
Le Roi Éternel.
Alaire · Afsluttet · 224.3k ord
Introduktion
Les rumeurs disaient que le Roi Éternel était impitoyable, ne montrait aucune pitié et méprisait toutes les créatures qui n'étaient pas de son espèce. En dix mille ans de vie, il n'avait été aperçu sur Terre qu'une seule fois, sauvant la vie de son frère, puis disparaissant à jamais. Jusqu'à ce qu'il sente la naissance de son âme sœur...
**
Depuis 18 ans, le Roi Kane tente d'unifier son royaume avec celui du Roi Gabriel... le roi de tous les loups-garous, lycans, sorcières, vampires et autres êtres surnaturels. Des rumeurs circulaient sur la fusion des deux royaumes. Les loups-garous et les démons ne s'entendaient pas du tout, mais tous les membres fidèles et loyaux du royaume de Kane le suivaient aveuglément et ne remettaient jamais en question ses décisions. Quant aux membres du royaume de Gabriel... certains étaient très mécontents...
**
Seuls Gabriel, son second, Balthazar, et son troisième, Kol, savaient pourquoi Kane voulait soudainement unifier les royaumes. Il avait attendu toute sa vie pour trouver son âme sœur et ne laisserait rien se mettre en travers de leur chemin.
**
Kane réussira-t-il à unifier les royaumes tout en protégeant son âme sœur ?
!! Il y a des scènes sexuelles dans ce livre, donc si vous ne pouvez pas supporter la chaleur, ne lisez pas. !!
Kapitel 1
"Je n'arrive pas à croire que nous sommes réellement ici." Théodore parlait avec haine. Il n'était pas content de venir sur Terre, surtout pour essayer d'aider à unifier son royaume avec les terriens, comme aimait les appeler Théodore.
"Tu sais que la Terre a changé radicalement depuis notre dernière visite. Tu es plus que capable de gérer n'importe quoi, Théo, et puis, qui oserait te faire du mal avec moi comme frère ?" Kane ne put s'empêcher de lever les yeux au ciel devant son petit frère.
"Oui, oui, tu es grand et effrayant, ouhou." Théodore dit sur un ton taquin, un sourire en coin. Peu importe leur âge, Théodore aimait toujours taquiner son frère et le pousser à bout.
Kane poussa un soupir et leva les yeux au ciel pour la centième fois de ce voyage. Il comprenait que Théo le taquinait, mais il ne pouvait s'empêcher de se frustrer parfois avec les jeux enfantins de Théo.
Kane était le seul démon avec une bête intérieure, Goliath. La plupart des démons ne faisaient qu'un avec leur partie humaine, pas de voix intérieure, juste un esprit et deux corps. Kane, en revanche, avait deux esprits ainsi que deux corps. Kane et Goliath formaient le duo parfait, l'Enfer fonctionnait parfaitement sous leur direction, personne d'autre ne pourrait le diriger. L'Enfer n'était autre que la mère de Kane. L'Enfer avait donné naissance à Kane et l'avait béni avec Goliath pour être le Roi Éternel. La mère de Kane était tombée amoureuse d'un humain et ne désirait rien de plus que de s'installer et de vivre sa vie avec lui. Et ainsi, Kane dirigeait le Royaume Éternel depuis dix mille ans avec son frère Théodore à ses côtés. Théodore n'était pas là au début. Kane ne savait pas que son père avait un autre enfant jusqu'à ce qu'il ressente une forte attirance vers la Terre un jour. Kane ne savait pas ce que cette attirance pouvait être, alors il s'était tourné vers ses parents pour obtenir de l'aide et espérait qu'ils pourraient expliquer ce sentiment étrange qu'il ressentait, ce sentiment qui le rendait malade et qu'il voulait voir disparaître.
(il y a plus de dix mille ans)
Alors que Kane était assis là, complètement abasourdi, il ne pouvait pas croire ce que ses parents venaient de lui dire. La Terre était pleine d'autres créatures comme lui ? Il vivait depuis 30 ans maintenant et ils ne lui avaient jamais parlé des autres êtres surnaturels du monde. Il ne savait pas qu'il existait une déesse de la Lune et qu'elle bénissait des créatures comme lui avec un compagnon destiné et en plus de cela, elle était la sœur de sa mère. Qu'est-ce qui se passait encore ? pensa-t-il. C'était trop pour Kane à absorber d'un coup. Mais étant le roi fort qu'il était, il écouta chaque mot que ses parents prononcèrent. Puis les mots qu'il ne pensait jamais entendre résonnèrent dans ses oreilles... Ce sentiment de malaise et cette attirance que tu ressens, c'est probablement ton frère, il doit être malade ou blessé. Son père parlait avec inquiétude, essayant de ne pas paraître plus bouleversé et inquiet qu'il ne l'était déjà.
