Les Garçons de Hawthorne

Les Garçons de Hawthorne

Ashtyn Short · I gang · 466.4k ord

270
Hot
124.8k
Visninger
7.2k
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

but, and then some more's,.

.

,, and then some more'd:,,, and then some more,,, and then some,,, and then some,,, and then some,,, and then some,,, and then some,,, and then some,,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then, and then, and then,, and then,, and then, and then, and then, and then,, and then,, and then, and then, and then, and then,, and then,, and then,, and then, and then,, and then, and then,, and then,, and then,, and then, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and then,, and, and, and, and, and, and, and, and,,,, and, and,, and, and, and,, and, and, and,, and, and, and, and, and,, and, and, and, and,,, and, and, and,,, and, and, and,, and, and,,,, and, and, and,, and, and,,,, and, and,,,, and, and,,, and, and,,, and, and, and,,, and, and, and, and,,, and, and, and, and,,, and, and, and, and, and, and,,, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and, and,

Kapitel 1

***Ce livre est un roman sombre. Veuillez considérer cela comme un avertissement. Ce livre contient des éléments déclencheurs du début à la fin et je ne vais pas les énumérer au début de chaque chapitre. Si vous décidez de continuer à lire, c'est votre avertissement et j'espère que vous apprécierez l'histoire.

Aspen

Transportant des cartons de l'appartement au camion de déménagement garé dehors sur le trottoir, la sueur coule le long de mon dos, rendant ma peau glissante mais fraîche lorsque j'ai la chance de sentir une légère brise qui se fait rarement sentir.

"Pourquoi est-ce qu'on déménage encore ?" je grommelle à maman, détestant le fait qu'on soit encore déracinés. C'est la troisième fois en autant d'années que nous devons déménager.

"Je sais que tu en as marre de déménager, chérie, mais cette fois ce sera différent. Je te promets. Plus de déménagement après celui-ci." dit maman, essayant d'être rassurante tandis que le diamant massif ornant le troisième doigt de sa main gauche scintille au soleil.

"C'est quoi son nom déjà ?" je demande après avoir chargé un autre carton à l'arrière du camion de déménagement, posant mes mains sur mes hanches et fixant ma mère d'un regard irrité, "Et pourquoi je ne l'ai jamais rencontré ?"

"Nous ne sommes ensemble que depuis peu, chérie. Mais c'est lui, ma petite. Quand tu sais, tu sais." dit-elle en haussant les épaules, ses yeux brillants de bonheur alors que son visage s'illumine d'un sourire jusqu'aux oreilles, "Oh, chérie. Tu vas vraiment l'aimer ! Et il a des enfants qui ont à peu près ton âge."

"C'est génial, maman. Mais, pourquoi cette précipitation ? Pourquoi n'avez-vous pas pris le temps de sortir ensemble au lieu de vous précipiter et de vous marier dès que vous en avez eu l'occasion ?" Je suis plutôt irritée par toute cette situation.

Je ne savais même pas qu'elle était sérieusement intéressée par quelqu'un et puis elle revient d'un long week-end avec une bague de mariage au doigt et un nouveau nom de famille.

C'est quoi ce bordel, maman ? Si j'avais fait quelque chose comme ça, elle m'aurait sûrement passé un savon.

"Je ne m'attends pas à ce que tu comprennes encore, chérie. Tu es encore jeune mais un jour, tu rencontreras un homme qui te fera perdre la tête et tu ne voudras pas attendre un moment de plus pour passer le reste de ta vie avec lui." Elle a l'air si heureuse, et je suis vraiment contente qu'elle soit heureuse, c'est tout ce que j'ai toujours voulu pour elle mais c'est juste un tel choc.

J'ai eu douze heures pour m'adapter à l'idée d'avoir une figure masculine dans ma vie, et non seulement lui mais apparemment ses quatre enfants aussi.

Génial.

"Et où est ce nouveau mari et ses quatre enfants pour nous aider à déménager nos affaires chez lui ?" je demande, pas encore prête à abandonner mon irritation au profit du bonheur de maman.

"Chérie, ne sois pas comme ça. Je te promets que tu vas l'aimer," elle laisse échapper un soupir et saisit mon poignet, me tirant vers les marches en béton menant à notre porte d'entrée.

"Allez, ma grande. Je pense qu'il ne reste plus que quelques cartons." dit maman avec une pression sur ma cuisse et un sourire encourageant.

"Et ensuite, décharger et tout déballer. Ils sont où encore ?" je demande, toujours énervée, même si je veux que maman soit heureuse.

"Collin n'a pas pu se libérer du travail pour aider et ses enfants sont à l'école."

"Typique," je grogne.

Et c'est parti, je pense, roulant des yeux en retournant dans l'appartement pour prendre le reste de nos affaires, maman me suivant de près.

"Faut-il que tu sois si négative à ce sujet ?" demande maman en se baissant pour attraper le dernier carton. Je me redresse en tenant le mien et jette un dernier coup d'œil à l'espace que nous avons appelé maison pendant un peu plus d'un an maintenant.

