
Bloody Friendship
Anlhpermy Wattpad Author · Afsluttet · 257.7k ord
Introduktion
After 500 years...
"Remember, Kairi. You're my brother. Although we're not blood-related, I have every right to protect you." - Rafiz
"WE WELCOME OUR MASTER OF STELLARS!" - Pegasus Spirit.
"I thought I had killed all the Knight Seeyer but... Clearly, I left one more..." - Dark Ries.
"We have to take him to Syarantonia." - Agi
"Searched for that boy. Do not let him live!" - Dark Revier
"I think... I might have fallen in love with him. But, he is not an ordinary man." - Aries
Kapitel 1
The bright evening sky shone upon the land. But deeper into the wood, one man, sprinting around, hoping to drive off some people. Four-man in cloaks covering half their faces, following not far behind his trail.
When he was nearing the edge of the woods, he found a bridge toward another woodland across the waterfall. Conflicted, he still crosses it.
One of the enemies uttered curses and gripped two long tiny weapons with double sharp ends, throwing them straight at him.
Perceiving the danger, he moves his head aside. His eyes widened at the two small weapons. However, what alarmed him was the chain he wore around his neck. It got severed accidentally. The chain has come with an emblem. But, it fell into the stream below him.
Truthfully, the emblem was a treasure by any of his kin. Now, lost by him.
"Damn it!"
Anguish, yet, he has no way to get it back. Clearly, his foes know no care. The emblem was his last defence. It might never be found again after falling into the fast stream.
While he got chased, two young adult men were having a break near the stream. The two were not far from the bridge. One of them was washing his face while the other had his back to the bark of a lush tree.
"Time to head back, Kairi."
The latter told while gazing somewhere. Eyes narrowing, he felt the trouble that occurred.
"Gimme a moment, Rafiz."
Kairi dipped both his hands into the stream. Ignorant that his companion, Rafiz was watching around them in vigilance.
Suddenly, Kairi felt something attached to his fingers. He pulled them out and was surprised to find a stunning emblem chain, illustrating the pattern of a steed with wings.
Who drops this valuable thing?
"Kairi, let's go!" Rafiz urges.
He didn't want those people, foe or not, to accidentally stumble upon them. Who knows what level of strength they have. They better leave quickly.
"Coming!"
Kairi moved away from the river, carrying the emblem chain with him. Leaving the area in haste, they finally arrive at a big old tavern. Both went in from the back door which led them straight into a huge kitchen.
On impulse, they shift to the side fast. Eyes show confusion when the two flying ladles pass through the place they stood before. Yet, they were not so surprised by it.
They turn their head toward the person who threw them. It was an adult man with a height of 1.84 metres. He has a big belly protruding from his waist and dark brown hair that also covers his mouth and his chin.
"Dad, what the hell?! We're only five minutes late!"
Rafiz scowled at the big man behind a stove. Hands on his waist, their father's grey eyes glared at them.
"Five minutes you said... Look again!" He pointed at the clock wall.
"It passes over six minutes!"
Rafiz and Kairi look at each other and sigh. Was it fate to have such a father? Feels like some people would understand them. Both complained in their heart.
What can they say? Their father's tavern was pretty much a handful. Lateness should not be allowed.
Before the time for operating, they must finish all the chores; tidying, washing, and wiping every day. Their tavern operated from evening to late at night, the same as some taverns that also operate at the same time.
So, would everyone wake up late the next day? That's normal. After all, who can wake up early after sleeping at three in the morning?
And during the operation, Kairi and Rafiz were required to wear waitress clothes. They also must treat every customer with a friendly and gentle attitude. Not only just them having such a good temperament towards their customer, even other employees they hired, must do the same.
Moreover, be it a man or a woman employee, their fair face entices the customer's appetite more to dine in their tavern. Truthfully, that was their main attraction to increase their customers.
"... I'll bring your orders asap. Thank you for choosing Barlita Tavern. Please entice your evening with our special pudding while waiting."
Kairi jotted down the orders on his notepad. Then, he smiled sweetly at the ladies who ordered them. The ladies return his smile with shyness. They were new to the tavern and were surprised to see all the beautiful and handsome staff.
They should have come earlier!
As for Kairi, he had gone to the counter. He pulled off the order list from the notepad and gave it to the staff at the counter. The staff then clips his orders on a string that would move into a kitchen through an opening window. Someone inside would prepare the orders after they read them.
"There's been a lot of customers now, don't you think?" Kairi told Rafiz who was already there.
Rafiz had his back rested against the counter while folding his hands.
