La Sirène et son Mauvais Garçon Alpha

La Sirène et son Mauvais Garçon Alpha

Caroline Above Story · Afsluttet · 118.3k ord

442
Hot
1.6k
Visninger
448
Tilføjet
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

"Pleure, Sirène !" Un coup de fouet tranchant s'abattit sur mon dos, arrachant un cri à mes lèvres. Des hurlements et des sanglots m'entouraient de toutes parts, mais personne ne viendrait me sauver. Des mains puissantes m'attrapèrent sous les bras et me tirèrent hors de l'eau. C'était l'heure de la Coupe de Queue.

L'opération dura des heures. Je sentais chaque coup de leurs lames, chaque nouveau tendon cousu dans mes muscles et chaque clou enfoncé dans mes os. Je criais. Je suppliais. Je les suppliais d'arrêter, de me tuer, juste pour mettre fin à la douleur.

J'ai un secret, je suis une sirène.

Je devrais vivre dans l'océan, mais ma queue a été coupée et je n'ai que des jambes. Après m'être échappée à Asterion, j'ai caché mon identité. Je pensais pouvoir enfin vivre une vie paisible, jusqu'à ce jour où j'ai rencontré le célèbre mauvais garçon, le futur Alpha, Caspian.

Je sentis un étrange picotement à l'arrière de mon cou. Je me retournai juste à temps pour voir Caspian s'avancer vers moi à travers les coulisses sombres, ses yeux bleus brillant intensément. Des dents blanches et acérées scintillèrent alors que les lèvres de Caspian s'étiraient en un sourire mortel, "Bonjour, Maîtresse."

Kapitel 1

Point de vue de Viviane

"Pleure, Sirène !" Un coup de fouet tranche mon dos, arrachant un cri de mes lèvres.

Des hurlements et des sanglots m'entourent de toutes parts, des enfants criant à l'aide, suppliant que quelqu'un, n'importe qui, vienne les sauver. Leurs petites voix se brisent et se fissurent, une cacophonie de cris et de pleurs résonnant dans la chambre voûtée. J'aimerais qu'ils s'arrêtent. Personne ne viendra jamais nous sauver, et leurs supplications incessantes ne font qu'encourager les Pilleurs de Perles.

Les coups de fouet tombent plus fort, les cris deviennent plus stridents, et les perles tombent comme la pluie dans l'eau autour de nous.

"Allez, plus fort !" Le chef des Pilleurs félicite ses hommes. "Donnez-leur plus !"

Nous donnons des surnoms à tous les Pilleurs. Nous savons peu de choses sur eux, à part qu'ils appartiennent à la meute de Bloodstone. Nous ne les avons jamais vus sous leur forme de loup, alors nous les nommons en fonction de leur apparence humaine.

Nous appelons le chef des Pilleurs Cyclope – ainsi nommé à cause de la cicatrice dentelée qui traverse son orbite gauche ; sa vue dépend uniquement de son œil droit. Malheureusement, son handicap n'affecte en rien la précision de ses coups.

Son fouet fend l'air, taillant des fissures cramoisies dans mon dos l'une après l'autre. Des larmes coulent sur mes joues et je hurle de douleur. En tombant de mon visage, mes larmes se transforment en orbes blanches et brillantes, si solides qu'elles éclaboussent l'eau rougeâtre et trouble.

Je sais que l'eau est censée être claire et bleue, mais rien ici n'est comme il devrait être. Chaque matin, les loups pompent de l'eau salée fraîche dans notre bassin, nous offrant quelques instants de paix bienheureuse dans l'élément pour lequel nous sommes nés. En une heure, tant de sang et de fluides corporels se sont écoulés dans la piscine qu'elle devient méconnaissable ; sale et diluée.

Ma queue repose contre les carreaux blancs et durs qui tapissent le fond du bassin. La piscine glaciale est très peu profonde, empêchant même les plus jeunes enfants de s'immerger suffisamment pour échapper aux Pilleurs.

Mon amie Isla se rapproche de moi, m'enveloppant dans une étreinte alors que nous regardons les petits autour de nous pleurer pitoyablement. Il n'y a pas si longtemps, Isla et moi étions à leur place, mais à mesure que la dernière génération disparaissait sous les lames du chirurgien, nous avons lentement pris leur place. Bientôt, nous aussi partirons, soit pour la terre, soit pour la tombe.

