Betrayed By Fate, The Alpha’s Hybrid Luna

Betrayed By Fate, The Alpha’s Hybrid Luna

Poshe Elena · I gang · 61.4k ord

497
Hot
947
Visninger
149
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

Betrayed by those she trusted the most, Amelia’s life shatters when her betrothed publicly humiliates and rejects her and chooses her stepsister instead. 
 
But fate had it worse for Amelia when a secret that led to her mother's mysterious death and the massacre of an entire pack of hybrids must stay hidden. 
 
Left for dead after a brutal attack, Amelia is saved by the powerful Alpha Kaiden of the Silvermoon pack. As she recovers, she discovers she's inherited her mother's extraordinary powers—abilities that make her both feared and desired in the werewolf world.
 
When a deadly illness strikes the very Alpha that had destroyed her life, Amelia finds herself back in her pack. Out for revenge and to uncover the truth, Amelia must decide to save the Alpha. 
 
With Alpha Kaiden by her side and her enemies lurking in every shadow, Amelia uncovers the web of lies that threatens to destroy everything she holds dear.
 
When love, trust, and family bonds are broken, can Amelia be able to stand the challenges that fate throws her way? 
 
Find out in the gripping twist ahead!!

Kapitel 1

Amelia’s POV

Today was supposed to be my day, the day I'd finally become Damien's mate. But that wasn't the case when he said those words. Those eight cruel words that punched me in the gut, nearly knocking the breath out of me.

“I reject you Amelia Moon as my mate!” Damien's sharp tone cut through the air, plunging the room into silence. Gasps and snickers filled the room and my face burnt with shame.

“But Damien, you promised me…” My voice trembled as I approached him.

“Face it, Amelia,” Damien's grimace twisted into a sneer. “You're a slut and no one wants a used mate.”

My eyes stung as I looked at him pleadingly.

“Damien…” I had barely completed my sentence before the crowd erupted with laughter. Their jeering laughs intensified and I could no longer keep my tears at bay.

They rolled down my cheeks as I hung my head in shame. Just then, I heard a familiar voice.

“You're just a cheap slut, Amelia. You opened your legs for Damien, and now, you're paying the price.” I lifted my head and the figure turned out to be Freya, my half-sister. Damien pulled her close to his chest.

“Freya is my mate, Amelia.” Those venomous words consumed me and all I could do was scream in tears.

A few hours earlier,

“Damien, you love me, right?” I asked Damien as I pulled the bed sheets to cover my naked chest.

“You know I do, love.” His back was to me as he slipped on his shirt. I inched forward, wrapping my arms around his torso.

“But you haven't announced me as your mate and Luna. You said that last year and the year before. Now you've returned from the ear, isn't it time to make the announcement?” Damien turned around and cupped my face.

“I know I've been postponing this but not anymore. Tonight, I'll tell everyone.”

“At the mating ceremony?” My eyes went round. He smiled, leaning his face till we were nose to nose.

“Of course. It's killing two birds with one stone.”

“I love you.” I smacked my lips with his, dragging him back to bed.

As I lay entwined with him, spent and satisfied, I couldn't help but feel this overwhelming happiness. Tonight, Damien would announce to the entire BloodMoon pack that I was his.

The clock above my head chimed. It was noon and it was time for me to leave. I slipped from Damien's limp hold and put on my clothes. Afterwards, I gave him a kiss and left the room.

------------

The first thing I heard when I arrived home was a loud crash. They were at it again. The front door was pulled open before I would reach it.

“You can't even bake a simple pie! How will you cook for Damien when you both get married!” I heard Matilda, my step mother, say to someone in the kitchen.

The only person she scolded like that was Freya, her daughter.

“Ugh! I just got my nails done, mother. I can't touch things!” Freya whined.

“Enough! You will learn how to manage your household by force!” Matilda yelled again. I slipped past the kitchen, hoping none of them would see me.

“Amelia, there you are.” Freya called out. I cursed under my breath and turned to face her. She crossed the hall to meet me, clamping her batter-stained hand on my shoulder.

“You must help me with the pie.”

“Sure.” I agreed quickly.

“Good girl,” She slapped her hand on my face and wiped her hands on my gown. “Much better.”

“Get back here, Freya!” Aunt Matilda emerged from the kitchen. Her eyes fell on mine and her anger rose further. “You! Go clean up the mess in the kitchen!”

“Yes, ma'am.” I said with a humble nod and made my way to the kitchen.

I got to the kitchen and a horror stared back at me.

The floors were decorated with flour and the kitchen counter smeared with egg shells and broken bowls.

I put on some clean gloves and crouched to the floor to pick the items up. My eyes settled on a shimmering piece of ceramic and I picked it up. I stared at it and my eyes watered. This bowl belonged to my mother.

