
Je Suis La Louve Alpha Blanche
Shruthi Wattpad · I gang · 255.7k ord
Introduktion
"Je ne veux pas que tu me marques," dis-je rapidement.
"Pourquoi ?" me demanda-t-il, son ton semblait calme mais je savais qu'il était loin de l'être.
"J'ai un engagement envers ma meute," lui dis-je, espérant qu'il comprendrait, mais à ma grande surprise, ses yeux s'assombrirent et il serra les poings.
"Tu es ma compagne, Templar, tu appartiens à ma meute," dit-il d'un ton condescendant. Mon sang bouillait à cause du ton qu'il employait avec moi. Personne ne me parle comme ça. Personne.
"Ne me parle pas sur ce ton, Everett. Tu n'es pas mon Alpha, je ne réponds à" personne, j'étais sur le point de dire, mais je dus me mordre la langue pour changer cela.
Je n'étais pas prête à lui dire que je suis la seule Métamorphe Blanche, pas prête à lui dire que je suis l'Alpha de ma meute. Alors j'ai menti, encore une fois.
Les parents de Templar sont morts quand elle n'avait que cinq ans. Puis elle et son frère et sa sœur ont été adoptés par sa tante. À l'âge de 13 ans, elle aurait dû se transformer, mais quelque chose n'allait pas chez elle, et elle a échoué.
Ne supportant plus les moqueries et les rires, Templar a quitté sa meute. Elle a rencontré deux sœurs, Janvier et Juin, qui avaient également quitté leur meute, et les trois sont devenues de bonnes amies et ont formé une meute "super trio".
Mais il n'est facile pour personne de fuir son passé. Janvier a été capturée par son Alpha. Templar a ressenti de la douleur et de la culpabilité. Elle n'a pas pu sauver Janvier jusqu'à ce que Juin se suicide devant elle. Elle a eu l'impression qu'une sorte de sceau avait été brisé dans son esprit. Elle pouvait enfin sentir son loup.
Templar s'est transformée en LOUP BLANC !
Ses yeux brûlent des flammes de la vengeance.
Elle veut que tous ses ennemis meurent !
Kapitel 1
POV DE TEMPLAR
UN pas de plus. Un dernier pas et je serai hors du territoire de la meute de Greenrock.
La vraie question est : est-ce que je veux vraiment faire ce dernier pas ?
J'ai vécu sur cette terre pendant les quinze dernières années. La vie était belle... jusqu'à la mort de mes parents. J'avais seulement cinq ans quand c'est arrivé. Notre meute a été attaquée par des Rogues. Mon père, le Bêta, a suivi son devoir et est allé protéger la meute. Je me souviens bien des mots rassurants de ma mère. Elle m'avait dit que tout irait bien et que papa reviendrait, mais c'était avant que la marque sur son cou ne disparaisse. Après qu'elle ait disparu, elle s'est précipitée sur le champ de bataille et n'est jamais revenue. J'ai appris plus tard qu'elle s'était suicidée de chagrin après avoir perdu son compagnon. J'ai vu son corps ; le couteau dans sa gorge.
Mon frère, ma sœur et moi avons tous été adoptés par la sœur de mon père, Teresa, et son compagnon, Allan, peu de temps après la mort de mes parents. Le titre de Bêta a alors été attribué à Allan après la mort de mon père. Notre famille avait toujours été la deuxième plus forte et c'est resté ainsi ; nous gardant comme la famille bêta de la meute.
Mais garder la position de ma famille était le moindre de mes soucis. Tout a commencé le jour de mes 13 ans. Avoir deux parents loups-garous signifiait qu'on s'attendait à ce que tu te transformes le jour de ton 13e anniversaire. Ma sœur Trudy et mon frère Terence se sont tous deux transformés à leurs 13 ans. En fait, tous ceux que je connaissais se transformaient à leur 13e anniversaire. Mais moi ? HA ! Je ne me suis pas transformée. Ni à 14 ans ni à 15 ans non plus.
En conséquence de ne pas m'être transformée à 13 ans, j'ai été étiquetée comme la perdante, la bizarroïde, et la faible de la meute. C'était un changement soudain pour moi ; n'avoir personne.
