
Le Retour de la Reine de la Mafia
C.M Curtis · Afsluttet · 216.7k ord
Introduktion
Le père d'Evelyn l'avait élevée pour être une leader. Elle était une force. Féroce et dévouée au nom de sa famille Moretti. Lorsqu'elle se réveilla avec des flashs de sa mort, une seconde chance, elle décida de reprendre ce qui lui revenait de droit de son mari infidèle.
Dante portait une bague en argent qui scintillait dans ses yeux, l'attirant vers elle. Il était le chef de la mafia le plus puissant et fort d'Amérique du Nord. Il était l'allié dont elle avait besoin, mais pourrait-elle se concentrer sur son plan avec ses lèvres faisant frémir son corps ? Pourrait-il me soutenir ?
« Quand je ne répondis pas, Dante me retourna sur le lit et s'installa à califourchon sur moi. Il s'approcha de mon visage avant de déposer de doux baisers sur mon cou. Il se pencha et murmura à mon oreille, "Je te montrerai bientôt." Il me regarda dans les yeux pour s'assurer que j'étais attentive. J'avalai difficilement. Ses prochains mots brûlèrent en moi comme de la lave, "Une fois que tu seras divorcée, je te baiserai." »
Kapitel 1
Prologue
Je plantai mes ongles dans la terre sous mon corps inerte. Essayant de m'arracher de la femme avec le couteau. La femme que je pensais inoffensive. La femme qui essaie de me tuer.
Kelly est entrée comme un voleur dans la nuit, petite, fragile et effrayée. Elle s'est faufilée dans ma vie, dans mon gang et dans le lit de mon mari.
Quand elle a vu que je n'allais pas disparaître facilement, elle a échafaudé un plan pour me faire disparaître complètement.
« Grey est à moi. Cet enfant est à nous. Tu es dans le chemin Evelyn, toujours dans le chemin. »
La femme dit en me poignardant à nouveau.
Je ne sentais plus le couteau entrer. Le goût du sang était métallique sur ma langue. Je la suppliai de ne pas me tuer et elle riait. Tout devenait noir alors que la femme continuait de parler.
« Grey sera toujours à moi. Nous élèverons cet enfant ensemble. Je dirigerai notre gang à ses côtés en tant que sa femme. Toi et cette amie casse-pieds ne pouvez plus m'arrêter maintenant. »
Sa voix semblait venir d'un tunnel. Je vis quelque chose d'argenté, un éclair, et tout devint silencieux et sombre.
Point de vue d'Evelyn
Je me réveillai, couverte de sueur. Les souvenirs envahirent mon esprit. Kelly, la pauvre orpheline, coupant ma peau avec un sourire sur le visage. L'odeur de la forêt chatouillait mon nez tandis que le goût métallique du sang la dominait.
Je pris une profonde inspiration. Bien que consciente du passé, je ne pouvais pas me défaire de la vérité incroyable qu'il contenait.
Je connaissais Grey depuis notre enfance. Mon père lui avait confié l'avenir de ce qu'il avait payé de son sang et de sa sueur.
Une grande partie de sa vie qu'il ne pourrait jamais récupérer. Il avait mis tout son monde entre ses mains, son entreprise, sa famille et sa fille.
Je n'avais pas pu donner à cette famille ce qu'elle voulait, je le savais, un héritier. Un enfant à élever comme nous l'avions été. Formé pour diriger une mafia si grande qu'elle régnait sur cette partie du monde.
Je me dirigeai vers la salle de bain, éclaboussant mon visage d'eau froide. Mon téléphone sonna dans l'autre pièce, probablement Sana. Elle est généralement la première personne dont j'entends parler le matin.
Savoir qu'elle était vivante pour m'envoyer un message ce matin-là me fit monter les larmes aux yeux. Elle ne comprendrait pas. Je ne lui ai pas parlé des souvenirs de la vie que nous avions vécue auparavant. Je n'en ai parlé à personne.
Quelques mois auparavant, elle gisait également froide et morte des blessures infligées par cette psychopathe, Kelly. Sana avait été ma meilleure amie pendant de nombreuses années. Elle était ma confidente, et l'une des seules personnes en qui j'avais confiance dans le monde maintenant.
Je me re-éclaboussai le visage d'eau froide, cette fois en ajoutant du savon. Parfois, je voyais les fantômes des ecchymoses laissées là avant que je ne me réveille. On m'avait donné une chance de changer les événements, et je le ferai.
Après m'être brossé les dents, je sortis pour trouver une tenue pour la journée. Des collants noirs élégants, une petite jupe noire et un haut rouge à boutons seront parfaits pour la journée. Je dois être à mon meilleur pour le jour de l'adoption de la nouvelle maîtresse.
