
Klątwa Alfy: Wróg Wewnątrz
Best Writes · Afsluttet · 244.9k ord
Introduktion
Fragment
"Należysz do mnie, Sheila. Tylko ja potrafię sprawić, że czujesz się w ten sposób. Twoje jęki i ciało należą do mnie. Twoja dusza i ciało są całkowicie moje!"
Alpha Killian Reid, najbardziej przerażający Alfa na całej Północy, bogaty, potężny i szeroko znany w świecie nadprzyrodzonym, był zazdrością wszystkich innych watah. Uważano, że ma wszystko... władzę, sławę, bogactwo i łaskę od bogini księżyca, mało kto wiedział, że jest pod klątwą, która była utrzymywana w tajemnicy przez wiele lat, a tylko osoba obdarzona darem bogini księżyca może ją zdjąć.
Sheila, córka Alfy Luciusa, który był arcywrogiem Killiana, dorastała w nienawiści, pogardzie i złym traktowaniu ze strony ojca. Była przeznaczoną partnerką Alfy Killiana.
On odmówił jej odrzucenia, ale jednocześnie jej nienawidził i traktował źle, ponieważ był zakochany w innej kobiecie, Thei. Jednak jedna z tych dwóch kobiet była lekarstwem na jego klątwę, podczas gdy druga była wrogiem wewnątrz. Jak miał to odkryć? Dowiedzmy się w tym pełnym napięcia, namiętności i zdrady opowiadaniu.
Kapitel 1
Punkt widzenia Sheili
Moje drżące nogi nie mogły już dłużej wytrzymać napięcia panującego w sali. Moje całe życie zmieniło się w chwili, gdy słowo "partner" opuściło moje usta.
Chwyciłam się białej kolumny w sądzie dla wsparcia, napięcie w sali rosło z każdą sekundą.
Nasi wojownicy stali za swoim Alfą, Luciusem Callaso, bez wątpienia gotowi do ataku, na wypadek gdyby doszło do walki z wojownikami z Północnego Księżyca.
Mój ojciec, Lucius, prowadził gorącą rozmowę z Alfą Killianem na mój temat. To było zabawne, jak konfrontacja sprzed chwili o wysyłanie przez mojego ojca łotrów do Północnego Księżyca szybko zmieniła się w intensywną rozmowę między moim ojcem, Alfą Srebrnej Mgły, a Alfą Killianem z Północnego Księżyca, moim partnerem.
Wciąż wydaje mi się to snem, jak moje całe życie zmieniło się na gorsze w ciągu minuty.
To było tak, jakby wszechświat mnie nienawidził, a bogini księżyca mną gardziła.
W tym momencie był tutaj, Alfa Killian Reid, wkraczając z oddziałem swoich wojowników do naszego stada, z furią w żyłach, a potem, ku mojemu całkowitemu niedowierzaniu, okazał się być moim przeznaczonym partnerem.
Słuchałam ich rozmowy; żaden z nich nie był gotów na odpoczynek. Mój ojciec nie mógł lepiej ukryć swojej satysfakcji z wysłania mnie do wroga.
Z jakiegoś powodu Killian ciągle mnie odrzucał, jakby mnie odrzucał. Chociaż jestem przyzwyczajona do odrzucenia przez ludzi, doświadczyłam tego na własnej skórze z moim ojcem, niesławnym Luciusem Callaso. Odrzucenie przez Killiana bolało mnie bardziej, niż chciałabym przyznać. W końcu, chociaż dopiero co dowiedziałam się, że jest moim partnerem, dzieliliśmy więź.
Ojciec i Killian patrzyli na siebie, jakby byli o krok od zamordowania się nawzajem, decydując o moim losie, jakby mnie nie było w pokoju. To dotyczyło mnie, a jednak Killian ani razu na mnie nie spojrzał. To przeszyło mnie bólem.
"Jak sobie życzysz, Alfo Luciusie, zabiorę ją," powiedział Killian z łatwością, ale coś w jego tonie sprawiło, że się wzdrygnęłam. Był zimny i groźny.
