Le Retour de la Reine de la Mafia

Le Retour de la Reine de la Mafia

C.M Curtis · I gang · 127.3k ord

884
Hot
2.1k
Visninger
595
Tilføjet
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

« Grey est à moi. Cet enfant est à nous. Tu es dans le chemin, Evelyn, toujours dans le chemin. » La prostituée dit en me poignardant encore. Je ne sentais plus le couteau entrer. Le sang avait un goût métallique sur ma langue. Je la suppliais de ne pas me tuer et elle riait. Tout devenait noir alors que la femme continuait de parler. « Grey sera toujours à moi. Nous élèverons cet enfant ensemble. Je dirigerai notre gang à ses côtés en tant que sa femme. Toi et ton ami casse-pieds ne pouvez plus m'arrêter maintenant. » Sa voix semblait venir d'un tunnel.


Le père d'Evelyn l'avait élevée pour être une leader. Elle était une force. Féroce et dévouée au nom de sa famille Moretti. Lorsqu'elle se réveilla avec des flashs de sa mort, une seconde chance, elle décida de reprendre ce qui lui revenait de droit de son mari infidèle.

Dante portait une bague en argent qui scintillait dans ses yeux, l'attirant vers elle. Il était le chef de la mafia le plus puissant et fort d'Amérique du Nord. Il était l'allié dont elle avait besoin, mais pourrait-elle se concentrer sur son plan avec ses lèvres faisant frémir son corps ? Pourrait-il me soutenir ?


« Quand je ne répondis pas, Dante me retourna sur le lit et s'installa à califourchon sur moi. Il s'approcha de mon visage avant de déposer de doux baisers sur mon cou. Il se pencha et murmura à mon oreille, "Je te montrerai bientôt." Il me regarda dans les yeux pour s'assurer que j'étais attentive. J'avalai difficilement. Ses prochains mots brûlèrent en moi comme de la lave, "Une fois que tu seras divorcée, je te baiserai." »

Kapitel 1

Prologue

Je plantai mes ongles dans la terre sous mon corps inerte. Essayant de m'éloigner de la femme avec le couteau. La femme que je pensais inoffensive. La femme qui essaie de me tuer. Kelly est arrivée comme un voleur dans la nuit, petite, frêle et effrayée. Elle s'est insinuée dans ma vie, dans mon gang, et dans le lit de mon mari. Quand elle a vu que je n'allais pas disparaître facilement, elle a élaboré un plan pour m'éliminer complètement. "Grey est à moi. Cet enfant est le nôtre. Tu es dans le chemin Evelyn, toujours dans le chemin." dit la femme en me poignardant à nouveau. Je ne pouvais plus sentir le couteau entrer. Le goût métallique du sang envahissait ma langue. Je la suppliai de ne pas me tuer et elle rit. Tout devenait noir alors que la femme continuait de parler. "Je vais avoir Grey pour moi seule. Nous élèverons cet enfant ensemble. Je dirigerai notre gang à ses côtés en tant que sa femme. Toi et cette amie casse-pieds ne pouvez plus m'arrêter maintenant." Sa voix semblait venir d'un tunnel. Je vis quelque chose d'argenté, un éclair, et tout devint silencieux et sombre.