Son pauvre père, et cet horrible accident qu'il a dû subir. Sauf que ce n'était pas le cas, et je le sais maintenant. Je regardai par la fenêtre et vis le petit oiseau noir assis sur la branche de l'arbre. Le même petit oiseau que j'avais vu le matin de sa dernière visite. J'entendis l'horloge sonner dans le couloir et fus ramenée à ce jour.
Je savais que Greta, une de mes servantes personnelles, allait tourner au coin et me sourire alors que j'ouvrais la porte. Je savais que je sentirais l'odeur du café en train de se préparer dans la cuisine. C'était le premier jour de toutes les erreurs que j'avais faites la dernière fois.
Le jour où j'ai rencontré Kelly. Le jour où j'ai rencontré mon meurtrier. Ce sera le jour où je changerai l'avenir que je sais venir, celui que j'ai eu l'opportunité de corriger.
J'ai enfilé des ballerines simples et choisi de relever mes cheveux. Un trait d'eyeliner noir, et un peu de rouge à lèvres pour assortir à mon chemisier. J'ai pris mon téléphone, répondu un "bonjour magnifique" à Sana et l'ai glissé dans mon soutien-gorge. Je le gardais toujours près de moi maintenant.
Quand je suis sortie de la chambre, j'ai souri gentiment aux gardes. Il y avait toujours des gardes autour du château que Grey et moi avions construit. Il veut faire comme s'il avait tout fait tout seul.
Ce n'était pas le cas. Mon père nous avait remis les clés du château à tous les deux. J'ai mis autant de temps et d'efforts, sinon plus, que lui dans cette affaire ici.
La bande me répondrait si je pouvais juste m'entendre avec certains des hommes de son côté de la fusion. J'ai leur respect, bien sûr, mais j'ai besoin de leur soutien et de leur confiance.
Quand je suis entrée dans la salle à manger, je me suis assise à l'extrémité de la table où je m'assois toujours. L'extrémité qui appartenait à la reine. J'ai levé les yeux et vu Grey me regarder. Surpris, je pense, par mon apparence en un jour si ordinaire.
Ce n'était qu'un jour ordinaire pour lui. Il ne connaît pas les connaissances que j'avais quand je me suis réveillée. Je pensais que ma vie était finie, mais elle ne faisait que commencer.
Je ne suis plus sous le joug d'un engagement à vie envers un homme que je connaissais depuis des lustres. Grey Hunter, le chef de la Mafia que nous avons tous deux construite.
Le jeune homme qui a accidenté la voiture de son père et m'a appelée pour le sortir de là. L'homme qui est resté au chevet de mon père pendant des jours pour assurer sa place dans le royaume.
L'homme que je croyais m'aimer, jusqu'à ce que je ne puisse plus lui donner la vie qu'il voulait. Il me regarda longtemps avant de parler.
"Bonjour Evelyn."
Dit-il en me souriant, me donnant envie de vomir devant lui. J'ai choisi de lui sourire en retour. Cela ne fonctionnera pas si je montre mes cartes.
"Bonjour mon mari. Comment s'est passée ta matinée ?"
Demandai-je gentiment. Il attendit avant de répondre, choisissant soigneusement ses mots.
"Un des hommes en ville a été gravement blessé. Il n'a pas survécu. Il a une fille. Elle s'appelle Kelly Russo. Elle est encore jeune. Elle a besoin de notre aide. J'ai pensé que nous pourrions la prendre chez nous. Nous avons beaucoup de chambres dans cette maison, et de la nourriture à partager. J'ai pensé que nous pourrions redonner à la communauté en prenant cette jeune femme. Elle a besoin de notre aide."
Les mots sortirent de sa bouche avec fluidité, comme s'il les avait répétés de nombreuses fois dans sa tête.
Kelly Russo.
Entendre à nouveau le nom de la prostituée qui m'a tuée dans ma vie passée envoya un choc à travers mon cœur.
Je serrai les dents, mes pupilles se contractant brusquement.
Seneste kapitler
#170 Chapitre cent soixante-dix
Sidst opdateret: 12/9/2025#169 Chapitre cent soixante-neuf
Sidst opdateret: 12/9/2025#168 Chapitre cent soixante-huit
Sidst opdateret: 12/9/2025#167 Chapitre cent soixante-sept
Sidst opdateret: 12/9/2025#166 Chapitre cent soixante-six
Sidst opdateret: 12/9/2025#165 Chapitre cent soixante-cinq
Sidst opdateret: 12/9/2025#164 Chapitre cent soixante-quatre
Sidst opdateret: 12/9/2025#163 Chapitre cent soixante-trois
Sidst opdateret: 12/9/2025#162 Chapitre cent soixante-deux
Sidst opdateret: 12/9/2025#161 Chapitre cent soixante et un
Sidst opdateret: 12/9/2025
Du kan også lide 😍
Forbudt Lidenskab
Litas Kærlighed til Alfaen
"Hvem gjorde det her mod hende?!" spurgte Andres igen, mens han stadig stirrede på pigen.
