
Mon Chaud Voisin Interdit
Indus Leo · Afsluttet · 157.6k ord
Introduktion
.....
"Doucement là..." Il se tient beaucoup trop près de moi. Je le regarde mais ne proteste pas.
"Pourquoi tu t'en soucies ? Ça pourrait te servir à quelque chose." Je dis en sirotant mon verre. Il comprend l'allusion et passe son bras autour de ma taille.
"Bon point ! Mais je n'aime pas les filles négligées dans mon lit."
Cette erreur a transformé la vie de Natalie en enfer. Maintenant, elle veut passer sa dernière année d'école tranquillement, la tête baissée. L'année passée a apporté tant de drames et de douleurs dans sa vie, elle veut rester invisible et tout oublier. Les choses se compliquent quand son nouveau voisin séduisant rejoint son école.
Jacob n'aime pas expliquer son manque d'intérêt pour les filles (ou les garçons) aux autres. Les filles qui le draguent de temps en temps n'aident pas non plus. Il sait qu'il est différent, mais ne sait pas exactement comment. La vie consiste à se découvrir et on l'appelle un Spectre pour une raison, après tout. Quand ses amis avaient des béguins pour des filles à peine âgés de 12-13 ans, il pensait que son tour viendrait probablement un an ou plus tard. Juste au moment où il perdait tout espoir, il rencontre enfin son premier béguin à l'âge tendre de 17 ans.
…
Romance torride - Pas d'abus - HEA - 18+
Kapitel 1
- Avant les Vacances d'Été
Je savais que j'étais amoureuse de toi. Est-ce que j'étais une idiote de penser que tu m'aimais aussi ? - Jesu Nadal
.
- Natalie -
.
Je n'aime pas quand West me rabroue après avoir fait l'amour. Ça me donne l'impression d'être utilisée. Comme si je pouvais lui donner tout et que ce ne serait jamais suffisant.
J'essuie mes larmes et prends une grande inspiration pour me calmer. Parfois, il ne veut même pas s'approcher de moi. Aujourd'hui est un de ces jours. Je comprends qu'il soit contrarié et occupé. Mais chaque fois qu'il agit ainsi, je me sens abandonnée et laide.
Je regarde mon visage dans le miroir et me lave en espérant réduire la rougeur de mes yeux. Après un moment, il ouvre la porte de la salle de bain et dit, "Viens te coucher..."
"Pour que tu puisses me baiser, puis me rejeter encore ?" je demande avec indifférence.
Il soupire. "Nat..."
Il fait un pas vers moi, essayant de toucher mon bras, mais je le repousse. Il reste là un moment, puis dit, "Parfois, je regrette de t'avoir dit quoi que ce soit. Tu t'inquiètes trop... et tu sais ce que j'en pense..."
"Ouais, je comprends. C'est ma faute."
Ma faute de m'inquiéter et de vouloir qu'il fasse quelque chose à propos de cette situation merdique.
J'essaie de passer à côté de lui, mais il me saisit et me pousse contre le mur en me bloquant avec ses bras.
Il prend ma joue dans sa paume. "Parfois, je souhaite pouvoir recommencer à zéro..."
Je le regarde, essayant de comprendre ce qu'il veut dire.
Il étudie mon visage un moment, rapproche son visage du mien pour m'embrasser. "Je suis désolé," murmure-t-il contre mes lèvres et, comme une putain de prostituée, je fonds à nouveau. Il presse son corps contre moi, puis écrase ses lèvres sur les miennes.
Il m'embrasse bien, goûtant ma bouche. Je laisse échapper un gémissement involontairement. Quand il glisse sa main dans ma culotte, mon cœur s'accélère et un frisson parcourt mes cuisses. J'essaie de lui résister. Je suis trempée et je ne veux pas qu'il le sache.
Je jure devant Dieu que je sens son sourire contre mes lèvres. S'il n'était pas pressé contre moi, je l'aurais frappé au genou. J'essaie de m'éloigner, mais il me maintient fermement.
Il glisse ses doigts épais sur ma fente tout en frottant mon clitoris avec son pouce. Je ne peux pas m'empêcher de céder honteusement. Pourquoi a-t-il autant de contrôle sur mon corps ? Je le déteste et je me déteste pour ça. Quand je frotte mon centre pour me soulager sur sa main, il se retire du baiser et dit, "Monte dessus, Nat... Fais-le..."
