

Uwikłana z Zastępczym Nauczycielem
Lola Ben · Afsluttet · 125.8k ord
Introduktion
Nie wiedziała, że nie tylko zwiąże się intymnie z Adonisem, ale jej cały świat wywróci się do góry nogami w sposób, którego nigdy by nie przewidziała...
Możesz polubić OPIEKOWANIE SIĘ DZIECKIEM MILIARDERA, jeśli podoba ci się ta historia
Kapitel 1
Ruby
Ciepłe powietrze, które otulało dzień, wślizgnęło się do pokoju, gdy kolejny klient wszedł do środka, trzymając na rękach małą dziewczynkę. Na moich ustach pojawił się lekki uśmiech, gdy zauważyłam podekscytowanie na twarzy dziewczynki, kiedy zapytał, jaki rodzaj ciasta chciałaby.
"Nie mogę uwierzyć, że szkoła zaczyna się już w przyszłym tygodniu. Nie zarobiłam wystarczająco dużo pieniędzy," narzekał za mną piskliwy głos, a ja obróciłam się na krześle, by spojrzeć na moją przyjaciółkę Abby, której towarzystwem cieszyłam się od około ośmiu lat i ani razu nie żałowałam, że ją mam przy sobie.
"To nasz ostatni rok," zauważyłam. "Kiedy skończymy szkołę, zawsze możesz zrobić sobie przerwę, żeby zarobić więcej pieniędzy." Wysoka brunetka zrobiła nadąsaną minę, opierając się o marmurowy blat. Jej praca w cukierni połączonej z kawiarnią była jedną z wielu, które podjęła podczas wakacji, bo nienawidziła prosić rodziców o pieniądze, zwłaszcza gdy w końcu dostanie się na studia.
"Nie możemy zamienić się życiami, Ruby?" Jej wielkie oczy błagały, jakbym była jakąś magiczną wróżką, która spełni jej życzenie. Gdy zaśmiałam się z komicznego wyrazu na jej twarzy, powiedziała: "Mówię poważnie. Masz takie szczęście, twój ojciec nawet nie pozwoliłby ci kiwnąć palcem, a co dopiero znaleźć pracę."
To przypomniało mi o kłótni, jaką miałam z ojcem przed rozpoczęciem wakacji, i prawie zacisnęłam zęby ze złości. "Nie rozumiem, dlaczego nie mogę znaleźć pracy."
"Bo jesteś Ruby Powers, jego córką." Instynktownie sięgnęła po talerz z czekoladowym ciastem z podgrzewacza i podała mi go. Podziękowałam jej i zaczęłam jeść. "Widziałaś dzisiaj Jake'a?"
"Ten przystojniak?" Wzruszyłam ramionami, oblizując łyżkę z resztek czekolady. "Pewnie jest tam na zewnątrz, ciesząc się uwagą dziewczyn."
"Powinien już z którąś z nich zacząć chodzić. Nie chcę zaczynać nowego roku, siedząc z irytującymi i dziwnymi dziewczynami."
"Wiem, że tego nie myślisz." Uśmiechnęłam się sugestywnie, a ona skrzywiła się na mnie. Chociaż mi tego nie powiedziała, czułam, że trochę lubi Jake'a, który jest jak nasz brat i ochroniarz. Jego muskularna budowa przyciągała dziewczyny i odstraszała chłopaków od Abby i mnie, co nam się podobało, bo prawie wszyscy chłopcy w naszej szkole myślą tylko o jednym.
Abby wyprostowała się i sięgnęła po telefon. Była zdecydowanie wysoką dziewczyną, w przeciwieństwie do mojego metra sześćdziesięciu, co czasami sprawia, że czuję się niepewnie. Ale po spędzeniu miesięcy obok Abby, która szybko rosła, przestało mi to przeszkadzać.
"Uh... Ruby?"
"Tak?" odpowiedziałam, jedząc obiad. "Mogłabyś podać mi butelkę coli?" Na pewno nie umknął mi wyraz zdezorientowania na jej twarzy, gdy sięgała po to, o co prosiłam. "Co to?"
"Byłaś wczoraj w galerii handlowej?"
"Tak."
"Musisz to zobaczyć." Podsunęła mi telefon pod nos, a moje oczy rozszerzyły się, gdy zobaczyłam nagłówek ujawniający, że jestem córką Dominica Powera, która przez długi czas była trzymana z dala od światła reflektorów. Artykuł nie poprzestał na licznych zdjęciach mnie, ujawniał wszystko inne o mnie. Gdzie się uczę, gdzie mieszkam... nawet to, gdzie uczę się grać na skrzypcach.