"Ça ne peut plus durer longtemps, Viviane." chuchote Isla. "Tu as eu treize ans la semaine dernière."

"Je sais." Je n'ai pas besoin de le rappeler. Les sirènes ne sont autorisées à vivre dans les fermes aquatiques que jusqu'à ce qu'elles soient assez âgées pour subir La Coupe, moment où elles sont emmenées de la mer de sang – pour ne jamais être revues.

Beaucoup ne survivent pas à l'opération ; la perte de sang seule est mortelle. La récupération est pire. Après que les médecins aient complété leur reconfiguration monstrueuse des os et des muscles précieux, éviscérant nos queues et les remplaçant par des jambes, nous serons emmenées du seul endroit que nous ayons jamais connu.

Les survivantes de La Coupe sont transférées dans les fermes terrestres. Elles doivent apprendre à survivre dans un nouveau corps, sans jamais oublier la sensation de leur queue, sans jamais se sentir complètes sans l'eau.

"Avez-vous peur ?" demande doucement Isla. Elle est quelques mois plus jeune que moi, et son cœur a toujours été plus tendre que le mien. Je veux la réconforter, mentir et prétendre être courageuse, mais l'honnêteté est sacrée ici. La seule chose que nous avons, c'est les unes les autres ; ce lien ne peut être trahi.

"Bien sûr que j'ai peur." J'admets, une autre larme s'échappant.

Les apprentis Pilleurs, de jeunes loups aspirant à rejoindre les rangs des esclavagistes, traînent des tamis fins dans l'eau autour de nous, collectant les perles volées à nos corps. Les larmes sont plus difficiles à produire plus nous restons en captivité ; de nombreuses jeunes sirènes pleurent jusqu'à devenir aveugles ou perdent la capacité de guérir leurs blessures après tant d'années de violence constante.

"Peut-être que tu survivras." propose Isla avec espoir. "Peut-être que nous survivrons toutes les deux. Nous pourrons aller aux fermes terrestres ensemble, retrouver nos familles."

Je souris faiblement et hoche la tête, baissant la tête alors que les coups continuent de pleuvoir. L'idée est apaisante, mais nous savons toutes que cela ne se réalisera jamais.

Il n'y a qu'une seule loi dans notre monde : la beauté par la douleur.

Nous naissons dans la douleur. Nous vivons dans la douleur. Et nous mourons dans la douleur.

C'est la seule garantie que nous avons dans ce monde misérable.

Cela ne devait pas être ainsi. Les sirènes étaient censées être bénies au-dessus de toutes les autres, la personnification de tout ce qui est mystérieux et beau dans la mer. Lorsque le monde était neuf, les dieux ont lié mon peuple à l'eau, tout comme ils ont lié les métamorphes à la terre. Nous n'étions jamais censés quitter le rivage, mais le destin en a décidé autrement.

Pendant des siècles, les sirènes étaient considérées comme sacrées – intouchables. Il n'a fallu qu'un homme, un homme assez brave et insensé pour briser les lois de la nature, pour montrer au monde que nous faire du mal n'entraînerait pas une terrible vengeance céleste. Lorsqu'il est devenu clair que seule la richesse et la prospérité suivraient la capture d'une sirène, la vie telle que nous la connaissions a pris fin.

Notre plus grand don est devenu notre plus grande malédiction. Nous avons été arrachés de la mer un par un, jusqu'à ce que toute la magie soit drainée des océans : il n'y aurait plus de perles à récolter des fonds sablonneux ; plus de cascades sous-marines à explorer ; plus de créatures lumineuses pour guider les pêcheurs en toute sécurité à travers l'obscurité ou disperser des particules scintillantes sur des plages lointaines.

Quand les changeformes sont descendus, nous avons découvert les faiblesses des Dieux. En nous accordant tant de beauté, ils n'ont pas laissé assez de place pour la force. Nous étions sans défense face au pouvoir et à la technologie des changeformes, incapables de défier leur domination physique.

Ils nous ont parqués dans des fermes aquatiques, des réservoirs rudimentaires d'eau salée où ils pouvaient nous élever comme du bétail affamé des perles que nos larmes deviennent lorsqu'elles sont séparées de nos corps. L'industrie de la culture des perles a explosé du jour au lendemain, et les sirènes sont passées de gardiennes vénérées des océans à esclaves, destinées à vivre leur existence misérable sous le claquement des fouets en cuir.

