Le Chiot du Prince Lycan

Le Chiot du Prince Lycan

chavontheauthor · I gang · 578.6k ord

1.1k
Hot
2m
Visninger
71.7k
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

« Tu es à moi, petit chiot », grogna Kylan contre mon cou.
« Bientôt, tu me supplieras. Et quand ce moment viendra, je t'utiliserai comme bon me semble, puis je te rejetterai. »



Lorsque Violet Hastings commence sa première année à l'Académie des Métamorphes de Starlight, elle ne souhaite que deux choses : honorer l'héritage de sa mère en devenant une guérisseuse compétente pour sa meute et traverser l'académie sans que personne ne la traite de monstre à cause de sa condition oculaire étrange.

Les choses prennent une tournure dramatique lorsqu'elle découvre que Kylan, l'héritier arrogant du trône des Lycans qui a rendu sa vie misérable depuis leur première rencontre, est son âme sœur.

Kylan, connu pour sa personnalité froide et ses manières cruelles, est loin d'être ravi. Il refuse d'accepter Violet comme sa compagne, mais ne veut pas non plus la rejeter. Au lieu de cela, il la considère comme son chiot et est déterminé à rendre sa vie encore plus infernale.

Comme si affronter les tourments de Kylan ne suffisait pas, Violet commence à découvrir des secrets sur son passé qui changent tout ce qu'elle pensait savoir. D'où vient-elle vraiment ? Quel est le secret derrière ses yeux ? Et toute sa vie n'a-t-elle été qu'un mensonge ?

Kapitel 1

Violet

Mon cœur battait la chamade, partagé entre l'excitation et la nervosité, alors que je traversais le campus de l'Académie Starlight avec mes valises à la main.

C'était mon rêve depuis aussi longtemps que je me souvienne—être parmi les meilleurs métamorphes. L'académie était très difficile à intégrer, mais d'une manière ou d'une autre, j'avais réussi.

Aujourd'hui marquerait le début d'un nouveau chapitre de ma vie, et absolument rien ne pourrait le gâcher.

"Déplace-toi, binoclarde!"

Presque rien.

Je poussai un cri en me faisant bousculer et tombai à terre avec mes valises.

Mes lunettes glissèrent de mon visage et je paniquai.

“Non, non!” murmurai-je, fermant les yeux tout en les cherchant désespérément.

Je devais les garder sur les yeux en permanence. Je les avais depuis l'âge de huit ans, et tout ce que je savais, c'était que la nuit serait froide et solitaire si je ne les portais pas tout le temps.

Les cauchemars, les visions...

"Oui!" soupirai-je, mes doigts effleurant la monture familière. Soulagée, je les remis rapidement.

J'aperçus le dos du gars qui m'avait poussée, marchant avec son groupe d'amis. "Connard!" murmuraient ma louve, Lumia, et moi en même temps.

Un des gars, portant un sweat à capuche bleu, se retourna avec ce qui semblait être un regard de sympathie.

Nos yeux se croisèrent, et il fit demi-tour, courant dans ma direction.

Rougissante, je le regardai ramasser mes valises avant de tendre la main pour m'aider.

"Ça va?"

"Oui, merci," répondis-je en me relevant, me retrouvant face à face avec lui.

Mes lèvres se courbèrent instantanément devant le beau blond en face de moi, ses yeux aussi bruns que du miel et ses cheveux légèrement plus clairs que les miens.

"Je suis désolé pour le prince," dit-il. "Il ne le pensait pas, il est un peu grincheux aujourd'hui."

Je fronçai les sourcils. "Le prince?"

Le gars me regarda étrangement. "Le Ly...peu importe. Premier jour?”

"Oui."

"Tu as besoin d'aide avec tes valises?"

"Oui, bien sûr."

Il prit mes deux valises et nous commençâmes à marcher, mes petites jambes peinant à suivre car je faisais presque la moitié de sa taille. "Tu allais chercher tes clés?"