To prawie cud, że sala sądowa wciąż pozostawała spokojna. Każde stado w Północnym Centrum wiedziało o zakorzenionej nienawiści między naszymi stadami. Oba miały największe stada na Północy, a mój ojciec tego nie lubił. Był tyranem Alfą i bestią, która polowała na stada, niszcząc je i kradnąc ich ziemie. Taki był mój ojciec. A Killian podobno nie był inny.
Musiałam otrząsnąć się z myśli, gdy Alfa Lucius wstał. Uśmiechnął się mrocznie po ostatnim okrutnym spojrzeniu na mnie. Ten jego uśmiech prześladował mnie w każdej chwili.
"Jest twoja, w końcu. Możesz ją zabrać!" Spojrzał na mnie. Nigdy nie traktował mnie jak córki.
Moje lata dorastania w murach Domu Stada były dosłowną definicją "piekła". W tym piekielnym stanie, znalezienie mojego partnera było jedyną rzeczą, która mnie trzymała. Zawsze słyszałam opowieści od służby o więzi partnerów i jej nieśmiertelnej miłości. Zawsze modliłam się o partnera, chociaż głęboko w sercu wiedziałam, że moje szanse są znikome. W przeciwieństwie do większości wilków, które były błogosławione swoją wilczą połową w wieku szesnastu lat, moja nigdy nie przyszła. Więc było niewiarygodne, że miałabym dostać partnera. Moje nogi w końcu się poddały, osuwając się na kolumnę, która bez wątpienia czuła mój los.
Zachowanie Killiana było zimne, dominujące i nawet zastraszające. Jego oczy mierzyły mnie, oceniając mnie. Czułam się niekomfortowo pod jego zimnym spojrzeniem. Maska, którą nosił, nie pozwalała mi dostrzec jego prawdziwych myśli.
"Powiedz jej, żeby się przygotowała. Wyślę kogoś, żeby ją zabrał przed zmierzchem." Okrutne oczy Killiana spoczęły na mnie. Nawet patrząc na mnie, można było zobaczyć lodowaty chłód skierowany na moje gardło. Jak mogłam być jego partnerką?
Prawie westchnęłam. Byłam tuż obok, a on mnie ignorował.
"To nie będzie konieczne; może odejść z tobą." Mój ojciec był faktycznie podekscytowany, że może mnie z nim wysłać. Tak po prostu, jak w koszmarnym śnie, moje nieliczne rzeczy, które posiadałam w tym miejscu, które nigdy nie wydawało się domem, zostały spakowane przez służbę.
Mój koń został osiodłany, a moje nieliczne rzeczy zostały spakowane przez służbę, a mój ojciec dosłownie wypchnął mnie na zewnątrz.
Rozpoczęliśmy podróż do Północnego Księżyca, mojego nowego domu. Killian był obok mnie; po mojej lewej stronie był jego Delta, a za nami podążali inni wojownicy.
Jechaliśmy w absolutnej ciszy w drodze do Północnego Księżyca. Nawet gdy zmuszałam się do powiedzenia czegoś, witał mnie brutalną ciszą i morderczym spojrzeniem. Więc zdecydowałam, że lepiej będzie milczeć.
Niezręczna cisza trwała godzinami, gdy jechaliśmy przez góry, na drugą stronę Północy, do stolicy, która, jak słyszałam, była pod jego władzą. Po pewnym czasie dotarliśmy do niesławnego stada Północnego Księżyca, znanego ze wszystkiego, za czym stało. Jechaliśmy jeszcze trochę i dotarliśmy do zamku. Był piękny z zewnątrz. Jak nic, co kiedykolwiek widziałam, był naprawdę piękny.
Gdy zbliżyliśmy się do zamku, kilku wojowników podeszło do nas, kłaniając się z szacunkiem przed Killianem. Zabrali wodze koni, podczas gdy ktoś pomógł mi z moimi rzeczami.
