
Cast Out By The Billionaire
BluePeen · Afsluttet · 101.7k ord
Introduktion
Undeniably, the pains were suffocating. When she stared at his dark eyes, the only thing she saw was darkness.
“Let go, let go of me, you bastard!” She shouted out. That only made his mighty five fingers appear on her face. Which sent her head spinning on her neck.
He made her kiss the earth. And slowly breathed in her face.
“Your life ends here....” his voice was deep baritone and cruel and that was when she felt the shivers down her spine.
How did the nerdy Elina find her way into the merciless billionaire’s court?
Kapitel 1
Elina Brooke
"Don't keep customers waiting!"
Elina Brooke instantly pick up the tray containing the customer orders. How she hates Saturday, the diner was mostly occupied with teens. And most times were her mates from high school. Now in college. Flirting around here and there. Without the slightest shame. Or maybe she was just jealous, neither of them had swung their head around to look at her the second time whenever she walks past, their eyes were always down whenever she attends to him and when they stare at her, it come a withering glare. And a disgust look.
Mondays were more better, though It was always long and tedious and customer were mostly grouchy. And she received less glare and nothing seems to ruin her mood. Except her sassy boss. Lady Carol.
Well. She had come to accept her fate.
Hurrying towards the table at the corner of the diner where the order was been made at that moment one of the departing customers, pulled out of a chair and stepped backward without looking. Crushed into Elina, sending her careening to her to the right. And face down unto the next table. The tray slipped from her hands and splitters on the ground. She fell on the table, grateful the plate on the table were empty. She observed the water and coffee jolted wildly, while the plate skidded to the edge.
The Man on the table took the brunt of the accident as hot and cold liquid sloshed on his thigh and tie.
"I'm so sorry" she apologized to the man as he leaped off from his seat. With a glare, brushing the pants.
"Oh sorry " muttered the coward who'd bumped her. Those stupid teens. He hurried away leaving her to face the wrath of the angry man.
"Are you that clumsy?"
"I'm really sorry."
"Use this"
A napkin was thrust into her hands. She carefully blotted the the man's tie.
"Am sorry."
"Good for you "
"It wasn't her fault, someone crushed into her."
She swung her head around in recognition of the voice. And she met his cool gray eyes of the person who gave her the napkin.
"Raymond!" That was all she could say out of surprise, she couldn't think of any other word, he doesn't visit the diner on Saturdays.
Raymond was the very attractive friend of Elina, the only one she had keep so close or he had kept her close. Her childhood friend. Their mothers had forced them to be friends, even their mothers ain't friends anymore but here they are still friends after ten years. He didn't like Elina at first Because was fat. And unattractive. With her glasses. He teased her and made fun of her. But she was smart and was always helping him with school work. That was probably what got them sticking together. So she could help him pass his grades.
"Elina!" Lady Carol brawls
"You should leave." She jabbed him on his back. A signal to leave now. Pronto! He did. But he didn't leave the diner. He waited outside. Waiting for her to be done with her shift. It was just an hour left.
Without another word, her hand went directly to her cheek. Twice!
"What is wrong with you?"
Then she turned to the customer. Apologizing to him. And the other customer whose order didn't get to him. But got devour by the cold floor instead.
"Get rid of that mess on the floor!"
She had no choice but to comply, squatting, she picked up the broken glasses and cups and the plate both the ones on the floor and the table, put them all in the tray and shamefully walked away into the kitchen and return with a wipe and began scrubbing the spot. Luckily for her, her glasses wasn't broken but sustained a little crack. Nevertheless she still had to get it replaced.
"Are you okay?" That was the first thing he asked, when he spotted her coming out of the diner, holding her handbag. She back on her causal wears since she had taken off her uniform. Her skirt were buggy and long down to her feet. Her glasses were almost covering her face, he wasn't new to her type of dressing, but still gets to him every time.
She smile radiantly.
"I wasn't fired."
