
Claimed by the Alpha
Rosalind Claire · Afsluttet · 349.6k ord
Introduktion
Growing more excited, he roughly pulled my leg up around his hip, trapping me. I felt my body no longer belonged to me, as if my soul were floating above, looking down at this nightmare.
"Won't be too hard to possess you." He thrust harder. "Fuck, Elsa. I'm going to fuck you until you learn your place, understand?"
Deep within the territory of the werewolf pack, 18-year-old Elsa is the eternal shame of her family. During the coming-of-age ceremony, she failed to awaken the werewolf spirit within her. When the entire pack regards her as a defective being and bullies her, working part-time at a coffee shop and saving money becomes her only hope to escape from this living hell. However, an abrupt order from her father pushes her towards a werewolf gathering, and it is there that she has a forbidden encounter that will turn her destiny upside down.
Can the wolfless she-wolf escape from the ferocious wolf pack and find a new life?
Kapitel 1
【Elsa POV】
Steam spiraled from the espresso machine as I wiped it down, my movements careful and controlled in the cramped space behind the counter. My fingers traced the edge of the metal, catching a droplet of water before it could fall. Outside Kafebonor, the early spring thaw sent rivulets of melting snow down the sidewalks of Ljusviken, but inside, the warmth and rich aroma of freshly ground beans created a sanctuary from the harshness of the Nordic wilderness.
Linnea bumped her hip against mine as she restocked cups beside me, her blonde hair pulled into a messy bun that somehow still looked stylish. Her cheeks flushed with excitement as she leaned in close.
"Come out with me tonight," she whispered, eyes sparkling as she glanced over her shoulder to make sure our manager wasn't listening. "There's an amazing electronic music festival in Helsinki tonight. DJ Nordlys is headlining—you know, the one we listened to last week?"
I shook my head, shoulders tensing as I scrubbed harder at a stubborn coffee stain. "Can't. Father wants me home right after work." My voice dropped to barely audible.
"Always 'Father wants' this and 'Father says' that," Linnea groaned, dramatically throwing her head back. She set down a stack of cups with more force than necessary. "God, Elsa, you're twenty years old! When was the last time you did something for yourself?"
Her fingers drummed impatiently on the countertop as she waited for my answer. When none came, she sighed and brushed a strand of hair from my face.
"You should move out," she said, her voice softening. "We could get an apartment together, enjoy Finland's nightlife during the long nights. I've been looking at places in Granudden. Affordable, close to transit."
I glanced up at her, a fleeting smile crossing my lips before fading. "If I could, I would. You know that." My eyes darted to the growing line of humans at the counter, their impatient shuffling growing louder. "Shouldn't you be refilling our cup supply? Dinner rush is about to hit."
Linnea reached out and squeezed my arm, her touch lingering. "Fine, fine—" She grabbed the empty tray and backed away, pointing a finger at me. "But I still think one night of telling him to fuck off wouldn't hurt. Maybe it would teach your parents you're an adult and they can't control you with those ancient Nordic family traditions."
I busied myself with the coffee grounds, shoulders hunched forward as Linnea mercifully dropped the subject.
If only she knew. My name is Elsa Graberg—wolfless, weak, the shame of the Graberg family. I had nothing but this job, my savings, and dreams of escape. My father, Beta of the Svartskogens Pack, only allowed me to work because he'd grown tired of seeing me around the house. Most of my paycheck went to gas and payments on my beat-up Volvo—my only means of independence.
My family had loved me once, before they discovered what I was—or rather, what I wasn't. On my twentieth birthday, when my wolf should have emerged, there was nothing. No second consciousness, no primal power surging through my veins. Just empty, ordinary me.
Father had dragged me deep into the cold Swedish forests of central Sweden after that, leaving me naked, foodless, and shelterless.
"The Nordic cold will bring out what you desire most," he'd said before leaving me. "Your wolf."
It didn't.
Three days later, they found me half-frozen but stubbornly alive. That was when the scar on my neck appeared—a crescent moon shape. No one could explain it, and no one particularly cared to try.
"Text me when you get home," Linnea insisted as we stood in the parking lot after our shift. She hugged her jacket tighter against the chill of the spring night, her breath forming small clouds in the air. She stomped her boots against the wet pavement, refusing to leave until I was safely in my car.
