Zaginiona Księżniczka Króla Alfy

Zaginiona Księżniczka Króla Alfy

Bella Moondragon · Afsluttet · 167.2k ord

1.1k
Hot
59.6k
Visninger
2.1k
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

"Chodź!" Szarpnęłam się na dźwięk ostrego męskiego głosu.

Strach narastał w moim gardle, gdy zbliżałam się do tego, co wydawało się natychmiastową śmiercią. Przełknęłam go i zmusiłam moje drżące nogi do ruchu, aż znalazłam się sześć stóp od jego biurka.

Krzesło powoli się obróciło, ukazując mężczyznę z wyrzeźbionymi mięśniami pod czarną koszulą, a jego niebieskie oczy płonęły jak szafiry.

Próbowałam wyobrazić sobie go nagiego w łóżku, przykrytego tylko cienkim białym prześcieradłem, i ten obraz formował się doskonale. Jego spojrzenie teraz było pełne pożądania...

Ale wtedy zarejestrowałam szyderczy uśmiech na jego twarzy w moim umyśle wypełnionym pożądaniem.

Kimkolwiek on jest, nie polubię go.

Alfa Ronan

To miało być cholernie proste. Znaleźć dziewczynę. Złapać dziewczynę. Wymienić dziewczynę. Albo zabić dziewczynę, cokolwiek trzeba było zrobić.

Ale wtedy Hezzlie Stone wchodzi tutaj, pachnąc jak świeżo spadły deszcz i drzewa iglaste, i wiem, że wszystko właśnie się wykoleiło.

Muszę zachować zimną krew, a jestem ekspertem w ukrywaniu prawdziwych uczuć za tą maską pogardy. Ale tym razem jest trudno.

Ta Hezzlie Stone to moja PARTNERKA!


Hezzlie myśli, że wariuje, gdy zaczyna śnić, że jest wilkołakiem. Jej matka nie ma innego wyjścia, jak zabrać ją do zakładu dla trudnej młodzieży. Ale kiedy nowy lekarz przejmuje jej sprawę i zabiera ją do dziwnego zamku w górach, nie jest pewna, czy znalazła swoją jedyną szansę na pomoc, czy straciła życie na zawsze.

Alfa Rowan szukał zaginionej księżniczki z ziem swoich wrogów przez lata. Kiedy pojawia się Hezzlie Stone, myśli, że w końcu ją znalazł. Z Hezzlie jako kartą przetargową, może wreszcie zemścić się na swoich wrogach.

Jest tylko jeden problem - nigdy nie przewidział, że Hezzlie będzie jego partnerką!

Czy zatrzyma ją, czy użyje jej, aby zemścić się na Alfie, który próbował zniszczyć jego królestwo?

Kapitel 1

Hezzlie

Lekkie chmurki przesuwają się po pełni księżyca, srebrny glob ożywia las wokół mnie. Podnoszę twarz do nieba i zamykam oczy, czując, jak przez moje ciało przepływa fala mocy. Każdy włos staje na końcu, a mięśnie napinają się.

Biorę głęboki oddech i walczę, aby kontrolować elektryczność, która przywiera do mnie, sprawiając, że moje ubrania szeleszczą przy każdym podmuchu wiatru.

Pod moimi bosymi stopami, aksamitna trawa rozpościera się jak koc, jak dywan zachęcający mnie do ruszenia naprzód, aby znaleźć ukojenie w przestrzeni drzew, które wznoszą swoje poskręcane gałęzie ku niebu. One również sięgają do nieba, do świecącej kuli, która ożywia wszystko, czego dotknie jej światło.

Ruszam naprzód, czując, jak wiatr przemyka przez moje włosy, unosząc czarne pasma z ramion, gdy sunę między drzewami. Głęboko w zakamarkach tego lasu kryje się tajemnica, której jeszcze nie odkryłam. Ale mam przeczucie, że tej nocy to się zmieni. Jeśli uda mi się dowiedzieć, co księżyc próbuje mi ujawnić, w końcu uwolnię się od ciężarów przeszłości.

