
Krwiste Relacje
Sylvia Writes · I gang · 163.8k ord
Introduktion
Jego lodowato niebieskie oczy błyszczą okrutnie w gasnącym świetle ognia z kominka, gdy odsłania kły tuż przed moją twarzą, a jego usta rozciągają się w szerokim uśmiechu.
„Czas na twoją karę, mała dziwko,” warczy.
Kiedy osiemnastoletnia Arianna Eaves poznaje trzydziestopięcioletniego brata swojego nowego ojczyma, od razu czuje do niego pociąg, mimo że jest prawie dwa razy starszy od niej. Nie wie jednak, że Aleksandr nie jest zwykłym mężczyzną - a różnica wieku między nimi jest o wiele gorsza, niż mogła sobie wyobrazić.
Za dnia Aleksandr Vasiliev jest notorycznie aroganckim, oszałamiająco przystojnym miliarderem playboyem. Nocą jest siedemsetletnim wampirem, mistrzem zarówno przyjemności, jak i bólu. W chwili, gdy zobaczy seksowną małą pasierbicę swojego brata, pragnie jej bardziej niż czegokolwiek na świecie i zrobi wszystko, by ją mieć.
Zanurz się w świecie rządzonym przez nocne stworzenia, gdzie brudne, zakazane pragnienia i erotyczne fantazje zostają uwolnione w gorącej, parnej opowieści o pożądaniu i tęsknocie, która pozostawi cię bez tchu i błagającą o więcej.
Ostrzeżenie: Ta książka zawiera treści erotyczne, sprośne sceny i bardzo, bardzo niegrzeczny język. To erotyczny romans zawierający ciężkie BDSM. Historia zaczyna się powoli, a potem robi się ekstremalnie gorąca i brudna, gdy temperatura rośnie ;) Miłej lektury!
Kapitel 1
Stoję przed lustrem, bawiąc się delikatnymi perłami i koronką na mojej sukni. Tak, dzisiaj jest ten wielki wieczór. Moja mama wychodzi za mąż za Konstantina, swojego rycerza w lśniącej zbroi redukcji emisji węgla. Spotkali się na jakiejś eleganckiej konferencji ekologicznej w Luksemburgu w zeszłym roku. Konstantin, wielki rumuński biznesmen, który właściwie pokrył gigantyczny rachunek za całą konferencję, najwyraźniej zawrócił jej w głowie. Okazało się, że nie jest to byle jaki biznesmen – to Konstantin Vasiliev, dziedzic imperium Vasilievów. Czterdziestoletni, wysportowany, przystojny i w ogóle. Zasadniczo, upgrade od zwykłej ekipy z naszego spokojnego kalifornijskiego miasteczka.
Podobnie jak mama, jest niesamowicie zaangażowany w ochronę środowiska, co widać po tym, że jego rodzina pioniersko rozwija zielone technologie. Konglomerat Vasilievów, Evergreen Legacy Consortium, jest na czele eko-innowacji. No i nie zaszkodzi, że Konstantin jest całkiem przystojny i dosłownie miliarderem.
Przystojny, czarujący, bogaty i ekologiczny wojownik – jest właściwie jej wymarzonym facetem.
Więc, bajkowa historia miłosna, co? No cóż, wybaczcie, jeśli nie piję jeszcze tego magicznego napoju. Słyszeliście o "żyli długo i szczęśliwie"? Tak, to kupa bzdur.
Patrzę na swoje odbicie, walcząc z łzami. Osiemnastka powinna być wielkim wydarzeniem, ale to wesele okazuje się być matką wszystkich przygnębień. Wychowałam się bez ojca, policjanta, który zginął zanim się urodziłam. Więc, tak, zawsze marzyłam o ojcowskiej figurze. Ale teraz, kiedy nadarza się okazja, nagle jestem mniej entuzjastyczna. Nie, że Konstantin jest zły – wydaje się w porządku. Po prostu nie mogę pozbyć się uczucia, że to "żyli długo i szczęśliwie" może być bardziej jak "żegnaj, wolności".
