
Rogue Luna
Oguike Queeneth · Afsluttet · 242.4k ord
Introduktion
Elena Michael była wyrzutkiem odkąd jej rodzice zostali zaatakowani i zabici przez Alfę jej stada, ponieważ posiadała gen Alfy, gdy miała dziesięć lat. Była zmuszona przetrwać i wędrowała samotnie po lesie, gdzie jej wrogowie nie mogli jej znaleźć.
Wszystko zmieniło się, gdy została schwytana przez sąsiednie stado, uciekając przed tymi, którzy chcieli jej śmierci, ale los miał dla niej inne plany, ponieważ Alfa stada, które ją schwytało, był jej prawdziwym partnerem.
Chciała tylko być blisko swojego prawdziwego partnera, ale każdy dzień spędzony w stadzie narażał jej życie na niebezpieczeństwo, ponieważ Alfa był już zaręczony z kimś innym.
Czy więź między Eleną a Bernardem rozkwitnie, czy on ożeni się z kobietą wybraną przez jego rodziców?
Czy stado zaakceptuje wyrzutka jako swoją przeznaczoną Lunę?
Kapitel 1
Elena
Słyszałam, jak trzask gałązek staje się coraz głośniejszy, zbliżali się. Nawet w mojej wilczej formie, moja siła słabła. Jestem samotnym wilkiem.
Jeśli nauczyłam się czegokolwiek przez ostatnie dziesięć lat ucieczki, to tego, że samotny wilk to martwy wilk.
Przyspieszyłam, ale mój umysł stawał się coraz bardziej zamglony, gdy słyszałam, jak trzaski są coraz bliżej. Jeśli mnie znajdą, nie będę miała szans przeciwko nim.
Powtarzałam w myślach mantrę, jak zawsze. 'Biegnij, Eleno, biegnij i nigdy nie oglądaj się za siebie.' Byłam tak ostrożna, gdy znalazłam miejsce, by się ukryć i odpocząć.
Przez lata byłam dobra w znajdowaniu schronienia. Przy ulewnych deszczach, które czasami nawiedzały ten obszar, schronienie było dla mnie koniecznością.
Zawsze byłam tak ostrożna i upewniałam się, że jestem poza zasięgiem wzroku. Mój zapach był dobrze ukryty pod silnym, duszącym zapachem wilgotnej leśnej ziemi, ale mimo to, jakoś mnie znaleźli.
Nigdy nie byłam spokojna, bo dla mnie niebezpieczeństwo nigdy nie spało. Zrobiłam wszystko dobrze, ale mimo to zawiodłam.
Poczułam ich zapach, gdy byli jeszcze dość daleko, ale mogłam powiedzieć, że było ich więcej niż jeden.
Dźwięk łap uderzających o ziemię zdawał się być coraz bliżej i bliżej.
Nie miało sensu, dlaczego mnie ścigali, bo upewniłam się, że trzymam się z dala od granic jakiejkolwiek watahy.
Większość innych wilków nigdy nie zwracała uwagi na samotne wilki, zwłaszcza jeśli zajmowały się swoimi sprawami, ale wyglądało na to, że te wilki naprawdę mnie ścigały i zdałam sobie sprawę, że naprawdę mnie tropią.
Strach rozprzestrzenił się w moich żyłach jak pożar i osiadł w mojej piersi. Czy to on? Czy wysłał ich, żeby mnie znaleźli? Jak mogłam do tego dopuścić? Zawsze byłam wystarczająco ostrożna, by balansować na granicy, by unikać niebezpieczeństwa. Moje zmęczenie sprawiło, że stałam się nieostrożna i oto jestem.
Przemykałam przez gaj gęsto rosnących drzew. Mój wilk był mały, ale zwinny, poruszał się przez podszycie z łatwością, ale nagle wiatr zmienił kierunek i mój nos uderzył zupełnie nowy zapach.
Było ich więcej, a ich zapachy nie pasowały do tych, które mnie ścigały na początku, ale dla mnie wszyscy byli tacy sami.
Zapach pochodził z przodu i myślę, że próbowali mnie zablokować. Nie wiedziałam, czy współpracują, ale nie miałam czasu się tym przejmować, musiałam tylko wymyślić plan i musiałam to zrobić szybko. Zmieniłam kierunek i zaczęłam biec na zachód. Pchnęłam nogi, a moje łapy wzniecały ziemię, gdy manewrowałam między drzewami.
Ale gdy przeszłam przez linię drzew, uderzył mnie zapach kolejnych wilków przede mną.
Tym razem nie tylko mogłam ich wyczuć, ale również zobaczyłam. Boże, skręciłam w złą stronę. Wbiłam łapy w ziemię i zawróciłam tam, skąd przyszłam.