"Oui."

"Tu ne sais dire que oui?"

"Oui... enfin—non," secouai-je la tête, un peu embarrassée.

Il rit. "Je suis Nate, membre du conseil des étudiants."

"Violet," répondis-je.

Nate me jeta un coup d'œil, puis ses yeux me détaillèrent. Son regard était si intense que je ne pus m'empêcher de rougir. "Alors, laisse-moi deviner," dit-il. "Dix-sept ans, petite meute humble, fille de l'Alpha, connaissance du guérisseur?"

Je le regardai, choquée, et laissai échapper un rire surpris. "Tu étais presque juste—dix-huit ans."

Et puis il y avait cette autre chose.

L'Alpha était mon oncle qui m'avait élevée, mais ce n'était pas quelque chose dont j'aimais parler.

Quand j'avais huit ans, mes parents étaient morts dans une attaque, et mon oncle s'occupait de moi depuis. Il était l'Alpha de la meute Bloodrose, une petite meute de l'est.

"Tu étudies pour devenir la connaissance du guérisseur? Tes parents doivent être fiers de toi," dit Nate.

"Oui, et ils..." répondis-je, les mots s'évanouissant.

L'Alpha Fergus avait essayé de me traiter comme une fille, mais l'homme était juste trop maladroit pour en élever une. Il n'avait jamais été beaucoup présent, et notre Luna, Sonya, avait fait de son mieux, mais nous n'avions tout simplement pas ce lien mère-fille. Pour ajouter du sel à la plaie, il y avait Dylan, mon cousin, avec qui j'avais grandi. Je l'appelais mon frère, tout le monde le faisait. Il m'avait détestée toute ma vie, sans jamais me donner de raison, et nous ne nous étions jamais entendus.

Il était en deuxième année à l'Académie Starlight et avait bien fait comprendre que nous n'étions pas de la famille entre ces murs et que je devais rester loin de lui.

Ses mots exacts avaient été, ‘Ne m'embarrasse pas, monstre.’

"Ils sont fiers," soupirai-je.

En suivant Nate, je remarquai beaucoup de filles se battant pour attirer son attention. De temps en temps, il en reconnaissait une, et était accueilli par des cris aigus. Avec un visage comme le sien, il n'était pas difficile de deviner qu'il était populaire. Par-dessus tout, il semblait avoir un bon cœur aussi.

Il me surprit en train de le regarder, et je baissai les yeux avec un petit rire.

"Nous y sommes," dit Nate.

Je levai les yeux et réalisai que nous étions déjà arrivés au grand hall. "Viens," me guida-t-il à l'intérieur, et c'était tout aussi incroyable que je me souvenais de l'orientation—un grand espace ouvert avec des plafonds hauts et une apparence luxueuse.

C'était assez animé, l'endroit rempli d'étudiants et de valises. "Wow," soufflai-je, regardant autour de moi avec admiration.

Nate pointa du doigt. "C'est le bureau d'accueil. Tu peux y aller pour obtenir des informations et récupérer tes clés," puis il tendit la main. "C'était un plaisir de te rencontrer. Bienvenue, et j'espère que tu passeras une bonne année—Violet."

Je regardai sa main un instant avant de l'accepter. "Merci."

Il me fit un clin d'œil, et je sentis un frisson dans ma poitrine. Je gardai sa main un peu plus longtemps que nécessaire et lorsqu'il regarda nos mains entrelacées avec un sourire doux, je toussotai et reculai.

"Merci," répétai-je, ne sachant pas quoi dire d'autre. "Et merci d'être revenu pour m'aider."

"Pas de souci," répondit Nate. "Je ne fais que mon boulot."

Bien sûr, car il était membre du conseil des étudiants.

"Nate—on y va !" Une voix forte appela.

