
Shadows of betrayal
Samuel Nyeche · Afsluttet · 211.0k ord
Introduktion
With my sight newly restored, I opened my eyes to betrayal—false accusations, heartbreak, and the lifeless body of my twin sister. Losing them both on the same day nearly destroyed me. But someone pulled me back from the edge.
Four years later, I’m no longer the fragile, blind girl who was cast aside. I’ve rebuilt myself, stronger and sharper than ever. Returning to the Golden Claw Pack wasn’t in my plans, but fate has a cruel sense of humor. Because standing at the altar is the man who broke me... and the sister I buried.
Now, I have one question—will love or vengeance claim me first?
Kapitel 1
Chapter 1: The Friend Scent
It struck me while I was strolling through the packed East Coast market. The scent. It smelt wild, earthy, and full of something I had never smelled before. Ancient, I was unable to move for a moment because my breath was seized. I could only think of the fragrance beckoning to me as if the entire world had frozen.
My friend.
I spoke the word in a whisper to myself, unaware that I had said it out loud. My heart pounded, unfamiliar heat spreading throughout my chest. I knew, felt it, the connection to it, to him, despite not knowing where he was. I didn't need to be able to see him to know. I knew, somehow within me.
"Watch it!" A rough voice interrupted my daydream, and I instinctively raised my cane, tapping it in front of me to steady myself. I could again hear the hum of the marketplace, but the scent still clung. The temptation was irresistible.
I was holding my breath and planted my feet to the ground. Focus, Isidora. I was no longer that same girl. I had adapted to leave without eyes, but there was something about the power of the scent that caused me to hesitate. This was more than a sense. This was him. My Friend.
And then I heard him. A voice—low, rich, and pulling at something inside of me I couldn't identify.
"Friend ?"
I froze in my tracks. My heart skipped a beat. That voice. It was like a magnet, drawing me to it. It was familiar, but not in a way that would make any sense. I couldn't determine whose it was, but I could feel its presence like I'd heard it my entire life.
I turned my head in the direction of the voice, my hold on the cane tightening. I couldn't see him, but I could feel him, and that was enough. "Who are you?" I demanded, attempting to keep the shake from my voice and conceal it.
"Jacob. Jacob Jude," the voice replied, and my body tensed.
Jacob Jude.
The name washed over me like a wave, and I was taken aback. It shouldn't have sounded so familiar, so. Right, but it did. My breath stopped again, and I swallowed in an attempt to stabilize myself. I knew that name. He was the son of the Golden Claw Pack. The last time that I had seen him, things were different. He was to be my Friend. But I could not permit myself to think it—not after all that had transpired.
"Isidora Christa," I murmured, the words escaping more of a whisper than anything else. My body was tense as if a storm brewed within me.
I could feel him approaching, yet I did not know how. Every step he took seemed to bring him near, and my heart was racing. The chemistry between us was tangible, yet I could not see it. I wanted to run from it, yet something within me reminded me that I needed to stay.
His hand emerged, and I did not step back. His fingers brushed against mine, and my whole body trembled at the touch. It was like a flame had been ignited between us, something hot, charged, and dangerous.
"You're blind," he whispered, his voice now soft, barely audible, but there was no censure there. Only curiosity.
"And you're my friend," I replied before I could stop myself. The words tumbled out, heavy with the weight of all I'd kept inside for so long.
I could feel the shift in the atmosphere around him, the tension building. I did not know if it was his guilt, maybe mine, but we both knew it—the distance between us, the hurt that had built up over the years. But this. this was different. Something I had not expected.
He didn't answer right away, and I could feel him come closer. I heard him breathe, slow and steady, but there was something else there—something that curled my belly with need. My heart was racing; his smell surrounded me, pulling me in and making it increasingly difficult to breathe.
I was supposed to be angry. I was supposed to despise him for what he'd done to me. He'd rejected me, discarded me like I wasn't worth anything like I wasn't worth his time. But there he was, before me, and all I felt was this pull.
"You shouldn't be here," I said to him, my voice shaking but firm. I was attempting to be strong, to hold on to the anger that was the only thing preventing me from giving in to the temptation of him, but it was so hard. So hard when he was this close when the chemistry between us was this real.
"I needed to see you," he whispered, and I could feel the regret in his voice. "I didn't know. I didn't know what I was doing."
I recoiled, my hand tightening on my cane. What was he saying? Had he not known? My heart hurt. I wanted to believe him. I wanted so much.
"You hurt me," I said to him, my tone more biting than I intended. "You gave up on me without a fight."
I was wrong," he whispered now, his hand seeking mine once more. The warmth of his palm seeped into mine before he wrapped his fingers around my wrist in a loose cuff, his fingers skimming over the skin of my arm. His touch created shivers of heat tumbling through me, and I could no longer pretend.
I was stupid," he went on, his voice barely above a whisper and despairing. "I believed I was acting in the best way possible, but I was mistaken. I should have fought for you. I should never have let you leave.".
My breath remained in my throat. Fought for me? I had wanted him to fight. I had wanted him to come back, tell me that he loved me, make everything all right. But he hadn't. He had left me, and I couldn't remember anything else.
"I don't know if I can trust you again," I breathed, my heart hurting as I withdrew my hand from his. "You walked out on me once. I couldn't take that again."
"I'm not leaving this time," he said, his voice burning, determined. "I won't lose you again. I'll do anything to show you."
I stepped back, my heart racing. His words stung, and for a moment I was torn. One part of me wanted to run from him, to run from the hunger that was pulling me towards him. But another part of me—another part of me that still knew what it was like to be with him—wanted to stay.
"I don't know," I said, my voice trembling. "I don't know if I can ever forgive you."
"You don't have to forgive me yet," he whispered again, leaning in once more, his warm breath in my ear. "Just let me have a chance to prove it to you. Let me have the chance to prove to you that I'm not that man anymore."
The words hung between us, heavy with meaning. I could sense the tension mount, the pull stronger than ever before. I struggled against it. I struggled to turn and go, but I did not. I could not.
His lips brushed my ear, and I stiffened every muscle tense.
"Isidora…," he whispered, his voice a soft entreaty.
And then, just when my breath was stuck in my throat, a loud voice broke in between us.
"Isidora, where the hell are you?"
I spun around at the sound of the voice, my heart plummeting. I knew that voice.
I knew whose it belonged to.
It was Lucas, That changed everything.
Seneste kapitler
#199 CHAPTER 200
Sidst opdateret: 5/13/2025#198 CHAPTER 199
Sidst opdateret: 5/13/2025#197 CHAPTER 198
Sidst opdateret: 5/13/2025#196 CHAPTER 197
Sidst opdateret: 5/13/2025#195 CHAPTER 196
Sidst opdateret: 5/13/2025#194 CHAPTER 195
Sidst opdateret: 5/13/2025#193 CHAPTER 1 94
Sidst opdateret: 5/13/2025#192 CHAPTER 193
Sidst opdateret: 5/13/2025#191 CHAPTER 192
Sidst opdateret: 5/13/2025#190 CHAPTER 191
Sidst opdateret: 5/13/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