"Nie mogę w to uwierzyć..." Ciasto przede mną przestało istnieć, problem przede mną był większy. "To niszczy wszystko."
"Co zamierzasz zrobić?" Abby włożyła telefon do kieszeni swojego wzorzystego fartucha i spojrzała na mnie z troską.
"Nie wiem. Jak mam to przetrwać? Nawet nie wiem, jak teraz wszystko się potoczy."
"Powinnaś powiedzieć rodzicom."
"Wtedy dam tacie pretekst, żeby wysłać mnie do internatu. Poza tym, i tak się dowie."
Abby westchnęła. "Co teraz zrobisz?"
"Na pewno nie mogę uciec," zażartowałam subtelnie. Potem wzruszyłam ramionami. "Chyba muszę żyć z tym, że jestem znana."
"To nie będzie łatwa droga."
Teraz ja westchnęłam, tym razem głośniej. "Wiem. Ale bardziej martwię się o jedno..." Przez chwilę wpatrywałam się w gładką ścianę za nią.
"O co?"
"Liceum." Odpowiedziałam krótko.
~
"Hej, bogata dziewczyno."
Właśnie kiedy myślałam, że dzień się wreszcie skończył. W momencie, gdy odepchnęłam różne spojrzenia, które otrzymywałam przez cały dzień, aby marzyć o misce lodów, którą schowałam bezpiecznie w lodówce, Roger Stevens musiał wszystko zepsuć.
Nie zadałam sobie trudu, żeby na niego spojrzeć, prawdę mówiąc, nie miałam siły na ludzi takich jak on, więc kontynuowałam swój marsz.
"Wiesz, że do ciebie mówię," jego irytujący głos rozbrzmiał, przyciągając uwagę wszystkich na mnie. "Czy teraz mnie zignorujesz?" Słyszałam, jak się zbliża, ale nadal nie spojrzałam w jego stronę. "Ruby..." jego głos zdawał się mnie drwić. "Dlaczego nie powiedziałaś nam, że jesteś dzieckiem Dominica Powersa? Myślałaś, że jesteśmy złotymi kopaczami czy coś?" Zaśmiał się. Westchnęłam.
I kontynuowałam marsz do swojej szafki.
"Jesteś nadal nikim!" wrzasnął. "Tak jak zawsze byłaś przez te wszystkie lata. Nie ma znaczenia, że jesteś najinteligentniejsza wśród nas."
"Czy jest jakiś problem, Roger?" Usłyszałam stanowczy głos Jake'a, który przerwał ciszę spowodowaną dramatem Rogera. "Chcesz, żebym powiesił cię na twojej szafce za pomocą twojej bielizny w rozmiarze dla dorosłych?"
"Po prostu się odwal, człowieku."
"Spadaj... palancie." Abby dołączyła.
"Tak, tak. I tak wszyscy jesteście przy niej tylko ze względu na pieniądze jej ojca." Gdy dotarłam do swojej szafki, zamknęłam na chwilę oczy, próbując utrzymać narastającą złość na wodzy. Choć bardzo chciałabym być tą, która go gdzieś powiesi, obawiam się opcji internatu mojego taty.
"Ruby, nie powinnaś pozwalać, żeby tacy ludzie jak on mówili do ciebie w ten sposób," powiedziała Abby, gdy w końcu stanęła obok mnie.
"Hej, wszystko w porządku? Zauważyłem, że byłaś nieswoja na lekcji chemii." Po zebraniu swoich rzeczy, zamknęłam szafkę i odwróciłam się do przyjaciół, uśmiechając się lekko, choć zmęczona.
"Jestem w porządku. Jake? Możesz mnie dzisiaj odwieźć do domu?"
"Oczywiście." Jego stylizowane włosy zatańczyły, gdy podszedł do mnie i objął mnie. "Dzisiaj też będę twoim ochroniarzem."
"Popatrz na niego. Zawsze byłeś naszym ochroniarzem," droczyła się Abby, zanim Jake przeprosił na chwilę. "Tak czy inaczej, Ruby, powinnaś odpowiedzieć takim jak Roger, żeby ich uciszyć. To nie twoja wina, że jesteś córką swojego ojca."
"To tylko strata czasu i energii psychicznej."
