His Promise: The Mafia's Babies

His Promise: The Mafia's Babies

chavontheauthor · Afsluttet · 494.4k ord

400
Hot
500
Visninger
120
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

J'ai baissé les yeux, les joues rougies, et j'ai regardé le bourrelet grandissant dans son jean. "Quel regard ?" J'ai décidé de jouer le jeu et j'ai passé ma main autour de son bourrelet tout en le fixant dans les yeux d'un air naïf. Lorsqu'il a repoussé ma main et m'a tirée pour m'asseoir sur son bureau, mon cœur s'est arrêté de battre pendant une seconde. "Tu n'as toujours pas répondu à ma question. J'ai serré mes mains contre son torse et j'ai attendu qu'il fasse autre chose que de me regarder d'un air stupide. "Je peux t'embrasser ? Je me suis mise à rire et j'ai baissé les yeux, gênée. La pièce était remplie des rires de Christian qui caressait ma joue avec ses doigts. "Il s'est rapproché de moi et avant que je m'en rende compte, il a posé ses lèvres douces contre les miennes. "Tu te souviens de la façon dont je t'ai embarrassée, toi et ton image innocente, au club ? Il appuya son front contre le mien : "A partir de maintenant, je le ferai encore et encore, jusqu'à ce que tu n'oses plus jamais me poser une question stupide comme celle-là". Cette fois, il pressa agressivement ses lèvres contre les miennes, je passai mes bras autour de ses épaules et glissai ma langue dans sa bouche. Avide de son contact, je l'ai attiré encore plus près de moi et je n'avais pas l'intention de le laisser partir de sitôt. Il a lentement retiré ma main de son épaule et l'a saisie en la faisant descendre le long de sa taille. Au bout d'un moment, il s'est détaché du baiser et a doucement replacé ma main sur son bourrelet grandissant.

Kapitel 1

I took a turn and stared at the little clothing I was wearing. How did it even get this far and why was I even doing this?

I could've taken a job at the convenience store or as a choreographer which was actually supposed to be my goal in the first place. I didn't mind stripping, or the outfits— I never did. Everyone had a different way of paying their bills and this was one of them, so no, I wasn't embarrassed and it was an easy way to make money, but still, it wasn't what I had planned.

"Are you coming squirrel or are you just going to keep staring at your ass all day?" Faith laughed and walked past me. Squirrel..., the nickname which had recovered itself ever since I had been here. It was the nickname which haunted me throughout kindergarten until now, the nickname they gave me because of my 'fluffy' cheeks.

I had known Faith for years, but only after working here we became best friends. After going from foster home to foster home I ended up back at the group home I had been ever since I was a baby. Unfortunately, I had not known my parents or had any opportunities in life, so during my teens I made a promise with myself to succeed. My goal was to finish high school, college and get a good job as a choreographer but it obviously didn't really work out like that. Not even I could have predicted I would've been working at a strip club at the young age of twenty-one.

"I heard the Lamberti brothers will be at the private VIP lounge today, even Christian will be here." Faith sang while applied her lip-gloss to her perfectly plump lips. I looked over at the girl with a suspicious look on my face and tried to sense if she knew of something which I had been trying to hide. Her beautiful long braids fell perfectly over her shoulders.  Faith was gorgeous and everyone knew it, including the Lamberti brothers.

By the mentioning of Christian, I felt my face heat up and quickly looked the other way. Christian, the same man who had me screaming out his name just two months ago. I was never the one for one-night stands, but that night we both got drunk and he led me to his office where we had eventually slept together.

If only the girls knew.

If only his dad knew.

Our boss Lucio Lamberti had many businesses and the strip club was one of them. Time from time he and his three sons would have business meetings with some of their business partners and today would be one of those days. We were absolutely not stupid and knew exactly what kind of business they were in but no one had the guts to say it out loud and just let it be. Lucio Lamberti was a kind and warm man who had gave me the job the second he saw me. He was like a father figure to all the girls and a respected business man to many.

His sons were surprisingly the complete opposite. Gio was the oldest and a complete cold stone. He never made eye contact with any of us and made his opinion very clear— we all knew what he thought about us. The second oldest, Enzo, was someone everyone knew. Enzo was nice and cheerful but, in a way, still extremely childish. He was a ladies' man and knew his way around women. He saw everything and everyone as a challenge and he did not like to lose.

The youngest son Christian was even more cold than Gio, which I did not know was even possible before I met him. After he was done with me, he led me out of his office without even giving me as much as a glare. Even though Christian was the youngest he was the heir to all the Lamberti businesses and it was no doubt it was probably due to his straight forward and serious personality. The difference between Gio and Christian was that Gio tented to keep to himself while Christian was just scary to be around, and the fact that he was barely here despite being the heir made him even more intimidating. While all the girls embarrassed themselves to even get a second of his attention, I tried my best to avoid him and felt a bit ashamed after he tossed me to the side like a piece of meat, like I was nothing, but that was who he was and I knew it beforehand.