Point de vue d'Evelyn

Je me réveillai, couverte de sueur. Les souvenirs affluaient dans mon esprit. Kelly, la pauvre orpheline, coupant ma peau avec un sourire sur le visage. L'odeur de la forêt chatouillait mon nez tandis que le goût métallique du sang l'emportait. Je pris une profonde inspiration. Bien que consciente du passé, je ne pouvais pas me défaire de cette vérité incroyable. Je connaissais Grey depuis notre enfance. Mon père lui avait confié l'avenir de ce qu'il avait payé de son sang et de sa sueur. Une grande partie de sa vie qu'il ne pourrait jamais récupérer. Il avait mis son monde entier entre ses mains, son entreprise, sa famille, et sa fille. Je n'avais pas pu donner à cette famille ce qu'ils voulaient, je le savais, un héritier. Un enfant à élever comme nous l'avions été. Formé pour diriger un gang si puissant qu'il régnait sur cette partie du monde. Je marchai vers la salle de bain, éclaboussant mon visage avec de l'eau froide. Mon téléphone sonna dans l'autre pièce, probablement Sana. Elle est généralement la première personne dont j'entends parler le matin. Savoir qu'elle était vivante pour m'envoyer un message ce matin-là me fit monter les larmes aux yeux. Elle ne comprendrait pas. Je ne lui avais pas parlé des souvenirs de la vie que nous avions vécue avant. Je n'en avais parlé à personne. Quelques mois auparavant, elle gisait également froide et morte des blessures infligées par cette psychopathe, Kelly. Sana avait été ma meilleure amie pendant de nombreuses années. Elle était ma confidente, et l'une des seules personnes en qui j'avais confiance maintenant. Je me rinçai le visage à l'eau froide, ajoutant cette fois un peu de savon. Parfois, je voyais les ecchymoses hantantes laissées avant mon réveil. On m'avait donné une chance de changer les événements, et je le ferai. Après m'être brossée les dents, je sortis chercher une tenue pour la journée. Un joli collant noir, une petite jupe noire, et une chemise rouge boutonnée seraient parfaits pour la journée. Je devais être à mon meilleur pour le jour de l'adoption de la nouvelle maîtresse. Son pauvre père, et cet horrible accident qu'il avait dû subir. Sauf qu'il ne l'avait pas subi, et je le savais maintenant. Je regardai par la fenêtre et vis le petit oiseau noir assis sur la branche de l'arbre. Le même petit oiseau que j'avais vu le matin de son arrivée la dernière fois. J'entendis l'horloge sonner dans le couloir et fus ramenée à ce jour. Je savais que Greta, l'une de mes servantes personnelles, passerait le coin et me sourirait alors que j'ouvrais la porte. Je savais que je sentirais l'odeur du café frais dans la cuisine. C'est le premier jour de toutes les erreurs que j'avais commises la dernière fois. Le jour où j'ai rencontré Kelly. Le jour où j'ai rencontré mon assassin. Ce sera le jour où je changerai l'avenir que je sais venir, celui que j'ai eu la chance de corriger. Je mis des ballerines simples et optai pour un chignon pour mes cheveux. Un trait d'eyeliner noir, et un peu de rouge à lèvres pour assortir avec le chemisier. Je pris mon téléphone, répondis un "bonjour ma belle" à Sana et le glissai dans mon soutien-gorge. Je gardais toujours mon téléphone près de moi maintenant.

Quand je suis sortie de la chambre, j'ai souri gentiment aux gardes. Il y avait toujours des gardes autour du château que Grey et moi avions construit. Il veut faire comme s'il avait tout fait tout seul. Ce n'est pas le cas. Mon père nous a remis les clés du château à tous les deux. J'ai consacré autant de temps et d'efforts, sinon plus, que lui dans cette affaire ici. Le gang me répondrait si seulement je pouvais m'entendre avec certains des hommes de son côté de la fusion. J'ai leur respect, certes, mais j'ai besoin de leur soutien et de leur confiance.

Quand je suis entrée dans la salle à manger, je me suis assise à l'extrémité de la table où je m'assois toujours. L'extrémité qui appartenait à la reine. J'ai levé les yeux et j'ai vu Grey me fixer. Surpris, je pense, par ma présence en ce jour si ordinaire. C'était un jour ordinaire seulement pour lui. Il ne sait pas les connaissances que j'avais en me réveillant. Je pensais que ma vie était terminée, mais elle ne faisait que commencer. Je n'étais plus sous le joug d'un engagement à vie envers un homme que je connaissais depuis des lustres. Grey Hunter, le chef de la mafia que nous avons tous deux construite. Le jeune homme qui a détruit la voiture de son père et m'a appelée pour le sortir de là. L'homme qui est resté au chevet de mon père pendant des jours pour assurer sa place dans le royaume. L'homme que je croyais m'aimait, jusqu'à ce que je ne puisse plus lui offrir la vie qu'il voulait. Il m'a regardée longtemps avant de parler.

« Bonjour Evelyn. » dit-il en souriant, me donnant envie de vomir devant lui. J'ai choisi de sourire en retour. Ça ne marchera pas si je lui montre ma main.

« Bonjour mari. Comment s'est passée ta matinée ? » demandai-je gentiment. Il a attendu avant de répondre, choisissant soigneusement ses mots.

« Un des hommes de la ville a été gravement blessé. Il n'a pas survécu. Il a une fille. Elle s'appelle Kelly Russo. Elle est encore jeune. Elle a besoin de notre aide. J'ai pensé que nous pourrions l'accueillir. Nous avons beaucoup de chambres dans cette maison et de la nourriture à partager. J'ai pensé que nous pourrions rendre à la communauté en prenant soin de cette jeune femme. Elle a besoin de notre aide. » Les mots sont sortis de sa bouche en douceur, comme s'il les avait répétés plusieurs fois dans sa tête.