"A znoszenie krzyków i gapienia się jest zdrowe?" Spojrzała mi w oczy z poważnym, niemal matczynym wyrazem twarzy. "Nie sądzę, że to sytuacja, w której powinnaś milczeć. Mogłabyś się zranić."
"Przestań..." Przewróciłam oczami. "To nie tak, że ktoś z nich posunie się do porwania mnie czy coś." Abby szybko zasłoniła mi usta rękami, jej oczy bacznie obserwowały otoczenie. Zaskoczona zmarszczyłam brwi i próbowałam mówić, ale wydobył się tylko stłumiony dźwięk. "Abby?" Brzmiało to, jakbym nuciła.
A ona nadal nie zdejmowała tymczasowej blokady z moich ust.
"Fuj." Jej ręce odskoczyły i szybko sięgnęła po chusteczki w swojej torbie. "Dlaczego polizałaś moją dłoń? To obrzydliwe."
Pasek mojego plecaka się poluzował, więc poprawiłam go, mówiąc, "Następnym razem nie zasłaniaj mi tak ust."
"To następnym razem nie mów o porwaniu," odparła.
"Dlaczego?"
"Ty pytasz dlaczego?" Boże, Abby jest taka dramatyczna. "A co, jeśli ktoś cię usłyszy i postanowi zrealizować ten pomysł? Jeśli twój tata zapłaci okup, ten ktoś trafi na żyłę złota. Teraz, gdy o tym myślę..." Przyjęła pozę myśliciela. "Może twój tata powinien wynająć ochroniarza. Wczoraj przysięgłabym, że ktoś nas śledził. Wyglądał łysy i-"
"Dobra Abby, rozumiemy. Nie jestem już tak bezpieczna jak kiedyś. Nadal będę w porządku." Uspokajałam ją. "Ale proszę, nie rozmawiaj o ochroniarzu z moim tatą, on od razu podchwyci ten pomysł."
"Twój tata? Nie. Twój tata mnie przeraża." Lekko się wzdrygnęła, jakby właśnie zobaczyła jego dramatyczny kamienny wyraz twarzy, który zwykle ma poza domem. "Porozmawiam o tym z twoją mamą i upewnię się, że przedstawię ten pomysł z wystarczającą ilością argumentów."
"Nie potrzebuję ochroniarza, który będzie za mną chodził jak za dzieckiem." Odwróciłam się i zauważyłam grupę dziewczyn patrzących w naszą stronę i rozmawiających między sobą. Westchnęłam ponownie.
"Jesteście gotowi?" Jake uśmiechnął się krótko, podchodząc do nas.
"Tak, jesteśmy." Ruszyliśmy w stronę jego samochodu. "Gdzie byłeś?" zapytała Abby.
"No cóż..." Na jego twarzy pojawił się dziecięcy uśmiech i zarzucił ramiona na nasze ramiona, przyciągając nas do siebie. "To tajemnica." Abby przewróciła oczami i kopnęła go w kolano. "Ałć," jęknął, śmiejąc się potem.
"Kiedy mamy następny wieczór filmowy?" zapytała Abby, gdy już miałam wysiadać z samochodu. Samo patrzenie na mój dom sprawiało, że tęskniłam, ale jej pytanie było dość ważne.
"Uh... w ten piątek?"
"U ciebie czy u Jake'a?" Nigdy nie korzystamy z jej domu, ponieważ jej ojciec był silnym zwolennikiem, że człowiek nie potrzebuje nikogo innego oprócz siebie samego. Więc... prawie zabronił jej mieć przyjaciół, gdyby nie jakaś niesamowita interwencja.
"U mnie. Moja mama robi dla nas popcorn."
"Tak!" Jake świętował, gdy nasze spojrzenia się spotkały. "Uwielbiam, gdy twoja mama robi jedzenie."
Moja uśmiech był szeroki. "Wiem, że to komplement. Ale..." Mój uśmiech zniknął, a ja przybrałam poważny wyraz twarzy. "Mój tata nie może tego usłyszeć, bo inaczej użyje cię jako wycieraczki do domu."
Jego zielone oczy niepewnie uciekły, co spowodowało, że Abby i ja podzieliliśmy się złowrogim śmiechem. "Cześć, chłopaki," powiedziałam w końcu i ruszyłam w stronę naszego domu.