Przyspieszam, a ta kula energii, którą czułam głęboko w sobie, wyzwala się, wysyłając iskry elektryczności przez moje kończyny. Teraz nie mogę tego kontrolować, a wraz z tym wybuchem mocy, czuję, jak moje kości zaczynają pękać, przemieszczać się, a moja blada skóra zostaje zastąpiona futrem ciemnym jak noc, zupełnie jak moje hebanowe włosy. Z czterema łapami na ziemi mogę poruszać się jeszcze szybciej. Omijając drzewa, przeskakując nad powalonymi gałęziami i przemykając nad kamieniami, pędzę w stronę serca lasu i tajemnicy, która mnie wzywa.

Ale zmieniający się krajobraz wokół mnie mówi mi, że coś jest nie tak. Drzewa stają się ciemniejsze, ich korzenie zaczynają wystawać z ziemi, ich gałęzie bardziej poskręcane. Głęboki oddech ujawnia, że świeży zapach kwiatów i rześkiego jesiennego powietrza został zastąpiony przez gryzący zapach rozkładu. Jakby śmierć czaiła się w każdym cieniu, pod każdą krzywą gałęzią.

„To wszystko jest nie tak,” szepczę, obracając się, próbując uciec tą samą drogą, którą przyszłam, ale ta ścieżka wygląda równie złowrogo. Obracam się ponownie. Wokół mnie las stał się groźnym, śmiertelnym miejscem, a kiedy podnoszę oczy ku niebu – księżyca nie ma.

Dysząc, próbuję wciągnąć głęboki oddech, ale moje płuca są ściśnięte. Przypominam sobie, że coś jest nie tak – że muszę pamiętać, co to jest. Moje ciało zaczyna się ponownie zmieniać, ale zamiast przybrać ludzką formę, jestem jakimś pokręconym karykaturą – pół wilk, pół człowiek – pokryty brzydkimi kępami futra z poskręcanymi kośćmi i deformacjami.

„Nie, to wszystko nie jest w porządku!” Podnoszę jedną z rąk, aby na nią spojrzeć. Plama czarnego futra odpada, odsłaniając długie, poszarpane cięcie, które wije się aż do łokcia. Krew kapie na leśną ściółkę, a ból chwyta mnie jeszcze mocniej, nie pozwalając mi się ruszyć.

Zamykam oczy i zmuszam się do przypomnienia sobie. Co się dzieje? Dlaczego tu jestem? Co się dzieje?

Cichy dźwięk bipania staje się głośniejszy, gdy las znika. Nie otwieram oczu ponownie, ale czuję, że moja ręka nie jest już przed moją twarzą. Próbuję ją podnieść, ale nie mogę. Walcząc, próbuję zrobić krok, ale moje stopy są jakby zabetonowane.

Głosy przelatują obok. Na początku nie mogę ich zrozumieć, ale potem zaczynam je rozpoznawać. „Dwa miligramy lorazepamu więcej,” słyszę łagodny męski głos. „Wygląda na to, że zaczyna się budzić.”

„Dobrze, że ją skrępowałeś, bo inaczej znowu by wybiła okno.” Ten głos, kobiecy, jest bardziej szorstki, zły, jak sądzę.

Zły na mnie.

„Jest skrępowana, żeby nie zrobiła sobie krzywdy,” mówi mężczyzna. Nie otwieram oczu, ale świat powoli do mnie wraca. Rozpoznaję jego głos na tyle dobrze, że za moimi powiekami zaczyna się kształtować twarz.

„Już to zrobiła,” mówi kobieta. „Dwa kolejne zastrzyki, zaraz będą.”

Słyszę, jak wzdycha z obrzydzeniem. „Proszę, nie nazywaj tego tak. I proszę, użyj portu, pielęgniarko Roberts.”

