
Mój Szef, Mój Tajemniczy Mąż
Jane Above Story · Afsluttet · 258.9k ord
Introduktion
Złamana sercem, w końcu wyszła za mąż za nieznajomego. Następnego ranka jego twarz była tylko zamazaną plamą.
W pracy sytuacja się skomplikowała, gdy odkryła, że nowym dyrektorem generalnym jest nikt inny, jak jej tajemniczy mąż z Vegas?!
Teraz Hazel musi znaleźć sposób, jak poradzić sobie z tym niespodziewanym zwrotem w swoim życiu osobistym i zawodowym...
Kapitel 1
To miała być romantyczna noc, noc, kiedy mój chłopak w końcu mi się oświadczy.
Stałam pod fajerwerkami, wciśnięta między mojego chłopaka a moją siostrę Natalię, i znów zaczęłam się irytować, że ona i jej najlepsza przyjaciółka same się zaprosiły na naszą romantyczną wycieczkę do Vegas.
Wyobraziłam sobie pierścionek, który przypadkiem znalazłam w plecaku mojego chłopaka tydzień wcześniej. Jego ręka majstrowała przy czymś. Czy to pudełko z pierścionkiem, czy po prostu cieszysz się, że mnie widzisz?
Gdy rozpoczął się wielki finał fajerwerków, odwrócił się do mnie. "Hazel?"
"Tak?"
"Czy ty...," zawahał się, patrząc za mnie. "Uh, czy możesz mi wybaczyć?"
Przepchnął się obok mnie do miejsca, gdzie stała Natalia. Ukląkł na jedno kolano. "Natalio, wiem, że to szalone, ale... czy wyjdziesz za mnie?"
"O mój Boże," powiedziałyśmy z Natalią jednocześnie.
Natalia wybuchła płaczem. "Tak!"
Mój mózg próbował zrozumieć, co widziały moje oczy: mój chłopak zakładający pierścionek, który powinien być mój, na palec mojej siostry, moją siostrę płaczącą ze szczęścia i przyciągającą go do pocałunku, moje ręce pchające ramię mojego chłopaka z całej siły, jaką mogłam zebrać.
"Co do diabła?" krzyknęłam, patrząc to na niego, to na Natalię.
"Hazel, przepraszam, ja tylko..." zaczął.
"Tak? Przepraszasz? Spadaj." Pokazałam im obojgu środkowy palec i odwróciłam się, gorące łzy spływały po mojej twarzy. Biegłam najszybciej, jak mogłam przez tłum. Chciałam być jak najdalej od nich.
"Hazel, zaczekaj!" zawołał za mną mój chłopak, ale było za późno.
Już mnie nie było.
Mówią, że kac nie trwa wiecznie, ale pijane wspomnienia tak.
Trudno mi było w to uwierzyć, kiedy obudziłam się następnego ranka, zdezorientowana, z pulsującym bólem głowy. Zamknęłam oczy przed światłem, które przesączało się przez zasłony, i sięgnęłam po omacku do stolika nocnego, mając nadzieję, że zostawiłam tam aspirynę.
Jęknęłam i naciągnęłam kołdrę na głowę. Nagle usłyszałam, jak w łazience włącza się prysznic.
"Kochanie?" zawołałam. "Widziałeś moją aspirynę?" Zsunęłam koc i przetarłam oczy.
To nie jest mój pokój hotelowy. Ta myśl mną wstrząsnęła. I to nie są ubrania mojego chłopaka pomieszane z moimi na podłodze.
"O Boże." Czy przespałam się z kimś na jedną noc?
Przeszłam na palcach obok drzwi łazienki, chwyciłam torebkę i wymknęłam się na korytarz. Nie byłam pewna, jak się tam dostałam, zdałam sobie sprawę... Będę musiała zadzwonić po taksówkę.
Telefon w mojej torebce zaczął wibrować. Wyciągnęłam go. Musiało być tam 50 powiadomień. SMS-y od rodziny, nieodebrane połączenia od tych samych osób, wiadomości głosowe. Nie miałam w sobie tyle kofeiny, ile potrzebowałam, żeby sobie z tym poradzić. Zaczęłam wkładać telefon z powrotem do torebki, kiedy zaczął dzwonić. Na ekranie pojawiło się "Mama". Po chwili wahania nacisnęłam przycisk odbioru.
"Halo?"
"Hazel, gdzie byłaś? Martwiliśmy się o ciebie."
Jasne, że tak. "W porządku, mamo."
"Twoja siostra jest bardzo zdenerwowana," kontynuowała.
Zatkało mnie. "Ona jest zdenerwowana?"
"Nie pogratulowałaś jej zaręczyn. Po prostu wyszłaś na nią i jej narzeczonego po oświadczynach."
"Wybacz, że nie jestem zachwycona, że moja siostra wychodzi za mojego chłopaka," warknęłam.
"Nie mów do mnie w ten sposób. To nie jej wina, że nie potrafisz utrzymać swoich mężczyzn," odparła mama.
Byłam wściekła. "Dobra, mamo, miło było pogadać." Rozłączyłam się, zanim zdążyła odpowiedzieć. Moi rodzice zawsze faworyzowali moją siostrę. Nieważne, że siostra ukradła mi chłopaka. To nadal jakoś była moja wina.