Kiedyś mieszkaliśmy w hotelu - właściwie dorastałam w penthousie tam. Ale krótko po tym, jak przenieśliśmy się na Filipiny, wydarzyły się pewne rzeczy i wszyscy musieliśmy wrócić do Nowego Jorku. I w przeciwieństwie do momentu, gdy wyjeżdżaliśmy na Filipiny, wróciliśmy z moim młodszym bratem... Zionem Powersem.
I już mogłam usłyszeć jego głośne powitanie bez wchodzenia do domu. Chłopak, który prawie osiąga wielki wiek dziesięciu lat, jest moją małą radością, ponieważ zawsze chciałam mieć rodzeństwo. Powinnaś była zobaczyć, jak ogromny był mój uśmiech, gdy po raz pierwszy zobaczyłam jego piękną twarz i urzekające oceaniczne niebieskie oczy.
Więc, gdy otworzyłam drzwi wejściowe do eleganckiego bungalowu, pierwsze imię, które wyszło z moich ust, to "Zion." Rzucając torbę na najbliższą kanapę, pobiegłam do kuchni i otworzyłam lodówkę. "Zion!" Moje oczy się rozszerzyły. "Gdzie jesteś i gdzie są moje lody?"
"Możesz trochę ciszej, młoda damo?"
"Cześć, mamo," powiedziałam, nie patrząc na nią. "Zion!"
"Śpi." Drzwi lodówki zamknęły się, a oczy mojej mamy, delikatne, ale jednocześnie nieco rozkazujące, patrzyły w moje. "Zabrałam twoje lody."
"Co? Dlaczego?"
Wzruszyła ramionami i odeszła w stronę wyspy na środku pokoju. "Chodź, usiądź, twój ojciec i ja musimy z tobą porozmawiać."
"Ale mamo..." Moje ramiona opadły. "Moje lody."
"Siadaj."
"Już jest?" Głos mojego taty oznajmił jego wejście, a ja natychmiast zapomniałam o straconym przysmaku. On i ja jesteśmy przyjaciółmi, nie ma wątpliwości, ale czasami nie mogę się oprzeć wrażeniu, że zawsze powinnam być skoordynowana przed nim. "Cześć, Ruby."
"Cześć, tato." Usiadłam naprzeciwko mamy.
"Cześć, kochanie." Dał mojej mamie mały pocałunek na czole.
"Szkoła była w porządku. Dzięki za pytanie."
Mama wybuchnęła śmiechem na moje słowa, a tata usiadł obok niej. "Więc... Ruby, mamy ci coś do powiedzenia."
"Co to takiego?" Coś we mnie nie mogło się oprzeć myśli, że pomysł Abby na ochroniarza jakoś dziwnie dotarł do mojego taty. Szybko zmarszczyłam brwi.
"Ruby..." Jej uśmiech był tak szeroki. "Jestem w ciąży."
Seneste kapitler
#78 Epilog- część druga
Sidst opdateret: 1/10/2025#77 Epilog- Część pierwsza
Sidst opdateret: 1/10/2025#76 Siedemdziesiąt sześć
Sidst opdateret: 1/10/2025#75 Siedemdziesiąt pięć
Sidst opdateret: 1/10/2025#74 Siedemdziesiąt cztery
Sidst opdateret: 1/10/2025#73 Siedemdziesiąt trzy
Sidst opdateret: 1/10/2025#72 Siedemdziesiąt dwa
Sidst opdateret: 1/10/2025#71 Siedemdziesiąt jeden
Sidst opdateret: 1/10/2025#70 Siedemdziesiąt
Sidst opdateret: 1/10/2025#69 Sześćdziesiąt dziewięć
Sidst opdateret: 1/10/2025
Du kan også lide 😍
Lycanprinsens Hvalp
"Snart nok vil du tigge om mig. Og når du gør det—vil jeg bruge dig, som jeg finder passende, og derefter vil jeg afvise dig."
—
Da Violet Hastings begynder sit første år på Starlight Shifters Akademi, ønsker hun kun to ting—at ære sin mors arv ved at blive en dygtig healer for sin flok og at komme igennem akademiet uden at nogen kalder hende en freak på grund af hendes mærkelige øjenlidelse.
Tingene tager en dramatisk drejning, da hun opdager, at Kylan, den arrogante arving til Lycan-tronen, som har gjort hendes liv elendigt fra det øjeblik, de mødtes, er hendes mage.