"We are waiting for you guys!" Luna yelled and stuck her head out the door. Besides Faith, Luna was the only person in here who I actually got along with. All of the other girls were either rude or were not in the mood to interact with me. They were here for themselves and saw everyone on their path as competition. Luckily Lucio wasn't as strict so we barely got scolded, even when we showed up a bit late which would happen quite often.

"We're coming!" I yelled back and pulled Faith's arm. With all my strength I tried my hardest to pull her out the door as she applied her lip-gloss until the very last second.

After Faith and I left the dressing room we joined the other girls who were perfectly lined up in Lucio's office, only it wasn't Lucio standing there. It was one of the guys who I had always tried to avoid at all costs and the son of Lucio Lamberti, Enzo. He walked past Faith and took a few steps towards me until he was right in front of me— but too scared to even meet his eyes I immediately looked down at my feet and heard him chuckle.

"Do you always show up late?" I heard him ask me and felt chills throughout my body. Today must've really been my unlucky day. Faith and I were both late but he only decided to call out one of us.

"I'm s-sorry, w-we a-a-and, uhm we- " I tried to explain myself but no words were able to leave my mouth.

"Look at me when you talk to me." He demanded, and within a second I looked up and met his eyes. For some reason I had expected him to yell at me, but he didn't. Enzo had a bright smile on his face and tilted his head while he observed every detail of my face. He brought his hand towards my cheek and gave it a squeeze before a chuckle left his mouth. It wasn't exactly cheerful but more so a chuckle of disbelief. All the girls started laughing while I gave him a confused look.

"I was just kidding squirrel, but I think I might make it my new hobby to bully you." He commented and let go of my cheek to take a few steps back.

"You're so lucky." Faith whispered as I held my cheek in disbelief. Lucky? I didn't really know why. To many of the girls this might've been an achievement but I liked to stay in the background so I considered myself anything but lucky, and him saying he would make it his new hobby to bully me made it even worse.

"As you all know we have a very important business meeting today with one of our potential business partners. The main goal for today is to make sure him and his entourage have a good night and that we get his signature by the end of the evening. The meeting will be held in the private lounge and I'll be needing a few of you. If I don't call your name please make your way downstairs and continue work as usual with our other guests." Enzo explained while pacing back and forth.

As always, I remained calm. Meetings like this happened often and I wouldn't get picked anyway. Unlike the other girls I also didn't want to get picked, all I wanted was to make my money downstairs and leave. I had no desire to serve anyone at one of those private meetings and Lucio knew it, that was the reason why he never picked me.

Dancing and serving drinks to strangers was not an issue but whenever I got put into uncomfortable or awkward situations, I got confronted with the lack of social skills I actually had and Lucio was aware of it. We had a close bond and he could read through me, so I had no reason to be worried.

"The girls I want to join me are, Luna, Aubrey, Dawn, Faith- " Enzo spoke and took a small pause. As expected, he would probably mention Lorena as last and go to the meeting with the standard girls who were usually chosen.

"Ah— and squirrel!"

Surprised I looked up and saw all the girls including Enzo staring at me. What did I even do to deserve this?

"M-me?" I stuttered. Enzo nodded his head and excused all the other girls who had left the office. I was still in disbelief and stood frozen in the exact same spot....me? He could've chosen anyone but he decided to ruin my day like that. I was not interested in playing waitress and especially not for men who were most likely in the mafia but I would never dare to speak against Enzo. As easy-going as he was, he was still my boss.

"The men who will be here tonight are tough and hard to handle but I trust each and every single one of you to not mess this up." Enzo instructed us with his million-dollar smile. Even when he was serious, he still had the same smile on his face.

"Are you nervous Squirrel?" Enzo asked me. I looked at him with big eyes and gave him a questioning look. Was I? Luna and Faith leaned their heads against mine to calm me down.

"Will you be there?" I immediately asked him. Out of all the people I felt uncomfortable with he was surprisingly at the bottom and I already had an issue forming a sentence with him, so just imagine. Enzo laughed and playfully pushed my shoulder.

"No, but don't worry, Christian will be there."

The moment those words left his mouth there was only one thought going through my head.

Why me?

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

6k Visninger · I gang · Jaylee
Bløde, varme læber finder min øresnegl, og han hvisker: "Tror du, jeg ikke vil have dig?" Han skubber sine hofter fremad, presser sig mod min bagdel, og jeg stønner. "Virkelig?" Han smågriner.

"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."

Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.

Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.

"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."


Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.

Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates

Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.

Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.8k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7.1k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.3k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt

Gå Dybt

1.8k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.3k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
Dragebrødrene

Dragebrødrene

1k Visninger · Afsluttet · Samantha Dogan
"Sæt mig ned med det samme," råber jeg og kæmper imod Lucians greb. Selvfølgelig, jo mere jeg kæmper, desto strammere bliver hans greb om mig.

"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.

Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.

"Tro ikke, du kan stikke af."


Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"