Des Cendres du Désespoir

Des Cendres du Désespoir

Mystery Soprano · Afsluttet · 136.0k ord

572
Hot
1.4k
Visninger
262
Tilføjet
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

Il dégrafa son soutien-gorge, libérant ses seins, et les serra fermement, pinçant ses tétons entre ses pouces et ses index, ce qui lui arracha un gémissement.
"Tu aimes ça, hein ?" grogna-t-il d'un ton joueur à son oreille. Elle ne répondit pas – elle ne pouvait pas.
Les mots avaient perdu tout leur sens face au plaisir renversant qui parcourait son corps. Il déplaça ses lèvres vers ses seins, taquinant ses tétons avec sa langue, les mordillant doucement avant de refermer ses lèvres autour d'eux et de sucer. Son corps se cambra vers lui, les sensations étaient insupportables et pourtant insuffisantes.
"Putain, Dominic," gémit-elle.


Dans les recoins ombragés d'une vie marquée par la négligence et les abus, Ava navigue son existence avec une résilience qui dément son âge. La plus jeune de six enfants et la seule fille, elle est devenue invisible au sein de sa propre famille, ses journées un cycle incessant de servitude et de solitude. Enfermée dans les limites d'une maison qui ressemble plus à une prison, son seul réconfort réside dans les rêves qui dansent juste hors de portée, alimentant son espoir de s'échapper du sous-sol froid et sombre qui est à la fois sa chambre et son refuge.

Mais le monde d'Ava est sur le point de basculer. L'intervention inattendue d'un haut responsable de la mafia, une figure à la fois crainte et respectée, offre une lueur d'espoir dans sa nuit sans fin. Cet homme, avec ses propres ombres et secrets, voit Ava d'une manière que personne d'autre n'a jamais vue. Il lui offre la sécurité, un concept si étranger et pourtant désespérément désiré. Cependant, avec sa protection vient l'enchevêtrement de son monde, attirant Ava dans une réalité bien éloignée de la simplicité de ses propres luttes.

Alors qu'elle s'aventure prudemment dans cette nouvelle vie, Ava doit naviguer les complexités de la confiance, le terrain inconnu de la gentillesse humaine, et la réalisation que la force se manifeste sous de nombreuses formes. Son parcours est une transformation, un chemin parsemé de défis, d'alliances inattendues, et de la tâche redoutable de démolir les murs qu'elle a érigés autour de son cœur.

Cette histoire est un témoignage de la résilience de l'esprit humain, un récit tissé de fils d'espoir, de rédemption, et de la poursuite incessante d'une vie reconquise. C'est une narration qui demande au lecteur de croire en la possibilité de secondes chances, non seulement pour Ava, mais pour l'essence même de l'humanité.

Kapitel 1

La première lumière de l'aube n'avait pas encore percé l'horizon quand Ava s'agita sur le matelas usé niché contre l'étreinte glaciale du sous-sol. L'obscurité était une épaisse couverture, l'enveloppant, réticente à la laisser partir, comme si même les ombres comprenaient le peu de réconfort que le sommeil lui offrait face aux vérités dures de la lumière du jour. Le bourdonnement du chauffe-eau, un drone constant et bas en arrière-plan, était un rappel de ses compagnons incessants—la solitude et le froid.

Ava s'étira, ses membres raides de la dureté impitoyable de son lit, les ressorts perçant le matelas comme des rappels vicieux et poignants de sa réalité. Chaque mouvement était mécanique, un rituel gravé dans sa mémoire musculaire par des années de répétition. Pourtant, à chaque étirement, elle se préparait, non pas contre le froid qui s'était infiltré dans ses os pendant la nuit, mais pour la journée à venir—une journée comme les autres, remplie de tâches ingrates et d'abus non dits.