Les portes situées à l'extrémité de la pièce grincent en s'ouvrant, et un trio de Messagers entre. Contrairement aux Récolteurs de Perles, les Messagers n'apparaissent que si quelqu'un va être emmené pour La Coupe. Ce sont des hommes ordinaires en apparence, mais leur présence sème la terreur chez chaque sirène dans cette mer factice.

« Non. » Isla crie, me serrant contre elle dans une panique, « Non, non, non. »

Nous savons tous qu'ils viennent pour moi. Je suis maintenant la plus âgée dans le réservoir. Je frotte le dos d'Isla en cercles apaisants. « Ça va aller. » Je mens, « Tout ira bien. »

« Je ne peux pas rester ici sans toi ! » Elle sanglote.

« Oui, tu peux. » Je promets, « Un jour, nous serons à nouveau ensemble. »

Des mains fortes m'attrapent sous les bras et me tirent hors de l'eau, et Isla sanglote alors que nous sommes arrachées l'une à l'autre. Je tends la main vers elle en vain, bien trop loin maintenant pour la tenir une dernière fois.

Je vois les autres enfants me regarder avec des yeux écarquillés alors que je suis traînée. Chaque muscle de mon corps veut se battre, mais je ne veux pas aggraver les choses pour eux, je ne veux pas qu'ils craignent l'inévitable plus qu'ils ne le doivent. J'essaie de rester immobile, mais l'émotion m'étouffe et des larmes tombent autour de moi comme une traînée de miettes opalescentes.

Être hors de l'eau semble étrange et anormal. Une fois hors de vue du bassin, je me tortille dans les bras de mon ravisseur, recevant une claque brutale et un ordre de rester tranquille. Je suis transportée à travers des couloirs aux murs blancs sentant les produits chimiques, priant silencieusement pour ma vie.

Lorsque nous atteignons enfin la salle d'opération, je suis déposée sur une table en métal, mes bras et ma queue attachés avec de solides sangles en nylon. Je me débats contre les contraintes par réflexe, la peur accélérant mon pouls maintenant que ce moment est enfin arrivé. Quoi qu'il se passe de l'autre côté, je sais que la douleur atroce doit venir en premier.

Des médecins en blouses blanches et masques se penchent au-dessus de moi, silencieux et menaçants. Une lumière jaune aveuglante est allumée alors que des outils métalliques d'apparence médiévale sont disposés sur un plateau à côté de moi. Une jeune infirmière en tenue verte presse un bâillon contre mes lèvres. Je panique, refusant de le prendre, mais la femme serre ses doigts de chaque côté de ma mâchoire et le force à entrer.

Les larmes, si difficiles à invoquer dans le réservoir au milieu des agressions constantes, coulent librement maintenant. Des perles tombent autour de moi, et je suis certaine que les chirurgiens sourient derrière leurs masques.

Le monde devient flou sur les bords alors qu'ils lèvent leurs scalpels, et mes muscles se tendent en anticipation de la douleur. Je sens les lames se poser contre mes écailles une seconde avant de pousser, la pression immédiatement suivie d'une pure agonie.

Je crie dans le bâillon alors que le sang jaillit de moi. La douleur et l'impuissance sont les seules choses que j'ai jamais connues – mais ceci est quelque chose d'entièrement différent. C'est une souffrance indescriptible. Ce n'est pas comme s'ils coupaient mon corps mais mon âme elle-même.

Les scalpels sont implacables, et l'odeur métallique du sang emplit la pièce. Ma tête se sent légère et floue, mais je ne sais pas si c'est la douleur ou la perte de sang.

Je crie jusqu'à ce que je ne puisse plus crier, jusqu'à ce que ma voix soit un murmure rauque derrière mon bâillon. Je supplie qu'ils arrêtent, qu'ils me tuent, qu'ils mettent fin à la douleur.

Mes supplications étouffées tombent dans des oreilles sourdes. Les chirurgiens continuent de me déchirer, et alors que les larmes continuent de couler de mes yeux, je vois l'une des infirmières se pencher pour récupérer quelque chose du sol. Les médecins s'arrêtent un moment, bien qu'il n'y ait aucun soulagement de la douleur. Mes yeux suivent les leurs jusqu'à la main gantée de l'infirmière, maintenant suspendue au-dessus de moi.

Une perle rouge sang repose dans sa paume, et une salle pleine d'yeux brillants et avides se pose sur mon visage.