Trudy avait trois ans de plus que moi et ne m'a jamais aimée. Bien que nous soyons sœurs, nous ne nous ressemblions pas du tout. Alors que j'avais les cheveux châtain foncé, ses cheveux étaient blond foncé. Ses yeux étaient verts, tandis que les miens étaient marron. Pas étonnant qu'elle croyait que je ne correspondais pas à son idée de la famille parfaite. Quand tout le monde a commencé à être d'accord avec elle ; elle était plus qu'heureuse.
Terence, le paon, avait un an de plus que moi. Lui et ses copains se sont tous unis pour me harceler. En fait, il leur donnait même des astuces pour mieux me tourmenter.
Mon frère et ma sœur étaient la seule famille qu'il me restait après la mort de mes parents, mais ils ne m'ont jamais considérée comme leur sœur. J'étais une extra.
Mon amie Abby est rapidement devenue mon ex-meilleure amie. Ses mots, pas les miens.
Mon nouveau père, l'homme qui m'a adoptée, était honteux de moi. J'étais une insulte à sa famille forte. Ma nouvelle mère, la sœur de mon vrai père, était d'accord avec lui sans aucune résistance. J'ai été rapidement jetée hors de la maison et obligée de dormir dans le garage. Aucun avantage monétaire ne m'a été accordé à part mes frais de scolarité, donc je travaillais dans une bibliothèque locale pour gagner de l'argent supplémentaire. On me prêtait seulement les vieux vêtements de Trudy à porter.
La seule raison pour laquelle j'étais autorisée dans la maison de la meute était pour cuisiner, nettoyer leurs chambres, faire leur vaisselle, laver leurs vêtements, compléter leurs notes, et la liste continue... Je n'avais pas le choix ; c'était l'ordre de l'Alpha.
L'Alpha de la meute de Greenrock, Alpha Ron, me déteste. Il me considère comme une malédiction pour sa meute, et son fils, Everett Green, ne pourrait pas être plus d'accord avec cela.
Everett Green, le meilleur ami de mon frère et prochain en ligne pour devenir l'Alpha de la meute, était le plus grand tyran. Être le prochain en ligne signifiait pour lui que le jour de son Coming (son 16e anniversaire), il prendrait le contrôle de la meute en tant qu'Alpha de son père. Mais je jure devant Dieu qu'il pourrait écrire sa propre série de livres sur comment harceler quelqu'un. Son seul but dans la vie était de ruiner la mienne. Tout le monde dans la meute le traitait comme un Dieu.
Ce rhinocéros ! Je le déteste. Il est l'une des principales raisons pour lesquelles je quitte ma meute. La vie sous la règle de son père était un enfer. Je ne pouvais qu'imaginer comment ce serait quand Rett prendrait le relais en tant qu'Alpha ; ce qui est dans deux mois. J'ai déjà de la peine pour la fille qu'il découvrira être sa compagne.
Les compagnons ; chaque loup en a un. Ce n'est qu'à notre 16e anniversaire qu'un loup découvre qui est celui qui nous est destiné. Un compagnon est la seule personne qui t'aimera inconditionnellement. C'est la meilleure chose à propos d'être un loup-garou, une grande bénédiction de la Déesse de la Lune pour notre espèce.
Dans notre contrée, chaque meute construit des temples pour la Déesse. Nous la vénérons. Il est du devoir de chaque meute de protéger le temple. De nombreux renégats viennent dans notre meute et essaient de prendre la statue en argent que nous avons faite à son image ainsi que d'autres trésors présents dans le temple. Juste pour que vous sachiez, les loups-garous sont immunisés contre l'argent.
Être un loup-garou, c'est là que tout se joue à la fin. Je ne suis pas un loup, je suis juste un humain.
Hier, c'était mon quinzième anniversaire. Personne ne s'en est souvenu et j'en étais heureux. Au lieu de recevoir des œufs et des ballons de basket lancés sur moi, mon père m'a fouetté avec sa ceinture parce que je n'avais pas repassé sa chemise. Trudy et maman m'ont aussi crié dessus. Personne ne m'a vu pleurer. Personne ne m'a vu regarder la lune dehors, attendant que le changement se produise.