J'ai eu un flash aussi avant. J'ai levé légèrement les yeux avant qu'elle n'entre. La tête baissée, des larmes coulant sur son visage. Ses cheveux noirs étaient emmêlés, comme si elle ne s'était pas douchée. Son visage était sale et tacheté par les larmes. Elle avait vraiment l'air d'un désastre, considérant qu'elle avait planifié tout cela. Elle était mince et pâle. Des taches de rousseur la décoraient comme des pois. Elle était très jolie, bien que je puisse être biaisée, puisqu'elle m'a tuée.

Elle ne voulait pas lever les yeux, parlant doucement, marmonnant quelque chose à propos de sa reconnaissance. Un flash dans mon esprit m'a rappelé ma pitié pour elle avant, comment je voulais aider cette femme manifestement terrifiée. Je voulais la prendre sous mon aile et lui donner la force de se reconstruire. Je me suis sentie malade quand elle a commencé à marmonner davantage.

« Est-ce qu'elle dit quelque chose ? Tu n'es pas une enfant ma chère, tu es une femme, parle fort si tu veux demander quelque chose ! » dis-je fort en observant les expressions sur leurs visages. Ses lèvres se sont serrées et elle a lutté contre l'envie de montrer son côté vicieux si tôt dans ce jeu qu'elle jouait. Il était surpris par mon attitude et a calmement demandé à Kelly de quitter la pièce.

« Va te chercher quelque chose à manger chérie, pendant que je parle avec ma femme. » J'ai entendu le dégoût dans le ton de sa voix quand il m'a appelée femme. Il a fait signe à l'une de nos domestiques d'escorter Kelly à la cuisine.

Lorsqu'elle est partie, Grey leva les yeux vers moi. « Qu'est-ce que c'était que ça ? Ne penses-tu pas que cette fille en a assez bavé ? Tu as été particulièrement impolie, et ce n'est pas dans tes habitudes, Evelyn. Tu te sens bien aujourd'hui ? » demanda-t-il, encore choqué que je ne me sois pas levée pour la sauver. Son plan ne se déroulait pas comme il l'avait imaginé, et cela le dérangeait. « Je ne vois pas de quoi tu parles. Je voulais simplement qu'elle s'exprime clairement lorsqu'elle demande de l'aide, » dis-je calmement, en lui adressant mon sourire le plus doux.

« Eh bien, j'aimerais aider cette jeune femme. Elle est orpheline, et comme tu le sais, je n'aurai jamais d'enfant. Je pensais que cela pourrait être une bonne pratique pour nous lorsque nous adopterons, puisque tu ne peux pas porter mes enfants. » Ce qu'il disait me blessait, mais je ne le laissai pas voir. À ce moment-là, une foule s'était rassemblée. Des hommes des deux côtés de nos gangs étaient venus assister au spectacle. Ils avaient tendance à le faire dans ce genre de situations. Les disputes étaient devenues si fréquentes qu'ils essayaient surtout de maintenir la paix entre nous. Autrefois, tout ce dont nous avions besoin était de l'intimité pour être ensemble, mais c'était il y a longtemps. Avant que nous découvrions que je ne pouvais pas lui donner d'héritier. Quand nous essayions presque tous les jours de tomber enceinte. Quand nous étions heureux et amoureux. Avant le ressentiment et la douleur. Avant les mots crachés avec haine, des mots qu'on ne peut jamais reprendre. Un amour qui ne peut jamais être rendu. Même avant la mort que j'ai subie, je souffrais déjà. Nous nous disputions pour tout, tout le temps. Je le regardais, encore étonnée des changements qui s'étaient produits entre nous au fil des années. Il remarqua que je le fixais et détourna le regard. Je baissai les yeux vers mon petit-déjeuner. Je n'avais plus envie de manger. Je pris une gorgée de mon café du matin.

Grey leva les yeux vers l'un des gardes et lui demanda d'aller chercher Kelly. « J'attends de toi que tu sois plus gentille avec elle cette fois, Evelyn. Je le pense vraiment. » La manière dont il pensait encore pouvoir me dire quoi faire me donnait envie de rire, mais je ne le fis pas. Je restai assise comme une bonne épouse. Celle qu'il pense encore avoir. Celle que cette pauvre petite orpheline lui a enlevée. Celle que je ne serai jamais plus. Elle ne gagnera pas cette fois. Cette fois, lorsqu'elle entra, elle me regarda directement. Plus courageuse, croyant que j'avais reçu des remontrances et que j'allais leur donner ce qu'ils voulaient. La permission.