Il pousse deux doigts à l'intérieur. Je serre les jambes et me tortille pendant qu'il me doigte. J'essaie de suivre son rythme pour apaiser la douleur qui s'est accumulée en moi. Bientôt, je frémis et deviens molle dans ses bras. Il me serre contre lui un moment, puis il me soulève pour m'emmener vers son lit.
Je regarde son beau visage, me demandant comment j'ai pu tomber amoureuse de ce garçon sans cœur et pourquoi il est doux en ce moment.
Il me pose sur son lit, puis enlève mes vêtements un par un. Il me laisse une traînée de baisers. Mes sens sont exacerbés par l'orgasme qu'il vient de me donner.
Puis, à ma surprise, il me tire contre lui pour me serrer dans ses bras. Il me tient longtemps et je m'endors dans ses bras, respirant son odeur réconfortante.
...
Quand j'ouvre les yeux le matin, je le vois me regarder. Je souris et rougis. Je dois avoir l'air d'un désastre. Je déteste quand il le fait remarquer. Mais je ne peux pas être à mon meilleur dès le matin.
"Tu vas me manquer," dit-il à la place.
Quoi ?
Je fronce les sourcils. "Où vas-tu ?"
Il ne répond pas tout de suite, puis il dit, "Je pars pendant deux semaines pendant les vacances d'été."
Les vacances d'été commencent dans une semaine.
"Oh..."
Je regarde encore son visage. Les ecchymoses ont complètement disparu d'un côté de son visage et sont légèrement visibles de l'autre. D'ici lundi, elles auront disparu. Il ne s'est pas retenu hier soir. La deuxième fois que nous avons baisé, c'était comme s'il essayait de me réconforter. Il a enlevé sa chemise. Il a montré ses cicatrices. La plupart d'entre elles ont disparu. Heureusement, il n'y a pas de nouvelles ecchymoses. Je m'inquiétais pour rien.
Il se redresse dans le lit et me tire vers lui et dit, "Viens ici. Je veux capturer ce moment."
Je secoue la tête horrifiée. "Non West, j'ai l'air terrible."
"Tu es belle Nat... Viens ici..."
.
- Jacob -
.
Je pensais que cette soirée et cette fête allégeraient mon humeur. Mais c'est tout le contraire. Je commence à regretter d'être avec ma copine. Je commence à regretter de l'avoir menée aussi loin.
"Je suis désolée, Jacob. Je ne sais pas ce qui m'a pris à l'école." Sadie, ma copine, me dit en se penchant contre moi. Elle sait que je n'aime pas ça. Ça me met mal à l'aise parce que ces derniers temps, elle se penche contre moi, attendant une réaction.
Comment diable puis-je lui donner une réaction alors que je ne ressens rien pour elle ?
Mais je ne dirai rien pour l'instant. Cela créerait une autre dispute ici même.
"J'ai dit que je suis désolée," elle boude quand je ne réponds pas.
Je me contente de sourire et de dire, "Ne le fais plus..."
Elle fait une grimace. Elle s'attendait probablement à ce que je dise "c'est bon". Mais ce n'était pas bon.
Je suis fatigué de ses fausses excuses. Chaque jour, elle crée un nouveau drame. Elle semblait vraiment gentille quand j'ai commencé à sortir avec elle. Mais maintenant je vois à quel point elle est contrôlante et possessive... Aujourd'hui, elle a commencé une dispute avec ma partenaire de projet, disant qu'elle essayait de flirter avec moi. J'ai dû l'éloigner quand j'ai vu Sadie essayer de la frapper.
C'est son anniversaire aujourd'hui, donc je n'ai pas envie de la contrarier. Je bois ma bière pour étouffer l'angoisse insupportable que je ressens en ce moment. Je comprends que c'est difficile pour elle aussi. Mais je ne coucherai pas avec elle juste parce qu'elle me met la pression.
"Je n'ai pas eu mon baiser aujourd'hui," elle murmure à mon oreille, enroulant ses bras autour de mon cou. Puis elle plante ses lèvres sur les miennes.
J'aimais l'embrasser et la tenir avant. Mais cela a changé quand elle a commencé à montrer son vrai visage. C'est difficile pour moi d'ignorer sa personnalité. Elle essaie toujours de garder sa façade, mais sa véritable nature est trop forte pour être ignorée.
Je l'embrasse en retour juste pour la forme. Je me demande si elle peut sentir que je ne suis plus intéressé par elle.
"Hé, vous deux ! Arrêtez votre démonstration publique d'affection et trouvez-vous une chambre !"
Un de ses amis nous crie dessus. Sadie rit et m'entraîne dans sa chambre.