Ce sont les dernières choses que je vois avant que le monde ne devienne noir.

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Kravet af min brors bedste venner

Kravet af min brors bedste venner

23.5k Visninger · I gang · Destiny Williams
TW: MISBRUG, VOLD, MØRK ROMANCE, DADDY KINK
DER VIL VÆRE MM, MF, og MFMM sex
Som 22-årig vender Alyssa Bennett tilbage til sin lille hjemby, flygtende fra sin voldelige mand med deres syv måneder gamle datter, Zuri. Ude af stand til at kontakte sin bror, vender hun sig modvilligt til hans røvhuls bedste venner for hjælp - på trods af deres historie med at plage hende. King, håndhæveren i hendes brors motorcykelbande, Crimson Reapers, er fast besluttet på at knække hende. Nikolai har til hensigt at gøre hende til sin egen, og Mason, altid følgeren, er bare glad for at være en del af handlingen. Mens Alyssa navigerer de farlige dynamikker blandt sin brors venner, må hun finde en måde at beskytte sig selv og Zuri på, alt imens hun opdager mørke hemmeligheder, der kan ændre alt.
Underkastelse til Mafia Trillingerne

Underkastelse til Mafia Trillingerne

3.8k Visninger · Afsluttet · Oguike Queeneth
Spil BDSM-spillet med mafia-trillingerne

"Du var vores fra det øjeblik, vi så dig."

"Jeg ved ikke, hvor lang tid det vil tage dig at indse, at du tilhører os." En af trillingerne sagde og rykkede mit hoved tilbage for at møde hans intense øjne.

"Du er vores at kneppe, vores at elske, vores at gøre krav på og bruge, som vi vil. Er det ikke rigtigt, skat?" Tilføjede den anden.

"J...ja, sir." Hviskede jeg.

"Nu vær en god pige og spred dine ben, lad os se, hvilket lille desperat rod vores ord har gjort dig til." Tilføjede den tredje.


Camilla var vidne til et mord begået af maskerede mænd og slap heldigvis væk. På sin vej for at finde sin forsvundne far krydser hun veje med verdens farligste mafia-trillinger, som var de mordere, hun mødte før. Men det vidste hun ikke...

Da sandheden blev afsløret, blev hun taget til trillingerne's BDSM-klub. Camilla har ingen steder at flygte, mafia-trillingerne vil gøre alt for at beholde hende som deres lille luder.

De er villige til at dele hende, men vil hun underkaste sig dem alle tre?
Mine Besiddende Mafia Mænd

Mine Besiddende Mafia Mænd

4.1k Visninger · I gang · Oguike Queeneth
"Du tilhører os fra det øjeblik, vi fik øje på dig." Han sagde det, som om jeg ikke havde noget valg, og sandheden er, at han havde ret.

"Jeg ved ikke, hvor lang tid det vil tage dig at indse det, skat, men du er vores." Hans dybe stemme sagde, mens han rykkede mit hoved tilbage, så hans intense øjne mødte mine.

"Din fisse drypper for os, nu vær en god pige og spred dine ben. Jeg vil smage, vil du have min tunge til at kærtegne din lille kusse?"

"Ja, d...daddy." stønnede jeg.


Angelia Hartwell, en ung og smuk universitetsstuderende, ønskede at udforske sit liv. Hun ville vide, hvordan det føles at få en rigtig orgasme, hun ville vide, hvordan det føles at være underdanig. Hun ville opleve sex på de bedste, farligste og mest lækre måder.

I sin søgen efter at opfylde sine seksuelle fantasier, fandt hun sig selv i en af landets mest eksklusive og farlige BDSM-klubber. Der fangede hun opmærksomheden fra tre besidderiske mafia-mænd. De ville alle tre have hende for enhver pris.

Hun ønskede én dominerende, men i stedet fik hun tre besidderiske, og en af dem var hendes universitetsprofessor.

Bare ét øjeblik, bare én dans, og hendes liv ændrede sig fuldstændigt.
Luna på flugt - Jeg stjal Alfaens sønner

Luna på flugt - Jeg stjal Alfaens sønner

4.9k Visninger · Afsluttet · Jessica Hall
I en handling af trods efter hendes far fortæller hende, at han vil overdrage Alfa-titlen til hendes yngre bror, sover Elena med sin fars største rival. Men efter at have mødt den berygtede Alfa, opdager Elena, at han er hendes mage. Men alt er ikke, som det ser ud. Det viser sig, at Alfa Axton ledte efter hende for sine egne bedrageriske planer om at vælte hendes far.