Sa chambre était un petit espace ombragé où l'espoir vacillait à peine, tout comme la lumière faible de l'unique ampoule qui peinait à percer la pénombre de sa pièce au sous-sol. La pièce, si on pouvait l'appeler ainsi, n'était qu'une pensée après coup, construite en vieux contreplaqué et nichée dans le froid du sous-sol, inconfortablement proche du bourdonnement incessant et de la chaleur du chauffe-eau—la seule source de chaleur dans son sanctuaire froid et morne. Les murs inachevés et impitoyables murmuraient des secrets d'une vie non vécue, renvoyant la solitude qui l'enveloppait comme les couvertures usées qui la réchauffaient à peine la nuit.

La plus jeune de six enfants et la seule fille, elle était l'inaperçue, l'oubliée, nichée dans l'étreinte froide d'un foyer qui ne l'avait jamais voulue. Dès son plus jeune âge, Ava apprit que sa place n'était pas aux côtés de sa famille mais en dessous d'eux, servant de tapis usé sur lequel ils marchaient sans soin.

Chaque matin, Ava se réveillait au baiser froid du sol en béton, un rappel brutal de sa réalité. Le froid s'infiltrait profondément dans ses os, un compagnon constant des douleurs d'un lit trop dur et des rêves trop lourds pour une fille de son âge. Ses mains, rugueuses et usées par les corvées sans fin, portaient le poids d'une vie passée au service d'une famille qui la voyait comme rien de plus qu'une obligation, une erreur déguisée en fille.

Son souffle formait de petits nuages dans l'air froid alors qu'elle se redressait, la couverture—une chose usée qui avait connu des jours meilleurs—glissant de son corps mince. Elle s'arrêta un instant, s'accordant le plus petit des répits, un moment unique et fugace où elle n'était que Ava, pas la servante, pas la fille indésirée, juste une fille au seuil de la féminité, nourrissant des rêves trop grands pour le sous-sol qui la confinait.

Mais les rêves étaient dangereux, se rappela-t-elle, un luxe qu'elle ne pouvait se permettre dans son monde. Avec un soupir qui semblait porter le poids de ses chagrins inavoués, Ava se leva. Ses pieds rencontrèrent le sol en béton froid, une bienvenue brutale au début de sa journée. Elle attrapa la fine robe de chambre suspendue à un clou près de son lit, son tissu usé par l'usage mais chéri, l'une des rares possessions qu'elle pouvait revendiquer comme sienne.

Silencieusement, elle traversa la pièce jusqu'au petit miroir fissuré accroché au mur, une relique d'une époque révolue. La fille qui lui faisait face semblait plus vieille que son âge, ses yeux verts brillants contenant des histoires que personne ne se souciait de lire, des ombres sous eux parlant de nuits agitées et de larmes non versées.

Prenant une profonde inspiration, Ava se fortifia, puisant sa force du plus profond d'elle-même, un rituel aussi nécessaire que les respirations qu'elle prenait. Aujourd'hui ne serait pas différent des autres; elle endurerait comme elle l'avait toujours fait. Avec un dernier regard à son reflet, une promesse silencieuse faite à la fille dans le miroir, elle se tourna et monta les escaliers.

La maison au-dessus était silencieuse. Heureusement, le reste de sa famille, encore plongé dans le sommeil, inconscient du monde et de la fille qui se mouvait comme un fantôme à travers ses pièces.

Les pas d'Ava étaient légers, habitués à l'art de l'invisibilité, tandis qu'elle se dirigeait vers la cuisine. La journée l'attendait, avec elle, le cycle sans fin de service et de silence. Mais en elle, une défiance tranquille scintillait, un rappel que bien qu'elle soit invisible, elle n'avait pas disparu. Pas encore.

Ava se déplaçait avec une efficacité silencieuse dans la cuisine, une sorte de ballet chorégraphié par la nécessité et des années de pratique. Le grésillement du bacon remplissait l'air, une symphonie de sons et d'odeurs qui, dans d'autres circonstances, aurait pu être réconfortante. À côté du bacon, les pancakes bouillonnaient sur la plaque, leurs bords dorés se crispant à la perfection. En même temps, les œufs mijotaient doucement dans une poêle, la promesse d'un petit-déjeuner copieux se profilant devant elle—un festin qu'elle préparait méticuleusement mais dont elle ne participerait jamais.