Ich zapach otaczał mnie i jeśli nie mogłam ich uniknąć, przynajmniej musiałam spróbować się przez nich przebić, bo to była moja jedyna nadzieja.
Skręciłam ostro w lewo i stanęłam twarzą w twarz z wilkami, których wcześniej próbowałam unikać. Było ich dziesięciu i wszyscy wydawali się być samcami. Biegli w moim kierunku z pełną prędkością. Ich oczy były zwężone, gdy skupili się na swoim celu, którym byłam ja.
Teraz jestem otoczona i uwięziona i nie mam już żadnych opcji.
'Biegnij, Eleno.' Wyszeptałam do siebie, wbijając łapy w ziemię. Jeśli miałam umrzeć, to umrę będąc odważna.
Gdy przywódca wilków zbliżył się do mnie, odwróciłam się i zręcznie uniknęłam jego ataku. Pchnęłam nogi i rzuciłam się przez las, mimo że wiedziałam, że mam rany na piętach. Kiedy myślałam, że udało mi się uciec, przed moimi oczami pojawił się biały błysk.
Światło księżyca odbijało się od kłów mojego napastnika, gdy próbował zacisnąć je na moim futrze. Zręcznie unikałam ich ruchów, ale strach we mnie sprawiał, że czułam się sparaliżowana. Cofnęłam się od moich napastników, tylko po to, by uderzyć w ścianę mięśni i futra.
Przywódca wilków obnażał zęby w moją stronę. Warczał na mnie, zmuszając mnie do cofnięcia się. Myślę, że chciał wiedzieć, dlaczego jestem na jego terenie. Nie musiałam dzielić z nim myśli, żeby wiedzieć, co próbuje powiedzieć. Jego warczenie stawało się coraz bardziej natarczywe, gdy domagał się odpowiedzi na swoje pytanie. Czułam, jak kolejna fala zmęczenia uderza we mnie, a mój adrenalina opada.
Mój wilk słabł z każdą sekundą. Świat wokół mnie zaczynał powoli zanikać. Wilki przede mną stawały się coraz bardziej rozmyte, ich ciała zamazywały się. Czułam, jak moje ciało staje się bezwładne i zanim mogłam temu zapobiec, upadłam na ziemię w wielkiej, futrzanej kupie.
Wszystko stało się zamglone, poczułam, jak ręce obejmują moją wilczą formę i unoszą mnie w powietrze. Walczyłam z powiekami, próbując zobaczyć, co się dzieje wokół, i zobaczyłam rozmyte sylwetki ludzi oraz usłyszałam przytłumione głosy. Walczyłam, by utrzymać oczy otwarte, ale w końcu zmęczenie wygrało i zasnęłam.
W końcu odzyskałam przytomność.
Mój nos uderzył zapach szpitalnego otoczenia. Były to zapachy, które pamiętałam z dzieciństwa, ale nie były to zapachy, do których byłam przyzwyczajona. Zauważyłam, że nadal jestem w wilczej formie, gdy poczułam piekące uczucie w przedniej łapie.
Coś było nie tak, panika przeszła przez moje ciało i próbowałam walczyć z ciężarem moich powiek, ale byłam zbyt słaba. Przemiana w człowieka ułatwiłaby mi komunikację, ale nie mogłam tego zrobić.
Pokój, w którym byłam, był przez chwilę cichy, jedynym dźwiękiem było delikatne piknięcie w tle, a potem usłyszałam głos.
"Gdzie ją znaleźliście?" Głos uderzył w moje uszy i natychmiast się na niego wyczuliłam. Słowa mężczyzny wymagały szacunku i uwagi. Chociaż nie rozpoznałam jego głosu, z tonu wiedziałam, że to ktoś ważny.
"Na północno-zachodniej granicy naszego terytorium." Usłyszałam inny głos, który nie był tak autorytatywny jak pierwszy.
"Właśnie przekroczyła naszą granicę." Głos odpowiedział ponownie.
"Co robiła?" Zapytał autorytatywny głos.
"Biegła, myślimy, że była śledzona." Odpowiedział głos.
Walcząc z powiekami, desperacko próbowałam je otworzyć i udało mi się uchylić je do połowy. Zobaczyłam, że wilk, który mówił, był wysoki, muskularny, z brązowymi włosami.
"Przez kogo?" Zapytał.
Próbowałam obrócić głowę, ale to wymagało energii, której nie miałam. Potrzebowałam lepiej zobaczyć, co się dzieje, ale moje ciało nie reagowało. To było pragnienie, którego nie mogłam opisać.
"Nie wiemy, a ktokolwiek to był, wycofał się, gdy poczuł nasz zapach." Odpowiedział ten sam głos.