"Yeah. Our dad's famous Lasagna Kentucky meal set really gets their attention. Even people out of town are also here. Hm? A new customer. I'll go."
Rafiz pushes himself off the counter and leaves. He shows an empty table for the customer while Kairi delivers the ordered food immediately to the appointed customer.
After ten o'clock, a man entered their tavern. Wearing cowboy attire, he walks towards a corner. He took a seat at the empty table.
Rafiz's eyes darkened after seeing the man. "This person has a distasteful aura. It's the opposite of mine..."
"I'll go take his order, Rafiz."
Kairi felt his change of atmosphere. Since Rafiz looks like he dislikes the new customer, he shall be the one to take his order.
"What would you have, sir? We have-..."
Kairi listed their special menu for the night and the menu was given to the man.
"I want... A cup of hot coffee without sugar and one special bubbling ice cream." The man told Kairi as he handed the menu back.
Kairi took it. "Is that all, sir?"
The man nodded.
Kairi gives a smile. "Alright, your order will be here asap, sir. Please enjoy our free special pudding. Well then, please excuse me."
"Just call me, Virgo. No need for sir."
Kairi looked dumbfounded. A few moments later he realised he hadn't replied.
"Sure, Mr Virgo!"
"Just Virgo."
The man stared at him with one eyebrow rose. His face looked serious which bewildered Kairi.
He didn't do anything wrong, so why does this man stare at him like that?
"Oh, okay, s–! Virgo! Please excuse me! I'll return with your orders soon!"
Kairi immediately flees for the counter. His face flushed and he felt so embarrassed by his countenance just now. He must have looked like a fool.
Virgo turned away before he grinned silently. He likes to tease others and see their awkward reaction. Kind of a habit of his every time he went to dine in a tavern or any dining lodges.
"Interesting..." He felt Kairi's awkwardness was something delightful to see.
Rafiz who was at the counter has been watching them. Because of his superpower hearing, he heard their conversation. He didn't like that guy teasing his brother. He turns to Kairi when Kairi places the order beside him.
"That guy, what exactly does he want with you?"
Kairi knew Rafiz had heard it. He sighed.
"... He told me to call him by his name. I got frantic because of it. Because, well, he looks older and... And he looks like a gangster! He's so scary, Rafiz! Wait! What if he's targeting me and follows me later? Rafiz, what should I do?!" Kairi panicked because he thought about what was going to happen to him.
Rafiz's eyes twitch at Kairi's elongated story and scaredy-cat expression. It was like Virgo would kidnap him or something.
"What the hell are you scared off for? Just call his name. What's so difficult about it? It's just a request. We must become obedient waitresses, aren't we?"
Rafiz gives a reassuring smile at Kairi. But inside, he was boiling.
How dare a random guy dare bully his brother!
Maybe he should follow that guy when he leaves and hit him or push him into the trash can in the alley. Would that be considered low-level revenge for Kairi?
He smirked silently.
Kairi considered his words before nodding. "Yeah, you're right. Thanks, Rafiz!"
"Kairi, please send this chicken soup to Table nine, okay?"
They got interrupted by the cashier.
"Okay!"
Kairi went to deliver the chicken soup. Accidentally, he kicks a customer's chair. The soup plummeted to a nearby man.
The man screamed in pain when his thigh was soaked in the hot soup. Panicking, Kairi ran and came back with a wet cloth to wipe the man's thigh. The man's face turned grim and without saying anything, he just punched Kairi.
The assault shocked Rafiz and everyone. Instantly, Rafiz came over to Kairi who fell toward a table and tumbled down the floor.
"Are you okay, Kairi?" Rafiz asked worriedly.
He helped the pale Kairi to stand again but saw Kairi's lips were scraped and bleeding.
Turning back to the man, Rafiz growled. "Why so harsh?! He just accidentally spilt the soup!"
The man pulled Rafiz's collar. "Look! I've got damp pants because of him! These pants are not cheap so pay back the damage!"
Eyes glinting dangerously, Rafiz, who does not want to suppress his anger, takes hold of the man's hand on his collar and crushes it. A harsh crack sound appears in the silent dining hall before the man screams like a pig.
Although the man was bigger and bulkier, Rafiz easily broke his hand. Swiftly, he uses his shoulder throw on him. The man flew out the door to the outside of the tavern. Rafiz shortly follows.
His action amazed the people in the tavern. Some even cheer up for the fight and leave to watch it. While some have fear in their eyes. After all, it was once in a while for a fight to happen in Barlita's Tavern.
Virgo almost claps his hand for the great show. He wished he could go and see but something else caught his attention.