Alors qu'elle retournait un pancake, un sentiment de fierté bouillonnait en elle. La capacité de créer quelque chose de parfait mais simple était une petite chose. Ava ressentait une pointe de satisfaction dans ces moments-là, une évasion fugace de sa dure réalité. Elle dressa la table avec un soin presque révérencieux, arrangeant les assiettes et les couverts avec précision, chaque mouvement un témoignage silencieux de sa résilience, de sa capacité à trouver de la grâce dans la servitude qui lui était imposée.

Le moment de paix fut brisé par l'entrée abrupte de Kevin, son frère aîné. Sa présence emplit la cuisine, une ombre menaçante qui éteignit instantanément la chaleur qu'Ava avait créée. Ses yeux, froids et méprisants, balayèrent le petit-déjeuner avec un dédain qui fit chavirer le cœur d'Ava.

"C'est ça que tu appelles un petit-déjeuner ?" La voix de Kevin était un ricanement, dégoulinant de mépris. Sans attendre sa réponse, il prit une crêpe, l'inspectant comme on le ferait d'un déchet douteux, son visage se tordant en une grimace de dégoût moqueur. "Tu t'attends à ce que je mange cette merde ?"

Les mains d'Ava tremblèrent légèrement, la spatule qu'elle tenait devenant soudainement lourde dans sa prise. Elle savait qu'il valait mieux ne pas répondre, ne pas défendre ses efforts. Le silence était son bouclier, bien que fragile contre la cruauté de Kevin.

"Pas même un chien errant ne toucherait à ça," continua-t-il, ses mots tranchant à travers la mince couche de fierté qu'Ava s'était permise. Avec un mouvement délibéré et cruel, Kevin poussa l'assiette de crêpes hors du comptoir, le plat se brisant au sol avec un fracas qui résonna comme un coup de tonnerre dans le silence du matin.

Le bruit sembla allumer quelque chose en Kevin, une satisfaction cruelle qui grandissait alors qu'il tournait de nouveau son regard vers Ava. "Inutile, comme tout le reste de ce que tu fais." Sa main jaillit, prenant Ava par surprise, la force de sa poussée l'envoyant s'étaler au sol à côté de l'assiette brisée, sa joue éraflant le carrelage froid, les restes de son dur labeur éparpillés autour d'elle comme une moquerie.

Les larmes piquaient aux coins de ses yeux, mais Ava refusait de les laisser couler. Allongée là, au milieu des ruines de ses efforts, elle ressentait une douleur familière, un rappel de sa place dans cette maison.

Les abus n'étaient pas toujours physiques, mais ils laissaient néanmoins des marques—des cicatrices sur son cœur plus profondes et plus douloureuses que n'importe quel bleu. Des mots comme des poignards, lancés négligemment, trouvaient leur place dans la poitrine d'Ava, chacun rappelant douloureusement son indignité. "Indésirable," semblaient-ils murmurer, "non aimée."

Avec son cœur coincé dans sa gorge, Ava balaya les restes de sa fierté du sol avec les morceaux brisés de l'assiette du petit-déjeuner. Le chaos laissé par Kevin était un rappel brutal de sa place dans les ombres de cette famille. Pourtant, elle s'efforça de sauver ce qui restait du repas avec une résilience née de nombreuses matinées similaires. Elle arrangea silencieusement les crêpes, les œufs et le bacon survivants sur la table, une offrande silencieuse à une famille qui ne reconnaîtrait jamais l'effort derrière.

Sans attendre de reconnaissance ou de remerciements qu'elle savait ne jamais venir, Ava se retira au sous-sol, l'écho de ses pas un compagnon creux. Le sanctuaire de sa chambre faiblement éclairée l'accueillit avec son froid familier, un rappel de la solitude qui la blessait et la réconfortait à la fois. Là, dans le calme de son propre espace, elle s'accorda un moment—un seul, fugace moment—pour rassembler les éclats de sa composition, pour reconstruire l'armure qu'elle portait contre le monde d'en haut.

