
Od Anioła do Diabła
Susume Blumem · I gang · 122.9k ord
Introduktion
Nie chciałam małżeństwa związanego władzą i ciemnością. Chciałam miłości – mężczyzny, który by mnie cenił, szanował i chronił. Ale mój ojciec miał inne plany. Zaaranżował moją przyszłość, moje serce, całe moje życie... w rękach Ace'a Hernandeza.
Ace Hernandez – imię wypowiadane szeptem, mężczyzna o najjaśniejszych niebieskich oczach, które kryją najciemniejsze sekrety podziemia, przywódca kryminalnego imperium skrytego w cieniach. Jego obecność to siła, jego spojrzenie elektryzujące, jego dotyk to zarówno dreszcz, jak i przerażenie.
Czy to przeznaczenie, czy nieszczęście zakochać się w takim mężczyźnie? Czy jestem światłem, którego pragnie, czy wciągnie mnie w swój świat cieni?
Zanurz się w namiętnym, pokręconym romansie, który zaciera granicę między miłością a władzą.
Kapitel 1
Serce biło mi jak oszalałe, gdy szłam korytarzem prowadzącym do gabinetu ojca. Moje kroki były ciężkie i głośne, żeby wiedział, że nadchodzę.
Położyłam rękę na klamce i powoli ją przekręciłam, wahając się, czy wejść.
Ale weszłam mimo wszystko.
Stanęłam pewnie przed ojcem, zdeterminowana, by nie zobaczył mojego strachu. "Tak, ojcze?" zapytałam stanowczo, stojąc przed jego drewnianym biurkiem, które zajmowało połowę pokoju. Na biurku leżały papiery, które były mokre od rozlanego wcześniej piwa, a obok nich stała pusta butelka, jedna z wielu. Pokój był przyciemniony, a zasłony zasłaniały światło słoneczne.
Intymidacja emanowała z niego, mimo że mówił do mnie plecami.
"Jesteś moim najmłodszym dzieckiem i jedyną córką" oświadczył beznamiętnym, ale wymagającym tonem. "Wyjdziesz za mąż za Ace Hernandeza".
Ojciec zgasił papierosa, odwracając krzesło, by zobaczyć moją reakcję. Serce mi zamarło na dźwięk tego imienia. Ace Hernandez, ten Ace Hernandez.
"Oni mają jedną z największych mafii, ojcze" odpowiedziałam z lękiem w głosie. Nie chciałam wychodzić za mąż z powodu władzy, chciałam wyjść za kogoś, kogo kocham i komu ufam. Kogoś, kto będzie mnie szanował i dbał o mnie.
"Dokładnie, spotkasz go za tydzień, zrobisz dobre wrażenie, albo będą konsekwencje, rozumiesz?" powiedział ojciec, zaciskając zęby ze złości.
Zapach alkoholu wypełniał pokój. Był pijany jak zwykle, nie powinnam być zaskoczona, bo zawsze taki był.
"Tak, ojcze" stwierdziłam, próbując ukryć złość i frustrację.
"Wyjdź z mojego gabinetu" burknął, odwracając krzesło ode mnie. Łza spłynęła mi po policzku, gdy cicho zamknęłam drzwi. Przeszłam korytarzem, oszołomiona tym, co właśnie mi oznajmił.
Poszłam prosto do swojego pokoju, zamykając za sobą drzwi. Położyłam się na łóżku, przytłoczona beznadzieją i szokiem. Miałam mieszane uczucia; nie znałam tego mężczyzny. Ace mógł być agresywny, brutalny, głośny, a co gorsza, pijakiem jak mój ojciec. Nie wspominając, że Ace nie miał najlepszej reputacji w mafii. Mogłam utknąć z mężczyzną, który byłby dokładnie taki jak mój ojciec i nie mogłabym nic z tym zrobić.
Zagubiona w myślach, usłyszałam ciche pukanie do drzwi.
"Sofia?" mama powiedziała cicho, zanim weszła do mojego pokoju.
"Mamo," odpowiedziałam smutno, marszcząc brwi, w końcu pozwalając smutkowi mnie ogarnąć. Mama objęła mnie ramionami, próbując mnie pocieszyć najlepiej, jak potrafiła.
Byłam zdenerwowana, ale nie mogłam zmienić sytuacji, więc musiałam ją zaakceptować.
Pogłaskała mnie po plecach, próbując mnie uspokoić.