« Que penses-tu, ma reine, d'aider Kelly jusqu'à ce qu'elle trouve sa place dans le gang ? Je crois qu'elle deviendra un jour un atout précieux pour nous ici. » Je la regardai et lui souris. « Alors, que me demandes-tu, Grey ? Si elle peut vivre ici un moment, ou si elle peut devenir membre du gang que nous avons construit ensemble ici ? » Il soupira et me regarda. « Oui, je pense que c'est ce que je demande. » Sa voix semblait plus arrogante maintenant. Sans clarifier ce qu'il voulait dire. Je savais qu'il voulait qu'elle vive ici, et elle voulait se tenir à ses côtés comme la reine de mon gang. « Je ne pense pas que nous ayons besoin de plus de vagabonds ici. Ma réponse est non. »

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Lycanprinsens Hvalp

Lycanprinsens Hvalp

3.8k Visninger · I gang · chavontheauthor
"Du er min, lille hvalp," knurrede Kylan mod min hals.
"Snart nok vil du tigge om mig. Og når du gør det—vil jeg bruge dig, som jeg finder passende, og derefter vil jeg afvise dig."


Da Violet Hastings begynder sit første år på Starlight Shifters Akademi, ønsker hun kun to ting—at ære sin mors arv ved at blive en dygtig healer for sin flok og at komme igennem akademiet uden at nogen kalder hende en freak på grund af hendes mærkelige øjenlidelse.

Tingene tager en dramatisk drejning, da hun opdager, at Kylan, den arrogante arving til Lycan-tronen, som har gjort hendes liv elendigt fra det øjeblik, de mødtes, er hendes mage.

Kylan, kendt for sin kolde personlighed og grusomme måder, er langt fra begejstret. Han nægter at acceptere Violet som sin mage, men han vil heller ikke afvise hende. I stedet ser han hende som sin hvalp og er fast besluttet på at gøre hendes liv endnu mere til et helvede.

Som om det ikke er nok at håndtere Kylans plagerier, begynder Violet at afdække hemmeligheder om sin fortid, der ændrer alt, hvad hun troede, hun vidste. Hvor kommer hun egentlig fra? Hvad er hemmeligheden bag hendes øjne? Og har hele hendes liv været en løgn?
Englens lykke

Englens lykke

2.9k Visninger · Afsluttet · Dripping Creativity
"Hold dig væk, hold dig væk fra mig, hold dig væk," råbte hun igen og igen. Hun blev ved med at råbe, selvom det virkede som om, hun var løbet tør for ting at kaste. Zane var mere end lidt interesseret i at vide præcis, hvad der foregik. Men han kunne ikke fokusere med kvinden, der lavede så meget larm.

"Kan du ikke holde kæft!" brølede han til hende. Hun blev stille, og han så tårer begynde at fylde hendes øjne, hendes læber dirrede. Åh for fanden, tænkte han. Som de fleste mænd, skræmte en grædende kvinde ham fra vid og sans. Han ville hellere have en skudduel med hundrede af sine værste fjender end at skulle håndtere en grædende kvinde.

"Hvad er dit navn?" spurgte han.

"Ava," svarede hun med en tynd stemme.

"Ava Cobler?" ville han vide. Hendes navn havde aldrig lydt så smukt før, det overraskede hende. Hun glemte næsten at nikke. "Mit navn er Zane Velky," præsenterede han sig selv og rakte en hånd frem. Avas øjne blev større, da hun hørte navnet. Åh nej, ikke det, alt andet end det, tænkte hun.

"Du har hørt om mig," smilede han, han lød tilfreds. Ava nikkede. Alle, der boede i byen, kendte navnet Velky, det var den største mafia-gruppe i staten med sit centrum i byen. Og Zane Velky var familiens overhoved, donen, den store boss, den kæmpe honcho, Al Capone af den moderne verden. Ava følte, at hendes panikslagne hjerne var ved at gå ud af kontrol.