Elle s'habilla à la hâte, choisissant des vêtements usés mais propres, le tissu adouci par trop de lavages. Ava se tint un instant devant le petit miroir craqué, son reflet une semblance fantomatique de la fille qu'elle aurait pu être dans une autre vie. D'une main experte, elle dompta ses cheveux en une apparence d'ordre, chaque coup de brosse une excuse murmurée à elle-même pour la journée à venir.

Le sac à dos qui contenait ses livres d'école, effiloché sur les bords mais soigneusement entretenu, fut jeté sur son épaule avec un poids familier. C'était à la fois un fardeau et une promesse, un symbole des rêves qui scintillaient dans l'obscurité, des étincelles obstinées qui refusaient de s'éteindre par sa réalité.

En sortant du sous-sol, Ava jeta un dernier regard à la maison qui n'avait jamais été un foyer. Le silence du petit matin était un voile, masquant le tumulte qui régnait à l'intérieur de ses murs. À chaque pas loin de la porte, une détermination silencieuse prenait racine en elle, une promesse muette que cela ne serait un jour qu'un souvenir lointain.

Le chemin vers l'école était un voyage qu'elle faisait seule, un sentier foulé par les échos de ses pensées. À l'école, elle portait son invisibilité comme une armure, bien que ce soit une armure qui pesait lourdement sur ses jeunes épaules. Là aussi, elle était le fantôme parmi les vivants, vue mais inaperçue, sa présence reconnue seulement lorsque cela servait les autres. Les amitiés étaient des entités étrangères, l'amour encore plus. Ava traversait ses journées comme une ombre, craignant la lumière de peur qu'elle ne révèle ce qu'elle ressentait vraiment—rien.

Aujourd'hui, comme chaque jour, elle sourirait à travers la douleur, trouverait du réconfort dans les marges de ses manuels scolaires, et rêverait d'un monde au-delà des limites de sa réalité—un monde où elle serait vue, entendue, et valorisée. Comme chaque jour, Ava endurerait aujourd'hui parce qu'en elle brûlait l'espoir inextinguible de quelque chose de plus.

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Kravet af min brors bedste venner

Kravet af min brors bedste venner

23.5k Visninger · I gang · Destiny Williams
TW: MISBRUG, VOLD, MØRK ROMANCE, DADDY KINK
DER VIL VÆRE MM, MF, og MFMM sex
Som 22-årig vender Alyssa Bennett tilbage til sin lille hjemby, flygtende fra sin voldelige mand med deres syv måneder gamle datter, Zuri. Ude af stand til at kontakte sin bror, vender hun sig modvilligt til hans røvhuls bedste venner for hjælp - på trods af deres historie med at plage hende. King, håndhæveren i hendes brors motorcykelbande, Crimson Reapers, er fast besluttet på at knække hende. Nikolai har til hensigt at gøre hende til sin egen, og Mason, altid følgeren, er bare glad for at være en del af handlingen. Mens Alyssa navigerer de farlige dynamikker blandt sin brors venner, må hun finde en måde at beskytte sig selv og Zuri på, alt imens hun opdager mørke hemmeligheder, der kan ændre alt.
Underkastelse til Mafia Trillingerne

Underkastelse til Mafia Trillingerne

3.8k Visninger · Afsluttet · Oguike Queeneth
Spil BDSM-spillet med mafia-trillingerne

"Du var vores fra det øjeblik, vi så dig."

"Jeg ved ikke, hvor lang tid det vil tage dig at indse, at du tilhører os." En af trillingerne sagde og rykkede mit hoved tilbage for at møde hans intense øjne.

"Du er vores at kneppe, vores at elske, vores at gøre krav på og bruge, som vi vil. Er det ikke rigtigt, skat?" Tilføjede den anden.