"Twój ojciec powiedział mi dzisiaj, co planuje, nie pozwoliłabym mu na to, gdybym wiedziała wcześniej," próbowała powstrzymać emocje w głosie.
"Wiem" westchnęłam, przytulając mamę mocniej niż wcześniej.
"Twoi bracia nie będą z tego zadowoleni, zwłaszcza Raul" mama pokręciła głową z rozczarowaniem, jej ręce splecione, spoczywające na kolanach.
Raul był moim najstarszym bratem i, co zaskakujące, najlepiej się z nim dogadywałam. Mam czterech innych braci, więc w sumie pięciu. Raul, Stefano, Marco, Javi i najmłodszy Diego. Wszyscy jesteśmy tylko rok od siebie.
Jesteśmy Hiszpanami, ale ojciec zabronił nam uczyć się choćby jednego słowa po hiszpańsku, bo używa go do rozmów ze swoimi przyjaciółmi i sojusznikami mafii, żebyśmy nie mogli słuchać rozmów i znać jego planów, chyba że sam tego chciał.
"W każdym razie, chodź na dół i zjedz z rodziną, kolacja jest gotowa" mama powiedziała spokojnie, odgarniając kosmyk moich luźnych włosów za ucho. Wstała i wyszła; poszłam za nią na dół chwilę później. "Heeej Sof" Raul zawołał, przytulając mnie, zanim zauważył, że jestem smutna. "Co się stało?" zapytał Raul z troską, sprawiając, że wszyscy moi bracia spojrzeli na mnie.
"Nic, po prostu długi dzień" uśmiechnęłam się uspokajająco, siadając przy stole. Obserwowałam, jak ojciec wchodzi do pokoju, nie przejmując się niczym. Wszyscy jedliśmy i rozmawialiśmy o swoim dniu. "Więc, Sofia, jak minął ci dzień?" zapytał mnie Diego. Ojciec patrzył na mnie surowo, krojąc stek, jego ostry wzrok ostrzegał mnie, żebym nic nie mówiła. "Nudno" odpowiedziałam z lekkim uśmiechem, niezręcznie krojąc własny stek. Wszyscy mrugnęli na mnie kilka razy, ale wzruszyłam ramionami i wróciłam do rozmowy.
"Mam ogłoszenie" głęboki głos ojca rozbrzmiał z końca stołu, natychmiast przyciągając naszą uwagę. Wszyscy moi bracia natychmiast przestali mówić, ponieważ to była jedna z wielu zasad ojca.
Jeśli mówię, przestańcie robić, co robicie, i słuchajcie.
"Wasza siostra wkrótce wychodzi za mąż" oznajmił, stojąc pewnie. Zobaczyłam, jak twarz Raula opada i nagle zalewa ją wściekłość.
"Na pewno nie możesz na to pozwolić?!" Raul wstał wściekły.
"Siadaj chłopcze, jeszcze nie skończyłem mówić" ojciec warknął na Raula, zmuszając go do powolnego siadania z obawy.
Nie łam moich zasad ani ich nie kwestionuj.
"To była moja decyzja" głos ojca odbił się echem po pokoju.
"Ma tylko 18 lat!" Marco uderzył pięścią w stół ze złością.
"Jak możesz na to pozwolić?" Diego krzyknął z obrzydzeniem na Mamę.
"Jest najmłodsza z nas wszystkich, nie możesz tego zrobić!" Raul wskazał na mnie wściekle, podczas gdy mama próbowała go uspokoić. Siedziałam przy stole cicho, nie mogąc jeść swojego jedzenia.
Stół był chaotyczny od hałasu moich braci, a ja milczałam, nie chcąc dodawać do zamieszania.
"STOP" ojciec ryknął, przerażając nas wszystkich. "Mam ból głowy i nie mam czasu na te kłótnie, to się stanie, czy wam się to podoba, czy nie." Ojciec wybiegł z kuchni, zostawiając nas wszystkich przy stole. Ojciec nigdy nie nazywał moich braci mężczyznami, myślę, że robi to, aby ich poniżyć.
Raul opuścił stół i wybiegł z pokoju; był bardziej zdenerwowany tym niż ja.
"Uważaj na siebie" Stefano ostrzegł mnie, wskazując na mnie nożem.
"Tak, będę" skinęłam głową uspokajająco, próbując w końcu zakończyć tę kłótnię. Wiedziałam, że nikt nie mógł zmienić zdania ojca, zawsze wolał chłopców.