Hendes skader blev mørkere for hvert minut, der gik.
Hendes hud virkede endda blegere i kontrast til de dybe brune og lilla farver.
"Jeg har kaldt lægen. Tror du, det er indre blødninger?"
Stace henvendte sig til Alex, men kiggede tilbage på Lita, "Hun var okay, jeg mener, forvirret og forslået, men okay, du ved. Og så pludselig besvimede hun. Intet vi gjorde kunne vække hende..."
"VIL NOGEN VENLIGST FORTÆLLE MIG, HVEM DER GJORDE DET HER MOD HENDE?!"
Coles øjne blev dybt røde, "Det rager ikke dig! Er hun DIN mage nu?!"
"Se, det er det, jeg mener, hvis hun havde haft DEN mand til at beskytte sig, var det her måske ikke sket," råbte Stace og kastede armene i vejret.
"Stacey Ramos, du vil tiltale din Alpha med den respekt, han fortjener, er vi enige?"
Alex knurrede, hans isblå øjne stirrede på hende.
Hun nikkede stille.
Andres sænkede også hovedet lidt og viste underkastelse, "Selvfølgelig er hun ikke min mage, Alpha, men..."
"Men hvad, Delta?!"
"I øjeblikket har du ikke afvist hende. Det ville gøre hende til vores Luna..."
Efter sin brors pludselige død, tager Lita sit liv op og flytter til København, det sidste sted han boede. Hun er desperat efter at bryde båndene til sin giftige familie og sin giftige eks, som tilfældigvis følger efter hende til Danmark. Fortæret af skyld og tabt i sin kamp mod depression, beslutter Lita sig for at tilslutte sig den samme kampklub, som hendes bror var medlem af. Hun leder efter en flugt, men hvad hun finder i stedet, er livsændrende, når mænd begynder at forvandle sig til ulve. (Modent indhold & erotik) Følg forfatteren på Instagram @the_unlikelyoptimist
Alfa Kongens Menneskelige Mage
"Jeg har ventet ni år på dig. Det er næsten et årti, hvor jeg har følt denne tomhed indeni mig. En del af mig begyndte at spekulere på, om du ikke eksisterede, eller om du allerede var død. Og så fandt jeg dig, lige her i mit eget hjem."
Han brugte en af sine hænder til at stryge min kind, og det sendte kriblende fornemmelser gennem hele min krop.
"Jeg har tilbragt nok tid uden dig, og jeg vil ikke lade noget andet holde os adskilt. Ikke andre ulve, ikke min fordrukne far, der knap nok har holdt sig sammen de sidste tyve år, ikke din familie – og ikke engang dig."
Clark Bellevue har tilbragt hele sit liv som det eneste menneske i ulveflokken - bogstaveligt talt. For atten år siden var Clark det utilsigtede resultat af en kort affære mellem en af verdens mest magtfulde Alfaer og en menneskekvinde. På trods af at bo sammen med sin far og sine varulve-halvsøskende, har Clark aldrig følt, at hun virkelig hørte til i varulvenes verden. Men lige da Clark planlægger at forlade varulvenes verden for altid, bliver hendes liv vendt på hovedet af hendes mage: den næste Alfa Konge, Griffin Bardot. Griffin har ventet i årevis på chancen for at møde sin mage, og han har ikke tænkt sig at lade hende gå lige foreløbig. Det er ligegyldigt, hvor langt Clark forsøger at løbe fra sin skæbne eller sin mage - Griffin har til hensigt at beholde hende, uanset hvad han skal gøre, eller hvem der står i vejen.
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Det Utænkelige Sker
"Hvad får dig til at tro, at du kan slippe af med mig?!" råbte Shane til mig, lige efter han slog mig lige i munden. Jeg holdt forsigtigt mine hænder over mit ansigt, mens han greb fat i begge mine skuldre og knæede mig i ansigtet, så jeg faldt til gulvet. Hvordan kunne mit liv blive værre end det?! Åh vent, min eks var en idiot og tænkte kun på sig selv. "Jeg skal sørge for, at du ikke kan skrive dit navn, medmindre jeg gør det for dig," råbte Shane til mig, mens jeg lå hjælpeløs, og så brækkede han min arm. Tal om et liv i levende helvede, nej vent, det her var værre!
Endelig troede jeg, at jeg ville få en pause, da spionen stormede ind i huset. Det var ingen ringere end hans forræderiske storesøster, som råbte, "Politiet kommer!" Han blev endnu mere rasende på det tidspunkt. "Hvis jeg skal gå, så skal jeg gå med stil!" sagde Shane, mens han sparkede mig i ansigtet og brækkede min næse, lige før politiet stormede ind og tog ham væk.