"Wygląda na dość chorowitą i nie sądzę, żeby stanowiła zagrożenie dla któregokolwiek z nas, ale mimo to musi być obserwowana przez cały czas. Dajcie mi znać, kiedy się obudzi, chcę z nią porozmawiać." Powiedział autorytatywny głos.
Wiedziałam, że jestem trochę chuda jak na wilka, ale nigdy nie myślałam, że wyglądam chorowicie, ale chyba tak, bo ledwo jadłam i spędzałam cały czas na bieganiu.
"Tak, Alfa." Odpowiedział głos.
Teraz miało sens, że autorytatywny głos należał do Alfy, ale dlaczego Alfa miałby przyjść, żeby mnie zobaczyć? To dziwne, bo Alfy nigdy nie zajmowały się takimi sprawami, chyba że stanowiłam dla nich zagrożenie. Chyba zrobiłam coś, co wymagało jego obecności, świetnie. Nie tylko wywołałam alarm na ich granicy, ale teraz byłam na radarze ich Alfy.
Usłyszałam kroki drugiego mówcy, które stawały się coraz cichsze, gdy odchodził, a Alfa poszedł za nim. Uczucie tęsknoty wypełniło moją pierś i zdezorientowało mnie. Powinnam była się cieszyć, że mężczyzna, który mógł mnie potencjalnie skazać na śmierć, odchodził, ale znalazłam się pragnąc usłyszeć jego głos ponownie.
Znalazłam się tęskniąc za jego głosem z jakiegoś powodu. Nie rozumiałam tego i nawet nie widziałam twarzy tego mężczyzny, a już mdlałam na jego punkcie jak mała nastolatka.
Moje powieki w końcu wygrały swoją walkę i zanim się zorientowałam, ponownie zapadłam w sen. Wtedy uderzył mnie najbardziej nieodparty zapach, jaki kiedykolwiek czułam w całym swoim życiu. Moje oczy otworzyły się lekko, gdy mój nos szukał źródła zapachu.
Mój wzrok się wyostrzył i stanęłam twarzą w twarz z najprzystojniejszym mężczyzną, jakiego kiedykolwiek widziałam. Jego jasne zielone oczy przypominały mi szepczące sosny w lesie, a jego karmelowo-blond włosy były krótko przycięte, co dodawało uroku jego wyrzeźbionej twarzy. Jak mógł być tak przystojny?
Jego zapach był wszędzie wokół mnie, a jego twarz była tylko kilka cali od mojej.
Seneste kapitler
#196 Rozdział 196: Szczęśliwe zakończenie
Sidst opdateret: 1/10/2025#195 Rozdział 195: Dziecko nadchodzi
Sidst opdateret: 1/10/2025#194 Rozdział 194: Mały Jack
Sidst opdateret: 1/10/2025#193 Rozdział 193: Pokój
Sidst opdateret: 1/10/2025#192 Rozdział 192: Życie jest po prostu szalone
Sidst opdateret: 1/10/2025#191 Rozdział 191: Pokój
Sidst opdateret: 1/10/2025#190 Rozdział 190: Ostatnia bitwa
Sidst opdateret: 1/10/2025#189 Rozdział 189: Odzyskiwanie
Sidst opdateret: 1/10/2025#188 Rozdział 188: Chciałem pokoju
Sidst opdateret: 1/10/2025#187 Rozdział 187: Przepraszam, Doris
Sidst opdateret: 1/10/2025
Du kan også lide 😍
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Hans Besættelse
"Lad være med at klemme dine lår," sagde han med det samme smil.
"Hvem siger, at jeg klemmer mine lår?" svarer jeg.
"Så det betyder, at du ikke er våd, ikke?" spurgte han med et smil.
"Okay, lad mig så tjekke, om du er våd eller ej," sagde han, mens hans hånd var ved at glide ind i mine trusser, da jeg stoppede ham.
Nej, jeg kan ikke lade ham tjekke, for jeg er gennemblødt.
Hun begyndte at rejse sig fra sengen. Men før hendes ben kunne røre gulvet, greb Jack fat i hendes ben og trak hende hen mod sig. Før Naina kunne forstå noget, rev han hendes bukser og trusser af hendes krop.
Naina var stadig i chok og kunne ikke bearbejde noget. Han tog hendes ben og placerede dem på hver side af sin talje, og i et sekund mærkede Naina hans varme berøring på hendes skede.
