
Servante pour la Mafia
Jaylee · I gang · 244.7k ord
Introduktion
"Non, tu as dit que je ne pouvais pas coucher avec les patrons, pas que je ne pouvais pas leur parler."
Alex ricana sans humour, ses lèvres se tordant en un rictus. "Il n'est pas le seul. Ou pensais-tu que je ne savais pas pour les autres ?"
"Sérieusement ?"
Alex s'avança vers moi, son torse puissant me plaquant contre le mur alors que ses bras se levaient de chaque côté de ma tête, m'enfermant et faisant monter une chaleur intense entre mes jambes. Il se pencha en avant, "C'est la dernière fois que tu me manques de respect."
"Je suis désolée-"
"Non !" aboya-t-il. "Tu n'es pas désolée. Pas encore. Tu as enfreint les règles et maintenant, je vais les changer."
"Quoi ? Comment ?" gémis-je.
Il sourit, caressant mes cheveux derrière ma tête. "Tu te crois spéciale ?" Il ricana, "Tu crois que ces hommes sont tes amis ?" Les mains d'Alex se crispèrent soudainement, tirant ma tête en arrière cruellement. "Je vais te montrer qui ils sont vraiment."
J'avalai un sanglot alors que ma vision se brouillait et que je commençais à me débattre contre lui.
"Je vais te donner une leçon que tu n'oublieras jamais."
Romany Dubois vient de se faire larguer et sa vie a été bouleversée par un scandale. Lorsqu'un criminel notoire lui fait une offre qu'elle ne peut refuser, elle signe un contrat la liant à lui pour un an. Après une petite erreur, elle est forcée de satisfaire quatre des hommes les plus dangereusement possessifs qu'elle ait jamais rencontrés. Une nuit de punition se transforme en un jeu de pouvoir sexuel où elle devient l'obsession ultime. Apprendra-t-elle à les dominer ? Ou continueront-ils à la dominer ?
Kapitel 1
ROMANY
Les lumières rouges et roses du club pulsaient vivement sur chaque surface de la boîte de nuit. Elles clignotaient et dansaient au rythme de la base de la ballade rock remixée qui explosait à travers les énormes enceintes. J'étais assise tout au fond. À la table oubliée, seule, je regardais la mer de fêtards en sueur se déhancher sur la piste.
Mon esprit était en pagaille. Depuis cet après-midi où ma vie complètement foutue avait pris un détour en enfer pour plonger directement dans l'oubli. Maintenant, j'étais là, assise, attendant ma cousine Ruby. Espérant qu'elle puisse apporter un peu de lumière dans le gouffre noir de mon existence.
Prenant une profonde inspiration, j'ai attrapé mon Long Island Iced Tea et porté la paille à mes lèvres. Les halètements rapides de ma respiration embuaient le verre glacé tandis que j'aspirais une gorgée d'alcool à peine aromatisé. "Merde," ai-je étouffé. Le barman de cet endroit connaît visiblement la valeur d'un dollar ivre. Il n'a pas lésiné sur la sauce du tout.
En levant les yeux vers la piste de danse, j'ai scruté la foule de clients à moitié nus à la recherche de ma cousine. Elle avait dit huit heures. Il est neuf heures. Où diable est-elle ?
Sortant mon téléphone, je lui ai envoyé un message.
Moi-
Ruby ??? Où es-tu bon sang ? Tu as dit que tu me couvrais, mais tu es introuvable. Si tu n'es pas là dans cinq minutes, je m'en vais.
Je fixais mon téléphone, ramassant déjà mon sac à main avec une triste résignation, une fois de plus, quelqu'un dans ma vie m'avait laissé tomber, quand mon téléphone a émis un bip avec une réponse.
Ruby-
Calme-toi Ro. Je suis à l'étage dans le VIP en train de parler au patron de toi. Donne-moi juste une seconde.
Moi-
Parler à ton patron de moi ???? Pourquoi ???? Je t'ai déjà dit que JE NE VEUX PAS TRAVAILLER ICI !
Ruby-
Écoute ma chérie, je fais de la magie. Garde juste ta culotte - ou enlève-la - je m'en fiche, mais calme-toi encore quelques minutes.
"Putain d'elle !" ai-je sifflé, posant mon téléphone sur la table devant moi et jetant ma paille avant d'avaler le reste de ma boisson.