Zeszłam z konia, czując na sobie ciekawskie spojrzenia wszystkich. Nikt nie mógł się spodziewać, że Killian przyjedzie ze swoją partnerką, która okazała się być córką jego wroga.
"Alfo?" Kobieta podeszła do nas z służbą, ale z jej sposobu mówienia mogłam wywnioskować, że była kimś o wysokiej randze. Skłoniła głowę z szacunkiem przed Killianem. Jej ciekawskie oczy spoczęły na mnie. Pytania były wyraźnie wypisane w jej oczach, ale z jakiegoś powodu nie odważyła się ich zadać.
"Brielle, proszę przygotuj dla niej prywatną komnatę. A ty," zwrócił się do mnie, jego oczy były tak zastraszające i dominujące, że musiałam odwrócić od niego wzrok. "Patrz na mnie, gdy do ciebie mówię." Mimowolnie moje oczy spoczęły na nim. Z drugiej strony, jego ton stawał się coraz ostrzejszy i bardziej śmiercionośny z każdą sekundą. Patrzyłam nie mrugając w jego bursztynowe oczy.
"Zajmę się tobą później," powiedział Killian w zwykłym dominującym tonie, do którego zaczynałam się przyzwyczajać. Ledwo na mnie spojrzał i zaczął iść w stronę drzwi wejściowych, zostawiając mnie z Brielle. Byłam zdezorientowana. Prywatna komnata dla mnie? Dlaczego? Przecież byliśmy partnerami; czy nie powinniśmy dzielić tej samej komnaty?
Kobieta, Brielle, podeszła bliżej do mnie, jej usta miały przyklejony uśmiech.
"Killian." Jego imię opuściło moje usta po raz pierwszy. Wydawało się, że przyciągnęło jego uwagę. Zatrzymał się i odwrócił, by stanąć twarzą do mnie.
"Od dzisiaj będzie to Alfa dla ciebie." Mówił do mnie, jakby zwracał się do poddanego. Byłam jego partnerką, na litość boską. Byłam zdenerwowana, ale zachowałam spokój. W końcu był moim partnerem, a to był dopiero mój pierwszy dzień tutaj.
Zignorowałam jego słowa. "Dlaczego prywatna komnata? Jesteśmy partnerami; powinniśmy dzielić tę samą komnatę."
Jego bursztynowe oczy stały się kamienne, a jego miękkie usta, które miały kolor wiśni, wykrzywiły się z rozbawieniem. Killian podszedł bliżej do mnie, tak blisko, że nasze nosy mogły się prawie dotknąć. Czułam jego gorący oddech na swojej twarzy. Moje oddychanie stało się płytkie, a nogi zbyt słabe, by stać. Przyciąganie między nami było zbyt silne, by je ignorować. Czy on tego nie czuł?
Jego surowe słowa szybko odpowiedziały na moje pytanie. "Nie znaczysz dla mnie absolutnie nic, Sheila Callaso." Poczułam ostry ból w piersi. Moje oczy były szeroko otwarte, pełne pytań i bólu. Jeśli mnie nie chciał, dlaczego tu byłam?
Moje usta otworzyły się, by coś powiedzieć, gdy nagle przerwał nam głos. "Killian," powiedział głos, odwracając moją głowę w jego kierunku. Pochodził od kobiety w moim wieku. Była oszałamiająco piękna z kruczoczarnymi włosami. Poruszała się z elegancją, która do niej pasowała. Kim ona była?
Podeszła do nas, stając obok Killiana. Jej oczy spoczęły na mnie. Wyglądała spokojnie i delikatnie, ale w jej oczach błysnęła iskra gniewu, która szybko zniknęła. Jej bezwysiłkowy uśmiech powrócił, zwracając się do Killiana.
"Killian." Sposób, w jaki wypowiedziała jego imię, sprawił, że mój żołądek się skręcił.
"Kim ona jest?" zapytała go.
To sprawiło, że moje wnętrzności się skręciły. Oczy Killiana przesunęły się od kobiety, znajdując moje.
To dokładnie to, co powinnam była zapytać. Killian objął ją w talii.