Wrzuciłam telefon do torebki i wtedy w końcu zauważyłam to: ogromny pierścionek na mojej lewej ręce. Jest niesamowicie duży i błyszczący. Myślę, że to musi być zabawka.
Ale skąd się wziął?
Dwa dni później weszłam do pracy dziesięć minut przed ósmą. Trzymałam głowę nisko i skierowałam się prosto do swojego biurka, unikając wszystkich, których mijałam. Nie byłam gotowa odpowiadać na pytania o moje wakacje.
Gdy dotarłam do biurka, nacisnęłam przycisk zasilania na komputerze. Moja najlepsza przyjaciółka Maria zauważyła mnie z drugiego końca pokoju i niemalże podbiegła do mnie. Westchnęłam.
Otworzyłam pocztę na komputerze. 102 nieprzeczytane wiadomości. To była cena za tydzień wolnego.
"Zajmie mi cały tydzień, żeby nadrobić te maile," westchnęłam.
"Chyba powinnam też zabrać się za jakąś pracę." Przytuliła mnie. "Kocham cię, pogadamy później, okej?"
Kiwnęłam głową, a ona wróciła do swojego biurka. Moje oczy przeszukały najnowsze maile. Nie wydawało się, żeby było coś zbyt ważnego, tylko jakieś notki o parkingu i ogłoszenia o spotkaniach i... czekaj, co to?
Moje oczy zatrzymały się na temacie "POWIADOMIENIE O PRZENIESIENIU". Kliknęłam na to. Przeskanowałam cały e-mail szybko - zbyt szybko - i musiałam przeczytać go jeszcze dwa razy, zanim zrozumiałam. Serce mi zamarło. Nasz CEO został przeniesiony do innego oddziału, a ja byłam jego asystentką.
Łzy napłynęły mi do oczu. Najpierw mój chłopak, a teraz to? Całe moje życie było tutaj. Moi przyjaciele, moja kariera, mój ulubiony fryzjer, wszystko. Nie chciałam wyjeżdżać. Nie chciałam stracić chłopaka na rzecz mojej siostry. Czy nikogo nie obchodziło, czego ja chcę?
Kątem oka zobaczyłam, jak Elena idzie w moją stronę. Elena, która od początku pracy tutaj walczyła o moje stanowisko asystentki CEO. Była piękna i mogła mieć wszystko, czego chciała, ale upierała się, żeby zabrać mi jedyną dobrą rzecz, którą miałam.
Jej piersi dotarły do mnie dziesięć minut przed nią.
"Hej, Hazel," uśmiechnęła się. Jej przyjazność sprawiła, że stałam się ostrożna.
"Elena," powiedziałam.
"Słyszałam, że niedługo nas opuszczasz," wydęła dolną wargę.
Oszczędź mi. "Tak, właśnie zobaczyłam e-mail," powiedziałam.
"To szkoda. No cóż. Wygląda na to, że będę nową asystentką CEO. Słyszałam, że ma dużo lepszy gust niż poprzedni."
Policzki mi zapłonęły.
Nagle usłyszałam kroki za mną. Elena i ja obróciłyśmy się równocześnie. Moje usta otworzyły się ze zdumienia. W naszą stronę szedł chyba najprzystojniejszy mężczyzna, jakiego kiedykolwiek widziałam. Był wysoki, ciemny i szczupły, a jego garnitur w paski idealnie przylegał do jego sylwetki.
"Przepraszam, wszyscy," powiedział. Miał w sobie coś komenderującego. Wszyscy natychmiast zwrócili na niego uwagę. "Nazywam się Logan. Jestem waszym nowym CEO. Za pięć minut spotkanie w sali konferencyjnej. Wszyscy."
Odwrócił się, by wyjść.
"Nie musi mnie dwa razy prosić," powiedziała Elena, kierując się do sali konferencyjnej.
Westchnęłam. I co teraz?
Kilka minut wcześniej Logan stał w swoim biurze, czekając na przybycie swoich osobistych asystentów. W końcu drzwi się otworzyły i weszło dwóch mężczyzn.
Wyciągnął zdjęcie z wewnętrznej kieszeni garnituru. "Potrzebuję waszej pomocy w odnalezieniu tej kobiety," powiedział Logan. "To moja nowa żona."
Na zdjęciu kobieta nosi ogromny pierścionek.
Seneste kapitler
#251 Rozdział 251
Sidst opdateret: 4/24/2025#250 Rozdział 250
Sidst opdateret: 4/24/2025#249 Rozdział 249
Sidst opdateret: 4/24/2025#248 Rozdział 248
Sidst opdateret: 4/24/2025#247 Rozdział 247
Sidst opdateret: 4/24/2025#246 Rozdział 246
Sidst opdateret: 4/24/2025#245 Rozdział 245
Sidst opdateret: 4/24/2025#244 Rozdział 244
Sidst opdateret: 4/24/2025#243 Rozdział 243
Sidst opdateret: 4/24/2025#242 Rozdział 242
Sidst opdateret: 4/24/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