Je regardai par-dessus l'épaule de Nate pour voir d'où venait la voix. C'était un gars adossé à l'un des piliers, entouré d'amis, son dos tourné vers nous. C'était le même gars qui m'avait appelée "binoclard". Je reconnus sa voix immédiatement. Nate l'avait qualifié de prince, et je me demandai si c'était parce qu'il était réellement de la royauté ou à cause de son comportement arrogant.

Pourtant, Nate n'hésita pas une seconde et se dirigea immédiatement vers son ami.

"Suivant !" cria la femme derrière le comptoir d'information, me ramenant à la réalité. Un air désapprobateur était affiché sur son visage.

"Oh, oui—c'est moi !" dis-je, me sentant maladroite même pour moi-même en luttant pour pousser mes valises jusqu'au comptoir.

"Nom, classe et spécialité," exigea-t-elle, son ton plat.

"Violet Hastings, première année du département des guérisseurs ?"

La femme hocha la tête et fouilla dans une pile de papiers ou de dossiers. Pendant ce temps, mes pensées allèrent à mes trois nouveaux colocataires, en espérant qu'ils seraient au moins plus supportables que ce type qui m'avait appelée binoclard.

"Je-je dois dire, je suis très honorée d'être l'une des 200 choisies pour apprendre des meilleurs guérisseurs et ma mère était en fait une ancienne élève alors je suis vraiment excitée de—"

La femme me coupa la parole, me lançant un trousseau de clés que j'attrapai juste à temps. "Hall Lunaire, deuxième bâtiment à gauche, deuxième étage, chambre 102—Suivant !"

"D'accord ?" Je clignai des yeux, choquée par sa grossièreté. Avant que je puisse réagir, quelqu'un me bouscula, et je faillis trébucher mais parvins heureusement à retrouver mon équilibre juste à temps.

Suivre les indications de la femme impolie pour trouver le bâtiment du dortoir ne fut heureusement pas trop compliqué. J'arrivai au deuxième étage avec beaucoup de difficulté, complètement essoufflée et probablement en sueur—mais j'étais là et c'était tout ce qui comptait.

Le couloir était rempli d'étudiants, bavardant, déménageant leurs affaires, etc. Submergée par le bruit et les gens, je regardai autour de moi, ne sachant pas par où commencer.

"Quelle chambre ?" demanda une voix derrière moi.

En tournant la tête, une femme poussa un cri de surprise en me voyant. "Adélaïde ?" Elle écarquilla ses yeux verts frappants.

Je regardai la femme, essayant de comprendre si je la connaissais, mais je ne la reconnaissais pas. "Q-Qui ?" bégayai-je.

La femme avait des cheveux gris clair tirés en chignon, des lunettes sur le nez et des yeux verts frappants. Elle me fixait avec une expression intense, presque pleine d'espoir, tandis que je la regardais étrangement, pensant qu'elle devait me confondre avec quelqu'un d'autre.

"Je suis désolée," s'excusa-t-elle, "vous ressemblez juste à quelqu'un que j'ai connu autrefois."

Je souris chaleureusement. "Ce n'est rien."

"Je m'appelle Esther, et je suis la RD de ce département. Et vous êtes..." commença-t-elle, ses yeux se posant sur le nom de mon porte-clés. "Violet Hastings de la chambre 102—c'est la chambre juste au bout du couloir," dit-elle.

"Merci," soupirai-je, reconnaissante pour l'aide.

Lui adressant un dernier sourire, je continuai avec mes valises pour aller à ma chambre. À chaque pas que je faisais, je devenais de plus en plus anxieuse à l'idée de rencontrer mes colocataires.

Comment seraient-ils ?

Est-ce que je les aimerais ?

Est-ce qu'ils m'aimeraient ?

Même avec la meute Bloodrose, je réalisai que je n'avais jamais vraiment eu d'amis. Bien sûr, il y avait des gens avec qui j'étais plus proche que d'autres, mais des amis ?

J'arrivai à la porte de la chambre 102, et mon cœur battait la chamade. Prenant une profonde inspiration, je tournai la clé dans la serrure et poussai la porte.