"Mały problem, na który natknąłem się w stadzie Srebrnej Mgły."
Mały problem? Czy to właśnie o mnie myślał? Problem?
"Och, rozumiem," powiedziała tonem pełnym wyższości. Zbyt szybko ją oceniłam. Była wszystkim, tylko nie spokojna i delikatna. Było w niej coś zwodniczego.
"Jestem Sheila Callaso, jego partnerka. A kim ty jesteś?" zapytałam. Jej oczy się rozszerzyły.
"Uważaj na słowa w moim zamku. Thea jest twoją przełożoną i moją wybraną partnerką. Należy jej się szacunek."
Jego słowa mnie zraniły. Jeśli miał kogoś innego, dlaczego mnie zaakceptował? Jego słowa wydawały się cieszyć Theę. Przytuliła się do jego ramion, składając pocałunek na jego ustach, tuż przede mną, jego prawowitą partnerką.
Nie mogłam znieść tego upokorzenia. "Czyli mówisz, że ta 'osoba' to twoja dziwka...?" powiedziałam z obrzydzeniem. Moje słowa nie spodobały się Thei, która zaczęła płakać.
Widząc jej łzy, oczy Killiana spoczęły na mnie. Jego jasne bursztynowe oczy stały się ciemne od gniewu i nienawiści. Poczułam, jak moje serce przeszywa strach.
"Wyraźnie ostrzegałem cię, byś uważała na słowa w moim zamku! Thea jest twoją przełożoną; dlatego należy jej się szacunek w moim zamku. Skoro okazałaś się dość uparta, zostaniesz ukarana za swoje czyny!"
Byłam zdezorientowana. Nie miałam pojęcia, o co mu chodzi.
Zanim się zorientowałam, byłam otoczona przez wojowników stada. "Zabierzcie ją do lochu!"
Jego mordercze spojrzenie sprawiło, że moje serce przestało bić. Nie miałam pojęcia, co się dzieje.
Seneste kapitler
#183 KONIEC
Sidst opdateret: 1/10/2025#182 182
Sidst opdateret: 1/10/2025#181 181
Sidst opdateret: 1/10/2025#180 180
Sidst opdateret: 1/10/2025#179 179
Sidst opdateret: 1/10/2025#178 178
Sidst opdateret: 1/10/2025#177 177
Sidst opdateret: 1/10/2025#176 176
Sidst opdateret: 1/10/2025#175 175
Sidst opdateret: 1/10/2025#174 174
Sidst opdateret: 1/10/2025
Du kan også lide 😍
Forbudt Lidenskab
Litas Kærlighed til Alfaen
"Hvem gjorde det her mod hende?!" spurgte Andres igen, mens han stadig stirrede på pigen.
Hendes skader blev mørkere for hvert minut, der gik.
Hendes hud virkede endda blegere i kontrast til de dybe brune og lilla farver.
"Jeg har kaldt lægen. Tror du, det er indre blødninger?"
Stace henvendte sig til Alex, men kiggede tilbage på Lita, "Hun var okay, jeg mener, forvirret og forslået, men okay, du ved. Og så pludselig besvimede hun. Intet vi gjorde kunne vække hende..."
"VIL NOGEN VENLIGST FORTÆLLE MIG, HVEM DER GJORDE DET HER MOD HENDE?!"
Coles øjne blev dybt røde, "Det rager ikke dig! Er hun DIN mage nu?!"
"Se, det er det, jeg mener, hvis hun havde haft DEN mand til at beskytte sig, var det her måske ikke sket," råbte Stace og kastede armene i vejret.
"Stacey Ramos, du vil tiltale din Alpha med den respekt, han fortjener, er vi enige?"
Alex knurrede, hans isblå øjne stirrede på hende.
Hun nikkede stille.
Andres sænkede også hovedet lidt og viste underkastelse, "Selvfølgelig er hun ikke min mage, Alpha, men..."
"Men hvad, Delta?!"
"I øjeblikket har du ikke afvist hende. Det ville gøre hende til vores Luna..."