"Tag det roligt, engel," sagde Zane til hende og lagde sin hånd på hendes skulder. Hans tommelfinger gled ned foran hendes hals. Hvis han klemte, ville hun have svært ved at trække vejret, indså Ava, men på en eller anden måde beroligede hans hånd hendes sind. "Det er en god pige. Du og jeg skal have en snak," sagde han til hende. Avas sind protesterede mod at blive kaldt en pige. Det irriterede hende, selvom hun var bange. "Hvem slog dig?" spurgte han. Zane flyttede sin hånd for at vippe hendes hoved til siden, så han kunne se på hendes kind og derefter på hendes læbe.

******************Ava bliver kidnappet og er tvunget til at indse, at hendes onkel har solgt hende til Velky-familien for at slippe af med sin spillegæld. Zane er leder af Velky-familiekartellet. Han er hård, brutal, farlig og dødbringende. Hans liv har ikke plads til kærlighed eller forhold, men han har behov som enhver varmblodet mand.

Trigger advarsler:
Tale om seksuelle overgreb
Kropsbilledeproblemer
Let BDSM
Beskrivende beskrivelser af overgreb
Selvskade
Barskt sprog
Uopnåelig (Måneskinsavatar Serien Samling)

Uopnåelig (Måneskinsavatar Serien Samling)

3.1k Visninger · Afsluttet · Marii Solaria
"Nej, nej! Det er ikke sådan!" bad jeg, tårerne strømmede ned ad mit ansigt. "Jeg vil ikke dette! Du må tro mig, vær venlig!"

Hans store hånd greb voldsomt om min hals og løftede mig fra jorden uden besvær. Hans fingre rystede med hvert klem, strammede de luftveje, der var vitale for mit liv.

Jeg hostede; kvaltes, mens hans vrede brændte gennem mine porer og fortærede mig indefra. Mængden af had, Neron har til mig, er stærk, og jeg vidste, at der ikke var nogen vej ud af dette i live.

"Som om jeg vil tro en morder!" Nerons stemme skar i mine ører.

"Jeg, Neron Malachi Prince, Alfaen af Zircon Moon Pack, afviser dig, Halima Zira Lane, som min mage og Luna." Han kastede mig på jorden som et stykke affald, og jeg gispede efter luft. Han greb derefter noget fra jorden, vendte mig om og skar mig.

Skar over mit Pack Mærke. Med en kniv.

"Og jeg dømmer dig hermed til døden."


Kastet til side i sin egen flok, bliver en ung varulvs hyl stillet af den knusende vægt og vilje fra de ulve, der ønsker at se hende lide. Efter at Halima falsk anklages for mord i Zircon Moon flokken, smuldrer hendes liv til asken af slaveri, grusomhed og misbrug. Det er først, når den sande styrke af en ulv findes inden i, at hun nogensinde kan håbe på at undslippe fortidens rædsler og komme videre...

Efter år med kamp og heling finder Halima, overleveren, sig selv igen i konflikt med den tidligere flok, der engang mærkede hendes død. En alliance søges mellem hendes tidligere fangevogtere og den familie, hun har fundet i Garnet Moon flokken. Ideen om at skabe fred, hvor gift ligger, er af lille løfte for kvinden, der nu er kendt som Kiya. Efterhånden som den stigende larm af harme begynder at overvælde hende, står Kiya over for et enkelt valg. For at hendes betændte sår virkelig kan hele, må hun faktisk konfrontere sin fortid, før den fortærer Kiya, som den gjorde Halima. I de voksende skygger synes en vej til tilgivelse at skylle ind og ud. For trods alt er der ingen benægtelse af fuldmånens magt - og for Kiya kan mørkets kald vise sig at være lige så ubøjeligt...

Denne bog er egnet til voksne læsere, da emnet omhandler følsomme emner, herunder: selvmordstanker eller handlinger, misbrug og traumer, der kan udløse alvorlige reaktioner. Vær venligst opmærksom.
————Untouchable Bog 1 af The Moonlight Avatar Series

BEMÆRK VENLIGST: Dette er en serie samling for The Moonlight Avatar Series af Marii Solaria. Dette inkluderer Untouchable og Unhinged, og vil inkludere resten af serien i fremtiden. Separate bøger fra serien er tilgængelige på forfatterens side. :)
Gå Dybt

Gå Dybt

1.3k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Min Dominerende Chef

Min Dominerende Chef

1.6k Visninger · I gang · Emma- Louise
Jeg har altid vidst, at min chef, hr. Jensen, har en dominerende personlighed. Jeg har arbejdet sammen med ham i over et år. Jeg er vant til det. Jeg troede altid, at det kun var forretningsmæssigt, fordi han havde brug for at være sådan, men jeg lærte snart, at det er mere end det.