Au centre de la pièce se tenaient deux filles qui s'arrêtèrent immédiatement de parler et me regardèrent.

L'une des filles avait des cheveux teints en rose clair, l'autre des boucles sombres. Leurs vêtements étaient élégants et semblaient chers, me faisant me sentir peu sûre de moi et déplacée. Elles venaient probablement de familles de haut rang, de plus grandes meutes, contrairement à moi.

"Est-ce que je dérange ?" demandai-je, ma voix hésitante.

La fille aux cheveux roses se précipita vers moi. "Non," dit-elle précipitamment. "Je m'appelle Amy, voici Trinity—et es-tu elle ? L'ex de Kylan ?"

Je fronçai les sourcils, confuse. "Qui ?"

Et qui était Kylan ?

"Notre colocataire, Chrystal ? L'ex du prince Lycan ?" expliqua Amy. "J'ai entendu dire qu'elle doit refaire sa première année et qu'elle est notre colocataire—es-tu elle ?"

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.7k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7.1k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Ægteskab ved Kontrakt med en Milliardær

Ægteskab ved Kontrakt med en Milliardær

1.5k Visninger · Afsluttet · oyindamola aduke
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville ende som fru Alexander Kane. Den kolde, gådefulde milliardær lægger knap nok mærke til nogen—endnu mindre mig. Men da hans bedstefars testamente kræver, at han gifter sig og får et barn inden for 18 måneder, bliver jeg hans uventede valg efter han har afvist dusinvis af andre kvinder.

Hvorfor mig? Det ved jeg ikke. Men jeg er fast besluttet på at få ham til at se mig som mere end bare en bekvem løsning.

Livet i hans verden er slet ikke, som jeg havde forestillet mig. Under hans iskolde ydre gemmer der sig en mand, der er hjemsøgt af hemmeligheder—og jo tættere jeg kommer på ham, jo farligere føles det. Hvad der startede som en simpel aftale, er hurtigt ved at blive noget langt mere kompliceret. Nu risikerer jeg alt—inklusive mit hjerte.

Kan jeg smelte hjertet på en mand, der aldrig har troet på kærlighed, eller vil jeg være den, der ender knust og alene?
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Gå Dybt

Gå Dybt

1.8k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.2k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.2k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

1k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Hans Brændende Blik

Hans Brændende Blik

1.2k Visninger · Afsluttet · Annora Moorewyn
"Har du et kondom?"

"Nej, det har jeg ikke, men jeg behøver ikke kneppe dig for at få dig til at komme."

Min ryg mod hans bryst med den ene arm omkring min talje, masserende mit bryst, og den anden arm, der stiger op til min hals.

"Prøv ikke at lave nogen lyd," han gled sin hånd under elastikken på mine leggings.

Leah er en 25-årig, der blev adopteret. Efter skilsmissen blev hun involveret med tre forskellige mænd.

Denne nutidige, realistiske erotiske roman følger Leah, en nyligt fraskilt ung kvinde. Hun står ved en skillevej mellem sin fortid og en uforudset fremtid. Med et skub fra sin bedste veninde begiver hun sig ud på en styrkende rejse med selvopdagelse gennem udforskningen af sine seksuelle lyster. Mens hun navigerer i dette ukendte territorium, møder hun tre fængslende kærlighedsinteresser, som hver tilbyder et unikt perspektiv på lidenskab og intimitet. Midt i det flerperspektiviske drama af følelsesmæssige op- og nedture fører Leahs naive tendenser hende ind i flere uventede drejninger, som livet kaster i hendes retning. Med hver oplevelse afdækker hun kompleksiteten af intimitet, lidenskab og selvkærlighed, hvilket i sidste ende forvandler hendes syn på livet og omdefinerer hendes forståelse af lykke. Denne spændende og erotiske fortælling inviterer læserne til at reflektere over deres egne lyster og vigtigheden af selvaccept i en verden, der ofte pålægger begrænsende overbevisninger.
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"