A blue dragon painted on a white ceramic bowl - that was the bowl my late mother made for me on my eleventh birthday right before she passed away. I clutched the broken piece tightly in my right hand and my eyes stung with tears. How could they treat my only memory of mom like it was nothing?

I heard the first door creak open and shut quietly.

“Amelia, my breakfast!” Father was home. I wiped my eyes with my sleeve and called back.

“I'll prepare it in just a few moments.” I heard his footsteps approach and rose to my feet. He got to the kitchen, his green eyes wide in alarm as they scanned the place.

Just then, Matilda appeared behind him and faked a gasp.

“Amelia, what has gotten in you?”  Freya came into view. “Good lord, what did you do to our kitchen?”

I expected them to lie. It wasn't the first time they had pinned their faults on me. I hung my head and apologized like I had always done.

“I'm sorry, father. Please forgive my clumsiness.”

“I don't know what to do with you!” Father said in frustration.

“Don't mind her, darling. Why don't we head down to Starlings for brunch?” Matilda suggested.

Father heaved a frustrated sigh.

“That would be nice.”

“Yay. Damien will be there.” Freya giggled to herself.

I clenched my fists. Freya would never have Damien. Not in her past life or the next.

The next second, I felt a loud thud on my shoulder and pain shot through my body from the impact.

“Make sure you tidy up your mess!” Matilda said with a hiss, then she dropped the wooden spatula to the floor.

“See you later, loser.” Freya stuck out her tongue at me when I lifted my face. I watched them walk out of the house and into the carriage. It was just me again.

When I was done cleaning up the kitchen and making breakfast, I stared out the window of my room in the attic. Pink and purple linens flew in the wind, announcing the mating ceremony that would take place tonight.

A smile crept up my lips and I turned away from the window to my wardrobe. The dress I would wear for tonight's ceremony – a peach coloured gown that shimmered at the hem and waist. I couldn't wait for the party. I couldn't wait to see the look on Freya and Matilda's face when Damien chooses me.

Night fell over the pack and it was time for the ceremony. I stared at the gown on my bed, my mind reeling with aching thoughts. I was going to become Damien's Luna but would the pack accept me? A hybrid?

The day before, my long lost aunt had visited and told me of my lost heritage - I was born of a witch and a werewolf and that it was my destiny to lead my mother's pack, the Red Moon pack.

When I had told Damien about this, he was furious and told me not to go with my aunt. Indeed, he was right.

My aunt hadn't shown up in my life when I lost mom but now, she wanted me to leave with her to the place of my birth, a place I had no clue exists, a place where the people know who I am. I had refuted her request and sent her and her husband away but her words kept crawling through my mind. Guilt instead of mirth was all I felt.

“Freya, hurry up. The ceremony is about to start. We're late.” Matilda called out in the hall. Freya called back.

“Don't rush me. I have to look good for Damien!”

Then I heard running footsteps in the hall. It was Freya.

“Let's go.” Father's impatient growl filled the hall and then it was all quiet again. They had left without me. Again. I stared down at my dress.

“You are going to become Damien's Luna. You belong to the BloodMoon pack and not the RedMoon pack. You've got this.”

With a sharp exhale, I grabbed the dress and headed to the bathroom. I rented a local carriage heading to the pack's main hall along with some omega wolves. As usual, they wouldn't shut up about Damien. I had to look out the window, hoping the nice scenery would keep my anger at bay and it successfully did.

We bounded out of the carriage and approached the hall where we scattered to our various destinations.

I stole a champagne flute and took a nice long sip, letting the chill run down my throat.

As I stood in my corner, scanning the beautiful hall and the equally beautifully dressed people, the horn blew hard. It was time for the ceremony to begin.

Silently, I watched many get chosen. It got to my turn and I waited for Damien to choose me. He did not.

I stared in horror as he rejected me, choosing Freya as his mate.

My knees wobbled and I sank to the floor.

Damien came close to me and whispered behind my ear.

“No one can save you, Amelia. Just as no one can save your precious little family.”

“What?” I asked in confusion as he pulled away.

“From this moment onward, the RedMoon pack will cease to exist.” He flashed me a grin.

“No.” I shook my head in disbelief.

“I hope you can keep up.”

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

5.9k Visninger · I gang · Jaylee
Bløde, varme læber finder min øresnegl, og han hvisker: "Tror du, jeg ikke vil have dig?" Han skubber sine hofter fremad, presser sig mod min bagdel, og jeg stønner. "Virkelig?" Han smågriner.

"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."

Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.

Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.

"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."


Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.

Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates

Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.

Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.8k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7.1k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.2k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt

Gå Dybt

1.8k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.3k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
Dragebrødrene

Dragebrødrene

1k Visninger · Afsluttet · Samantha Dogan
"Sæt mig ned med det samme," råber jeg og kæmper imod Lucians greb. Selvfølgelig, jo mere jeg kæmper, desto strammere bliver hans greb om mig.

"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.

Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.

"Tro ikke, du kan stikke af."


Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"