Widzicie, mama ma plany, wielkie plany. Ma prężnie rozwijający się biznes, wysyłający ekologiczne zestawy posiłków po całych Stanach Zjednoczonych. A teraz, jest gotowa podbić Europę. Z Konstantinem. W przyszłym roku. Nic wielkiego, prawda? I tak miałam iść na studia. Mimo to, nie mogę pozbyć się uczucia, że zaraz ją stracę. Biorę kilka głębokich oddechów, próbując się uspokoić, ale wciąż czuję, jak w brzuchu zbiera się burza.
A propos burz, jest jeden nowy członek rodziny Vasilievów, którego szczególnie się obawiam spotkać dzisiaj wieczorem: czarujący młodszy brat Konstantina, Aleksandr. Wiecie, trzydziestopięcioletni "miliarder playboy z branży technologicznej", jak to tabloidy określają? "Król Europy"? Tak, ten facet. Widziałam nagłówki – arogancki, zdystansowany i ogólnie rzecz biorąc, totalny dupek. Nie mogę powiedzieć, że jestem super podekscytowana spotkaniem z nim, ale zgadnijcie co? Życie to suka, a ja mam dzisiaj miejsce w pierwszym rzędzie.
Na szczęście, prawdopodobnie nie będę musiała spędzać zbyt dużo czasu z nową rodziną mamy dzisiejszego wieczoru. Z jakiegoś dziwnego powodu nalegali na wieczorne wesele, zaczynające się o 20:00 po zachodzie słońca. Chyba to jakaś dziwna rumuńska tradycja, przesąd, czy bogacka rzecz, czy cokolwiek. Działa to na moją korzyść – jeśli zrobi się zbyt niezręcznie, po prostu powiem, że jestem zmęczona i się wycofam.
Przesuwam kosmyk moich długich, miodowoblond włosów za ucho i studiuję swoje odbicie w lustrze. Moje szmaragdowozielone oczy wydają się migotać niepokojem, a moja twarz w kształcie serca jest lekko opalona po lecie spędzonym na surfowaniu w Big Sur z przyjaciółmi.
Poprawiam mój różowozłoty naszyjnik – pamiątkę od mamy – i łykam trochę powietrza, biorąc powolny, głęboki oddech. To kawałek, który jest ze mną od dzieciństwa, przypomnienie o sile i miłości mojej mamy. Dała mi go, gdy byłam dzieckiem, symbol jej determinacji i nadziei, którą miała podczas walki z rakiem piersi osiem lat temu. Delikatny różowozłoty łańcuszek i zawieszka zawsze wydawały się być ochronnym talizmanem, łącznikiem z nią w najtrudniejszych chwilach. Jest w remisji od lat, ale wciąż mam dreszcze na myśl o tym, jak blisko byłam jej straty wtedy.
Dlaczego myślę o tych wszystkich ponurych rzeczach w takim momencie? Muszę się otrząsnąć.
Czas założyć maskę "Arianna, urocza przyszła pasierbica". Uśmiech, kiwnięcie głową, powtórz.
W końcu schodzę po eleganckich schodach. Gwiezdne światło wpada przez duże okna, rzucając zimny srebrny blask na wszystko. Na zewnątrz jest jak w marzeniu o luksusowej winnicy spotykającej nadmorskie miasteczko. Rzędy winorośli ciągną się w nieskończoność, a całe miejsce pachnie winogronami na sterydach. Generalnie, to jak z Pinterestowego ślubu.
Ciepły nocny wiatr wpada z zewnątrz, niosąc ze sobą słony zapach morza z pobliskiego kalifornijskiego wybrzeża. W oddali słychać żałosne krzyki mew, i przez chwilę pragnę, bym mogła wyrosnąć sobie parę skrzydeł i odlecieć w niebo wolna jak ptak, unikając tej stresującej sytuacji. Klisza, wiem... ale prawdziwa. Wolałabym być śmierdzącym, paciorkowatym, skrzeczącym szczurem nieba niż sobą w tym momencie.