Næste morgen, da klarheden vender tilbage, afviser Elena Alfa Axton. Vred over hendes afvisning lækker han en skandaløs video for at ødelægge hende. Da videoen går live, udstøder hendes far hende fra flokken. Alfa Axton tror, at det vil tvinge hende tilbage til ham, fordi hun ikke har andre steder at gå hen.

Lidt ved han, at Elena er stædig og nægter at bøje sig for nogen Alfa, især ikke den mand, hun har afvist. Han vil have sin Luna og vil stoppe ved intet for at få hende. Væmmet over, at hendes egen mage kunne forråde hende, flygter hun. Der er bare ét problem: Elena er gravid, og hun har lige stjålet Alfaens sønner.

Troper & Triggere: Hævn, graviditet, mørk romantik, tvang, kidnapning, stalker, voldtægt (ikke af mandlig hovedperson), psykopatisk Alfa, fangenskab, stærk kvindelig hovedperson, besidderisk, grusom, dominerende, Alfa-hul, dampende. Fra fattig til rig, fjender til elskere. BXG, graviditet, flygtende Luna, mørk, Rogue Luna, besat, grusom, fordrejet. Uafhængig kvinde, Alfa kvinde.
Lege Med Ild

Lege Med Ild

4.4k Visninger · Afsluttet · Mariam El-Hafi🔥
Han trak mig foran sig, og jeg følte, at jeg stod ansigt til ansigt med Satan selv. Han lænede sig tættere på mig, hans ansigt var så tæt på mit, at hvis jeg bevægede mig, ville vi støde hovederne sammen. Jeg slugte en klump, mens jeg kiggede på ham med store øjne, bange for hvad han kunne finde på at gøre.

"Vi skal snart have en lille snak sammen, okay?" Jeg kunne ikke tale, jeg stirrede bare på ham med store øjne, mens mit hjerte hamrede som en gal. Jeg kunne kun håbe, at det ikke var mig, han var ude efter.

Althaia møder den farlige mafiaboss, Damiano, som bliver draget af hendes store uskyldige grønne øjne og ikke kan få hende ud af sit hoved. Althaia var blevet gemt væk fra den farlige djævel. Alligevel førte skæbnen ham til hende. Denne gang vil han aldrig tillade hende at forlade ham igen.
Englens lykke

Englens lykke

2.9k Visninger · Afsluttet · Dripping Creativity
"Hold dig væk, hold dig væk fra mig, hold dig væk," råbte hun igen og igen. Hun blev ved med at råbe, selvom det virkede som om, hun var løbet tør for ting at kaste. Zane var mere end lidt interesseret i at vide præcis, hvad der foregik. Men han kunne ikke fokusere med kvinden, der lavede så meget larm.

"Kan du ikke holde kæft!" brølede han til hende. Hun blev stille, og han så tårer begynde at fylde hendes øjne, hendes læber dirrede. Åh for fanden, tænkte han. Som de fleste mænd, skræmte en grædende kvinde ham fra vid og sans. Han ville hellere have en skudduel med hundrede af sine værste fjender end at skulle håndtere en grædende kvinde.

"Hvad er dit navn?" spurgte han.

"Ava," svarede hun med en tynd stemme.

"Ava Cobler?" ville han vide. Hendes navn havde aldrig lydt så smukt før, det overraskede hende. Hun glemte næsten at nikke. "Mit navn er Zane Velky," præsenterede han sig selv og rakte en hånd frem. Avas øjne blev større, da hun hørte navnet. Åh nej, ikke det, alt andet end det, tænkte hun.

"Du har hørt om mig," smilede han, han lød tilfreds. Ava nikkede. Alle, der boede i byen, kendte navnet Velky, det var den største mafia-gruppe i staten med sit centrum i byen. Og Zane Velky var familiens overhoved, donen, den store boss, den kæmpe honcho, Al Capone af den moderne verden. Ava følte, at hendes panikslagne hjerne var ved at gå ud af kontrol.