Croisant les bras sur ma poitrine, je fixais le lointain. Mon esprit tournait en boucle sur les événements de cet après-midi et le salaud qui avait détruit ma vie. Matthew Jenson, mon ex-petit ami, ex-colocataire, ex-professeur d'anglais. Le pauvre connard qui devrait être ici à ma place. Il devrait être celui qui essaye de se noyer dans des boissons bon marché à dix dollars. Pas moi ! C'est lui qui a insisté pour dire qu'il était amoureux de moi et que nous devions avoir une liaison, malgré le code de conduite qui l'interdit clairement. C'était son appartement dans lequel il m'avait demandé d'emménager, pour l'amour de Dieu !
Malheureusement, c'est aussi lui qui avait promis de prendre la responsabilité si jamais quelque chose se savait sur nous, mais au lieu de cela, qu'a-t-il fait ? Il a prétendu que je l'avais séduit puis fait chanter pour continuer la relation. Il m'a fait expulser et le pire, c'est que j'ai accepté parce qu'il me l'a demandé. Juste pour qu'il me jette de notre appartement. Oh, excusez-moi. Je veux dire son appartement. Le pauvre enfoiré.
Mais ce qui est pire, c'est qu'il m'a laissé croire qu'il me soutenait juste assez longtemps pour me baiser une dernière fois sur notre lit avant de me révéler la vérité laide et égoïste. Si je n'avais pas tellement honte d'être une telle idiote, j'aurais peut-être résisté. J'aurais peut-être raconté ma version. Mais non, Matthew a juré qu'il prendrait soin de moi si je suivais son histoire. Il a dit qu'il ne pouvait pas me soutenir sans son travail et qu'il voulait m'épouser. Idiote que je suis, je l'ai cru. J'ai suivi. J'ai signé ma putain de vie dans le bureau du doyen cet après-midi. Seulement pour qu'il me baise encore une fois et me jette dehors comme une prostituée à douze dollars. Cet enfoiré a même emballé mes affaires pour moi et les a cachées dans notre placard jusqu'à ce qu'il ait fini de jouir.
Je serais en train de rager maintenant si je ne me sentais pas si stupide. Il a ruiné ma vie sans même y penser à deux fois. J'espère que la prochaine fille sur laquelle il mettra la main aura plus de bon sens que moi. J'aimerais savoir qui elle sera pour pouvoir la prévenir. Pour pouvoir lui dire qu'il lui manque trois pouces pour être un homme adulte et que son talent avec la langue est en fait un meilleur pari. C'est plus long que son sexe, en tout cas.
Maintenant, mon visage est placardé en première page du journal de l'université et je suis à la rue comme une mendiante. Ce qui m'amène à ma cousine, qui m'a promis de m'aider.
Mais toujours, je suis là à attendre.
Mon téléphone émet un bip.
Ruby-
Prends les escaliers à l'arrière pour monter au VIP. Dis à l'ours géant sur le balcon que tu es avec moi et il te conduira au bureau à l'arrière. Mais dépêche-toi, DeMarco veut déjà partir.
Moi-
DeMarco ? Tu es sérieuse ???
Ruby—
Dépêche-toi ! Allez !
Alexander DeMarco était le propriétaire du club et le patron de ma cousine. Connu dans toute la ville pour ses affaires louches. Il y a même des rumeurs selon lesquelles il aurait des liens avec la mafia, et bien que ma cousine n’ait jamais confirmé ces rumeurs, je la connais assez bien pour savoir qu’elles doivent être vraies. Elle travaille pour lui depuis dix ans, depuis qu’elle a quinze ans. Mais si vous me demandiez comment elle gagne son argent, je ne pourrais pas vous le dire. Je n’ai absolument aucune idée de la grande compétence qui l’a maintenue employée par DeMarco tout ce temps. Je veux dire, ce n’est pas une tueuse.
Enfin, du moins, je ne pense pas qu’elle le soit.
Ruby a deux ans de plus que moi, mais j’ai l’impression d’être à des siècles derrière elle. Je me souviens encore du jour où elle a dit à mon oncle d’aller se faire voir et a quitté la ville pour vivre sa propre vie. Elle est partie ce jour-là, a trouvé un moyen de gagner de l’argent, et s’est élevée toute seule. Ruby est une survivante et aussi intelligente qu’un fouet. Elle est indépendante et intimidante. Parfois, je me demande comment nous pouvons même être apparentées, car là où elle se tenait forte face à l’adversité, je pliais comme un jeune arbre au vent. Quand les choses devenaient difficiles, elle devenait plus dure. Moi ? Je suppose que je suis juste une bonne poire, née pour absorber les péchés et la douleur des autres. Parce qu’il semble que tout ce que je fais, c’est m’effondrer et céder.