The man's friend had brought out a handgun, pointing at Rafiz's back. Instantly, Kairi caught his hands with his and changed their direction upwards so that the man did not shoot anyone. They both struggled with each other while people around were shrieking. Some hid under the table and some ran out.
Their father just looked around doing nothing. He knew his children could handle these troublemakers.
"Sigh... Gonna close early again," he thought.
No one would come after this accident. Might as well close for today.
Then, he realised Virgo, who looked ordinary, was sitting calmly while tasting his ice cream. Instead of being frightened, Virgo looks entertaining like he was watching a thrilling show.
Shortly after that, Virgo kicked the chair next to the man who held the handgun when the man slowly struggled to walk backwards with Kairi. The man's ankle hit the chair and fell on his back while the handgun went flying out of his hand towards Virgo. Virgo caught it.
"Tsk! Tsk!" Virgo shook his head and grinned at the man.
"Don't bring dangerous things in here. People come to eat now, almost all scared off by you. Even I almost lost my appetite." He pulled out all the handgun's ammo and let it fall in front of the man.
The man's face went pale. Afterwards, two men of their staff caught him and tied his hands so he couldn't flee or harm anyone again.
Kairi slumps on a nearby chair. He felt relieved that no one got shot.
A waitress approached him. "Are you alright, Kairi?" She asked him while giving him a warm damp handkerchief.
Kairi nodded and received the handkerchief. He wiped the blood from his lips before thanking her. Then he noticed that Rafiz was not with them.
"Where's Rafiz?!" He quickly ran outside of the restaurant.
He was surprised to see the condition of the two figures in front of him. Also, he did not discover that their father also came out quietly and stayed behind him.
"Rafiz?" Kairi called him.
Rafiz looks over. The man who fought him was stranded on the ground and did not move at all. His body was bruised and bloody. They did not know if the man was still alive or not.
As for Rafiz, he also seems to be badly injured on both of his fists. The knuckles were bleeding. Kairi ran to him.
"Rafiz! Wha, What have you done?! Did you kill him?!" Kairi turns pale again.
"Who cares... Remember, Kairi. You're my brother. Although we're not blood-related, I have every right to protect you."
Rafiz told Kairi while touching Kairi's wounded lip. He bites back the anger that was rising again. He doesn't like anyone hurting or bullying Kairi.
"Um… But you can't just hurt him like this?"
Kairi feels bad for the man. It was actually not that serious for the spilling soup accident except... The man's friend brings out his handgun.
"Oh, give it a rest! I've done the deed. Can't turn back, right? Let's go to my room. I need help treating my wounds. And... I don't think it's usable for a while." Rafiz grinned.
It vanished when he noticed their father was behind Kairi looking hard at him. His body immediately gives out sweat.
"Err, hi, dad."
Kairi glanced back and gulped. Their father's expression was quite scary right now. They messed up big time... Again.
"I'll deal with you both later. Go to your room now!" Bark their father.
Both were startled and quickly ran past him into a small alleyway leading to the stairs up to the top building of the tavern. Their house was located on it.
Meanwhile, their father ordered another two staff to lift the bloody man with his companion and brought them to the security station.
Customers and other employees were relieved that the situation had calmed down. The customers returned to enjoy their food.
Seneste kapitler
#125 CHAPTER 114: HOME (The End 2)
Sidst opdateret: 1/10/2026#124 CHAPTER 114: HOME (The End 1)
Sidst opdateret: 1/10/2026#123 CHAPTER 113: KING OF GODS (2)
Sidst opdateret: 1/10/2026#122 CHAPTER 113: KING OF GODS (1)
Sidst opdateret: 1/10/2026#121 CHAPTER 112: EVERYTHING FINALLY OVER (2)
Sidst opdateret: 1/10/2026#120 CHAPTER 112: EVERYTHING FINALLY OVER (1)
Sidst opdateret: 1/10/2026#119 CHAPTER 111: LAST HOPE
Sidst opdateret: 1/10/2026#118 CHAPTER 110: ARGUMENT (2)
Sidst opdateret: 1/10/2026#117 CHAPTER 110: ARGUMENT (1)
Sidst opdateret: 1/10/2026#116 CHAPTER 109: SANTIAN ARRIVAL
Sidst opdateret: 1/10/2026
Du kan også lide 😍
Forbudt Lidenskab
Litas Kærlighed til Alfaen
"Hvem gjorde det her mod hende?!" spurgte Andres igen, mens han stadig stirrede på pigen.
Hendes skader blev mørkere for hvert minut, der gik.
Hendes hud virkede endda blegere i kontrast til de dybe brune og lilla farver.