"Tag det roligt, engel," sagde Zane til hende og lagde sin hånd på hendes skulder. Hans tommelfinger gled ned foran hendes hals. Hvis han klemte, ville hun have svært ved at trække vejret, indså Ava, men på en eller anden måde beroligede hans hånd hendes sind. "Det er en god pige. Du og jeg skal have en snak," sagde han til hende. Avas sind protesterede mod at blive kaldt en pige. Det irriterede hende, selvom hun var bange. "Hvem slog dig?" spurgte han. Zane flyttede sin hånd for at vippe hendes hoved til siden, så han kunne se på hendes kind og derefter på hendes læbe.

******************Ava bliver kidnappet og er tvunget til at indse, at hendes onkel har solgt hende til Velky-familien for at slippe af med sin spillegæld. Zane er leder af Velky-familiekartellet. Han er hård, brutal, farlig og dødbringende. Hans liv har ikke plads til kærlighed eller forhold, men han har behov som enhver varmblodet mand.

Trigger advarsler:
Tale om seksuelle overgreb
Kropsbilledeproblemer
Let BDSM
Beskrivende beskrivelser af overgreb
Selvskade
Barskt sprog
Gå Dybt

Gå Dybt

1.3k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Fortællingerne om en Gravid og Afvist Luna

Fortællingerne om en Gravid og Afvist Luna

980 Visninger · Afsluttet · RamataMaguiraga
L- livgivende
U- uundværlig og stærk
N- naturlig omsorgsperson
A- attraktiv

Det er, hvad Luna står for, alle de ting, jeg fik at vide, jeg ikke var.....


Colleen Daniel. 18. Det er det tal, hun helst vil glemme. Det er den dag, hun mistede alt. Hendes mage. Hendes venner. Hendes familie, alt sammen på grund af en titel. Fordi hun var en omega.

På hendes 18-års fødselsdag holder Betaens datter, som hun betragtede som sin ven, en fest for hende. Da hun finder ud af, at hendes mage ikke er nogen anden end alfaen Reese Gold, er hun ovenud lykkelig over at have fundet sin mage. Men da hendes mage afviser hende næste morgen på grund af hendes status, bliver hun tvunget til at bo i byens udkant væk fra pakkehuset, hvor hun arbejder som stuepige for alfaen.

Da hun finder ud af, at hun er gravid, beslutter hun at holde det skjult for alle. Men når man arbejder som stuepige for sin eks-mage, hvordan skjuler man så en graviditet?

©RamataMaguiraga 2016. Alle rettigheder forbeholdes
Direktørens Besættelse: En Million-Dollar Ægteskabskontrakt

Direktørens Besættelse: En Million-Dollar Ægteskabskontrakt

639 Visninger · Afsluttet · bluestorm698
Jeg trak hende tættere på og trængte ind i hende igen. Igen og igen, fandt rytmen. Jo mere intense mine bevægelser blev, jo højere skreg hun.

"Amelia?" spurgte jeg.

"Hold op med at spørge, om jeg er okay, og tag mig, Leonardo!" råbte hun. "Hårdere!"

Min chef foreslår, at vi gifter os i seks måneder for at forbedre hans image som ungkarl og redde hans firma. Jeg går med til det, og tænker at det bare er en leg. Men fra det første kys i dette falske ægteskab, indser jeg, at min uskyld ikke vil vare længe.

Regel nummer et? Nogle grænser er skabt til at blive brudt, uanset konsekvenserne.
DONENS JOMFRU OMEGA

DONENS JOMFRU OMEGA

899 Visninger · I gang · Lyka Moon
Han læner sig tættere på, hans ånde var varm mod mit øre, og sendte en sitrende fornemmelse over min hud, der efterlod mig åndeløs. Hans stemme er hæs og farlig, og sender et stød ned i min mave. "Kunne du lide, hvad du så, Mia?" spørger han, hans ord fyldt med drilsk hensigt.
Et klynk undslap mig, og jeg bed hurtigt i min læbe for at stoppe det, men hans berøring var hypnotisk, og jeg smeltede ind i hans krop, der var presset op mod min, hvilket fik mig til at føle mig fanget og hjælpeløs.
Hvordan kunne jeg være frastødt af Dominics mørke, men alligevel tiltrukket af det, som en møl til en flamme. Denne mand havde en overvældende tilstedeværelse, hans dominans og kontrol vækkede en forvrænget nysgerrighed i mig, som jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere eller nærme mig.