Kane se leva brusquement de son siège et exigea de savoir où il se trouvait. Kane ne pouvait pas croire qu'ils lui aient caché un secret aussi énorme ! Mais il savait qu'ils avaient fait cela parce que Kane aurait emmené Théodore en enfer et l'aurait transformé en l'un des leurs. Le père de Kane ne voulait pas cela pour son autre fils au début. Il voulait qu'il fasse l'expérience de la vie et qu'il vive sa vie jusqu'à ce que son temps soit écoulé, mais maintenant il semblait que ce moment était arrivé.
Kane traversa le portail vers la Terre et suivit l'attraction jusqu'à son frère. Kane trouva Théodore gravement malade, dans ce qui semblait être une sorte de tente de guérisseur. Kane ne perdit pas de temps et prit son frère dans ses bras pour le ramener au portail. Ses parents étaient de l'autre côté, attendant leur retour. Une fois Kane revenu, ils commencèrent le processus de transformation de Théodore et espéraient seulement qu'il n'était pas trop tard et que cela fonctionnerait. Pour la première fois, Kane remercia la Déesse de la Lune de l'avoir aidé à sauver son 'petit' frère.
(aujourd'hui)
Alors que Kane et Théodore approchaient de la frontière de la Meute de la Pleine Lune, Kane regretta immédiatement d'être venu par ici. Cinq loups-garous apparurent et demandèrent pourquoi leur espèce était là.
Théodore ricana à leur pauvre tentative de paraître intimidant. Kane, quant à lui, afficha son sourire en coin caractéristique. Un sourire qui ne présageait que des ennuis. Kane ne supportait pas les loups-garous. Au cours des dix derniers millénaires, Kane et Théodore avaient vu comment les loups les plus forts intimidaient les plus faibles et les réduisaient pratiquement en esclavage, les obligeant à nettoyer, cuisiner, faire tout le travail qu'ils ne voulaient pas faire. Ils se divisaient même en meutes, se séparant de leurs propres semblables. Se haïssant les uns les autres, se faisant des ennemis. Kane ne pouvait pas comprendre cela du tout. Son royaume était uni. Il n'y avait pas de "meutes". Certes, il y avait des centaines de villes ou de petites cités différentes dans son royaume, mais elles faisaient toutes partie d'un même royaume. Pas d'ennemis, pas de haine entre leurs semblables. Il dirigeait un royaume paisible et était fier de l'amour et de la loyauté qu'ils avaient pour leur roi et leur royaume. Alors venir ici et voir cette patrouille frontalière ne faisait qu'ajouter de l'huile sur le feu.
Avant que Kane ne puisse agir, le roi Gabriel était déjà là et commença immédiatement à désamorcer le problème. Gabriel savait déjà que Kane et Theodore étaient présents, il pouvait sentir leur présence dès qu'ils avaient franchi les frontières de son royaume. Le plus important, c'est qu'il connaissait bien son vieil ami, il ne pouvait pas laisser de jeunes loups stupides se faire tuer juste parce qu'ils avaient dit quelque chose de déplacé à lui, Kane en personne.
Après que la tension se soit dissipée et que Theodore ait réussi à calmer son frère, même s'il ne le voulait pas vraiment, Gabriel et ses gardes escortèrent Kane et Theodore jusqu'au château du royaume. Dire que le château était immense serait un euphémisme, mais bien sûr, pour Kane et Theodore, ce n'était pas une surprise. Ils étaient habitués à leur propre château chez eux.
À leur arrivée au château, ils furent accueillis par la compagne de Gabriel, la reine Evy. Elle mesurait 1m60, avait de longs cheveux châtain clair, des yeux marron foncé et un ventre parfaitement rond de future maman. Gabriel ne pouvait s'empêcher d'afficher un large sourire en voyant sa compagne se dandiner lentement vers eux. Le jour où il rencontra Evy fut sans conteste le meilleur jour de sa vie. La première fois qu'il posa les yeux sur Evy, il dit qu'elle ressemblait à un ange. Il ignorait alors qu'Evy était en réalité un véritable ange. Gabriel n'aurait jamais pensé que la Déesse de la Lune le bénirait, lui, un hybride démon-lycan-sorcier, avec quelqu'un d'aussi pur et beau. La mère de Gabriel était une sorcière blanche, la plus pure et la plus puissante des sorcières, tandis que son père était un hybride démon-lycan, le roi de tous les surnaturels. Peu de gens savent que le lycan de Gabriel est un hybride avec un démon, cela provoquerait un tollé dans son royaume qu'il préférait éviter. Surtout que ses enfants seraient les principales cibles de la haine que les autres pourraient lui porter. Bien que Gabriel mesure 2m00, soit grand et ait les muscles et la force pour le soutenir, il ne peut et ne veut pas mettre sa famille en danger. Les amis qui connaissent son secret comprennent et respectent totalement sa décision.