"J...ja, sir." Hviskede jeg.

"Nu vær en god pige og spred dine ben, lad os se, hvilket lille desperat rod vores ord har gjort dig til." Tilføjede den tredje.


Camilla var vidne til et mord begået af maskerede mænd og slap heldigvis væk. På sin vej for at finde sin forsvundne far krydser hun veje med verdens farligste mafia-trillinger, som var de mordere, hun mødte før. Men det vidste hun ikke...

Da sandheden blev afsløret, blev hun taget til trillingerne's BDSM-klub. Camilla har ingen steder at flygte, mafia-trillingerne vil gøre alt for at beholde hende som deres lille luder.

De er villige til at dele hende, men vil hun underkaste sig dem alle tre?
Mine Besiddende Mafia Mænd

Mine Besiddende Mafia Mænd

4.1k Visninger · I gang · Oguike Queeneth
"Du tilhører os fra det øjeblik, vi fik øje på dig." Han sagde det, som om jeg ikke havde noget valg, og sandheden er, at han havde ret.

"Jeg ved ikke, hvor lang tid det vil tage dig at indse det, skat, men du er vores." Hans dybe stemme sagde, mens han rykkede mit hoved tilbage, så hans intense øjne mødte mine.

"Din fisse drypper for os, nu vær en god pige og spred dine ben. Jeg vil smage, vil du have min tunge til at kærtegne din lille kusse?"

"Ja, d...daddy." stønnede jeg.


Angelia Hartwell, en ung og smuk universitetsstuderende, ønskede at udforske sit liv. Hun ville vide, hvordan det føles at få en rigtig orgasme, hun ville vide, hvordan det føles at være underdanig. Hun ville opleve sex på de bedste, farligste og mest lækre måder.

I sin søgen efter at opfylde sine seksuelle fantasier, fandt hun sig selv i en af landets mest eksklusive og farlige BDSM-klubber. Der fangede hun opmærksomheden fra tre besidderiske mafia-mænd. De ville alle tre have hende for enhver pris.

Hun ønskede én dominerende, men i stedet fik hun tre besidderiske, og en af dem var hendes universitetsprofessor.

Bare ét øjeblik, bare én dans, og hendes liv ændrede sig fuldstændigt.
Luna på flugt - Jeg stjal Alfaens sønner

Luna på flugt - Jeg stjal Alfaens sønner

4.9k Visninger · Afsluttet · Jessica Hall
I en handling af trods efter hendes far fortæller hende, at han vil overdrage Alfa-titlen til hendes yngre bror, sover Elena med sin fars største rival. Men efter at have mødt den berygtede Alfa, opdager Elena, at han er hendes mage. Men alt er ikke, som det ser ud. Det viser sig, at Alfa Axton ledte efter hende for sine egne bedrageriske planer om at vælte hendes far.

Næste morgen, da klarheden vender tilbage, afviser Elena Alfa Axton. Vred over hendes afvisning lækker han en skandaløs video for at ødelægge hende. Da videoen går live, udstøder hendes far hende fra flokken. Alfa Axton tror, at det vil tvinge hende tilbage til ham, fordi hun ikke har andre steder at gå hen.

Lidt ved han, at Elena er stædig og nægter at bøje sig for nogen Alfa, især ikke den mand, hun har afvist. Han vil have sin Luna og vil stoppe ved intet for at få hende. Væmmet over, at hendes egen mage kunne forråde hende, flygter hun. Der er bare ét problem: Elena er gravid, og hun har lige stjålet Alfaens sønner.