Avec un profond soupir, je me suis levée et j’ai traversé la plateforme vers l’escalier de six pieds de large et monté en direction du panneau rouge lumineux qui indiquait VIPs Only. Mes oreilles étaient martelées par toute la musique et ma tête commençait à me faire mal. Les lumières clignotantes sur la piste de danse semblaient brûler mes yeux, déformant mes sens et affectant mon équilibre alors que je trébuchais vers le videur costaud qui gardait la corde.
“Trop bu, ma petite ?” demanda-t-il avec un rire sombre. Sa grosse main s’élança pour me stabiliser alors que je trébuchais vers le mur opposé. “Tu veux que je t’appelle un taxi ?”
Je lui souris, secouant légèrement la tête. Ça doit être l’ours dont Ruby parlait. Son large front et ses traits sévères contrastaient avec son sourire amical, juste assez pour le faire ressembler exactement à un ours.
“Non,” répondis-je. “Je suis la cousine de Ruby. Elle a dit que tu me ferais passer.”
Les yeux de l’ours s’écarquillèrent, ses lèvres couleur chocolat noir se tordant en un demi-sourire. “Ah. Mademoiselle Romany,” chantonna-t-il. Ses yeux noirs me scrutèrent, ses sourcils se froncèrent alors qu’il prenait en compte ma taille et mon apparence échevelée. “Tu ne ressembles pas à Red.”
Je supposai qu’il faisait référence aux cheveux rouge vif de Ruby. Elle les teint de cette couleur depuis le jour où elle a quitté la maison.
Je le fusillai du regard, croisant mes bras sur ma poitrine généreuse avec agacement. Ce n’est pas la première fois que j’entends ça. Je suis petite, peut-être un mètre soixante. J’ai trop de courbes dans un trop petit paquet et Ruby est longue et élancée avec des membres élégamment sculptés. Son corps est souple et ferme là où le mien est épais et doux. Je veux dire, je ne suis pas grosse ou quoi que ce soit, mais ce que je ne donnerais pas pour avoir ses abdos et quelques centimètres de plus. Elle en a au moins cinq de plus que moi.
L’ours nota mon froncement de sourcils, éclatant d’un sourire plein de dents. “Voilà la ressemblance. Vous avez toutes les deux le même regard méchant et les mêmes yeux turquoise bizarres.”
Mes sourcils se levèrent. “Ah bon.”
Il sourit, hochant sa tête massive au rythme de la musique alors qu’il décrocha la corde de velours et me fit signe de monter les escaliers. “Vas-y chérie, tu n’as pas besoin de moi pour te guider. Prends à gauche sur le palier vers la seule porte au bout du couloir. Assure-toi de prendre à gauche, sinon tu te retrouveras dans un monde totalement différent et tu pourrais ne pas en sortir.”
D’accord, compris. “Merci l’Ours.”
Il ricana. “Pas de problème, Sucre.”
D’accord, premièrement, je déteste le surnom Sucre et si Ruby pense que je vais devenir danseuse ici et que tout le monde va commencer à m’appeler par un putain de nom de scène, elle est folle.
En passant devant le costaud, je pris le reste des marches aussi prudemment que possible. Ignorant la musique étrange et lucide qui résonnait dans l’obscurité à ma droite et les lumières bleues clignotantes qui semblaient vaciller et rebondir sur un champ de danseurs nus. Je continuai à gauche, me concentrant sur la seule double porte en vue.
Respire profondément, Romany, tu peux le faire. Tu as besoin d’un boulot ! N’importe quel boulot ! Même un boulot de strip-teaseuse. Elles doivent faire de bons pourboires, non ? Tu as un bon équipement en haut et en bas, pense juste au flux d’argent. Pense à l’argent !
Merde. Je détesterais vraiment ça. Je n’ai jamais été très exhibitionniste.
Après avoir pris quelques respirations pour me calmer, je frappai à la grande porte en marbre et attendis.
Et j’attendis… Et j’attendis… et rien.
Seneste kapitler
#186 Cinq ans ou vingt ans
Sidst opdateret: 10/4/2025#185 Sur les mains et les genoux
Sidst opdateret: 9/6/2025#184 Fucken Olympic
Sidst opdateret: 7/8/2025#183 Nous avons un problème
Sidst opdateret: 7/8/2025#182 Futur gendre
Sidst opdateret: 7/6/2025#181 Exécution légitime
Sidst opdateret: 7/6/2025#180 Elle ne serait pas une bonne épouse...
Sidst opdateret: 7/5/2025#179 Le visage malheureux
Sidst opdateret: 7/5/2025#178 Des guetteurs dans le noir
Sidst opdateret: 6/17/2025#177 Le feu est corrompu
Sidst opdateret: 6/16/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