Hr. Jensen og jeg har ikke haft andet end et arbejdsmæssigt forhold. Han bossede rundt med mig, og jeg lyttede. Men alt det er ved at ændre sig. Han har brug for en date til et familiebryllup og har valgt mig som sin mål. Jeg kunne og burde have sagt nej, men hvad kan jeg ellers gøre, når han truer mit job?

Det er at gå med til den ene tjeneste, der ændrede hele mit liv. Vi tilbragte mere tid sammen uden for arbejdet, hvilket ændrede vores forhold. Jeg ser ham i et andet lys, og han ser mig i et.

Jeg ved, det er forkert at involvere sig med min chef. Jeg prøver at kæmpe imod det, men fejler. Det er kun sex. Hvad skade kunne det gøre? Jeg kunne ikke tage mere fejl, for det, der starter som kun sex, ændrer retning på en måde, jeg aldrig kunne forestille mig.

Min chef er ikke kun dominerende på arbejdet, men i alle aspekter af sit liv. Jeg har hørt om Dom/sub-forholdet, men det er ikke noget, jeg nogensinde har tænkt meget over. Efterhånden som tingene bliver mere intense mellem hr. Jensen og mig, bliver jeg bedt om at blive hans submissive. Hvordan bliver man overhovedet sådan noget uden erfaring eller ønske om at være det? Det vil være en udfordring for både ham og mig, fordi jeg ikke er god til at blive fortalt, hvad jeg skal gøre uden for arbejdet.

Jeg havde aldrig forventet, at det ene, jeg ikke vidste noget om, ville være det samme, der åbnede en utrolig ny verden for mig.
Stuepige for Mafiaen

Stuepige for Mafiaen

1.2k Visninger · I gang · Jaylee
"Du ved, at du aldrig må tale med nogen af de andre chefer!"
"Nej, du sagde, at jeg ikke måtte knalde nogen af cheferne, ikke at jeg ikke måtte tale med dem."
Alex lo hånligt, hans læber vred sig op i et smil. "Han er ikke den eneste. Eller troede du, at jeg ikke vidste om de andre?"
"Seriøst?"
Alex gik truende hen imod mig, hans kraftfulde bryst pressede mig ind mod væggen, mens hans arme kom op på hver side af mit hoved, fangede mig og sendte en bølge af varme ned mellem mine ben. Han lænede sig frem, "Det er sidste gang, du viser mig respektløshed."
"Jeg er ked af det-"
"Nej!" snerrede han. "Du er ikke ked af det. Ikke endnu. Du brød reglerne, og nu vil jeg ændre dem."
"Hvad? Hvordan?" klynkede jeg.
Han smirkede, strøg sine hænder bag mit hoved for at ae mit hår. "Tror du, at du er speciel?" Han fnøs, "Tror du, at de mænd er dine venner?" Alex's hænder knyttede sig pludselig, og han rykkede mit hoved tilbage på en grusom måde. "Jeg vil vise dig, hvem de virkelig er."
Jeg slugte en hulken, da mit syn blev sløret, og jeg begyndte at kæmpe imod ham.
"Jeg vil lære dig en lektie, du aldrig vil glemme."


Romany Dubois er lige blevet dumpet, og hendes liv er vendt på hovedet af en skandale. Da en berygtet kriminel giver hende et tilbud, hun ikke kan afslå, underskriver hun en kontrakt, der binder hende til ham i et år. Efter en lille fejl bliver hun tvunget til at tilfredsstille fire af de mest farligt besiddende mænd, hun nogensinde har mødt. En nat med straf bliver til et seksuelt magtspil, hvor hun bliver den ultimative besættelse. Vil hun lære at herske over dem? Eller vil de fortsætte med at herske over hende?
Mated til min Rugby trilling Stedbror