Kylan, kendt for sin kolde personlighed og grusomme måder, er langt fra begejstret. Han nægter at acceptere Violet som sin mage, men han vil heller ikke afvise hende. I stedet ser han hende som sin hvalp og er fast besluttet på at gøre hendes liv endnu mere til et helvede.
Som om det ikke er nok at håndtere Kylans plagerier, begynder Violet at afdække hemmeligheder om sin fortid, der ændrer alt, hvad hun troede, hun vidste. Hvor kommer hun egentlig fra? Hvad er hemmeligheden bag hendes øjne? Og har hele hendes liv været en løgn?
Englens lykke
"Kan du ikke holde kæft!" brølede han til hende. Hun blev stille, og han så tårer begynde at fylde hendes øjne, hendes læber dirrede. Åh for fanden, tænkte han. Som de fleste mænd, skræmte en grædende kvinde ham fra vid og sans. Han ville hellere have en skudduel med hundrede af sine værste fjender end at skulle håndtere en grædende kvinde.
"Hvad er dit navn?" spurgte han.
"Ava," svarede hun med en tynd stemme.
"Ava Cobler?" ville han vide. Hendes navn havde aldrig lydt så smukt før, det overraskede hende. Hun glemte næsten at nikke. "Mit navn er Zane Velky," præsenterede han sig selv og rakte en hånd frem. Avas øjne blev større, da hun hørte navnet. Åh nej, ikke det, alt andet end det, tænkte hun.
"Du har hørt om mig," smilede han, han lød tilfreds. Ava nikkede. Alle, der boede i byen, kendte navnet Velky, det var den største mafia-gruppe i staten med sit centrum i byen. Og Zane Velky var familiens overhoved, donen, den store boss, den kæmpe honcho, Al Capone af den moderne verden. Ava følte, at hendes panikslagne hjerne var ved at gå ud af kontrol.
"Tag det roligt, engel," sagde Zane til hende og lagde sin hånd på hendes skulder. Hans tommelfinger gled ned foran hendes hals. Hvis han klemte, ville hun have svært ved at trække vejret, indså Ava, men på en eller anden måde beroligede hans hånd hendes sind. "Det er en god pige. Du og jeg skal have en snak," sagde han til hende. Avas sind protesterede mod at blive kaldt en pige. Det irriterede hende, selvom hun var bange. "Hvem slog dig?" spurgte han. Zane flyttede sin hånd for at vippe hendes hoved til siden, så han kunne se på hendes kind og derefter på hendes læbe.
******************Ava bliver kidnappet og er tvunget til at indse, at hendes onkel har solgt hende til Velky-familien for at slippe af med sin spillegæld. Zane er leder af Velky-familiekartellet. Han er hård, brutal, farlig og dødbringende. Hans liv har ikke plads til kærlighed eller forhold, men han har behov som enhver varmblodet mand.
Trigger advarsler:
Tale om seksuelle overgreb
Kropsbilledeproblemer
Let BDSM
Beskrivende beskrivelser af overgreb
Selvskade
Barskt sprog
Uopnåelig (Måneskinsavatar Serien Samling)
Hans store hånd greb voldsomt om min hals og løftede mig fra jorden uden besvær. Hans fingre rystede med hvert klem, strammede de luftveje, der var vitale for mit liv.
Jeg hostede; kvaltes, mens hans vrede brændte gennem mine porer og fortærede mig indefra. Mængden af had, Neron har til mig, er stærk, og jeg vidste, at der ikke var nogen vej ud af dette i live.
"Som om jeg vil tro en morder!" Nerons stemme skar i mine ører.
"Jeg, Neron Malachi Prince, Alfaen af Zircon Moon Pack, afviser dig, Halima Zira Lane, som min mage og Luna." Han kastede mig på jorden som et stykke affald, og jeg gispede efter luft. Han greb derefter noget fra jorden, vendte mig om og skar mig.
Skar over mit Pack Mærke. Med en kniv.
"Og jeg dømmer dig hermed til døden."
Kastet til side i sin egen flok, bliver en ung varulvs hyl stillet af den knusende vægt og vilje fra de ulve, der ønsker at se hende lide. Efter at Halima falsk anklages for mord i Zircon Moon flokken, smuldrer hendes liv til asken af slaveri, grusomhed og misbrug. Det er først, når den sande styrke af en ulv findes inden i, at hun nogensinde kan håbe på at undslippe fortidens rædsler og komme videre...