„Tak, doktorze Bolton.” Słyszę złość w głosie pielęgniarki Roberts, gdy jest upominana. Prawie się śmieję, ale jestem zbyt otumaniona, by to zrobić, a za chwilę będę jeszcze bardziej. Część mnie jest przerażona, boję się, że znowu znajdę się w tym złowrogim lesie, ale wiem, że każdej nocy mam tylko jeden dziwny sen, a ten już minął. Mogę teraz zasnąć. Mogę odpocząć.

Skrzypiące buty pielęgniarki Roberts odbijają się echem na linoleum, gdy wychodzi z pokoju. Słyszę delikatny szelest ołówka na papierze, gdy doktor Bolton kończy pisać w mojej karcie. Mimo zmęczenia udaje mi się lekko otworzyć oczy. Widzę jego postać u stóp łóżka, a spokój ogarnia mnie.

Jestem w Szpitalu Psychiatrycznym Obrzeżnym od dwóch miesięcy, jednego tygodnia i pięciu dni. Jutro minie dwa miesiące, jeden tydzień i sześć dni. Nienawidzę wszystkiego w tym piekle. Bardziej niż czegokolwiek na świecie chcę wrócić do domu. Doktor Turner, człowiek, który zarządza tym miejscem, to diabeł, ale trzy dni temu doktor Bolton przejął moją opiekę i po raz pierwszy od momentu, gdy przywieźli mnie tu krzyczącą na tyłach karetki, czuję, że może wszystko będzie w porządku.

„Wracaj spać, Hezzlie,” mówi, jakby wyczuwał, że próbuję na niego spojrzeć przez rzęsy. „Sny na dzisiaj się skończyły. Możesz teraz odpocząć.” Ściska moją nogę, a ja robię, co mi kazano, mając nadzieję, że następnym razem, gdy zasnę, zamiast śnić, że jestem wilkiem, będę śnić o mojej matce.

Pragnę zobaczyć twarz mojej matki bardziej niż cokolwiek innego na świecie. Na razie jedyne miejsce, gdzie mogę zobaczyć jej życzliwe, brązowe oczy, to moje sny. Więc pozwalam sobie odpłynąć i sięgnąć po nią.


James

Oddech Hezzlie wyrównuje się, i wiem, że znowu zasnęła. Kończę zapisywać szczegóły jej ruchów i kilka słów, które mamrotała, w jej karcie. Zaznaczam też, że podano jej kolejny środek uspokajający. Zadowolony, że będzie dobrze przez resztę nocy, udaję się do swojego biura.

Korytarze są ciche, gdy mijam pokoje pacjentów, których nigdy nie spotkałem i nigdy nie spotkam. Zostałem wezwany, aby ocenić Hezzlie Stone, i to jest moja jedyna odpowiedzialność, dopóki jestem w Obrzeżnym – co nie potrwa długo.

To dobrze, bo personel doktora Turnera jest okropny. Chciałbym móc zadzwonić do władz i zamknąć to straszne miejsce, ale niestety każdy szpital, który odwiedziłem w ciągu ostatnich sześciu miesięcy, jest dokładnie taki sam. Nikt nie dba o pacjentów. Są tu tylko po to, by zebrać wypłatę i podać kilka tabletek.

Siadam przy biurku i otwieram plik Hezzlie na laptopie. Uśmiechająca się siedemnastolatka patrzy na mnie z ekranu. Zdjęcie zrobiono w maju, tuż przed jej ukończeniem szkoły średniej. To mniej więcej wtedy zaczęły się sny, przynajmniej tak wynika z jej dokumentacji.

Przeglądam notatki doktora Turnera i innych. Jej matka wezwała karetkę, gdy znalazła ją w lesie za ich domem, z ranami od rozbitego okna na rękach i nogach do tego stopnia, że biedna kobieta bała się, że wykrwawi się na śmierć. Pani Stone była zaskoczona, gdy izba przyjęć przeniosła jej córkę do Obrzeżnego, mówiąc, że jest zagrożeniem dla siebie i innych.

