger han på det.
"Sæt dig," beordrer han. Jeg stirrer vredt på ham. Hvem er han til at kommandere mig rundt på den måde? Hvordan kan nogen så irriterende overhovedet være min sjælemage? Måske sover jeg stadig. Jeg kniber mig selv i armen, og mine øjne bliver lidt våde af smerten.
Skyggeulv Trilogien
BOG 2: Hendes forløsning. Hans anden chance.
BOG 3: Alfa-prinsessens livvagt.
Skæbnen kan være en underlig ting. Den ene dag er du den elskede datter af en magtfuld alfa, og den næste er du ikke andet end et redskab, der bruges til at forene kræfter med en anden stærk flok. Og hvis du ikke følger det, der forventes af dig, vil den, der bruger dig til personlig vinding, gøre dit liv til et helvede og ødelægge alt, hvad der er dyrebart for dig. På grund af dette finder Denali Ozera sig selv gift med den kolde og hensynsløse Rosco Torres, alfaen af Crystal Fang-flokken og fjende ikke kun for hende, men for hele hendes familie. Men ved en mærkelig skæbnens drejning er Rosco ikke, hvad andre siger, han er, og han er endda villig til at hjælpe Denali med at få alt tilbage, der var ment til at være hendes. Sammen udtænker Denali og Rosco en plan for at ødelægge Denalis far og hendes stedmor og søster. Alt, hvad Rosco beder om til gengæld, er Denalis sind, krop og sjæl.
At leve med spilleren
Den anden komplikation i hendes liv er en hemmelighed, der involverer Dylan Emerton.
Det absurde er, at Camilla er tvunget til at flytte ind hos Dylan, alternativet er at være hjemløs.
At være så tæt på ham er nytteløst; Camilla tænker tilbage på sin fortid. Hans berøring. Smerten, der fulgte. Men Dylan gør ikke. Ikke engang det mindste.
Hvor lang tid vil det tage, før deres fortid fanger dem? Og hvad godt er den uomtvistelige tiltrækning til hinanden?
Luna på flugt - Jeg stjal Alfaens sønner
Næste morgen, da klarheden vender tilbage, afviser Elena Alfa Axton. Vred over hendes afvisning lækker han en skandaløs video for at ødelægge hende. Da videoen går live, udstøder hendes far hende fra flokken. Alfa Axton tror, at det vil tvinge hende tilbage til ham, fordi hun ikke har andre steder at gå hen.
Lidt ved han, at Elena er stædig og nægter at bøje sig for nogen Alfa, især ikke den mand, hun har afvist. Han vil have sin Luna og vil stoppe ved intet for at få hende. Væmmet over, at hendes egen mage kunne forråde hende, flygter hun. Der er bare ét problem: Elena er gravid, og hun har lige stjålet Alfaens sønner.
Troper & Triggere: Hævn, graviditet, mørk romantik, tvang, kidnapning, stalker, voldtægt (ikke af mandlig hovedperson), psykopatisk Alfa, fangenskab, stærk kvindelig hovedperson, besidderisk, grusom, dominerende, Alfa-hul, dampende. Fra fattig til rig, fjender til elskere. BXG, graviditet, flygtende Luna, mørk, Rogue Luna, besat, grusom, fordrejet. Uafhængig kvinde, Alfa kvinde.
Lycanprinsens Hvalp
"Snart nok vil du tigge om mig. Og når du gør det—vil jeg bruge dig, som jeg finder passende, og derefter vil jeg afvise dig."
—
Da Violet Hastings begynder sit første år på Starlight Shifters Akademi, ønsker hun kun to ting—at ære sin mors arv ved at blive en dygtig healer for sin flok og at komme igennem akademiet uden at nogen kalder hende en freak på grund af hendes mærkelige øjenlidelse.
Tingene tager en dramatisk drejning, da hun opdager, at Kylan, den arrogante arving til Lycan-tronen, som har gjort hendes liv elendigt fra det øjeblik, de mødtes, er hendes mage.
Kylan, kendt for sin kolde personlighed og grusomme måder, er langt fra begejstret. Han nægter at acceptere Violet som sin mage, men han vil heller ikke afvise hende. I stedet ser han hende som sin hvalp og er fast besluttet på at gøre hendes liv endnu mere til et helvede.
Som om det ikke er nok at håndtere Kylans plagerier, begynder Violet at afdække hemmeligheder om sin fortid, der ændrer alt, hvad hun troede, hun vidste. Hvor kommer hun egentlig fra? Hvad er hemmeligheden bag hendes øjne? Og har hele hendes liv været en løgn?











