
Jeu du Destin
Dripping Creativity · Afsluttet · 236.6k ord
Introduktion
Quand Finlay la retrouve, elle vit parmi les humains. Il est épris de cette louve têtue qui refuse de reconnaître son existence. Elle n'est peut-être pas son âme sœur, mais il veut qu'elle fasse partie de sa meute, louve latente ou non.
Amie ne peut résister à l'Alpha qui entre dans sa vie et la ramène à la vie de meute. Non seulement elle se retrouve plus heureuse qu'elle ne l'a été depuis longtemps, mais sa louve finit par se manifester. Finlay n'est pas son âme sœur, mais il devient son meilleur ami. Ensemble, avec les autres loups dominants de la meute, ils travaillent à créer la meilleure et la plus forte des meutes.
Quand vient le temps des jeux de la meute, l'événement qui décide du rang des meutes pour les dix années à venir, Amie doit affronter son ancienne meute. Lorsqu'elle voit l'homme qui l'a rejetée pour la première fois en dix ans, tout ce qu'elle pensait savoir est bouleversé. Amie et Finlay doivent s'adapter à cette nouvelle réalité et trouver un moyen d'avancer pour leur meute. Mais ce coup de théâtre va-t-il les séparer ?
Kapitel 1
Je marchais sur l'herbe, portant une pile de couvertures en laine. Nous préparions les célébrations de la pleine lune de ce soir. J'adore ces rassemblements mensuels de la meute. Nous mangeons, rions, racontons des histoires sur l'histoire de la meute et des dieux. Puis ceux qui peuvent se transformer courent dans les bois. Les autres, nous restons en arrière et faisons semblant de ne pas être envieux des autres. Depuis dix-huit ans, je fais partie du groupe qui reste près du feu pour surveiller les petits et s'assurer que le feu reste dans le foyer. Ça devenait lassant, je voulais que mon loup vienne à moi, je voulais prouver que je n'étais pas une ratée.
« Salut, ma puce. » Je me suis tournée vers le son de la voix de mon père et j'ai souri. Il avait été vérifier les bois avec l'Alpha et le Gamma en préparation pour la nuit.
« Salut, papa, » ai-je répondu en posant les couvertures sur une bûche, puis en prenant quelques-unes pour les placer sur d'autres bûches que nous utilisons pour nous asseoir autour du feu. Elles étaient plus pour le confort que pour la chaleur, tous les loups-garous avaient chaud. Même ceux comme moi qui n'avaient pas de loup. Pas encore, en tout cas.
« Tu as hâte à demain ? » demanda l'Alpha Mark alors que lui, le Gamma Jonas et mon père s'approchaient de moi.
« Un peu, » ai-je dit.
« Que veux-tu dire par 'un peu', petite verte ? » demanda le Gamma Jonas. Lui, mon père et l'Alpha étaient les meilleurs amis du monde, depuis toujours. Personne n'avait été surpris quand l'Alpha Mark avait nommé mon père comme son Bêta et Jonas comme son Gamma lorsqu'il avait pris la direction de la meute de son père. Cela s'était passé des années avant ma naissance et celle de mon frère. Nous avons grandi avec les familles de l'Alpha et du Gamma comme une extension de la nôtre. Mon frère, Elder, était le meilleur ami de James, le fils de l'Alpha. Tout le monde s'attendait à ce que je sois la meilleure amie de Cindy, la fille du Gamma Jonas. Mais nous ne nous entendions pas du tout. Nous restions juste en bons termes à cause de nos familles.
« Je pense que ma puce est nerveuse. Avoir dix-huit ans est une grande étape, » dit mon père en mettant son bras autour de moi et en me tirant à ses côtés.
« C'est vrai. Elle pourra sentir son compagnon et il pourra l'identifier si tous deux ont plus de dix-huit ans, » dit l'Alpha avec un grand sourire.
« Elle est trop jeune pour ce genre de choses, » grogna mon père et ses deux amis éclatèrent de rire. Mon père et l'Alpha Mark avaient en partie raison. J'étais nerveuse à l'idée de pouvoir sentir mon compagnon. Mais il y avait plus que ça. Mon loup ne m'était toujours pas venu, je n'avais jamais pu me transformer et à chaque pleine lune qui passait, je paraissais plus faible aux yeux des autres loups-garous. On commence à pouvoir se transformer entre l'âge de seize et vingt-cinq ans. Tout le monde savait que plus jeune on était quand son loup venait, plus il était fort, et donc plus on l'était aussi. James s'était transformé pour la première fois un mois après ses seize ans, mon frère sept mois après son seizième anniversaire. Cindy avait un peu plus de dix-sept ans quand elle s'était transformée. J'avais presque dix-huit ans et je n'avais même pas ressenti un léger picotement pendant une pleine lune. J'avais peur que si je trouvais mon compagnon, il me trouve trop faible.
« Tu ne t'inquiètes pas encore pour ton loup, n'est-ce pas, petite ? » demanda l'Alpha. J'ai hoché la tête. Nous avions eu cette conversation plusieurs fois au cours des deux dernières années. « Armeria Rose Winstone, deux ans ce n'est rien. Elle viendra à toi, » dit-il. J'ai tressailli quand il a utilisé mon nom complet. Ma mère a une passion pour tout ce qui pousse et a nommé ses deux seuls enfants d'après ses plantes préférées. Mon père n'a pas objecté parce qu'il l'aime trop pour ne pas la laisser faire.
« Je sais, Alpha, » ai-je dit.
« Tu es parfaite, telle que tu es, ma puce, » dit mon père en embrassant le sommet de ma tête.
« Tu dois dire ça, tu es mon père, » ai-je fait remarquer.