Efter år med kamp og heling finder Halima, overleveren, sig selv igen i konflikt med den tidligere flok, der engang mærkede hendes død. En alliance søges mellem hendes tidligere fangevogtere og den familie, hun har fundet i Garnet Moon flokken. Ideen om at skabe fred, hvor gift ligger, er af lille løfte for kvinden, der nu er kendt som Kiya. Efterhånden som den stigende larm af harme begynder at overvælde hende, står Kiya over for et enkelt valg. For at hendes betændte sår virkelig kan hele, må hun faktisk konfrontere sin fortid, før den fortærer Kiya, som den gjorde Halima. I de voksende skygger synes en vej til tilgivelse at skylle ind og ud. For trods alt er der ingen benægtelse af fuldmånens magt - og for Kiya kan mørkets kald vise sig at være lige så ubøjeligt...
Denne bog er egnet til voksne læsere, da emnet omhandler følsomme emner, herunder: selvmordstanker eller handlinger, misbrug og traumer, der kan udløse alvorlige reaktioner. Vær venligst opmærksom.
————Untouchable Bog 1 af The Moonlight Avatar Series
BEMÆRK VENLIGST: Dette er en serie samling for The Moonlight Avatar Series af Marii Solaria. Dette inkluderer Untouchable og Unhinged, og vil inkludere resten af serien i fremtiden. Separate bøger fra serien er tilgængelige på forfatterens side. :)
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Min Dominerende Chef
Hr. Jensen og jeg har ikke haft andet end et arbejdsmæssigt forhold. Han bossede rundt med mig, og jeg lyttede. Men alt det er ved at ændre sig. Han har brug for en date til et familiebryllup og har valgt mig som sin mål. Jeg kunne og burde have sagt nej, men hvad kan jeg ellers gøre, når han truer mit job?
Det er at gå med til den ene tjeneste, der ændrede hele mit liv. Vi tilbragte mere tid sammen uden for arbejdet, hvilket ændrede vores forhold. Jeg ser ham i et andet lys, og han ser mig i et.
Jeg ved, det er forkert at involvere sig med min chef. Jeg prøver at kæmpe imod det, men fejler. Det er kun sex. Hvad skade kunne det gøre? Jeg kunne ikke tage mere fejl, for det, der starter som kun sex, ændrer retning på en måde, jeg aldrig kunne forestille mig.
Min chef er ikke kun dominerende på arbejdet, men i alle aspekter af sit liv. Jeg har hørt om Dom/sub-forholdet, men det er ikke noget, jeg nogensinde har tænkt meget over. Efterhånden som tingene bliver mere intense mellem hr. Jensen og mig, bliver jeg bedt om at blive hans submissive. Hvordan bliver man overhovedet sådan noget uden erfaring eller ønske om at være det? Det vil være en udfordring for både ham og mig, fordi jeg ikke er god til at blive fortalt, hvad jeg skal gøre uden for arbejdet.
Jeg havde aldrig forventet, at det ene, jeg ikke vidste noget om, ville være det samme, der åbnede en utrolig ny verden for mig.
Stuepige for Mafiaen
"Nej, du sagde, at jeg ikke måtte knalde nogen af cheferne, ikke at jeg ikke måtte tale med dem."
Alex lo hånligt, hans læber vred sig op i et smil. "Han er ikke den eneste. Eller troede du, at jeg ikke vidste om de andre?"
"Seriøst?"
Alex gik truende hen imod mig, hans kraftfulde bryst pressede mig ind mod væggen, mens hans arme kom op på hver side af mit hoved, fangede mig og sendte en bølge af varme ned mellem mine ben. Han lænede sig frem, "Det er sidste gang, du viser mig respektløshed."
"Jeg er ked af det-"
"Nej!" snerrede han. "Du er ikke ked af det. Ikke endnu. Du brød reglerne, og nu vil jeg ændre dem."
"Hvad? Hvordan?" klynkede jeg.
Han smirkede, strøg sine hænder bag mit hoved for at ae mit hår. "Tror du, at du er speciel?" Han fnøs, "Tror du, at de mænd er dine venner?" Alex's hænder knyttede sig pludselig, og han rykkede mit hoved tilbage på en grusom måde. "Jeg vil vise dig, hvem de virkelig er."
Jeg slugte en hulken, da mit syn blev sløret, og jeg begyndte at kæmpe imod ham.
"Jeg vil lære dig en lektie, du aldrig vil glemme."