𝑫𝒆𝒏𝒏𝒆 𝒉𝒊𝒔𝒕𝒐𝒓𝒊𝒆 𝒉𝒂𝒏𝒅𝒍𝒆𝒓 𝒐𝒎 𝑵𝒂𝒊𝒏𝒂 𝑱𝒐𝒔𝒉𝒊, 𝒅𝒆𝒓 𝒓𝒆𝒋𝒔𝒆𝒓 𝒕𝒊𝒍 𝑵𝒀𝑪 𝒇𝒐𝒓 𝒂𝒕 𝒇𝒐𝒓𝒇𝒖𝒍𝒅𝒆 𝒔𝒊𝒏𝒆 𝒅𝒓ø𝒎𝒎𝒆, 𝒎𝒆𝒏 𝒉𝒗𝒂𝒅 𝒗𝒊𝒍 𝒅𝒆𝒓 𝒔𝒌𝒆, 𝒏å𝒓 𝒉𝒖𝒏 𝒎ø𝒅𝒆𝒓 𝑱𝒂𝒄𝒌 𝑾𝒊𝒍𝒍𝒆𝒎𝒔, 𝒅𝒆𝒓 𝒔𝒕𝒚𝒓𝒆𝒓 𝑵𝒀𝑪.
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Knust Pige
"Undskyld, skat. Var det for meget?" Jeg kunne se bekymringen i hans øjne, mens jeg tog en dyb indånding.
"Jeg ville bare ikke have, at du skulle se alle mine ar," hviskede jeg, skamfuld over min mærkede krop.
Emmy Nichols er vant til at overleve. Hun overlevede sin voldelige far i årevis, indtil han slog hende så voldsomt, at hun endte på hospitalet, og hendes far endelig blev arresteret. Nu er Emmy kastet ind i et liv, hun aldrig havde forventet. Nu har hun en mor, der ikke vil have hende, en politisk motiveret stedfar med forbindelser til den irske mafia, fire ældre stedsbrødre og deres bedste ven, som sværger at elske og beskytte hende. Så, en nat, falder alt fra hinanden, og Emmy føler, at hendes eneste mulighed er at flygte.
Når hendes stedsbrødre og deres bedste ven endelig finder hende, vil de så samle stumperne op og overbevise Emmy om, at de vil holde hende sikker, og at deres kærlighed vil holde dem sammen?
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Professorens Fristelse
Jeg stønnede ind i hans mund, min krop bevægede sig med hans tommelfinger, mine hofter bukkede, mens jeg jagtede min forløsning. "Tom, vær sød," hviskede jeg mod hans læber.
"Kom for mig, Sara," knurrede han, hans finger pressede hårdere mod min klit. "Lad mig mærke dig komme på min hånd."
Sara troede, hun havde fundet den perfekte kærlighed med sin kæreste Matt, indtil et ødelæggende svigt knuste hendes verden. Søgende trøst, vender hun sig til et lidenskabeligt engangsknald med en mystisk fremmed, kun for at opdage, at han er hendes nye professor, Tom.
Toms verden er ikke, hvad den ser ud til - han er søn af en milliardær, og hans far presser ham til at opgive sit professorat og overtage familievirksomheden.
Vil Sara finde modet til at følge sit hjerte, eller vil samfundets normer og tidligere svigt rive dem fra hinanden?
Den Uønskede Datters Alpha Konge
"Alpha Konge Rhys." Adrian forsøgte at skjule sin afsky. "Jeg må undskylde. Denne tåbelige tjener indså ikke, at vi skulle mødes her."
Jeg nikkede forsigtigt. Dette var Alpha Kongen. Intet godt kunne komme ud af, at jeg snublede herigennem.
Adrian greb mig hårdt om skuldrene og begyndte at flytte mig. "Hun går nu."
"Hun kan tale for sig selv." Alpha Kongens aura fik os begge til at fryse. "Hvad er dit navn, pige?"
Grace havde tilbragt hele sit liv i en flok, der ikke værdsatte hende og udnyttede hende på alle tænkelige måder. Hendes far, Alphaen på det tidspunkt, tillod det at ske og fængslede hende til sidst.
Da hendes far døde, blev tingene ikke bedre, de blev værre. Hendes stedsøster og svoger gjorde hendes liv til et helvede. Hun så aldrig en vej ud, da hun var ulveløs og stum, fordi det var sikrere ikke at tale end at tale. Men hun er ikke så svag, som hun tror, hun er.
Da Alpha Konge Rhys kommer på besøg i håb om at finde en brud, ændrer hendes liv sig fuldstændigt. Intet, hun vidste, er som det så ud til, og nu er hun ved at optrævle det rod, hun blev efterladt med. Med hjælp fra Alpha Kongen begynder hun at finde sig selv, stykke for stykke.
Men er hun bare en brik i hans spil? Han har haft andre før hende. Er hun den, han har ventet på? Vil hun overleve det rod, hun er blevet efterladt i, eller vil hun finde sig selv falde sammen, før hun nogensinde kan finde de svar, der venter hende?
Hun er nu for dybt inde, og hvis hun går ned, kan hun tage Alpha Kongen med sig...
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












