Hr. Ryan

Denne bog er en mørk romance. Der vil være elementer af BDSM. Betragt dette som din advarsel. Bogen indeholder triggere fra start til slut, og jeg vil ikke stave dem ud i begyndelsen af hvert kapitel. Hvis du beslutter dig for at fortsætte, var dette din advarsel, og jeg håber, du vil nyde historien.

KATE

Lisa kneb mig i armen og nikkede mod den høje, muskuløse fyr, der lige var trådt ind i baren.

"Du gik ikke ud med Mitchel i går aftes? Du er hurtig," drillede jeg hende og hævede et øjenbryn.

"Fem minutter, det er alt, jeg har at sige til mit forsvar," lo hun, og jeg grinede med.

Vi var ved at blive fulde på en tilfældig bar i København og fejrede afslutningen på vores eksamener. Tidligere på dagen havde vi taget den afsluttende prøve, som ville udvælge en studerende fra min klasse til at komme i praktik hos en af landets største virksomheder, Ryan Enterprises. Det er første gang, Ryan tilbyder et program i samarbejde med vores universitet.

Selvom Københavns Universitet havde partnerskaber med flere andre vigtige virksomheder på markedet, tilbyder denne stilling muligheden for at arbejde direkte med CEO'en. Det ville være fantastisk, ikke kun på grund af muligheden for at bruge denne erfaring til at bygge vores afsluttende projekt, som vi skulle præsentere, men også fordi jeg ikke kunne forestille mig en bedre måde at starte min karriere på. For mig repræsenterer det et vigtigt skridt mod fremtiden. Resultaterne vil være ude om en uge.

Når jeg nævnte, at vi var ved at blive fulde, glemte jeg at nævne, at mine venner var mere fulde end mig.

"Hvor fejrer vi i aften?" spurgte Brad og løftede sit glas med et løst smil, før han tog endnu en slurk af sin øl. Vi var knap nok ankommet, og han var allerede fuld. Hvordan kunne han stadig overraske mig?

"Ja! Hvor skal vi hen, efter alt?" Lisa trommede med fingrene på bardisken og viste sin sædvanlige utålmodighed.

"Edge club?" foreslog Sarah begejstret og udstødte et hvin. Var hun også allerede fuld? Hun plejede at være den mest reserverede, endnu værre end mig, når det kom til at socialisere.

"Jeg synes, det er en god idé," sagde Matt enig. "Stedet er altid fyldt." Han blinkede til Brad.

"Fedt!" samtykkede Brad. De vendte sig mod mig og ventede på bekræftelse.

"Kate?" Lisa gav mig det blik.

"Selvfølgelig, det er fint med mig. Faktisk er jeg så træt efter al stressen fra prøven, at..."

"Nej. Absolut ikke. Du tør ikke. Selv Sarah er begejstret." Hun skulede til mig, mens Sarah kneb øjnene sammen mod hende, fornærmet. "Bare rolig, folkens, jeg tager mig af hende. Lad os mødes klokken ti foran natklubben. Kom ikke for sent." advarede hun.

Efter at have sagt farvel, greb hun min hånd og trak mig ud af baren mod sin bil. Vi satte os ind, og Lisa stirrede på mig og kneb øjnene sammen. Jeg sukkede og viste mit bedste trætte ansigt. Jeg var virkelig udmattet efter at have brugt de sidste par uger på at studere som en gal.

"Tænk ikke engang på det, Collins! Vi ved begge, at du har tilbragt de sidste par uger indespærret derhjemme og studeret til denne prøve og hvor hårdt du har arbejdet, okay? Men nu hvor det er overstået, skal du ud og have det sjovt."

"Fint, Lisa." Jeg gav op, fordi jeg vidste, det var nytteløst at diskutere med hende. Det var altid en tabt kamp.

Jeg døssede hen under den korte tur tilbage til lejligheden, jeg delte med Lisa. Vi havde boet sammen i omkring to og et halvt år. Jeg flyttede ind i hendes lejlighed kort efter, jeg startede på universitetet. Hun inviterede mig på en måde, mest fordi når jeg siger, at man ikke kan sige nej til Lisa, er det absolut sandt. Så, da jeg betalte en noget overdreven husleje, accepterede jeg.

Lisa blev min bedste ven; jeg havde aldrig haft en før jeg mødte hende. Hun fik mig til at føle mig mindre fortabt og alene i en fremmed by, siden jeg flyttede til København for tre og et halvt år siden. Jeg havde aldrig været uden for Jylland, så det var en stor forandring. Men jeg kunne ikke forestille mig et bedre sted end København til at starte en lovende karriere.

Da vi kom hjem, gik Lisa ind på sit værelse, og jeg vidste, at hun ikke ville komme ud igen før om to eller tre timer, når hun var færdig med at gøre sig klar. Jeg gik til køleskabet og ledte efter noget at spise. Jeg greb et æble og en flaske vand og faldt sammen på sofaen foran fjernsynet, klar til at se hvilket som helst tankeløst program, der var på.

Var mit liv altid kedeligt, eller blev det værre nu? Måske var det bare min paranoia, der fik mig til at tænke, at jeg var den eneste enogtyveårige kvinde, der aldrig havde haft et rigtigt forhold. Det er ligegyldigt, Kate. Dating er ikke vigtigt. Jeg havde allerede mentaliseret dette mantra og absorberet det. Jeg har altid tænkt, at forhold ikke var noget for mig, eller at jeg aldrig ville finde nogen, der fik mig til at ville være i et. Måske havde jeg for høje forventninger, og måske var det de romantiske bøgers skyld, som jeg læste for at fordrive tiden og flygte lidt fra virkeligheden.

"Kate!" Jeg åbnede øjnene og så Lisa med et irriteret udtryk.

"Hvad?" Jeg blinkede og rettede mig op på sofaen.

"Hvad mener du med 'hvad'? Du skulle være klar, men du sov. Klokken er næsten ni!"

Jeg fnisede, og hun spærrede øjnene op, men stoppede, da hun rynkede panden. Så greb hun mig i armen og førte mig til mit værelse.

"Jeg håber, du er hurtig."

"Ja, frue," salutere jeg, mens jeg gjorde nar af hende.

En time senere kom jeg ud af mit værelse. Frisk fra badet, iført en lidt stram sort kjole, men stadig i stand til at trække vejret. Jeg lo for mig selv. Lisa dukkede op i stuen kort efter.

"Du ser, ikke alle kvinder behøver fem eller seks timer for at blive klar," sagde jeg.

Hun havde en kort rød kjole med tynde stropper, der passede perfekt til hende, matchede hendes mørke hår, hendes smil og hendes par sorte øjne. Hun havde også sit hår i en hestehale og sølvhøje hæle.

"Du ser smuk ud," sagde jeg og stillede mig foran hende.

"Det gør du også. Men... du skal lære at stoppe med at være så basic, Kate," analyserede hun mig og tog en læbestift op fra sin taske, en ekstremt rød læbestift.

"Tag den på," beordrede hun, og jeg rullede med øjnene af hende, men igen vidste jeg, at jeg ikke havde noget valg. "Den vil matche dine øjne."

"Okay," overgav jeg mig. Det er ikke fordi, jeg ikke kunne lide makeup, designertøj, fancy undertøj og dyre sko—jeg elskede dem faktisk—men på det seneste var min entusiasme forsvundet.