Troper & Triggere: Hævn, graviditet, mørk romantik, tvang, kidnapning, stalker, voldtægt (ikke af mandlig hovedperson), psykopatisk Alfa, fangenskab, stærk kvindelig hovedperson, besidderisk, grusom, dominerende, Alfa-hul, dampende. Fra fattig til rig, fjender til elskere. BXG, graviditet, flygtende Luna, mørk, Rogue Luna, besat, grusom, fordrejet. Uafhængig kvinde, Alfa kvinde.
Lege Med Ild

Lege Med Ild

4.3k Visninger · Afsluttet · Mariam El-Hafi🔥
Han trak mig foran sig, og jeg følte, at jeg stod ansigt til ansigt med Satan selv. Han lænede sig tættere på mig, hans ansigt var så tæt på mit, at hvis jeg bevægede mig, ville vi støde hovederne sammen. Jeg slugte en klump, mens jeg kiggede på ham med store øjne, bange for hvad han kunne finde på at gøre.

"Vi skal snart have en lille snak sammen, okay?" Jeg kunne ikke tale, jeg stirrede bare på ham med store øjne, mens mit hjerte hamrede som en gal. Jeg kunne kun håbe, at det ikke var mig, han var ude efter.

Althaia møder den farlige mafiaboss, Damiano, som bliver draget af hendes store uskyldige grønne øjne og ikke kan få hende ud af sit hoved. Althaia var blevet gemt væk fra den farlige djævel. Alligevel førte skæbnen ham til hende. Denne gang vil han aldrig tillade hende at forlade ham igen.
Englens lykke

Englens lykke

2.9k Visninger · Afsluttet · Dripping Creativity
"Hold dig væk, hold dig væk fra mig, hold dig væk," råbte hun igen og igen. Hun blev ved med at råbe, selvom det virkede som om, hun var løbet tør for ting at kaste. Zane var mere end lidt interesseret i at vide præcis, hvad der foregik. Men han kunne ikke fokusere med kvinden, der lavede så meget larm.

"Kan du ikke holde kæft!" brølede han til hende. Hun blev stille, og han så tårer begynde at fylde hendes øjne, hendes læber dirrede. Åh for fanden, tænkte han. Som de fleste mænd, skræmte en grædende kvinde ham fra vid og sans. Han ville hellere have en skudduel med hundrede af sine værste fjender end at skulle håndtere en grædende kvinde.

"Hvad er dit navn?" spurgte han.

"Ava," svarede hun med en tynd stemme.

"Ava Cobler?" ville han vide. Hendes navn havde aldrig lydt så smukt før, det overraskede hende. Hun glemte næsten at nikke. "Mit navn er Zane Velky," præsenterede han sig selv og rakte en hånd frem. Avas øjne blev større, da hun hørte navnet. Åh nej, ikke det, alt andet end det, tænkte hun.

"Du har hørt om mig," smilede han, han lød tilfreds. Ava nikkede. Alle, der boede i byen, kendte navnet Velky, det var den største mafia-gruppe i staten med sit centrum i byen. Og Zane Velky var familiens overhoved, donen, den store boss, den kæmpe honcho, Al Capone af den moderne verden. Ava følte, at hendes panikslagne hjerne var ved at gå ud af kontrol.

"Tag det roligt, engel," sagde Zane til hende og lagde sin hånd på hendes skulder. Hans tommelfinger gled ned foran hendes hals. Hvis han klemte, ville hun have svært ved at trække vejret, indså Ava, men på en eller anden måde beroligede hans hånd hendes sind. "Det er en god pige. Du og jeg skal have en snak," sagde han til hende. Avas sind protesterede mod at blive kaldt en pige. Det irriterede hende, selvom hun var bange. "Hvem slog dig?" spurgte han. Zane flyttede sin hånd for at vippe hendes hoved til siden, så han kunne se på hendes kind og derefter på hendes læbe.

******************Ava bliver kidnappet og er tvunget til at indse, at hendes onkel har solgt hende til Velky-familien for at slippe af med sin spillegæld. Zane er leder af Velky-familiekartellet. Han er hård, brutal, farlig og dødbringende. Hans liv har ikke plads til kærlighed eller forhold, men han har behov som enhver varmblodet mand.

