
Zaginiona Księżniczka Lykanów
Beatrice Putnam · Afsluttet · 174.4k ord
Introduktion
"Nie, proszę, pozwól mi na ciebie spojrzeć. Chcę zobaczyć twoje piękne ciało." Stwierdza.
Jak mógł powiedzieć, że jestem piękna, mając blizny na całym ciele? Mam tylko skórę i kości. Łzy płyną mi z oczu. On je ociera i obejmuje mnie w kojącym uścisku.
"Wypłacz się," mówi.
Zaczyna myć moje uda, powoli przesuwając się w górę w stronę mojej waginy. Czując moje napięcie, nagle przestaje i przechodzi do mycia moich włosów, zanim owija mnie ręcznikiem.
"Mogę cię pocałować?" pyta.
Kiwnęłam głową, tak.
Całuje mnie głęboko i namiętnie.
Jako najniższa niewolnica w wilczej sfory, Sarah była przyzwyczajona do bicza i łańcuchów od dziecka.
Kiedy ponownie zamknęła oczy i czekała na baty,
niespodziewanie, to, co ją spotkało, to ciepły uścisk.
"W końcu cię znalazłem."
Król alfa uratował ją. Była nie tylko zaginioną księżniczką, ale także jego przeznaczoną partnerką.
Kapitel 1
Dziewczyna POV
Zaczęło się jak typowy dzień na ranczu. Brutalnie obudzono mnie o piątej rano, potem śniadanie punktualnie o szóstej, zanim prace rozpoczęły się o siódmej. Nie mogłam poruszać się zbyt szybko, ponieważ jakiś czas temu złamałam nogi. Ronald, główny nadzorca niewolników, zaczął się irytować. Nie poruszałam się wystarczająco szybko dla niego, więc podszedł i uderzył mnie w tył głowy, mówiąc, żebym się pospieszyła. Próbowałam się ruszać szybciej, ale nie było to łatwe. Dziś przygotowywaliśmy wszystko na wizytę Króla Raya w tym roku. Nakazał, aby każda kobieta w wieku 17-25 lat była obecna. Przydzielono mnie do domu pakowego. Nienawidziłam tam pracować, bo wszyscy mężczyźni mnie obmacywali. Pchałam wózek pełen szklanek do jadalni, kiedy weszła Leanne.
"Przynieś mi wodę," rozkazała Leanne.
"Nie, możesz sama sobie ją przynieść."
"Jesteś niewolnicą i robisz, co ci każą."
"Nie jesteś moją szefową."
To był błąd, bo poszła po Rolanda. Chwycił mnie za włosy i zaciągnął do lochu. Wrzucił mnie do celi.
"Zajmę się tobą później," oznajmił.
Wiedziałam, że to był błąd, żeby się odzywać. Ale ona jest rozpieszczoną bachorką. Uważa, że będzie następną Luną w stadzie. Może mieć tę pracę. Junior jest następnym Alfą. Nie znalazł jeszcze swojej partnerki; jeśli znalazł, nic o tym nie powiedział. Leanne i Junior się spotykają, a ona nie lubi, że Junior mnie lubi. Spędzamy razem czas, ponieważ nauczył mnie i kilku innych, jak się bronić. Chcę stąd wyjść. Jestem niewolnicą od dwunastego roku życia. Zostałam przywieziona do klanu Białej Rzeki jako niemowlę. Umieszczono mnie w sierocińcu. Kiedy dorosłam, zostałam zmuszona do niewolnictwa. Ledwo nas karmiono, aby utrzymać nas przy życiu. Dostawaliśmy tylko chleb i wodę trzy razy dziennie. Czasami Junior dawał nam dodatkowe jedzenie. Słyszę nadchodzące kroki.
To Roland. Ma bicz z srebrnymi końcówkami.
"Nie, przepraszam. Nie zrobię tego więcej," błagałam.
"Za późno, dziewczyno."
"Tak mi przykro."
Wszystkie moje błagania i łzy trafiły na głuche uszy. Wszedł do celi i uderzył mnie w twarz. Potem zgiął mnie nad łóżkiem i wbił swojego penisa w moją pochwę. Krzyknęłam z bólu. Gdy mnie gwałcił, ciągle go błagałam, żeby przestał.
"Proszę, przestań."
"ZAMKNIJ SIĘ, SUKO."
"Proszę, przestań. To boli."
Nie przestawałam go błagać, żeby przestał. Uderzył mnie i zakrył mi usta. Przestałam walczyć i po prostu leżałam tam, zaczynając szlochać. Skończył, chwycił mnie za włosy i zaciągnął na górę do drzewa biczowania. Dostałam dziesięć razów za odzywanie się. Potem kazano mi wrócić do pracy. Wróciłam do głównej jadalni, gdzie Leanne była ze swoimi przyjaciółkami. Wskazała na mnie i zaśmiała się. Układałam szklanki na stole, kiedy Leanne celowo przewróciła jedną. Główny kucharz wyszedł z kuchni i zaczął krzyczeć, a potem uderzył mnie w twarz.