He laughed. And stretched out his hands for a hug which she gladly accepted falling into his arms.
"You always look good Raymond What's the secret."
She pouted. Earning another laugh from Raymond. As they disengaged.
"Am not sure you wanna know that." He winked.
"You're so full of yourself Ray."
"You've been so busy, there hasn't been a chance to see you these days...."
She sighed and leaned on the railing.
"..For college isn't?"
He was in college already, making her jealous she wasn't.
"Yeah, That's What have been saving for
Am alone now, you know that." She didn't say more than that, he knew that wasn't a topic he should trend on. So he let it slide. And place a hand over her shoulders.
"I'm having a sleep over at your house tonight El. Movie night"
"Ewww, no way, you ate the entire cereal in the house, drink up all the soda. Decided to watch an horror movie. And left my house empty of stock. Leaving me with nothing. Just a night you spent. Am not doing that with you again."
"Am taking beer tonight.."
She pat her head. Like a pet. Then stroke it. And smile down at her.
"What are friends for?"
"Then I stop being friends with you. Humph!" She pulled his hands of her shoulders and walked ahead of him.
Raymond laughed.
"I know you miss me." He chuckled. Running up to catch up with her. His hands went to her shoulders again. Humming to her favorite song which he knew she couldn't resist.
"Don't test me!"
"Am just humming."
"Yeah yeah." She said sarcastically. And they walked further into the street. Until they were completely, out of sight.
The wooden plank squeak as they crossed the front porch. She opened the door, letting him in. He survey the room, just like the first time he came here. It was small and awash with blue. With a door adjacent to the kitchen, which was her room. The room was clean and neat. He settled down on the couch. Facing the TV set.
She dropped her bag, taking off her shoe. She went into the kitchen and held up a questioning glance. He nodded, and she poured them each a cup of coffee.
Taking the spot next to him.
"Tired?"
She nods, taking a sip from the coffee. And breath out.
"I hate saying it but it is what it's"
His hand snooped around her again, placing her head on his shoulders.
"Am always here to help."
"I know that, cause the next morning you're traveling to Miami. And you phone would be unreachable till you're back."
"Am gonna be around for the next couple of months." He stood up, unannounced, leaving her head falling on the couch.
Jerk!
Dropping the empty coffee cup on the table, opened the fridge, bringing out five bottles of beer. Lifting them up, so she could see them.
Returning to her side, she had the Tv switch on, looking for a particular movie to watch.
"Stranger things?"
"No, something else." He set the beer on the table and uncap one for himself and Elina.
"And certainly not a Korean movie.." He chugged down the liquor.
"Are so annoying Ray. You should do this yourself instead."
He didn't hesitate to jump out of the couch, pulled her away from her TV set, and took her position, finding the movie contrary to his taste. And the perfect movie for tonight.
Nobody sleeps in the wood.
Returning to his spot, he held the bottle of beer and drink from it.
"It's starting..."
He turned to her beside him. Already sleeping. Her head falling, he lay her properly on the couch. And sat beside her. Taking off her glasses. And admire her for a while. Elina was one weird girl he knew. Who became independent before she clock sixteen. His fingers lingers on her face more than he intended.
Withdrawing his hands, he slide to the ground, drinking.
Seneste kapitler
#73 Chapter 73
Sidst opdateret: 3/3/2025#72 Chapter 72
Sidst opdateret: 3/3/2025#71 Chapter 71
Sidst opdateret: 3/3/2025#70 Chapter 70
Sidst opdateret: 3/3/2025#69 Chapter 69
Sidst opdateret: 3/3/2025#68 Chapter 68
Sidst opdateret: 3/3/2025#67 Chapter 67
Sidst opdateret: 3/3/2025#66 Chapter 66
Sidst opdateret: 3/3/2025#65 Chapter 65
Sidst opdateret: 3/3/2025#64 Chapter 64
Sidst opdateret: 3/3/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