Trigger advarsler:
Tale om seksuelle overgreb
Kropsbilledeproblemer
Let BDSM
Beskrivende beskrivelser af overgreb
Selvskade
Barskt sprog
Gå Dybt

Gå Dybt

1.3k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Fortællingerne om en Gravid og Afvist Luna

Fortællingerne om en Gravid og Afvist Luna

930 Visninger · Afsluttet · RamataMaguiraga
L- livgivende
U- uundværlig og stærk
N- naturlig omsorgsperson
A- attraktiv

Det er, hvad Luna står for, alle de ting, jeg fik at vide, jeg ikke var.....


Colleen Daniel. 18. Det er det tal, hun helst vil glemme. Det er den dag, hun mistede alt. Hendes mage. Hendes venner. Hendes familie, alt sammen på grund af en titel. Fordi hun var en omega.

På hendes 18-års fødselsdag holder Betaens datter, som hun betragtede som sin ven, en fest for hende. Da hun finder ud af, at hendes mage ikke er nogen anden end alfaen Reese Gold, er hun ovenud lykkelig over at have fundet sin mage. Men da hendes mage afviser hende næste morgen på grund af hendes status, bliver hun tvunget til at bo i byens udkant væk fra pakkehuset, hvor hun arbejder som stuepige for alfaen.

Da hun finder ud af, at hun er gravid, beslutter hun at holde det skjult for alle. Men når man arbejder som stuepige for sin eks-mage, hvordan skjuler man så en graviditet?

©RamataMaguiraga 2016. Alle rettigheder forbeholdes
Direktørens Besættelse: En Million-Dollar Ægteskabskontrakt

Direktørens Besættelse: En Million-Dollar Ægteskabskontrakt

639 Visninger · Afsluttet · bluestorm698
Jeg trak hende tættere på og trængte ind i hende igen. Igen og igen, fandt rytmen. Jo mere intense mine bevægelser blev, jo højere skreg hun.

"Amelia?" spurgte jeg.

"Hold op med at spørge, om jeg er okay, og tag mig, Leonardo!" råbte hun. "Hårdere!"

Min chef foreslår, at vi gifter os i seks måneder for at forbedre hans image som ungkarl og redde hans firma. Jeg går med til det, og tænker at det bare er en leg. Men fra det første kys i dette falske ægteskab, indser jeg, at min uskyld ikke vil vare længe.

Regel nummer et? Nogle grænser er skabt til at blive brudt, uanset konsekvenserne.
DONENS JOMFRU OMEGA

DONENS JOMFRU OMEGA

899 Visninger · I gang · Lyka Moon
Han læner sig tættere på, hans ånde var varm mod mit øre, og sendte en sitrende fornemmelse over min hud, der efterlod mig åndeløs. Hans stemme er hæs og farlig, og sender et stød ned i min mave. "Kunne du lide, hvad du så, Mia?" spørger han, hans ord fyldt med drilsk hensigt.
Et klynk undslap mig, og jeg bed hurtigt i min læbe for at stoppe det, men hans berøring var hypnotisk, og jeg smeltede ind i hans krop, der var presset op mod min, hvilket fik mig til at føle mig fanget og hjælpeløs.
Hvordan kunne jeg være frastødt af Dominics mørke, men alligevel tiltrukket af det, som en møl til en flamme. Denne mand havde en overvældende tilstedeværelse, hans dominans og kontrol vækkede en forvrænget nysgerrighed i mig, som jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere eller nærme mig.


Mia finder sig selv viklet ind i et net af magt og bedrag. Efter at have opdaget sin ekskærestes utroskab, møder hun Dominic, en hensynsløs alfa og hendes eks' far, som vækker en forbudt tiltrækning i hende. Da Mias sande identitet afsløres, er hun splittet mellem tiltrækningen af Dominics mørke charme og et arrangeret ægteskab. Mia må træffe umulige valg for at beskytte sig selv og dem, hun elsker. Vil hun overgive sig til de kræfter, der søger at kontrollere hende, eller vil hun bane sin egen vej i dette farlige spil af kærlighed og loyalitet?
Den Sidste Åndevarg

Den Sidste Åndevarg

819 Visninger · Afsluttet · Elena Norwood
"INCOMING! 10 sårede ulve og 3 lykanere!" Sophie, min bedste veninde og vores alfa, råber i mit hoved.