"PRZESTAŃ NISZCZYĆ RZECZY."
Nie odpowiedziałam; kontynuowałam swoją pracę. Skończyłam układać szklanki i poszłam do ogrodu na małą przerwę. Nikt nie był w pobliżu, wiedziałam, że nie wpadnę w kłopoty. Cieszyłam się słońcem, kiedy nagle usłyszałam kroki za sobą. Odwróciłam się w samą porę, żeby dostać cios w głowę od Rolanda. Potem zażądał.
"Co ty tu robisz?"
"Robiłem sobie przerwę,"
Nagle uderza mnie w twarz.
"Wracaj do pracy,"
"Tak jest, panie,"
Wracam do kuchni, gdzie jest główny kucharz. Biorę wózek ze wszystkimi naczyniami. Układam talerze na stole, kiedy słyszę, jak Alfa wścieka się na kogoś przez telefon. O, świetnie, to oznacza, że każdy, kto wejdzie mu w drogę, będzie miał kłopoty. Wracam do układania naczyń na stole. Była już prawie pora wracać do koszar. Kiedy Alfa wychodzi z biura, idzie prosto do mnie i uderza mnie tak mocno, że upadam. Podsłuchałem rozmowę o Królu, który dowiedział się, co zrobili i kogo trzymali w niewoli. Będzie wojna. Odkładam wózki na miejsce. Potem kieruję się do koszar. Są trzy domy dla niewolników: koszary dla kobiet, koszary dla mężczyzn i koszary dla starszych. Większość z nich już umiera. Wszyscy tam skończymy. Sierociniec, w którym byłem do 12 roku życia, jest pośrodku. Większość dzieci tam pochodzi z różnych klanów.
Chciałbym wziąć prysznic po porannych wydarzeniach. Ale wiem, że to się nie stanie, więc myję się w umywalce. Idę do swojego łóżka, jeśli można to tak nazwać. To cienka deska na podłodze z kocem, który jest już zużyty i ma dziury. Nawet mnie nie ogrzewa. Ale to wszystko, co mam.
Kiedy Roland wchodzi i każe mi iść z nim, posłusznie idę z łzami w oczach, bo wiem, czego chce. Poszliśmy do lasu za barakiem. Uderza mnie w brzuch, a ja zwijam się z bólu. Leżąc na ziemi, zrywa ze mnie koszulę, podnosi spódnicę i wpycha we mnie swojego penisa. Krzyczę z bólu. Zakrywam usta ręką i pozwalam mu skończyć. Potem rzuca mi moją podartą koszulę i każe wracać do baraku. Znajduję kąt na tyłach domu i płaczę. Błaganie go nie powstrzymuje, ani proszenie. Mam ochotę się poddać i skoczyć z wodospadu. Wodospad ma wysokość około dziesięciu pięter. Nie mogę już tego znieść. Wiem, że jutro będzie kolejny dzień pracy, przygotowujemy się na przyjazd Króla. Nie rozumiem, o co tyle zamieszania. Przyjeżdża co roku, a my musimy się przygotowywać co roku.
Niewolnicy, w tym ja, są wtedy ubierani tak, jakbyśmy byli ludźmi, których klan przyjął z jakiegoś powodu. Czasami każą nam mówić, że przyjechaliśmy z innego klanu. W zeszłym roku miałam 16 lat, albo tak mi się wydaje. Naprawdę nie wiem, ile mam lat. Mówiono mi różne wieki, więc trzymano mnie w koszarach, co było miłe, bo nikt mi nie rozkazywał, a Roland nie mógł mnie skrzywdzić. Więc poszłam spać wcześnie tej nocy. To było miłe. Ale nie znalazł swojej partnerki. Szczerze mówiąc, nie sądzę, żeby chciał ją znaleźć. Nigdy nie wydawał się zainteresowany jej szukaniem. Tak mi mówiły inne dziewczyny.
Seneste kapitler
#199 Rozdział 200: Strona główna
Sidst opdateret: 11/13/2025#198 Rozdział 199: Śmierć Królowej Smoków
Sidst opdateret: 11/13/2025#197 Rozdział 198: Oszusta
Sidst opdateret: 11/13/2025#196 Rozdział 197: Wojna
Sidst opdateret: 11/13/2025#195 Rozdział 196: Romantyczny wieczór
Sidst opdateret: 11/13/2025#194 Rozdział 195: Idę na wojnę
Sidst opdateret: 11/13/2025#193 Rozdział 194:Ucieczka od Raya
Sidst opdateret: 11/13/2025#192 Rozdział 193: Uwolnienie siebie
Sidst opdateret: 11/13/2025#191 Rozdział 192: Zdrajca
Sidst opdateret: 11/13/2025#190 Rozdział 191: Niebezpieczeństwo wszędzie
Sidst opdateret: 11/13/2025
Du kan også lide 😍
Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager
"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."
Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.
Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.
"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."
Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.
Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates
Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.
Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab
Dragebrødrene
"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.
Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.
"Tro ikke, du kan stikke af."
Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