Na zewnątrz białe krzesła są starannie ustawione, a goście zaczynają się schodzić. Mama robi swoje jako gospodyni – promienna, trzyma kwiaty, wiesz jak to jest. Widzę ją, wygląda oszałamiająco w bieli, choć jest przekonana, że jest na to za stara. I bądźmy szczerzy, jest piękna – złote blond włosy, zielone oczy, pełen pakiet. Jest praktycznie chodzącym podręcznikiem "jak starzeć się z gracją". Czasami ludzie mylą nas z siostrami. Jej uroda zawsze była uderzająca, ale ostatnio zauważyłam zmianę. Nadal jest oszałamiająca, ale jest w niej kruchość, której wcześniej nie było. Jest chudsza niż zwykle, za chuda. Schudła dużo na ślub, więcej niż powinna. Mama wykończyła się, żonglując rozwijającym się biznesem z przygotowaniami do ślubu, i cieszę się, że cała ta ślubna sprawa prawie się kończy, żeby mogła odpocząć.
Ale dzisiejsza noc nie jest tylko o niej. To o nas, naszej małej dwójce zamieniającej się w trójkę. Duszę w sobie dziwną mieszankę emocji – ekscytację, nostalgię i coś jak... nie wiem... panikę?
"Hej, kochanie," mówi, przyciągając mnie do uścisku, który jest zarówno pocieszający, jak i duszący. "Gotowa na to?"
Uśmiecham się, jakbym nie miała zaraz wyskoczyć ze skóry. "Oczywiście. Nie mogę się doczekać, żeby poznać królewską rodzinę."
Śmieje się, a ja widzę błysk "mama wie najlepiej" w jej oczach. "Zaufaj mi, nie masz się czego obawiać. Po prostu bądź sobą."
Tak, jasne, mamo. Bo to super łatwe, kiedy zaraz spotkasz rodzinę bogatych miliarderów.
Więc tu jesteśmy, gotowi być świadkami połączenia mamy i jej nowego rumuńskiego ukochanego. Miejsce ceremonii jest udekorowane jak ogród z hollywoodzkiego romansu. Zauważam mamę Konstantina, Anię Vasiliev, która jest zarówno socjalką, jak i bizneswoman, i niesamowicie piękna. Według mamy, Ania ma gdzieś koło sześćdziesiątki, ale wygląda na pięćdziesiąt albo nawet późne czterdziestki. Dobre geny w rodzinie, najwyraźniej. Mama opowiadała mi tyle o Ani, że czuję, jakbym już ją znała, ale to moje pierwsze pełne spotkanie z rodziną Vasiliev.
Biorąc głęboki oddech, ruszam naprzód i zajmuję miejsce przy ołtarzu, mając nadzieję, że pokonam wrodzoną niezręczność.
Ceremonia jest gotowa, mnóstwo pachnących kwiatów kwitnących nocą, łuki, mnóstwo białych świec, wszystko. Zajmuję swoje miejsce i wtedy zauważam kogoś wychodzącego z tłumu. Tajemniczy mężczyzna na horyzoncie. Serce mi przyspiesza – i to nie w dobrym sensie.
Okej, okej, może jednak w dobrym sensie.
Tak, mówię o facie, który idzie w moją stronę. Idealnie niechlujne ciemne włosy, oczy jak lodowe odłamki, i pewność siebie, która mówi, że jest właścicielem tego miejsca. Jest jak dziecko miłości modela z GQ i złoczyńcy z Jamesa Bonda.
I idzie prosto do mnie.
Seneste kapitler
#150 Rozdział 140: Patrząc w przyszłość
Sidst opdateret: 2/24/2025#149 Rozdział 139: Nowa hybryda odradza się
Sidst opdateret: 2/24/2025#148 Rozdział 138: Związek dusz
Sidst opdateret: 2/24/2025#147 Rozdział 137: Wszystko, co się liczy
Sidst opdateret: 2/24/2025#146 Rozdział 137: Running Late-1
Sidst opdateret: 2/24/2025#145 Rozdział 136: Ścieżka cienia-2
Sidst opdateret: 2/24/2025#144 Rozdział 136: Ścieżka cienia-1
Sidst opdateret: 2/24/2025#143 Rozdział 135: Powitanie Blood Scribe
Sidst opdateret: 2/24/2025#142 Rozdział 134: Podróż do Szkarłatnych Szczytów
Sidst opdateret: 2/24/2025#141 Rozdział 134: Podróż do Szkarłatnych Szczytów 1
Sidst opdateret: 2/24/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