Większość rodziców nie ma pojęcia, jak łatwo można stracić dziecko, w mgnieniu oka, na rzecz rządowej instytucji patrzącej z oddali. Te miejsca nie potrzebują całej historii. Nie chcą jej. Miejsca takie jak Obrzeżny przyjmą każdego, kto może zapłacić.

Choć w przypadku pani Stone słyszałem, że wydała na to wszystkie oszczędności, bo jej ubezpieczenie tego nie pokrywało, a Hezzlie nie może zostać wypisana, dopóki wciąż myśli, że jest wilkołakiem.

Wypuszczam głęboko powietrze i sięgam po telefon. Odbierają po pierwszym dzwonku, mimo późnej godziny. „To ona,” mówię mojemu Alfie.

Nie pyta, czy jestem pewien. „Przyprowadź ją.”

„Jutro,” mówię. „A co z jej matką?”

„Nie potrzebuję jej,” mówi lekceważąco.

Biorąc głęboki oddech, przygotowuję się do kłótni z człowiekiem, z którym tylko głupiec by się spierał. „Myślę, że tak będzie najlepiej.”

„Dobrze.” Linia rozłącza się, a ja odkładam słuchawkę.

„Jutro.”

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.8k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Litas Kærlighed til Alfaen

Litas Kærlighed til Alfaen

5.2k Visninger · Afsluttet · Unlikely Optimist 🖤
"Vent, er hun DIN mage?" spurgte Mark, "Det er... wow... det havde jeg ikke set komme..."
"Hvem gjorde det her mod hende?!" spurgte Andres igen, mens han stadig stirrede på pigen.
Hendes skader blev mørkere for hvert minut, der gik.
Hendes hud virkede endda blegere i kontrast til de dybe brune og lilla farver.

"Jeg har kaldt lægen. Tror du, det er indre blødninger?"
Stace henvendte sig til Alex, men kiggede tilbage på Lita, "Hun var okay, jeg mener, forvirret og forslået, men okay, du ved. Og så pludselig besvimede hun. Intet vi gjorde kunne vække hende..."

"VIL NOGEN VENLIGST FORTÆLLE MIG, HVEM DER GJORDE DET HER MOD HENDE?!"
Coles øjne blev dybt røde, "Det rager ikke dig! Er hun DIN mage nu?!"
"Se, det er det, jeg mener, hvis hun havde haft DEN mand til at beskytte sig, var det her måske ikke sket," råbte Stace og kastede armene i vejret.
"Stacey Ramos, du vil tiltale din Alpha med den respekt, han fortjener, er vi enige?"
Alex knurrede, hans isblå øjne stirrede på hende.
Hun nikkede stille.
Andres sænkede også hovedet lidt og viste underkastelse, "Selvfølgelig er hun ikke min mage, Alpha, men..."
"Men hvad, Delta?!"

"I øjeblikket har du ikke afvist hende. Det ville gøre hende til vores Luna..."

Efter sin brors pludselige død, tager Lita sit liv op og flytter til København, det sidste sted han boede. Hun er desperat efter at bryde båndene til sin giftige familie og sin giftige eks, som tilfældigvis følger efter hende til Danmark. Fortæret af skyld og tabt i sin kamp mod depression, beslutter Lita sig for at tilslutte sig den samme kampklub, som hendes bror var medlem af. Hun leder efter en flugt, men hvad hun finder i stedet, er livsændrende, når mænd begynder at forvandle sig til ulve. (Modent indhold & erotik) Følg forfatteren på Instagram @the_unlikelyoptimist
Alfa Kongens Menneskelige Mage

Alfa Kongens Menneskelige Mage

9.7k Visninger · Afsluttet · HC Dolores
"Du må forstå noget, lille ven," sagde Griffin, og hans ansigt blødte op.

"Jeg har ventet ni år på dig. Det er næsten et årti, hvor jeg har følt denne tomhed indeni mig. En del af mig begyndte at spekulere på, om du ikke eksisterede, eller om du allerede var død. Og så fandt jeg dig, lige her i mit eget hjem."