« Et si un garçon te dit autre chose, tu nous le dis et on lui bottera les fesses. »
« Merci, oncle Jonas, » ai-je dit.
« À tout moment, » m'a-t-il dit en ébouriffant mes cheveux. J'ai protesté et essayé de m'éloigner, mais mon père a ri et m'a maintenue en place. Je détestais quand les gens jouaient avec mes cheveux. Ils étaient difficiles à contrôler avec leurs boucles rousses, même dans les meilleurs moments, mais si on y touchait, ils devenaient juste une grosse touffe de nœuds et de frisottis.
"D'accord, assez de fainéantise. Bougez vos fesses. Je te verrai plus tard ce soir, petite, et après minuit, nous célébrerons ton grand jour," nous dit l'Alpha.
"D'accord, nous arrivons," soupira mon père avec une fausse irritation. Parfois, je pense que les trois sont coincés dans une phase d'adolescence permanente, et cela me fait un peu peur de les voir diriger la meute. Mais ils sont bons dans ce qu'ils font. Notre meute est l'une des plus fortes et des plus respectées au monde. C'est une fierté pour nous tous. Alors que mon père et ses deux amis continuaient leur inspection, je retournais à mes tâches pour la soirée. D'habitude, j'aidais ma mère et d'autres femmes à préparer la nourriture. Mais j'avais été assignée à d'autres tâches et je devine, et j'espère, que c'est parce qu'elles préparent un gâteau surprise pour mon anniversaire. En me dirigeant vers Sally, la compagne de Jonas, pour obtenir des informations sur les jeux qu'elle avait prévus pour les louveteaux, j'essayais de me rappeler que j'avais de la chance. J'ai une bonne famille, de bons amis et une bonne meute. Et alors si je n'ai pas de loup? Trois sur quatre, ce n'est pas mal, non? Et si je trouvais mon compagnon et qu'il m'aime comme le font les compagnons, alors j'aurai quatre sur cinq. Ce serait fantastique. À moins qu'il ne te rejette parce que tu n'as pas de loup, disait une petite voix dans ma tête. C'est comme si cette voix était un disque rayé, jouant en boucle dans ma tête.
Des heures plus tard, j'étais assise devant le feu, riant avec les autres alors que Nick, l'un des plus vieux guerriers de la meute, racontait l'histoire de comment il avait vaincu une nuée de vampires. Le nombre de vampires augmentait à chaque pleine lune. Mais nous aimions tous l'écouter raconter cette histoire. La plupart des membres de la meute couraient sous leur forme de loup dans la forêt environnante. Je n'avais toujours pas ressenti le besoin de me transformer, alors comme d'habitude, je m'étais portée volontaire pour surveiller les louveteaux et garder un œil sur les adolescents. Il était juste après minuit quand la meute commença à revenir. En groupes ou en paires, ils sortaient de la forêt, tous souriants et détendus. Je me demandais pourquoi ils revenaient si tôt quand ma mère et Luna Joy arrivèrent avec un gâteau d'anniversaire entre elles. Je sentis mes yeux s'agrandir en regardant l'incroyable création posée devant moi. Il avait trois étages avec un glaçage blanc et était couvert de fleurs en sucre, il ressemblait à un pré fleuri. Au sommet, deux bougies brûlaient, un un et un huit.
"Joyeux anniversaire, ma chérie," dit ma mère.
"Merci, maman." Ma mère me serra dans ses bras, puis Luna Joy me prit également dans une étreinte serrée.
"J'espère que tu trouveras bientôt ton compagnon et qu'il sera tout ce que tu espères et mérites," me murmura Luna.
"Merci, Luna," dis-je.
"Il est temps de souffler les bougies et de faire un vœu, ma puce," dit mon père en nous rejoignant.
"Pas encore. L'Aîné n'est pas encore là," fit remarquer ma mère.
"Il est avec James et Cindy," dit Luna Joy en se blottissant contre l'Alpha.
"Je peux attendre," proposai-je, ce qui me valut un sourire du couple Alpha.
"Honnêtement, toute la meute est là et nous attendons notre fils," dit ma mère et je pouvais entendre l'impatience dans sa voix. J'entendis mon frère et nos amis avant de les voir. Mon frère sortit à moitié en courant de la forêt, suivi de près par James tandis que Cindy prenait son temps.
"Désolé, désolé, je n'avais pas réalisé à quel point nous étions allés loin dans la forêt. Tu n'as pas encore soufflé les bougies, n'est-ce pas?" demanda l'Aîné.
"Non, elle attendait," lui dit notre mère, lui lançant un regard qui montrait clairement qu'elle n'était pas contente.
"Désolé," dit-il encore. Moi? Je ne prêtais aucune attention à ce que mon frère disait. Mon attention était entièrement portée sur l'odeur de bois de santal et d'ananas. Même sans mon loup, je savais que c'était l'odeur de mon compagnon. Je me tournai vers elle et vis James debout au bord de la forêt, me regardant avec autant de surprise que je ressentais. James, le fils de l'Alpha, était mon compagnon?
Seneste kapitler
#136 Épilogue
Sidst opdateret: 4/18/2025#135 Chapitre 135
Sidst opdateret: 4/18/2025#134 Chapitre 134
Sidst opdateret: 4/16/2025#133 Chapitre 133
Sidst opdateret: 4/16/2025#132 Chapitre 132
Sidst opdateret: 4/15/2025#131 Chapitre 131
Sidst opdateret: 4/15/2025#130 Chapitre 103
Sidst opdateret: 4/14/2025#129 Chapitre 129
Sidst opdateret: 4/14/2025#128 Chapitre 128
Sidst opdateret: 4/13/2025#127 Chapitre 127
Sidst opdateret: 4/12/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