Efter sin brors pludselige død, tager Lita sit liv op og flytter til København, det sidste sted han boede. Hun er desperat efter at bryde båndene til sin giftige familie og sin giftige eks, som tilfældigvis følger efter hende til Danmark. Fortæret af skyld og tabt i sin kamp mod depression, beslutter Lita sig for at tilslutte sig den samme kampklub, som hendes bror var medlem af. Hun leder efter en flugt, men hvad hun finder i stedet, er livsændrende, når mænd begynder at forvandle sig til ulve. (Modent indhold & erotik) Følg forfatteren på Instagram @the_unlikelyoptimist
Alfa Kongens Menneskelige Mage
"Jeg har ventet ni år på dig. Det er næsten et årti, hvor jeg har følt denne tomhed indeni mig. En del af mig begyndte at spekulere på, om du ikke eksisterede, eller om du allerede var død. Og så fandt jeg dig, lige her i mit eget hjem."
Han brugte en af sine hænder til at stryge min kind, og det sendte kriblende fornemmelser gennem hele min krop.
"Jeg har tilbragt nok tid uden dig, og jeg vil ikke lade noget andet holde os adskilt. Ikke andre ulve, ikke min fordrukne far, der knap nok har holdt sig sammen de sidste tyve år, ikke din familie – og ikke engang dig."
Clark Bellevue har tilbragt hele sit liv som det eneste menneske i ulveflokken - bogstaveligt talt. For atten år siden var Clark det utilsigtede resultat af en kort affære mellem en af verdens mest magtfulde Alfaer og en menneskekvinde. På trods af at bo sammen med sin far og sine varulve-halvsøskende, har Clark aldrig følt, at hun virkelig hørte til i varulvenes verden. Men lige da Clark planlægger at forlade varulvenes verden for altid, bliver hendes liv vendt på hovedet af hendes mage: den næste Alfa Konge, Griffin Bardot. Griffin har ventet i årevis på chancen for at møde sin mage, og han har ikke tænkt sig at lade hende gå lige foreløbig. Det er ligegyldigt, hvor langt Clark forsøger at løbe fra sin skæbne eller sin mage - Griffin har til hensigt at beholde hende, uanset hvad han skal gøre, eller hvem der står i vejen.
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Det Utænkelige Sker
"Hvad får dig til at tro, at du kan slippe af med mig?!" råbte Shane til mig, lige efter han slog mig lige i munden. Jeg holdt forsigtigt mine hænder over mit ansigt, mens han greb fat i begge mine skuldre og knæede mig i ansigtet, så jeg faldt til gulvet. Hvordan kunne mit liv blive værre end det?! Åh vent, min eks var en idiot og tænkte kun på sig selv. "Jeg skal sørge for, at du ikke kan skrive dit navn, medmindre jeg gør det for dig," råbte Shane til mig, mens jeg lå hjælpeløs, og så brækkede han min arm. Tal om et liv i levende helvede, nej vent, det her var værre!
Endelig troede jeg, at jeg ville få en pause, da spionen stormede ind i huset. Det var ingen ringere end hans forræderiske storesøster, som råbte, "Politiet kommer!" Han blev endnu mere rasende på det tidspunkt. "Hvis jeg skal gå, så skal jeg gå med stil!" sagde Shane, mens han sparkede mig i ansigtet og brækkede min næse, lige før politiet stormede ind og tog ham væk.
Senere vågnede jeg op på hospitalet, uden nogen anelse om mine omgivelser. Blev Shane faktisk arresteret? Jeg havde svært ved at huske, hvad der skete aftenen før. Jeg var nødt til at komme ud derfra. Det krævede lidt overtalelse, men jeg fik endelig lov til at blive udskrevet, så jeg kunne komme til et sted, hvor jeg troede, jeg kunne være sikker, hjemme, så længe min eks ikke blev løsladt.
Det krævede al min styrke at stå op, da jeg faldt lige i vejen for et kommende køretøj. Nå, det var så det, tænkte jeg for mig selv. Livet er kort og fuld af smerte.