Han brugte en af sine hænder til at stryge min kind, og det sendte kriblende fornemmelser gennem hele min krop.

"Jeg har tilbragt nok tid uden dig, og jeg vil ikke lade noget andet holde os adskilt. Ikke andre ulve, ikke min fordrukne far, der knap nok har holdt sig sammen de sidste tyve år, ikke din familie – og ikke engang dig."


Clark Bellevue har tilbragt hele sit liv som det eneste menneske i ulveflokken - bogstaveligt talt. For atten år siden var Clark det utilsigtede resultat af en kort affære mellem en af verdens mest magtfulde Alfaer og en menneskekvinde. På trods af at bo sammen med sin far og sine varulve-halvsøskende, har Clark aldrig følt, at hun virkelig hørte til i varulvenes verden. Men lige da Clark planlægger at forlade varulvenes verden for altid, bliver hendes liv vendt på hovedet af hendes mage: den næste Alfa Konge, Griffin Bardot. Griffin har ventet i årevis på chancen for at møde sin mage, og han har ikke tænkt sig at lade hende gå lige foreløbig. Det er ligegyldigt, hvor langt Clark forsøger at løbe fra sin skæbne eller sin mage - Griffin har til hensigt at beholde hende, uanset hvad han skal gøre, eller hvem der står i vejen.
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.8k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Det Utænkelige Sker

Det Utænkelige Sker

2.6k Visninger · Afsluttet · Eiya Daime
Jeg kan ikke tro, at det her sker for mig. Jeg har levet igennem et sandt helvede, men jeg troede ikke, det ville være så slemt, da jeg søgte om skilsmisse. Da jeg kom hjem omkring middagstid fredag efter min nervepirrende tur til retten, anede jeg ikke, at min voldelige mand, Shane, allerede lå på lur efter mig. Han vidste, hvad jeg havde gjort, og jeg skulle til at finde ud af det på den hårde måde.

"Hvad får dig til at tro, at du kan slippe af med mig?!" råbte Shane til mig, lige efter han slog mig lige i munden. Jeg holdt forsigtigt mine hænder over mit ansigt, mens han greb fat i begge mine skuldre og knæede mig i ansigtet, så jeg faldt til gulvet. Hvordan kunne mit liv blive værre end det?! Åh vent, min eks var en idiot og tænkte kun på sig selv. "Jeg skal sørge for, at du ikke kan skrive dit navn, medmindre jeg gør det for dig," råbte Shane til mig, mens jeg lå hjælpeløs, og så brækkede han min arm. Tal om et liv i levende helvede, nej vent, det her var værre!

Endelig troede jeg, at jeg ville få en pause, da spionen stormede ind i huset. Det var ingen ringere end hans forræderiske storesøster, som råbte, "Politiet kommer!" Han blev endnu mere rasende på det tidspunkt. "Hvis jeg skal gå, så skal jeg gå med stil!" sagde Shane, mens han sparkede mig i ansigtet og brækkede min næse, lige før politiet stormede ind og tog ham væk.

Senere vågnede jeg op på hospitalet, uden nogen anelse om mine omgivelser. Blev Shane faktisk arresteret? Jeg havde svært ved at huske, hvad der skete aftenen før. Jeg var nødt til at komme ud derfra. Det krævede lidt overtalelse, men jeg fik endelig lov til at blive udskrevet, så jeg kunne komme til et sted, hvor jeg troede, jeg kunne være sikker, hjemme, så længe min eks ikke blev løsladt.

Det krævede al min styrke at stå op, da jeg faldt lige i vejen for et kommende køretøj. Nå, det var så det, tænkte jeg for mig selv. Livet er kort og fuld af smerte.

"Er du okay?!" hørte jeg den mest sexede stemme, man nogensinde kunne høre, spørge mig pludselig, mens jeg lå der på vejen. Tal om kærlighed ved første lyd! "Devon, få døren! Vi tager hende med os!"
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

492 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"
Dragebrødrene

Dragebrødrene

1.1k Visninger · Afsluttet · Samantha Dogan
"Sæt mig ned med det samme," råber jeg og kæmper imod Lucians greb. Selvfølgelig, jo mere jeg kæmper, desto strammere bliver hans greb om mig.