"Musimy iść trenować, Sof, wrócimy niedługo" Javi wstał od stołu i poklepał mnie po głowie, przechodząc obok, co sprawiło, że lekko się uśmiechnęłam. Diego, Marco i Stefano poszli za Javim. Moje włosy były w nieładzie, gdy wszyscy skończyli mnie klepać po głowie.
Uśmiechnęłam się i pokręciłam głową, poprawiając włosy. Wciąż traktują mnie jak dziecko.
"Twoi bracia cię uwielbiają" odezwała się moja mama, patrząc z żalem na jedzenie na swoim talerzu.
"Raul nie mógł nawet na mnie spojrzeć, był tak zdegustowany," mama wymamrotała, a łza spłynęła jej po policzku. "Mamo, wszystko w porządku, to nie twoja wina" uspokajałam ją, myjąc talerz w zlewie.
"Powiedział mi tuż przed tym, jak powiedział tobie, byłam tak wściekła, ale to było poza moją mocą; mam nadzieję, że to rozumiesz" mama podeszła do mnie.
Odgarnęła mi włosy z twarzy ręką. "Kocham cię, moje dziecko"
Delikatnie chwyciła moją twarz, składając pocałunek na moim policzku.
"Ja też cię kocham, mamo" odpowiedziałam miękkim tonem. "Będzie dobrze, rozumiesz?" Mama uniosła brwi pytająco. Skinęłam lekko głową, zanim ponownie przyciągnęła mnie do swoich ramion.
"Nie chcę iść" w końcu przyznałam, gdy trzymała mnie blisko.
"Nie możesz być uwięziona w tym domu na zawsze" mama wymamrotała do mnie.
"A co ze szkołą?" spanikowałam, patrząc na nią z niepokojem.
"Będziesz nadal chodzić do szkoły, no, chyba że Ace ci na to pozwoli," powiedziała, a wstyd malował się na jej twarzy.
Ace miał okrutną i bezlitosną reputację, która nie została złamana do dziś. Chociaż nie słyszałam o nim nic konkretnego. To tak, jakby wszyscy w mafii wiedzieli, kim jest, ale wciąż był tajemniczy w pewnym sensie.
Seneste kapitler
#109 Przełącznik Martwego Człowieka
Sidst opdateret: 11/12/2025#108 Najdłuższa noc
Sidst opdateret: 11/12/2025#107 Ogień krzyżowy
Sidst opdateret: 11/12/2025#106 Czterdzieści siedem minut
Sidst opdateret: 11/12/2025#105 Uwięziony
Sidst opdateret: 11/12/2025#104 Zasadzka
Sidst opdateret: 11/12/2025#103 Twierdza
Sidst opdateret: 11/12/2025#102 Pierwsza noc w domu
Sidst opdateret: 11/12/2025#101 Płaska linia
Sidst opdateret: 11/12/2025#100 Dwadzieścia cztery godziny
Sidst opdateret: 11/11/2025
Du kan også lide 😍
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Hans Besættelse
"Lad være med at klemme dine lår," sagde han med det samme smil.
"Hvem siger, at jeg klemmer mine lår?" svarer jeg.
"Så det betyder, at du ikke er våd, ikke?" spurgte han med et smil.
"Okay, lad mig så tjekke, om du er våd eller ej," sagde han, mens hans hånd var ved at glide ind i mine trusser, da jeg stoppede ham.
Nej, jeg kan ikke lade ham tjekke, for jeg er gennemblødt.
Hun begyndte at rejse sig fra sengen. Men før hendes ben kunne røre gulvet, greb Jack fat i hendes ben og trak hende hen mod sig. Før Naina kunne forstå noget, rev han hendes bukser og trusser af hendes krop.
Naina var stadig i chok og kunne ikke bearbejde noget. Han tog hendes ben og placerede dem på hver side af sin talje, og i et sekund mærkede Naina hans varme berøring på hendes skede.
𝑫𝒆𝒏𝒏𝒆 𝒉𝒊𝒔𝒕𝒐𝒓𝒊𝒆 𝒉𝒂𝒏𝒅𝒍𝒆𝒓 𝒐𝒎 𝑵𝒂𝒊𝒏𝒂 𝑱𝒐𝒔𝒉𝒊, 𝒅𝒆𝒓 𝒓𝒆𝒋𝒔𝒆𝒓 𝒕𝒊𝒍 𝑵𝒀𝑪 𝒇𝒐𝒓 𝒂𝒕 𝒇𝒐𝒓𝒇𝒖𝒍𝒅𝒆 𝒔𝒊𝒏𝒆 𝒅𝒓ø𝒎𝒎𝒆, 𝒎𝒆𝒏 𝒉𝒗𝒂𝒅 𝒗𝒊𝒍 𝒅𝒆𝒓 𝒔𝒌𝒆, 𝒏å𝒓 𝒉𝒖𝒏 𝒎ø𝒅𝒆𝒓 𝑱𝒂𝒄𝒌 𝑾𝒊𝒍𝒍𝒆𝒎𝒔, 𝒅𝒆𝒓 𝒔𝒕𝒚𝒓𝒆𝒓 𝑵𝒀𝑪.