Après avoir salué Evy, Kane ne perdit pas de temps et passa directement aux affaires. Il était en mission, et cette mission était pour lui plus importante que de rencontrer chaque âme du château. Gabriel les conduisit directement dans l'intimité de son bureau pour discuter de l'unification des deux royaumes et des raisons qui la sous-tendaient.
"Peut-on passer aux choses sérieuses maintenant ?" dit Kane dès que la porte fut fermée.
"Nous avons passé en revue tous les documents que vous nous avez envoyés et je suis d'accord avec presque tout ce que vous avez proposé pour après le rituel d'unification." Gabriel déclara lentement et calmement pour s'assurer que Kane ne s'irrite pas de ce qu'il venait de dire.
Mais bien sûr, Kane s'est énervé. "Presque tout ? Qu'est-ce que ça veut dire, ça ? J'ai été plus que généreux, mon royaume peut fusionner avec le tien, mon peuple peut vivre librement parmi le tien, ils ne causeront aucun problème avec ton peuple. Contrairement au tien, mon royaume soutient pleinement mes décisions. Ils sont impatients de découvrir si leurs compagnons sont des sorcières, des lycans, des vampires ou même des fées. Pour ceux qui veulent vivre dans les frontières de la meute, ils contribueront comme n'importe quel autre membre de la meute. Ils NE seront PAS soumis à être moins que vos soi-disant alphas. J'ai vu comment les forts tyrannisent les faibles ici et je ne permettrai pas que mon peuple soit traité ainsi, je suis sûr que tu peux comprendre ça, Roi Gabriel." Rien qu'avec cette petite diatribe, la mèche déjà courte de Kane devenait encore plus courte.
"Je comprends parfaitement, Kane. Je n'aime pas non plus que les forts tyrannisent les faibles. J'essaie de changer cela, mais c'est plus facile à dire qu'à faire quand je ne peux pas être dans toutes mes meutes en même temps. Oui, j'ai fait une annonce sur combien il est déplorable qu'ils préfèrent blesser les membres plus faibles plutôt que d'essayer de les aider à devenir plus forts. Les meutes devraient se protéger mutuellement, pas se nuire. Mais ce n'est pas ce avec quoi je ne suis pas d'accord, Kane. Tu as mentionné que personne n'est autorisé à entrer dans ton royaume sauf les tiens ?" Gabriel commençait aussi à s'agacer de cette réunion. Ils unifiaient les royaumes et pourtant Kane gardait le sien fermé aux autres.
"Le Royaume Éternel, connu sous le nom d'Enfer pour la plupart, n'est pas un endroit sûr pour les loups, les fées ou tout autre être de se promener. Alors que pour les démons, c'est un foyer et un refuge sûr, pour les autres, le soleil, l'air les tueraient en quelques minutes. L'Enfer n'est pas fait pour que les gens de la Terre y vivent ou même le visitent. Je ne cherche pas à monopoliser mon royaume ou à le garder enfermé. J'essaie simplement de garder les membres de ton royaume de mourir si j'ouvrais les portes de l'Enfer. Il n'est pas physiquement possible pour eux de vivre là-bas... À moins qu'ils ne soient accouplés à un prince de l'enfer ou au roi, moi." Étonnamment, Kane expliqua cela aux hommes dans la salle au lieu d'être son moi têtu et d'ignorer Gabriel.
"Eh bien, puisque c'est réglé, passons au rituel qui aura lieu. Quand voudrais-tu que cela se passe ?" demanda Gabriel avec un sourire.
"Après avoir trouvé ma compagne et fait d'elle ma reine. Seuls tes hommes ici savent pourquoi cette unification a lieu. Je ne veux rien qui se mette en travers de mon chemin pour revendiquer ma compagne." déclara Kane. "Et je ne montrerai aucune pitié à quiconque ou quoi que ce soit qui se mettra en travers de mon chemin."
Seneste kapitler
#132 P2 : Bonus, chapitre 13
Sidst opdateret: 2/19/2025#131 P2 : Bonus, chapitre 12
Sidst opdateret: 2/19/2025#130 P2 : Bonus, chapitre 11
Sidst opdateret: 2/19/2025#129 P2 : Bonus, chapitre 10
Sidst opdateret: 2/19/2025#128 P2 : Bonus, chapitre 9
Sidst opdateret: 2/19/2025#127 P2 : Bonus, chapitre 8
Sidst opdateret: 2/19/2025#126 P2 : Bonus, chapitre 7
Sidst opdateret: 2/19/2025#125 P2 : Bonus, chapitre 6
Sidst opdateret: 2/19/2025#124 P2 : Bonus, chapitre 5
Sidst opdateret: 2/19/2025#123 P2 : Bonus, chapitre 4
Sidst opdateret: 2/19/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