"Je ne vois vraiment pas le bon côté des choses pour le moment, maman," je murmure en retournant au camion de déménagement, enjambe la remorque attachée à l'attelage qui transporte notre voiture.

"Où est-ce qu'on déménage, au juste ?" je demande en regardant défiler les maisons de mes amis alors que nous nous dirigeons vers l'autoroute 105.

Maman jette un coup d'œil dans ma direction, son sourire disparaissant de son visage tandis que sa prise sur le volant se resserre jusqu'à ce que ses jointures deviennent complètement blanches. "Ne sois pas en colère," dit-elle, me faisant me tendre en prévision des mots qui s'apprêtent à sortir de ses lèvres, "nous déménageons à Hawthorne..." elle lâche rapidement, son attention fixée sur la route plutôt que sur le regard choqué sur mon visage.

"QUOI ?" je hurle. Sûrement, j'ai mal entendu parce qu'il n'y a aucune chance que nous déménagions à deux heures de route à Hawthorne.

"Je sais que tu t'es attachée à Monument, mais tu vas adorer Hawthorne aussi, chérie." Secouant la tête et me tournant vers la porte, je m'enfonce dans mon siège, l'angoisse me remplissant alors que les maisons se raréfient, devenant de plus en plus espacées.

—--------------------------------------------------------------------------

En montant le dernier carton à l'étage, mes bras me font mal et mes jambes me crient dessus, ayant fait plus d'exercice aujourd'hui que depuis bien trop longtemps. "Je vais avoir besoin d'une douche après ça. Même ma puanteur pue," je dis en grimaçant alors que je me sens moi-même.

"Vas-y. Tu devras peut-être chercher un peu pour trouver la salle de bain. Collin n'a pas mentionné où elle se trouvait." Ne lui laissant pas la chance de changer d'avis et de me donner une autre tâche à faire, je me précipite à l'étage, posant le dernier carton sur le bureau, et commence à ouvrir les portes, essayant de distinguer la salle de bain du placard.

Une fois trouvée, je tourne l'eau au maximum de chaleur et me déshabille rapidement avant de me glisser sous le jet, gémissant sous la sensation de l'eau battant contre mes muscles endoloris.

Après être sortie de la douche, une serviette enroulée autour de moi et nouée à ma poitrine, j'ouvre la porte menant à l'autre pièce, laissant ma curiosité prendre le dessus.

L'odeur de la cologne m'accueille en entrant dans la pièce. C'est relativement bien rangé pour un garçon – le lit semble avoir été fait à la hâte et il y a des vêtements sales dans le panier à linge, mais sinon, c'est propre.

Des posters de sport ornent les murs, des trophées sont posés sur une étagère avec un ballon de football et un casque signés. Je prends le ballon, mes doigts glissant sur le cuir tandis que je prends la mesure de la pièce, essayant de comprendre qui est mon nouveau frère.

Je remets le ballon à sa place et me dirige vers la table de chevet, où un cadre photo attire mon attention. Prenant le cadre, je m'assieds sur le bord du lit, observant l'image de la fille qui me sourit à travers la photo. Elle est magnifique, ses yeux sombres pétillants, sa bouche pleine étirée en un large sourire, dévoilant une rangée de dents droites et blanches. Sa peau claire, sans imperfections, contraste fortement avec ses cheveux et ses yeux foncés, faisant ressortir ses traits sombres contre sa pâleur.

Un bruit en bas attire mon attention, et reposant le cadre sur la table de chevet, je me précipite vers la salle de bain. M'arrêtant juste à l'entrée, je me retourne et prends une dernière inspiration de l'odeur enivrante avant de fermer la porte derrière moi.

Complètement prête une demi-heure plus tard, je me précipite en bas et suis le son des voix venant de quelque part plus loin dans la maison. J'entre dans une cuisine dans laquelle ma mère doit être aux anges de pouvoir cuisiner, et j'entends un homme, que je suppose être Collin, parler à ma mère. "Ils seront de retour plus tard. Ils ont des matchs et d'autres activités après l'école en ce moment," lui dit-il, puis se penche pour lui déposer un baiser sur les lèvres.

"Des enfants dans la pièce !" je crie en couvrant mes yeux, ne voulant pas voir mes parents s'embrasser devant moi.

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

6k Visninger · I gang · Jaylee
Bløde, varme læber finder min øresnegl, og han hvisker: "Tror du, jeg ikke vil have dig?" Han skubber sine hofter fremad, presser sig mod min bagdel, og jeg stønner. "Virkelig?" Han smågriner.

"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."

Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.

Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.

"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."


Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.

Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates

Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.

Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.8k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7.1k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.6k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt

Gå Dybt

1.8k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.3k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
Dragebrødrene

Dragebrødrene

1k Visninger · Afsluttet · Samantha Dogan
"Sæt mig ned med det samme," råber jeg og kæmper imod Lucians greb. Selvfølgelig, jo mere jeg kæmper, desto strammere bliver hans greb om mig.

"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.

Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.

"Tro ikke, du kan stikke af."


Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"