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Knust Pige
"Undskyld, skat. Var det for meget?" Jeg kunne se bekymringen i hans øjne, mens jeg tog en dyb indånding.
"Jeg ville bare ikke have, at du skulle se alle mine ar," hviskede jeg, skamfuld over min mærkede krop.
Emmy Nichols er vant til at overleve. Hun overlevede sin voldelige far i årevis, indtil han slog hende så voldsomt, at hun endte på hospitalet, og hendes far endelig blev arresteret. Nu er Emmy kastet ind i et liv, hun aldrig havde forventet. Nu har hun en mor, der ikke vil have hende, en politisk motiveret stedfar med forbindelser til den irske mafia, fire ældre stedsbrødre og deres bedste ven, som sværger at elske og beskytte hende. Så, en nat, falder alt fra hinanden, og Emmy føler, at hendes eneste mulighed er at flygte.
Når hendes stedsbrødre og deres bedste ven endelig finder hende, vil de så samle stumperne op og overbevise Emmy om, at de vil holde hende sikker, og at deres kærlighed vil holde dem sammen?
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Professorens Fristelse
Jeg stønnede ind i hans mund, min krop bevægede sig med hans tommelfinger, mine hofter bukkede, mens jeg jagtede min forløsning. "Tom, vær sød," hviskede jeg mod hans læber.
"Kom for mig, Sara," knurrede han, hans finger pressede hårdere mod min klit. "Lad mig mærke dig komme på min hånd."
Sara troede, hun havde fundet den perfekte kærlighed med sin kæreste Matt, indtil et ødelæggende svigt knuste hendes verden. Søgende trøst, vender hun sig til et lidenskabeligt engangsknald med en mystisk fremmed, kun for at opdage, at han er hendes nye professor, Tom.
Toms verden er ikke, hvad den ser ud til - han er søn af en milliardær, og hans far presser ham til at opgive sit professorat og overtage familievirksomheden.
Vil Sara finde modet til at følge sit hjerte, eller vil samfundets normer og tidligere svigt rive dem fra hinanden?
Den Uønskede Datters Alpha Konge
"Alpha Konge Rhys." Adrian forsøgte at skjule sin afsky. "Jeg må undskylde. Denne tåbelige tjener indså ikke, at vi skulle mødes her."
Jeg nikkede forsigtigt. Dette var Alpha Kongen. Intet godt kunne komme ud af, at jeg snublede herigennem.
Adrian greb mig hårdt om skuldrene og begyndte at flytte mig. "Hun går nu."
"Hun kan tale for sig selv." Alpha Kongens aura fik os begge til at fryse. "Hvad er dit navn, pige?"
Grace havde tilbragt hele sit liv i en flok, der ikke værdsatte hende og udnyttede hende på alle tænkelige måder. Hendes far, Alphaen på det tidspunkt, tillod det at ske og fængslede hende til sidst.
Da hendes far døde, blev tingene ikke bedre, de blev værre. Hendes stedsøster og svoger gjorde hendes liv til et helvede. Hun så aldrig en vej ud, da hun var ulveløs og stum, fordi det var sikrere ikke at tale end at tale. Men hun er ikke så svag, som hun tror, hun er.
Da Alpha Konge Rhys kommer på besøg i håb om at finde en brud, ændrer hendes liv sig fuldstændigt. Intet, hun vidste, er som det så ud til, og nu er hun ved at optrævle det rod, hun blev efterladt med. Med hjælp fra Alpha Kongen begynder hun at finde sig selv, stykke for stykke.
Men er hun bare en brik i hans spil? Han har haft andre før hende. Er hun den, han har ventet på? Vil hun overleve det rod, hun er blevet efterladt i, eller vil hun finde sig selv falde sammen, før hun nogensinde kan finde de svar, der venter hende?
Hun er nu for dybt inde, og hvis hun går ned, kan hun tage Alpha Kongen med sig...
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