Je n'ai personne avec moi, ni famille, ni amis, ni compagnon, et même pas mon propre loup. Peut-être que je suis vraiment maudit. Je me demande toujours si mes parents biologiques me traiteraient de la même manière. Me considéreraient-ils aussi comme sans valeur ? Je ne sais même pas pourquoi je ne suis pas encore un loup. Je n'ai de réponse à aucune de mes questions.
La nuit dernière était insupportable pour moi. L'idée même de continuer à vivre comme un esclave pendant encore un an, ou peut-être pour toujours, me faisait peur. J'ai pleuré jusqu'à m'endormir.
Dans mes rêves, je l'ai ressenti. J'ai senti quelqu'un de réel. Ils parlaient avec une voix profonde, me conseillant de chercher les réponses à mes questions. Et j'ai réalisé que je ne pourrais jamais les trouver si je continuais à être l'esclave de ma meute.
Je me suis réveillé à 3 heures ce matin, j'ai emballé quelques vêtements et tout l'argent que j'avais dans mon sac à dos. Je me suis habillé avec mon jean sombre habituel qui allait bien à mon corps sans forme et j'ai enfilé un haut blanc, et j'ai écrit seulement un au revoir dans une note rapide. La note était seulement écrite pour leur faire savoir que je suis parti de mon plein gré. Je me suis promis de ne pas revenir en arrière jusqu'à ce que j'aie quitté le territoire de la meute, et j'ai tenu ma promesse jusqu'à présent.
Alors me voilà, debout à la frontière du territoire de la meute de Greenrock, à un pas de la liberté de cet enfer. Je ne sais pas ce que la vie me réserve dehors. Sera-t-elle meilleure ou pire ? Mais je ne le saurai jamais en restant ici, où le dernier drapeau vert marquait la fin du territoire de la meute de Greenrock.
Devant moi, je pouvais voir un drapeau jaune, marquant le début du territoire de la meute de Silverstar, notre meute voisine au nord. Aucun loup ne peut passer le territoire d'une meute à moins que l'Alpha ne vous en ait donné la permission. Mais vous savez quoi ? Je ne suis pas un loup. Je suis un humain et les humains ne restent pas dans les meutes.
Et donc, j'ai fait ce dernier pas et j'étais hors du territoire de Greenrock.
"Enfin, c'est ta chance ; vis ta vie Templar", me suis-je dit pour m'encourager et j'ai commencé à marcher vers ma nouvelle vie.
En vérifiant l'heure, j'ai vu qu'il était 6 heures maintenant. Je marchais depuis deux heures. Peut-être qu'ils avaient découvert que je manquais...
"Ne pense pas à cet enfer d'où tu viens, Templar. Nouvelle vie, souviens-toi ?" me suis-je averti, ne laissant pas mes pensées continuer.
Je ne savais pas où j'étais dans ce nouveau territoire et je n'étais pas inquiet. Même si des loups me voyaient, ils ne me tueraient pas parce que j'étais un humain. C'était la loi des loups-garous.
Quelques minutes plus tard, j'ai dû m'arrêter de marcher car j'étais trop fatigué pour continuer. J'avais besoin d'eau et la bouteille que j'avais était maintenant vide. Faiblement, j'ai pu entendre le son de l'eau qui coulait. J'espérais que c'était une rivière ou un lac à proximité, et je l'ai suivi. Je me suis arrêté net en arrivant, choqué. C'était un océan et ma mâchoire s'est décrochée à sa vue.
Comme le territoire de la meute de Greenrock, celui de la meute de Silverstar était aussi très proche de la côte. Super, cela signifiait pas d'eau potable pour moi. En regardant l'océan devant moi, je me suis concentré sur les vagues qui montaient et descendaient, appréciant la sérénité et la paix de ce moment.
Après quelques minutes, j'ai ressenti une envie soudaine de nager et je ne savais pas nager. Je me suis levé de l'endroit où j'étais assis sur le sable et je me suis dirigé vers l'eau. Quand les vagues ont touché mes pieds, je n'ai pas pu résister. Que m'arrivait-il ? Ai-je demandé à mon esprit en panique. Je ne sais pas nager, bon sang.