"Jeg har kaldt lægen. Tror du, det er indre blødninger?"
Stace henvendte sig til Alex, men kiggede tilbage på Lita, "Hun var okay, jeg mener, forvirret og forslået, men okay, du ved. Og så pludselig besvimede hun. Intet vi gjorde kunne vække hende..."
"VIL NOGEN VENLIGST FORTÆLLE MIG, HVEM DER GJORDE DET HER MOD HENDE?!"
Coles øjne blev dybt røde, "Det rager ikke dig! Er hun DIN mage nu?!"
"Se, det er det, jeg mener, hvis hun havde haft DEN mand til at beskytte sig, var det her måske ikke sket," råbte Stace og kastede armene i vejret.
"Stacey Ramos, du vil tiltale din Alpha med den respekt, han fortjener, er vi enige?"
Alex knurrede, hans isblå øjne stirrede på hende.
Hun nikkede stille.
Andres sænkede også hovedet lidt og viste underkastelse, "Selvfølgelig er hun ikke min mage, Alpha, men..."
"Men hvad, Delta?!"
"I øjeblikket har du ikke afvist hende. Det ville gøre hende til vores Luna..."
Efter sin brors pludselige død, tager Lita sit liv op og flytter til København, det sidste sted han boede. Hun er desperat efter at bryde båndene til sin giftige familie og sin giftige eks, som tilfældigvis følger efter hende til Danmark. Fortæret af skyld og tabt i sin kamp mod depression, beslutter Lita sig for at tilslutte sig den samme kampklub, som hendes bror var medlem af. Hun leder efter en flugt, men hvad hun finder i stedet, er livsændrende, når mænd begynder at forvandle sig til ulve. (Modent indhold & erotik) Følg forfatteren på Instagram @the_unlikelyoptimist
Alfa Kongens Menneskelige Mage
"Jeg har ventet ni år på dig. Det er næsten et årti, hvor jeg har følt denne tomhed indeni mig. En del af mig begyndte at spekulere på, om du ikke eksisterede, eller om du allerede var død. Og så fandt jeg dig, lige her i mit eget hjem."
Han brugte en af sine hænder til at stryge min kind, og det sendte kriblende fornemmelser gennem hele min krop.
"Jeg har tilbragt nok tid uden dig, og jeg vil ikke lade noget andet holde os adskilt. Ikke andre ulve, ikke min fordrukne far, der knap nok har holdt sig sammen de sidste tyve år, ikke din familie – og ikke engang dig."
Clark Bellevue har tilbragt hele sit liv som det eneste menneske i ulveflokken - bogstaveligt talt. For atten år siden var Clark det utilsigtede resultat af en kort affære mellem en af verdens mest magtfulde Alfaer og en menneskekvinde. På trods af at bo sammen med sin far og sine varulve-halvsøskende, har Clark aldrig følt, at hun virkelig hørte til i varulvenes verden. Men lige da Clark planlægger at forlade varulvenes verden for altid, bliver hendes liv vendt på hovedet af hendes mage: den næste Alfa Konge, Griffin Bardot. Griffin har ventet i årevis på chancen for at møde sin mage, og han har ikke tænkt sig at lade hende gå lige foreløbig. Det er ligegyldigt, hvor langt Clark forsøger at løbe fra sin skæbne eller sin mage - Griffin har til hensigt at beholde hende, uanset hvad han skal gøre, eller hvem der står i vejen.
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Det Utænkelige Sker
"Hvad får dig til at tro, at du kan slippe af med mig?!" råbte Shane til mig, lige efter han slog mig lige i munden. Jeg holdt forsigtigt mine hænder over mit ansigt, mens han greb fat i begge mine skuldre og knæede mig i ansigtet, så jeg faldt til gulvet. Hvordan kunne mit liv blive værre end det?! Åh vent, min eks var en idiot og tænkte kun på sig selv. "Jeg skal sørge for, at du ikke kan skrive dit navn, medmindre jeg gør det for dig," råbte Shane til mig, mens jeg lå hjælpeløs, og så brækkede han min arm. Tal om et liv i levende helvede, nej vent, det her var værre!
Endelig troede jeg, at jeg ville få en pause, da spionen stormede ind i huset. Det var ingen ringere end hans forræderiske storesøster, som råbte, "Politiet kommer!" Han blev endnu mere rasende på det tidspunkt. "Hvis jeg skal gå, så skal jeg gå med stil!" sagde Shane, mens han sparkede mig i ansigtet og brækkede min næse, lige før politiet stormede ind og tog ham væk.