Romany Dubois er lige blevet dumpet, og hendes liv er vendt på hovedet af en skandale. Da en berygtet kriminel giver hende et tilbud, hun ikke kan afslå, underskriver hun en kontrakt, der binder hende til ham i et år. Efter en lille fejl bliver hun tvunget til at tilfredsstille fire af de mest farligt besiddende mænd, hun nogensinde har mødt. En nat med straf bliver til et seksuelt magtspil, hvor hun bliver den ultimative besættelse. Vil hun lære at herske over dem? Eller vil de fortsætte med at herske over hende?
Mated til min Rugby trilling Stedbror
Jeg boede hos min stedfar for at gå i skole, og trillingerne gjorde hele skolen til et mareridt for mig, og manipulerede mit sårbare hjerte til at falde for dem.
Efter at have tilgivet dem, kastede de mig igen i helvede.
"Føler de sig virkelig komfortable, når mine andre to brødre besidder dig, eller knalder dig? Kan jeg teste det tredive gange om ugen?" Computer-geniet blandt trillingerne bedøvede mig med en sexdrik og testede passende positioner i laboratoriet.
"Hvis jeg ikke kan være den, du elsker mest, så vær min BDSM-objekt." En anden trilling hængte mig op i luften og pressede sin muskuløse krop mod mig.
"Hvis du laver en lyd af stønnen, gisp eller skrig under ekstra timer, vil jeg straffe dig." Den ældste, som værdsatte familiens ære og var den fremtidige alfa af stammen, holdt stramt om min talje og klædte mig af i skolens studierum.
Trillingerne kæmpede besat om ejerskabet af mig, og til sidst valgte de at dele, mens mit hjerte allerede var revet i stykker.
Da de gjorde mig til en delt elsker og begyndte at vælge ægtefællepartnere, opdagede jeg, at jeg var deres skæbnebestemte Luna.
Men efter at være blevet skuffet utallige gange nægtede jeg at underkaste mig og endte med at foregive min død i en mordsag...
Fortællingerne om en Gravid og Afvist Luna
U- uundværlig og stærk
N- naturlig omsorgsperson
A- attraktiv
Det er, hvad Luna står for, alle de ting, jeg fik at vide, jeg ikke var.....
Colleen Daniel. 18. Det er det tal, hun helst vil glemme. Det er den dag, hun mistede alt. Hendes mage. Hendes venner. Hendes familie, alt sammen på grund af en titel. Fordi hun var en omega.
På hendes 18-års fødselsdag holder Betaens datter, som hun betragtede som sin ven, en fest for hende. Da hun finder ud af, at hendes mage ikke er nogen anden end alfaen Reese Gold, er hun ovenud lykkelig over at have fundet sin mage. Men da hendes mage afviser hende næste morgen på grund af hendes status, bliver hun tvunget til at bo i byens udkant væk fra pakkehuset, hvor hun arbejder som stuepige for alfaen.
Da hun finder ud af, at hun er gravid, beslutter hun at holde det skjult for alle. Men når man arbejder som stuepige for sin eks-mage, hvordan skjuler man så en graviditet?
©RamataMaguiraga 2016. Alle rettigheder forbeholdes
Kæmpende Ånd Serien
LÆS PÅ EGET ANSVAR.
"Vores mage er her." Mei's ulv blev begejstret.
"Mage?" spurgte Mei uforstående.
Dette var alt nyt for hende. Hun blev holdt fanget som 4-årig.
Hun havde ingen anelse om, hvad en mage betød.
"Så oplys os. Hvordan blev Titan til en så fin kæmper som dig selv?"
spurgte Alpha Jack, mens han holdt sit glas i hånden.
"Mage. Mage. Alpha er vores mage." Hendes ulv brummede stille.
14 år holdt fanget.
Nu er hun fundet som den eneste og eneste Åndulv
Den Luna, som enhver Alpha ønsker.
Mei er en værdifuld trænet kæmper, misbrugt, tortureret, banket til en kampmaskine.
Hendes kampånd stopper hende ikke fra at søge frihed fra sin fangenskab.
En chance i livet præsenteres, når Alpha Jack afholder en kæmpermesterskab. Hvis hun sejrer mod hans elitekriger, er en position i hans hær præmien.
Hvad vil Mei gøre, når hun lærer, at Alpha er hendes mage, og at hun er den mest magtfulde ulv, der er blevet søgt efter i årevis?