Je dois rompre avec elle. Tout n'est pas de sa faute. Oui, je suis fatigué de ses drames et de ses disputes. Mais je me sens aussi mal de la décevoir encore et encore. Je déteste quand elle demande si elle n'est pas assez belle. Si c'est pour cela que je ne veux pas coucher avec elle.
"Attends ici. Je vais chercher d'autres boissons," dit-elle en sortant.
"Je n'en prendrai pas... je suis déjà un peu ivre." Je lui dis. Je suis surpris de voir comment elle a réussi à obtenir de la bière pour cette fête. Nous avons à peine dix-sept ans, bon sang. C'est agréable d'en avoir de temps en temps.
Elle me fait un signe de la main. "Encore une. Allez !!!" et sort.
Je soupire et m'allonge sur son lit, fermant les yeux. Après un moment, je l'entends revenir et appeler mon nom.
Je marmonne les yeux fermés, "Laisse-moi dormir un peu... je suis trop ivre..."
Elle se couche à côté de moi. Je la prends dans mes bras et m'endors.
......
Je suis encore à moitié endormi mais je me sens mal à l'aise et visqueux. Quelque chose ne va pas.
Je ne sais pas si c'est de la paralysie du sommeil ou quoi, mais j'essaie de me réveiller... Je ressens quelque chose, mais je ne veux pas y croire. Quand je me force à ouvrir les yeux, je me sens dégoûté et sale en voyant ce que Sadie est en train de faire.
Sadie est nue, a défait mon pantalon et est en train de me lécher et de me sucer. Je suis choqué et sans voix pendant un moment, mais je lui aboie dessus, "SADIE !!!"
Je me retire et sors du lit. Je me sens visqueux car mon sexe est mouillé de sa salive. Je prends un T-shirt qui traîne sur le lit pour le sécher.
Merde, c'est son haut.
Je le jette, écœuré, comme si cela allait me faire me sentir mieux.
"Tu es un menteur, Jacob ! Si tu n'étais pas intéressé par le sexe, pourquoi serais-tu si dur ?"
Je la regarde avec incrédulité en boutonnant mon pantalon. "C'est comme ça que fonctionne un corps... Cela ne signifie pas que tu peux essayer sans mon putain de consentement !!!"
Je veux lui crier dessus de toutes mes forces. Je suis furieux et je veux lui casser la figure.
Je commence à sortir de la maison en direction de ma voiture. La fête est finie et tout le monde est parti.
Pourquoi suis-je venu ici aujourd'hui ? Son drame à l'école aujourd'hui aurait dû être la goutte d'eau. Si j'avais pris position aujourd'hui, cela ne serait pas arrivé.
Sadie me suit dehors. "Je suis désolée Jacob... S'il te plaît, ne pars pas. C'était stupide de ma part d'essayer. Mais crois-moi... Tu te sentiras bien si tu me laisses te toucher."
"Arrête Sadie ! Tu me répugnes. Juste STOP !!"
Je monte dans ma voiture et elle reste là, enveloppée dans un drap, me regardant. Je ne peux même pas regarder son visage en ce moment.
"C'est fini," je lui dis et m'éloigne en voiture.
En arrivant chez moi, je prends une douche. Je veux me brûler avec de l'eau bouillante. N'importe quoi pour me sentir normal. Je ressens tellement de dégoût et de répulsion en moi.
Merde.
Plus jamais.
Plus jamais je ne laisserai quelqu'un s'approcher de moi à moins que je ne le veuille.
Plus de "voyons si ça marche" !
Je suis probablement censé être seul. Je pense à moi-même avec un étrange sentiment d'angoisse.
Je ne savais pas encore que quelqu'un était là pour moi aussi.
Seneste kapitler
#112 112. Épilogue - III
Sidst opdateret: 2/19/2025#111 111. Épilogue - II
Sidst opdateret: 2/19/2025#110 110. Épilogue
Sidst opdateret: 2/19/2025#109 109. Malédiction
Sidst opdateret: 2/19/2025#108 108. Quand elle a disparu
Sidst opdateret: 2/19/2025#107 107. Faites-le fonctionner
Sidst opdateret: 2/19/2025#106 106. Surprise
Sidst opdateret: 2/19/2025#105 105. Riley
Sidst opdateret: 2/19/2025#104 104. Ce jour-là
Sidst opdateret: 2/19/2025#103 103. Confus
Sidst opdateret: 2/19/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