Senere vågnede jeg op på hospitalet, uden nogen anelse om mine omgivelser. Blev Shane faktisk arresteret? Jeg havde svært ved at huske, hvad der skete aftenen før. Jeg var nødt til at komme ud derfra. Det krævede lidt overtalelse, men jeg fik endelig lov til at blive udskrevet, så jeg kunne komme til et sted, hvor jeg troede, jeg kunne være sikker, hjemme, så længe min eks ikke blev løsladt.
Det krævede al min styrke at stå op, da jeg faldt lige i vejen for et kommende køretøj. Nå, det var så det, tænkte jeg for mig selv. Livet er kort og fuld af smerte.
"Er du okay?!" hørte jeg den mest sexede stemme, man nogensinde kunne høre, spørge mig pludselig, mens jeg lå der på vejen. Tal om kærlighed ved første lyd! "Devon, få døren! Vi tager hende med os!"
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Min Vilde Valentine
Dette er en mørk mafia-romance. Læserens diskretion anbefales.
"Nå, hvis det ikke er lille Ophelia Blake." Hans stemme var mørk som gift, der faldt fra hans perfekte mund. Han havde tatoveringer, der tittede frem under hans hvide skjorte. Han lignede synden selv, og det djævelske smil kunne få engle til at falde bare for en smagsprøve. Men jeg var ingen engel, og således begyndte min dans med djævelen.
Djævelens Dukke
"Slap af i kroppen." Jeg kysser hendes venstre balde og vrider mine fingre indeni hende og skubber dem hårdt ind.
"Ahh!"
Hun udstøder et brændende støn, da jeg rammer hendes følsomme punkt, og jeg nærmer mig hendes højre bryst, markerer det med mine bid og suger. Jeg vil have, at alle skal indse i morgen, at hun nu har en mand, en mand som vil være hendes eneste ejer. Hver eneste af hendes bevægelser vil være kendt af mig, jeg er den eneste, der kan have hende. Jeg vil dræbe enhver, der vover at nærme sig min smukke lille dukke.
Aurelias liv ændrer sig dramatisk, da hun fejlagtigt bliver anklaget for at have marihuana i sin rygsæk og bliver sendt til det berygtede Horizon Fængsel, kendt som helvede på jord. I et miljø, hvor lov og orden synes som rene illusioner, finder Aurelia sig omgivet af grusomme kriminelle og de uhyggelige skygger, der lurer i hver en krog af fængslet.
Desperat efter at overleve og undslippe dette mareridt, fanger Aurelia opmærksomheden fra den frygtede Dæmon, fængslets øverste leder. Med sin aura af magt og absolut dominans ser Dæmonen hende som en fristende bytte, fast besluttet på at gøre hende til sin egen. Mens hun kæmper for at overleve i et miljø, hvor volden hersker, finder hun sig selv involveret i et farligt spil kat og mus med Dæmonen.
Mellem fængslets mørke og korridorernes skygger kæmper Aurelia for at bevare sin menneskelighed, selvom han forsøger at gøre hende til sin lydige dukke. I en verden, hvor grænserne mellem godt og ondt er udviskede, må hun finde en måde at modstå hans forførelse, før det er for sent.
"Dæmonens Dukke" er en historie om mod, ofre og forløsning i et sted, hvor håb er en sjælden luksus og overlevelse er en daglig kamp.
Genfødt som Min Eksmands Sande Kærlighed
Ulveprofetien
Charmerende Trillinger: Far, Hold Afstand!
Først, da han stod over for lægen, der hjalp ham med at rense sin krop, bed manden tænderne sammen og knurrede: "Kend din plads og hav ingen upassende tanker om mig. Jeg vil aldrig falde for en enlig mor!"
Med tiden steg Nora til prominens inden for medicin og det høje samfund. Over for adskillige bejlere kunne den koldhjertede direktør ikke sidde stille længere...
"Jeg elsker din mor, og jeg vil dele alt med hende!" erklærede han.
Trillingerne svarede koldt: "Glem det, gamle mand. Vores mor har ikke brug for dine penge, og hun vil bestemt ikke gifte sig med en gammel mand."
"Gammel mand?" Aaron Gordon tjekkede sig selv grundigt. Så han virkelig gammel ud?
"Far, du er virkelig meget gammel..." Samantha, den yngste af trillingerne, skød underlæben frem.
(Jeg kan varmt anbefale en fængslende bog, som jeg ikke kunne lægge fra mig i tre dage og nætter. Den er utroligt medrivende og et must-read. Titlen på bogen er "Let Skilsmisse, Svær Gengift". Du kan finde den ved at søge efter den i søgefeltet.)