Mia finder sig selv viklet ind i et net af magt og bedrag. Efter at have opdaget sin ekskærestes utroskab, møder hun Dominic, en hensynsløs alfa og hendes eks' far, som vækker en forbudt tiltrækning i hende. Da Mias sande identitet afsløres, er hun splittet mellem tiltrækningen af Dominics mørke charme og et arrangeret ægteskab. Mia må træffe umulige valg for at beskytte sig selv og dem, hun elsker. Vil hun overgive sig til de kræfter, der søger at kontrollere hende, eller vil hun bane sin egen vej i dette farlige spil af kærlighed og loyalitet?
Den Sidste Åndevarg

Den Sidste Åndevarg

819 Visninger · Afsluttet · Elena Norwood
"INCOMING! 10 sårede ulve og 3 lykanere!" Sophie, min bedste veninde og vores alfa, råber i mit hoved.

"LYKANERE?! Sagde du lige LYKANERE?!"

"Ja, Vera! De kommer! Gør dine folk klar."

Jeg kunne ikke tro, at vi faktisk har lykanere i aften.

Jeg fik at vide, da jeg voksede op, at lykanere og ulve var dødsfjender.

Rygterne sagde også, at for at beskytte deres renblod, måtte lykanere ikke gifte sig med ulve i generationer.

Jeg var stadig overrasket, men jeg kunne ikke lade mit sind vandre mere. Jeg er læge.

En slemt såret varulv kommer stormende ind gennem skadestuens dør, mens han holder en bevidstløs ulv. Jeg skynder mig hen til dem, og sygeplejerskerne, der allerede er i deres kjoler og høje hæle, kommer dem til hjælp.


Hvad fanden skete der?

Jeg vender min fulde opmærksomhed mod den alvorligt sårede lykaner, og et øjeblik føles det, som om jeg kan mærke hans langsomme hjerteslag i mit eget bryst. Jeg tjekker hans vitale tegn, mens en sygeplejerske modvilligt tilslutter ham til alle maskinerne. Da jeg lægger min hånd på hans hoved for at løfte hans øjenlåg og tjekke pupilreaktionen, mærker jeg elektricitet løbe under mine fingerspidser. Hvad i...?

Uden varsel skyder hans øjne op og forskrækker mig, hvilket sender begge vores hjerterater gennem taget. Han ser intenst på mig; jeg ville aldrig tro, at de øjne tilhører en mand, der knap er i live.

Han hvisker noget for lavt til, at jeg kan høre det. Jeg kommer tættere på, og da han hvisker igen, flader hans hjerterytme ud, og mit hoved snurrer.


Hviskede han lige... mage?
Kravet af Bikerne

Kravet af Bikerne

471 Visninger · Afsluttet · PR Brady
Raine undslap et dårligt forhold, da hun flyttede ind hos sine to bedste venner. Hun får et job som bartender på en bikerbar. Præsidenten for klubben har fået øje på hende. Men han er ikke en en-kvinde mand, og hun vil ikke nøjes med mindre. Klubkvinder skaber problemer, og så dukker hendes eks op. Kan klubben beskytte hende? Kim er en af hendes bedste venner. Hun har fået øje på Ice. Tiltrækningen og kemien er der, men Ice tror ikke, at han eller klubben er gode nok til hende. Han skubber hende væk for at beskytte hende. Men da hun bliver taget af en anden klub, ændrer han mening. Sam er hendes anden ven. Hun møder Smokey, som heller ikke går ind for forhold. Så møder de Snake, præsidenten for en broderklub. Senere kommer følelserne i vejen, og de afslutter trekantsforholdet. Lige som Sam bliver gravid, vender Smokeys eks tilbage. De tre arbejder på deres forhold, og Snake træder tilbage som præsident for at flytte ind med Sam og Smokey. Femten år senere går deres børn igennem kærlighed og drama. Maverick forelsker sig i Hanna. Dog vil Maverick være en player, mens han holder Hanna væk fra andre fyre. Disse to støder kraftigt sammen. Så dukker Smokeys datter, som han aldrig vidste om, op. Hun prøver at overtage Hannas liv. Til sidst ender en i graven og en anden på hospitalet. En overraskende forfatter træder ind for at lave research og hjælper klubben med at finde ud af det. Jade ender med at blive gravid med Levi, som er gået ind i hæren. Maddox forelsker sig i Jasmine. De oplever problemer, mens Maddox og Maverick er prospects for klubben. Lexi forelsker sig i en biker fra en anden klub.