"LYKANERE?! Sagde du lige LYKANERE?!"

"Ja, Vera! De kommer! Gør dine folk klar."

Jeg kunne ikke tro, at vi faktisk har lykanere i aften.

Jeg fik at vide, da jeg voksede op, at lykanere og ulve var dødsfjender.

Rygterne sagde også, at for at beskytte deres renblod, måtte lykanere ikke gifte sig med ulve i generationer.

Jeg var stadig overrasket, men jeg kunne ikke lade mit sind vandre mere. Jeg er læge.

En slemt såret varulv kommer stormende ind gennem skadestuens dør, mens han holder en bevidstløs ulv. Jeg skynder mig hen til dem, og sygeplejerskerne, der allerede er i deres kjoler og høje hæle, kommer dem til hjælp.


Hvad fanden skete der?

Jeg vender min fulde opmærksomhed mod den alvorligt sårede lykaner, og et øjeblik føles det, som om jeg kan mærke hans langsomme hjerteslag i mit eget bryst. Jeg tjekker hans vitale tegn, mens en sygeplejerske modvilligt tilslutter ham til alle maskinerne. Da jeg lægger min hånd på hans hoved for at løfte hans øjenlåg og tjekke pupilreaktionen, mærker jeg elektricitet løbe under mine fingerspidser. Hvad i...?

Uden varsel skyder hans øjne op og forskrækker mig, hvilket sender begge vores hjerterater gennem taget. Han ser intenst på mig; jeg ville aldrig tro, at de øjne tilhører en mand, der knap er i live.

Han hvisker noget for lavt til, at jeg kan høre det. Jeg kommer tættere på, og da han hvisker igen, flader hans hjerterytme ud, og mit hoved snurrer.


Hviskede han lige... mage?
Kravet af Bikerne

Kravet af Bikerne

471 Visninger · Afsluttet · PR Brady
Raine undslap et dårligt forhold, da hun flyttede ind hos sine to bedste venner. Hun får et job som bartender på en bikerbar. Præsidenten for klubben har fået øje på hende. Men han er ikke en en-kvinde mand, og hun vil ikke nøjes med mindre. Klubkvinder skaber problemer, og så dukker hendes eks op. Kan klubben beskytte hende? Kim er en af hendes bedste venner. Hun har fået øje på Ice. Tiltrækningen og kemien er der, men Ice tror ikke, at han eller klubben er gode nok til hende. Han skubber hende væk for at beskytte hende. Men da hun bliver taget af en anden klub, ændrer han mening. Sam er hendes anden ven. Hun møder Smokey, som heller ikke går ind for forhold. Så møder de Snake, præsidenten for en broderklub. Senere kommer følelserne i vejen, og de afslutter trekantsforholdet. Lige som Sam bliver gravid, vender Smokeys eks tilbage. De tre arbejder på deres forhold, og Snake træder tilbage som præsident for at flytte ind med Sam og Smokey. Femten år senere går deres børn igennem kærlighed og drama. Maverick forelsker sig i Hanna. Dog vil Maverick være en player, mens han holder Hanna væk fra andre fyre. Disse to støder kraftigt sammen. Så dukker Smokeys datter, som han aldrig vidste om, op. Hun prøver at overtage Hannas liv. Til sidst ender en i graven og en anden på hospitalet. En overraskende forfatter træder ind for at lave research og hjælper klubben med at finde ud af det. Jade ender med at blive gravid med Levi, som er gået ind i hæren. Maddox forelsker sig i Jasmine. De oplever problemer, mens Maddox og Maverick er prospects for klubben. Lexi forelsker sig i en biker fra en anden klub.