Dans le passé, quand Everett m'avait "accidentellement" jeté dans une piscine, ils avaient dû me sauver une fois qu'ils avaient réalisé que je ne savais pas nager. Mais maintenant, debout au bord de l'océan, je me sentais appelé par lui. Je devais être devenu fou, car cela semblait juste.
Seneste kapitler
#147 Épilogue
Sidst opdateret: 2/20/2025#146 Deuxième partie - Suite du chapitre 39
Sidst opdateret: 2/20/2025#145 Deuxième partie - Chapitre 39
Sidst opdateret: 2/20/2025#144 Deuxième partie - Suite du chapitre 38
Sidst opdateret: 2/20/2025#143 Deuxième partie : Chapitre 38
Sidst opdateret: 2/20/2025#142 Deuxième partie - Suite du chapitre 37
Sidst opdateret: 2/20/2025#141 Deuxième partie - Chapitre 37
Sidst opdateret: 2/20/2025#140 Deuxième partie - Suite du chapitre 36
Sidst opdateret: 2/20/2025#139 Deuxième partie - Chapitre 36
Sidst opdateret: 2/20/2025#138 Deuxième partie - Suite du chapitre 35
Sidst opdateret: 2/20/2025
Du kan også lide 😍
Forbudt Lidenskab
Kongen af Underverdenen
Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"
Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."
Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.
Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Ægteskab ved Kontrakt med en Milliardær
Hvorfor mig? Det ved jeg ikke. Men jeg er fast besluttet på at få ham til at se mig som mere end bare en bekvem løsning.
Livet i hans verden er slet ikke, som jeg havde forestillet mig. Under hans iskolde ydre gemmer der sig en mand, der er hjemsøgt af hemmeligheder—og jo tættere jeg kommer på ham, jo farligere føles det. Hvad der startede som en simpel aftale, er hurtigt ved at blive noget langt mere kompliceret. Nu risikerer jeg alt—inklusive mit hjerte.
Kan jeg smelte hjertet på en mand, der aldrig har troet på kærlighed, eller vil jeg være den, der ender knust og alene?
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Gå Dybt
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.
Tror du, du kan håndtere disse historier?
En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Mine Mobbere Mine Elskere
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Glæden ved Hævn
Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.
Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.
Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.
Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...
Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.
Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.
"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.
"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.
"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."
"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"
"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."
Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.
Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.
Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.
Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.
Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.
Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.
TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.
(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Hans Brændende Blik
"Nej, det har jeg ikke, men jeg behøver ikke kneppe dig for at få dig til at komme."
Min ryg mod hans bryst med den ene arm omkring min talje, masserende mit bryst, og den anden arm, der stiger op til min hals.
"Prøv ikke at lave nogen lyd," han gled sin hånd under elastikken på mine leggings.
Leah er en 25-årig, der blev adopteret. Efter skilsmissen blev hun involveret med tre forskellige mænd.
Denne nutidige, realistiske erotiske roman følger Leah, en nyligt fraskilt ung kvinde. Hun står ved en skillevej mellem sin fortid og en uforudset fremtid. Med et skub fra sin bedste veninde begiver hun sig ud på en styrkende rejse med selvopdagelse gennem udforskningen af sine seksuelle lyster. Mens hun navigerer i dette ukendte territorium, møder hun tre fængslende kærlighedsinteresser, som hver tilbyder et unikt perspektiv på lidenskab og intimitet. Midt i det flerperspektiviske drama af følelsesmæssige op- og nedture fører Leahs naive tendenser hende ind i flere uventede drejninger, som livet kaster i hendes retning. Med hver oplevelse afdækker hun kompleksiteten af intimitet, lidenskab og selvkærlighed, hvilket i sidste ende forvandler hendes syn på livet og omdefinerer hendes forståelse af lykke. Denne spændende og erotiske fortælling inviterer læserne til at reflektere over deres egne lyster og vigtigheden af selvaccept i en verden, der ofte pålægger begrænsende overbevisninger.
Skjult ægteskab
Den Sande Arvinges Tilbagevenden: Hendes Fantastiske Comeback
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!
Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)
Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-
Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?
En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?
Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.
En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"
Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"