***BEMÆRK: Dette er en komplet samling af Fighting Spirit-serien af E.Dark.
Dette inkluderer , og . Separate bøger fra serien er tilgængelige på forfatterens side.
De Fire Mafia Mænd og Deres Pris
"Kys igen," mumler han, og jeg mærker grove hænder over hele min krop, der giver mig stramme klem som en advarsel om ikke at gøre dem mere vrede. Så jeg giver efter. Jeg begynder at bevæge min mund og åbner mine læber en smule. Jason spilder ingen tid og fortærer hver tomme af min mund med sin tunge. Vores læber danser tango, hans dominans vinder løbet.
Vi trækker os væk, åndende tungt. Næste, Ben drejer mit hoved mod ham og gør det samme. Hans kys er bestemt blødere, men lige så kontrollerende. Jeg stønner ind i hans mund, mens vi fortsætter med at udveksle spyt. Han trækker let i min underlæbe med sine tænder, da han trækker sig væk. Kai trækker i mit hår, så jeg kigger op, hans store skikkelse tårner sig over mig. Han bøjer sig ned og kræver mine læber. Han var hård og kraftfuld. Charlie fulgte efter og var en blanding. Mine læber føles hævede, mit ansigt føles varmt og rødt, og mine ben føles som gummi. For nogle morderiske psykopatiske røvhuller, damn de kan kysse.
Aurora har altid arbejdet hårdt. Hun vil bare leve sit liv. Ved en tilfældighed mødte hun fire mafia mænd Jason, Charlie, Ben og Kai. De er de ultimative dominerende på kontoret, på gaden og bestemt i soveværelset. De får altid, hvad de vil have, og DE DELER ALT.
Hvordan vil Aurora tilpasse sig at have ikke 1 men 4 magtfulde mænd, der viser hende den nydelse, hun kun nogensinde har drømt om? Hvad vil der ske, når en mystisk person viser interesse for Aurora og ryster tingene op for de berygtede mafia mænd? Vil Aurora endelig underkaste sig og anerkende sine dybeste ønsker, eller vil hendes uskyld være for evigt ødelagt?
Direktørens Besættelse: En Million-Dollar Ægteskabskontrakt
"Amelia?" spurgte jeg.
"Hold op med at spørge, om jeg er okay, og tag mig, Leonardo!" råbte hun. "Hårdere!"
Min chef foreslår, at vi gifter os i seks måneder for at forbedre hans image som ungkarl og redde hans firma. Jeg går med til det, og tænker at det bare er en leg. Men fra det første kys i dette falske ægteskab, indser jeg, at min uskyld ikke vil vare længe.
Regel nummer et? Nogle grænser er skabt til at blive brudt, uanset konsekvenserne.
Den Sidste Åndevarg
"LYKANERE?! Sagde du lige LYKANERE?!"
"Ja, Vera! De kommer! Gør dine folk klar."
Jeg kunne ikke tro, at vi faktisk har lykanere i aften.
Jeg fik at vide, da jeg voksede op, at lykanere og ulve var dødsfjender.
Rygterne sagde også, at for at beskytte deres renblod, måtte lykanere ikke gifte sig med ulve i generationer.
Jeg var stadig overrasket, men jeg kunne ikke lade mit sind vandre mere. Jeg er læge.
En slemt såret varulv kommer stormende ind gennem skadestuens dør, mens han holder en bevidstløs ulv. Jeg skynder mig hen til dem, og sygeplejerskerne, der allerede er i deres kjoler og høje hæle, kommer dem til hjælp.
Hvad fanden skete der?
Jeg vender min fulde opmærksomhed mod den alvorligt sårede lykaner, og et øjeblik føles det, som om jeg kan mærke hans langsomme hjerteslag i mit eget bryst. Jeg tjekker hans vitale tegn, mens en sygeplejerske modvilligt tilslutter ham til alle maskinerne. Da jeg lægger min hånd på hans hoved for at løfte hans øjenlåg og tjekke pupilreaktionen, mærker jeg elektricitet løbe under mine fingerspidser. Hvad i...?
Uden varsel skyder hans øjne op og forskrækker mig, hvilket sender begge vores hjerterater gennem taget. Han ser intenst på mig; jeg ville aldrig tro, at de øjne tilhører en mand, der knap er i live.
Han hvisker noget for lavt til, at jeg kan høre det. Jeg kommer tættere på, og da han hvisker igen, flader hans hjerterytme ud, og mit hoved snurrer.
Hviskede han lige... mage?