Mated til min Rugby trilling Stedbror

1.7k Visninger · I gang · Hazel Morris
"Efter hver seksuel omgang, efterlad et mærke på hendes krop." Mine trillingebrødre låste mig inde i kælderen, misforstået at jeg havde forrådt dem.
Jeg boede hos min stedfar for at gå i skole, og trillingerne gjorde hele skolen til et mareridt for mig, og manipulerede mit sårbare hjerte til at falde for dem.
Efter at have tilgivet dem, kastede de mig igen i helvede.
"Føler de sig virkelig komfortable, når mine andre to brødre besidder dig, eller knalder dig? Kan jeg teste det tredive gange om ugen?" Computer-geniet blandt trillingerne bedøvede mig med en sexdrik og testede passende positioner i laboratoriet.
"Hvis jeg ikke kan være den, du elsker mest, så vær min BDSM-objekt." En anden trilling hængte mig op i luften og pressede sin muskuløse krop mod mig.
"Hvis du laver en lyd af stønnen, gisp eller skrig under ekstra timer, vil jeg straffe dig." Den ældste, som værdsatte familiens ære og var den fremtidige alfa af stammen, holdt stramt om min talje og klædte mig af i skolens studierum.
Trillingerne kæmpede besat om ejerskabet af mig, og til sidst valgte de at dele, mens mit hjerte allerede var revet i stykker.
Da de gjorde mig til en delt elsker og begyndte at vælge ægtefællepartnere, opdagede jeg, at jeg var deres skæbnebestemte Luna.
Men efter at være blevet skuffet utallige gange nægtede jeg at underkaste mig og endte med at foregive min død i en mordsag...
Fortællingerne om en Gravid og Afvist Luna

Fortællingerne om en Gravid og Afvist Luna

930 Visninger · Afsluttet · RamataMaguiraga
L- livgivende
U- uundværlig og stærk
N- naturlig omsorgsperson
A- attraktiv

Det er, hvad Luna står for, alle de ting, jeg fik at vide, jeg ikke var.....


Colleen Daniel. 18. Det er det tal, hun helst vil glemme. Det er den dag, hun mistede alt. Hendes mage. Hendes venner. Hendes familie, alt sammen på grund af en titel. Fordi hun var en omega.

På hendes 18-års fødselsdag holder Betaens datter, som hun betragtede som sin ven, en fest for hende. Da hun finder ud af, at hendes mage ikke er nogen anden end alfaen Reese Gold, er hun ovenud lykkelig over at have fundet sin mage. Men da hendes mage afviser hende næste morgen på grund af hendes status, bliver hun tvunget til at bo i byens udkant væk fra pakkehuset, hvor hun arbejder som stuepige for alfaen.

Da hun finder ud af, at hun er gravid, beslutter hun at holde det skjult for alle. Men når man arbejder som stuepige for sin eks-mage, hvordan skjuler man så en graviditet?

©RamataMaguiraga 2016. Alle rettigheder forbeholdes
Kæmpende Ånd Serien

Kæmpende Ånd Serien

1k Visninger · Afsluttet · E.Dark
Advarsel Stærkt sprog, eksplicit seksuelt indhold, følelsesmæssige triggere.
LÆS PÅ EGET ANSVAR.

"Vores mage er her." Mei's ulv blev begejstret.
"Mage?" spurgte Mei uforstående.

Dette var alt nyt for hende. Hun blev holdt fanget som 4-årig.
Hun havde ingen anelse om, hvad en mage betød.

"Så oplys os. Hvordan blev Titan til en så fin kæmper som dig selv?"
spurgte Alpha Jack, mens han holdt sit glas i hånden.

"Mage. Mage. Alpha er vores mage." Hendes ulv brummede stille.


14 år holdt fanget.
Nu er hun fundet som den eneste og eneste Åndulv
Den Luna, som enhver Alpha ønsker.


Mei er en værdifuld trænet kæmper, misbrugt, tortureret, banket til en kampmaskine.

Hendes kampånd stopper hende ikke fra at søge frihed fra sin fangenskab.

En chance i livet præsenteres, når Alpha Jack afholder en kæmpermesterskab. Hvis hun sejrer mod hans elitekriger, er en position i hans hær præmien.

Hvad vil Mei gøre, når hun lærer, at Alpha er hendes mage, og at hun er den mest magtfulde ulv, der er blevet søgt efter i årevis?

***BEMÆRK: Dette er en komplet samling af Fighting Spirit-serien af E.Dark.
Dette inkluderer , og . Separate bøger fra serien er tilgængelige på forfatterens side.
De Fire Mafia Mænd og Deres Pris

De Fire Mafia Mænd og Deres Pris

1.5k Visninger · I gang · M C
Taget af fire mafia mænd


"Kys igen," mumler han, og jeg mærker grove hænder over hele min krop, der giver mig stramme klem som en advarsel om ikke at gøre dem mere vrede. Så jeg giver efter. Jeg begynder at bevæge min mund og åbner mine læber en smule. Jason spilder ingen tid og fortærer hver tomme af min mund med sin tunge. Vores læber danser tango, hans dominans vinder løbet.