"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.

Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.

"Tro ikke, du kan stikke af."


Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Min Vilde Valentine

Min Vilde Valentine

313 Visninger · Afsluttet · Ariel Eyre
Jeg blev født ind i verden med vold, som alle børn gør, men efter fødslens vold er det meningen, at det skal forsvinde, men ikke for mig. Min families brogede historie kom med en lang linje af blod og vildskab. Fra min fødsel til min død er jeg dømt til at leve midt i kaos og ødelæggelse. Det betyder intet, at jeg forsøgte at undslippe denne form for grusomhed. Jeg prøvede at få et respektabelt job, hvor jeg ville bekæmpe de monstre, jeg var omgivet af i min barndom. Jeg forsøgte at komme videre og efterlade det ar, det havde givet mig. Men ligesom det ar, der blev skåret ind i mit kød, er også Fox Valentine, kun at det ar, han efterlod, var på min sjæl. Han formede mig, og jeg voksede med ham, kun for at flygte fra ham. Men når mit job vil have mig til at inkriminere ham, bliver jeg kastet tilbage i hans kløer, og jeg finder mig selv trukket tilbage til det liv, jeg havde forsøgt så hårdt at flygte fra.

Dette er en mørk mafia-romance. Læserens diskretion anbefales.

"Nå, hvis det ikke er lille Ophelia Blake." Hans stemme var mørk som gift, der faldt fra hans perfekte mund. Han havde tatoveringer, der tittede frem under hans hvide skjorte. Han lignede synden selv, og det djævelske smil kunne få engle til at falde bare for en smagsprøve. Men jeg var ingen engel, og således begyndte min dans med djævelen.
Djævelens Dukke

Djævelens Dukke

981 Visninger · Afsluttet · Williane Kassia
Jeg tilføjer en finger mere og mærker hendes spænding stige, mens mine fingre udforsker hver centimeter af hendes fisse.

"Slap af i kroppen." Jeg kysser hendes venstre balde og vrider mine fingre indeni hende og skubber dem hårdt ind.

"Ahh!"

Hun udstøder et brændende støn, da jeg rammer hendes følsomme punkt, og jeg nærmer mig hendes højre bryst, markerer det med mine bid og suger. Jeg vil have, at alle skal indse i morgen, at hun nu har en mand, en mand som vil være hendes eneste ejer. Hver eneste af hendes bevægelser vil være kendt af mig, jeg er den eneste, der kan have hende. Jeg vil dræbe enhver, der vover at nærme sig min smukke lille dukke.


Aurelias liv ændrer sig dramatisk, da hun fejlagtigt bliver anklaget for at have marihuana i sin rygsæk og bliver sendt til det berygtede Horizon Fængsel, kendt som helvede på jord. I et miljø, hvor lov og orden synes som rene illusioner, finder Aurelia sig omgivet af grusomme kriminelle og de uhyggelige skygger, der lurer i hver en krog af fængslet.

Desperat efter at overleve og undslippe dette mareridt, fanger Aurelia opmærksomheden fra den frygtede Dæmon, fængslets øverste leder. Med sin aura af magt og absolut dominans ser Dæmonen hende som en fristende bytte, fast besluttet på at gøre hende til sin egen. Mens hun kæmper for at overleve i et miljø, hvor volden hersker, finder hun sig selv involveret i et farligt spil kat og mus med Dæmonen.

Mellem fængslets mørke og korridorernes skygger kæmper Aurelia for at bevare sin menneskelighed, selvom han forsøger at gøre hende til sin lydige dukke. I en verden, hvor grænserne mellem godt og ondt er udviskede, må hun finde en måde at modstå hans forførelse, før det er for sent.