"Your lips are turning blue," I said, fishing my keys from my pocket with trembling fingers. "You don't have to wait. What if you break down somewhere?" I asked, guilt twisting in my stomach. I'd never told her I was a werewolf—a defective one, but still.
Linnea's nose wrinkled as she laughed, the sound echoing across the nearly empty parking lot. "Then I'd call you, obviously." She stepped forward, and grabbed both my hands in hers.
"I worry about you, Elsa," she said, her voice dropping to a serious tone. Her eyes searched mine. "Those bruises last month weren't from 'falling down stairs.' I'm not stupid."
I looked away, my hair falling forward to shield my face. "It's complicated."
She squeezed my hand, her grip firm and uncompromising. "You would help me. So I help you. That's what friends do." She tapped my car door with her knuckles. "Now get in before we both freeze to death out here."
Linnea thought I came from a normal human family that neglected and abused me. I'd had to stop her from calling the authorities more than once, especially when I showed up with fresh bruises. Social services getting involved would be catastrophic.
My only hope lay in finding my fated mate—the one guaranteed escape from my family and Pack. But what if I didn't have one? What if life in a new Pack would be just as miserable?
The lights of the commercial district faded behind me as I drove through the quiet Ljusviken community. My fingers tapped nervously on the steering wheel, keeping time with the radio's soft folk melody. I adjusted the rearview mirror, checking that no one followed me, an instinct born from years of vigilance.
As I turned onto the unlit rural Swedish roads, I rolled down the window a crack. The cold air hit my face, carrying the scent of wet earth and pine. Towering spruces and pines seemed darker now with the spring melt, looming like sentinels on both sides, their branches swaying slightly in the wind.
"Just twenty more minutes," I murmured to myself, eyes constantly scanning the treeline. "Twenty minutes and I'm home."
The night was darker than usual. The moon provided little illumination through the cloud cover.
My headlights cut through the darkness, illuminating patches of half-melted snow and muddy road ahead. I leaned forward, squinting at something in the distance.
A massive shape burst across my headlights, a blur of fur and muscle.
"No!" I gasped, recognizing the silhouette immediately—a werewolf in shifted form.
I slammed the brakes, my knuckles white against the wheel. My car skidded on the muddy, half-frozen road, tires losing their grip. The seatbelt cut into my chest as the vehicle spun. My head smacked against the steering wheel, stars exploding behind my eyes, and I bit my tongue. The metallic taste of blood filled my mouth, warm and coppery.
The car lurched to a stop, half in a ditch. I sat stunned for a moment, heart pounding in my ears like a drum. My hands shook as I tried to insert the key again, missing the ignition twice before succeeding.
"Please, please, please," I begged, turning the key. Heart hammering against my ribs, I tried to restart the engine. It whined pathetically.
At the edge of the spruce forest, two eerie yellow points of light watched me.
Prey. Cornered. Weak.
These thoughts weren't from a wolf inside me—I had none. They were simply the brutal truth. As wolfless, I was the Pack's punching bag, lowest in the ancient werewolf hierarchy. A favorite pastime of young wolves was hunting the wolfless through the vast forests.
They couldn't attack humans—that would violate Varglag—but me? I was fair game.
I had planned to go home tonight because, despite the beatings, at least my parents would call the Pack healer if things got too bad. Now I sat like a snow hare on the Nordic plains, waiting for the wolf's jaws to close.
The yellow eyes blinked once, then began moving closer. Slowly. Deliberately.
Seneste kapitler
#313 Chapter 313
Sidst opdateret: 7/30/2025#312 Chapter 312
Sidst opdateret: 7/30/2025#311 Chapter 311
Sidst opdateret: 7/30/2025#310 Chapter 310
Sidst opdateret: 7/30/2025#309 Chapter 309
Sidst opdateret: 7/30/2025#308 Chapter 308
Sidst opdateret: 7/30/2025#307 Chapter 307
Sidst opdateret: 7/30/2025#306 Chapter 306
Sidst opdateret: 7/30/2025#305 Chapter 305
Sidst opdateret: 7/30/2025#304 Chapter 304
Sidst opdateret: 7/30/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