"Er du okay?!" hørte jeg den mest sexede stemme, man nogensinde kunne høre, spørge mig pludselig, mens jeg lå der på vejen. Tal om kærlighed ved første lyd! "Devon, få døren! Vi tager hende med os!"
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Min Vilde Valentine
Dette er en mørk mafia-romance. Læserens diskretion anbefales.
"Nå, hvis det ikke er lille Ophelia Blake." Hans stemme var mørk som gift, der faldt fra hans perfekte mund. Han havde tatoveringer, der tittede frem under hans hvide skjorte. Han lignede synden selv, og det djævelske smil kunne få engle til at falde bare for en smagsprøve. Men jeg var ingen engel, og således begyndte min dans med djævelen.
Djævelens Dukke
"Slap af i kroppen." Jeg kysser hendes venstre balde og vrider mine fingre indeni hende og skubber dem hårdt ind.
"Ahh!"
Hun udstøder et brændende støn, da jeg rammer hendes følsomme punkt, og jeg nærmer mig hendes højre bryst, markerer det med mine bid og suger. Jeg vil have, at alle skal indse i morgen, at hun nu har en mand, en mand som vil være hendes eneste ejer. Hver eneste af hendes bevægelser vil være kendt af mig, jeg er den eneste, der kan have hende. Jeg vil dræbe enhver, der vover at nærme sig min smukke lille dukke.
Aurelias liv ændrer sig dramatisk, da hun fejlagtigt bliver anklaget for at have marihuana i sin rygsæk og bliver sendt til det berygtede Horizon Fængsel, kendt som helvede på jord. I et miljø, hvor lov og orden synes som rene illusioner, finder Aurelia sig omgivet af grusomme kriminelle og de uhyggelige skygger, der lurer i hver en krog af fængslet.
Desperat efter at overleve og undslippe dette mareridt, fanger Aurelia opmærksomheden fra den frygtede Dæmon, fængslets øverste leder. Med sin aura af magt og absolut dominans ser Dæmonen hende som en fristende bytte, fast besluttet på at gøre hende til sin egen. Mens hun kæmper for at overleve i et miljø, hvor volden hersker, finder hun sig selv involveret i et farligt spil kat og mus med Dæmonen.
Mellem fængslets mørke og korridorernes skygger kæmper Aurelia for at bevare sin menneskelighed, selvom han forsøger at gøre hende til sin lydige dukke. I en verden, hvor grænserne mellem godt og ondt er udviskede, må hun finde en måde at modstå hans forførelse, før det er for sent.
"Dæmonens Dukke" er en historie om mod, ofre og forløsning i et sted, hvor håb er en sjælden luksus og overlevelse er en daglig kamp.
Genfødt som Min Eksmands Sande Kærlighed
Ulveprofetien
Charmerende Trillinger: Far, Hold Afstand!
Først, da han stod over for lægen, der hjalp ham med at rense sin krop, bed manden tænderne sammen og knurrede: "Kend din plads og hav ingen upassende tanker om mig. Jeg vil aldrig falde for en enlig mor!"
Med tiden steg Nora til prominens inden for medicin og det høje samfund. Over for adskillige bejlere kunne den koldhjertede direktør ikke sidde stille længere...
"Jeg elsker din mor, og jeg vil dele alt med hende!" erklærede han.
Trillingerne svarede koldt: "Glem det, gamle mand. Vores mor har ikke brug for dine penge, og hun vil bestemt ikke gifte sig med en gammel mand."
"Gammel mand?" Aaron Gordon tjekkede sig selv grundigt. Så han virkelig gammel ud?
"Far, du er virkelig meget gammel..." Samantha, den yngste af trillingerne, skød underlæben frem.
(Jeg kan varmt anbefale en fængslende bog, som jeg ikke kunne lægge fra mig i tre dage og nætter. Den er utroligt medrivende og et must-read. Titlen på bogen er "Let Skilsmisse, Svær Gengift". Du kan finde den ved at søge efter den i søgefeltet.)