"Dæmonens Dukke" er en historie om mod, ofre og forløsning i et sted, hvor håb er en sjælden luksus og overlevelse er en daglig kamp.
Genfødt som Min Eksmands Sande Kærlighed

Genfødt som Min Eksmands Sande Kærlighed

891 Visninger · I gang · Freya Brooks
I mit tidligere liv var jeg syndebukken, der fremhævede Charlies dybe kærlighed til en anden kvinde, og endte til sidst med en elendig skæbne for hele familien. Efter genfødsel besluttede jeg at lade det ligge og vente på, at Peiheng ville søge om skilsmisse. Men udviklingen af situationen er lidt mærkelig, hvordan kan en mand, der knap nok kom hjem i mit tidligere liv, pludselig komme tilbage med jævne mellemrum? Og bekymre sig om, at jeg vil forråde ham? "Tror du, at du i den nærmeste fremtid vil hade mig og ønske, at jeg forsvinder?" spurgte jeg. "Drøm videre," svarede han, "vi vil pine hinanden til døde." Jeg sukkede, som genfødt ved jeg, at Charlie snart vil møde sin sande kærlighed. Endelig mødtes de, og jeg troede, at friheden kun var et skridt væk fra mig. Men han sagde, "Hvem sagde, at jeg vil skilles?" Ikke alene ville han ikke skilles, men han bekymrede sig mere og mere om mig, selv hans sande kærlighed blev forladt!
Ulveprofetien

Ulveprofetien

1.4k Visninger · I gang · Catherine Thompson
Lexi har altid været anderledes end andre. Hun er hurtigere, stærkere, kan se bedre og heler hurtigt. Og hun har et mærkeligt modermærke i form af en ulvepote. Men hun har aldrig set sig selv som speciel. Indtil hun nærmer sig sin tyvende fødselsdag. Hun bemærker, at alle hendes særheder bliver stærkere. Hun ved intet om den overnaturlige verden eller sjælepartnere. Indtil modermærket begynder at brænde. Pludselig finder hun sig selv involveret med varulve, der tror, hun er den profeterede, som skal forene flokke mod en vampyr, der vil have hende død. Hun skal lære at håndtere sine nye kræfter samt ikke én, men to sjælepartnere. Den ene ville afvise hende, fordi han troede, hun var menneske. Den anden accepterer hende fuldstændigt. Profetien siger, at hun skal have begge. Hvad vil hun gøre? Vil hun acceptere begge eller afvise den ene og håbe på en anden chance sjælepartner? Vil hun være i stand til at håndtere forvandlingen og sine kræfter, før det er for sent?
Charmerende Trillinger: Far, Hold Afstand!

Charmerende Trillinger: Far, Hold Afstand!

838 Visninger · Afsluttet · Doris
Et forræderi fratog Nora hendes uskyld og tvang hende til at forlade sit hjem. Fire år senere gjorde hun et imponerende comeback med sine tre bedårende børn på slæb og reddede en flot mand.
Først, da han stod over for lægen, der hjalp ham med at rense sin krop, bed manden tænderne sammen og knurrede: "Kend din plads og hav ingen upassende tanker om mig. Jeg vil aldrig falde for en enlig mor!"
Med tiden steg Nora til prominens inden for medicin og det høje samfund. Over for adskillige bejlere kunne den koldhjertede direktør ikke sidde stille længere...
"Jeg elsker din mor, og jeg vil dele alt med hende!" erklærede han.
Trillingerne svarede koldt: "Glem det, gamle mand. Vores mor har ikke brug for dine penge, og hun vil bestemt ikke gifte sig med en gammel mand."
"Gammel mand?" Aaron Gordon tjekkede sig selv grundigt. Så han virkelig gammel ud?
"Far, du er virkelig meget gammel..." Samantha, den yngste af trillingerne, skød underlæben frem.

(Jeg kan varmt anbefale en fængslende bog, som jeg ikke kunne lægge fra mig i tre dage og nætter. Den er utroligt medrivende og et must-read. Titlen på bogen er "Let Skilsmisse, Svær Gengift". Du kan finde den ved at søge efter den i søgefeltet.)