Senere vågnede jeg op på hospitalet, uden nogen anelse om mine omgivelser. Blev Shane faktisk arresteret? Jeg havde svært ved at huske, hvad der skete aftenen før. Jeg var nødt til at komme ud derfra. Det krævede lidt overtalelse, men jeg fik endelig lov til at blive udskrevet, så jeg kunne komme til et sted, hvor jeg troede, jeg kunne være sikker, hjemme, så længe min eks ikke blev løsladt.
Det krævede al min styrke at stå op, da jeg faldt lige i vejen for et kommende køretøj. Nå, det var så det, tænkte jeg for mig selv. Livet er kort og fuld af smerte.
"Er du okay?!" hørte jeg den mest sexede stemme, man nogensinde kunne høre, spørge mig pludselig, mens jeg lå der på vejen. Tal om kærlighed ved første lyd! "Devon, få døren! Vi tager hende med os!"
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Min Vilde Valentine
Dette er en mørk mafia-romance. Læserens diskretion anbefales.
"Nå, hvis det ikke er lille Ophelia Blake." Hans stemme var mørk som gift, der faldt fra hans perfekte mund. Han havde tatoveringer, der tittede frem under hans hvide skjorte. Han lignede synden selv, og det djævelske smil kunne få engle til at falde bare for en smagsprøve. Men jeg var ingen engel, og således begyndte min dans med djævelen.
Djævelens Dukke
"Slap af i kroppen." Jeg kysser hendes venstre balde og vrider mine fingre indeni hende og skubber dem hårdt ind.
"Ahh!"
Hun udstøder et brændende støn, da jeg rammer hendes følsomme punkt, og jeg nærmer mig hendes højre bryst, markerer det med mine bid og suger. Jeg vil have, at alle skal indse i morgen, at hun nu har en mand, en mand som vil være hendes eneste ejer. Hver eneste af hendes bevægelser vil være kendt af mig, jeg er den eneste, der kan have hende. Jeg vil dræbe enhver, der vover at nærme sig min smukke lille dukke.
Aurelias liv ændrer sig dramatisk, da hun fejlagtigt bliver anklaget for at have marihuana i sin rygsæk og bliver sendt til det berygtede Horizon Fængsel, kendt som helvede på jord. I et miljø, hvor lov og orden synes som rene illusioner, finder Aurelia sig omgivet af grusomme kriminelle og de uhyggelige skygger, der lurer i hver en krog af fængslet.
Desperat efter at overleve og undslippe dette mareridt, fanger Aurelia opmærksomheden fra den frygtede Dæmon, fængslets øverste leder. Med sin aura af magt og absolut dominans ser Dæmonen hende som en fristende bytte, fast besluttet på at gøre hende til sin egen. Mens hun kæmper for at overleve i et miljø, hvor volden hersker, finder hun sig selv involveret i et farligt spil kat og mus med Dæmonen.
Mellem fængslets mørke og korridorernes skygger kæmper Aurelia for at bevare sin menneskelighed, selvom han forsøger at gøre hende til sin lydige dukke. I en verden, hvor grænserne mellem godt og ondt er udviskede, må hun finde en måde at modstå hans forførelse, før det er for sent.
"Dæmonens Dukke" er en historie om mod, ofre og forløsning i et sted, hvor håb er en sjælden luksus og overlevelse er en daglig kamp.
Genfødt som Min Eksmands Sande Kærlighed
Ulveprofetien
Charmerende Trillinger: Far, Hold Afstand!
Først, da han stod over for lægen, der hjalp ham med at rense sin krop, bed manden tænderne sammen og knurrede: "Kend din plads og hav ingen upassende tanker om mig. Jeg vil aldrig falde for en enlig mor!"
Med tiden steg Nora til prominens inden for medicin og det høje samfund. Over for adskillige bejlere kunne den koldhjertede direktør ikke sidde stille længere...
"Jeg elsker din mor, og jeg vil dele alt med hende!" erklærede han.
Trillingerne svarede koldt: "Glem det, gamle mand. Vores mor har ikke brug for dine penge, og hun vil bestemt ikke gifte sig med en gammel mand."
"Gammel mand?" Aaron Gordon tjekkede sig selv grundigt. Så han virkelig gammel ud?
"Far, du er virkelig meget gammel..." Samantha, den yngste af trillingerne, skød underlæben frem.
(Jeg kan varmt anbefale en fængslende bog, som jeg ikke kunne lægge fra mig i tre dage og nætter. Den er utroligt medrivende og et must-read. Titlen på bogen er "Let Skilsmisse, Svær Gengift". Du kan finde den ved at søge efter den i søgefeltet.)