Vi trækker os væk, åndende tungt. Næste, Ben drejer mit hoved mod ham og gør det samme. Hans kys er bestemt blødere, men lige så kontrollerende. Jeg stønner ind i hans mund, mens vi fortsætter med at udveksle spyt. Han trækker let i min underlæbe med sine tænder, da han trækker sig væk. Kai trækker i mit hår, så jeg kigger op, hans store skikkelse tårner sig over mig. Han bøjer sig ned og kræver mine læber. Han var hård og kraftfuld. Charlie fulgte efter og var en blanding. Mine læber føles hævede, mit ansigt føles varmt og rødt, og mine ben føles som gummi. For nogle morderiske psykopatiske røvhuller, damn de kan kysse.


Aurora har altid arbejdet hårdt. Hun vil bare leve sit liv. Ved en tilfældighed mødte hun fire mafia mænd Jason, Charlie, Ben og Kai. De er de ultimative dominerende på kontoret, på gaden og bestemt i soveværelset. De får altid, hvad de vil have, og DE DELER ALT.

Hvordan vil Aurora tilpasse sig at have ikke 1 men 4 magtfulde mænd, der viser hende den nydelse, hun kun nogensinde har drømt om? Hvad vil der ske, når en mystisk person viser interesse for Aurora og ryster tingene op for de berygtede mafia mænd? Vil Aurora endelig underkaste sig og anerkende sine dybeste ønsker, eller vil hendes uskyld være for evigt ødelagt?
Direktørens Besættelse: En Million-Dollar Ægteskabskontrakt

Direktørens Besættelse: En Million-Dollar Ægteskabskontrakt

639 Visninger · Afsluttet · bluestorm698
Jeg trak hende tættere på og trængte ind i hende igen. Igen og igen, fandt rytmen. Jo mere intense mine bevægelser blev, jo højere skreg hun.

"Amelia?" spurgte jeg.

"Hold op med at spørge, om jeg er okay, og tag mig, Leonardo!" råbte hun. "Hårdere!"

Min chef foreslår, at vi gifter os i seks måneder for at forbedre hans image som ungkarl og redde hans firma. Jeg går med til det, og tænker at det bare er en leg. Men fra det første kys i dette falske ægteskab, indser jeg, at min uskyld ikke vil vare længe.

Regel nummer et? Nogle grænser er skabt til at blive brudt, uanset konsekvenserne.
Den Sidste Åndevarg

Den Sidste Åndevarg

819 Visninger · Afsluttet · Elena Norwood
"INCOMING! 10 sårede ulve og 3 lykanere!" Sophie, min bedste veninde og vores alfa, råber i mit hoved.

"LYKANERE?! Sagde du lige LYKANERE?!"

"Ja, Vera! De kommer! Gør dine folk klar."

Jeg kunne ikke tro, at vi faktisk har lykanere i aften.

Jeg fik at vide, da jeg voksede op, at lykanere og ulve var dødsfjender.

Rygterne sagde også, at for at beskytte deres renblod, måtte lykanere ikke gifte sig med ulve i generationer.

Jeg var stadig overrasket, men jeg kunne ikke lade mit sind vandre mere. Jeg er læge.

En slemt såret varulv kommer stormende ind gennem skadestuens dør, mens han holder en bevidstløs ulv. Jeg skynder mig hen til dem, og sygeplejerskerne, der allerede er i deres kjoler og høje hæle, kommer dem til hjælp.


Hvad fanden skete der?

Jeg vender min fulde opmærksomhed mod den alvorligt sårede lykaner, og et øjeblik føles det, som om jeg kan mærke hans langsomme hjerteslag i mit eget bryst. Jeg tjekker hans vitale tegn, mens en sygeplejerske modvilligt tilslutter ham til alle maskinerne. Da jeg lægger min hånd på hans hoved for at løfte hans øjenlåg og tjekke pupilreaktionen, mærker jeg elektricitet løbe under mine fingerspidser. Hvad i...?

Uden varsel skyder hans øjne op og forskrækker mig, hvilket sender begge vores hjerterater gennem taget. Han ser intenst på mig; jeg ville aldrig tro, at de øjne tilhører en mand, der knap er i live.

Han hvisker noget for lavt til, at jeg kan høre det. Jeg kommer tættere på, og da han hvisker igen, flader hans hjerterytme ud, og mit hoved snurrer.


Hviskede han lige... mage?