My Human

My Human

Bethany Donaghy · I gang · 212.3k ord

234
Hot
16.6k
Visninger
1.3k
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

Judgment day has arrived, the moment Tessa has prepared five years for…

Yet, to Tessa’s dismay, everything seems to go completely wrong for her as an intense altercation with her female classmates forces her to face the dominant males head-on (her appearance torn and confidence now shattered).

Upset, panicking and barefoot, Tessa Is shocked to catch the attention of a captivating male with mysterious green eyes. The large male seems Intrigued by her bruises and cuts, and to Tessa’s vast confusion, he marks her as one of his top three candidates to move forward in to the next stage - but why?

As Tessa embarks on this perilous journey with the mysterious creature, whose humour is dark and heart even darker, she questions whether or not she can endure each stage of the dating process - wondering if he will break her before she even reaches the finish line.

Her only glimmer of hope lies in securing a permanent spot with the man, meaning that she could travel back to the same pack as her best friend Erin to be close to her for the rest of their years…

In a world dominated by werewolves and their unforgiving laws, Tessa strives to stay on her unpredictable males good side, hoping for a semblance of normalcy and fair treatment.

Step into this gripping tale of surrender, survival, and the unknown, where Tessa's fate hangs in the balance, and every decision could lead her to destruction. Discover the complexities of a world ruled by werewolves in this thrilling narrative that promises twists and turns at every corner… enjoy!

Kapitel 1

Tessa's POV

I lay tense in my single bed, occasionally glancing towards a snoozing Erin from across the room - whose presence would often offer comfort amongst the damp atmosphere which was currently battering itself against the windows from the outside.

At least I wasn't alone during these hellish storms...

As I glance back at the window for the second time, hearing another crackle of thunder ripple throughout the dark night, I shiver a little at the thought of being stuck outdoors on a night like this.

It was times like these in which I would often remind myself just how thankful I was for my Mothers decision to surrender and follow the new laws of the beast. For if we hadn't, we wouldn't have lasted a single night out in those drastically changing, severe weather conditions.

We would've been left out in the wild to rot - trying to either survive on our own or avoid being captured and killed as rebels - neither of which would've suited our situation.

At the mere age of twelve, my mother knew that there would be no other way other than to give ourselves up and to surrender to the plain and simple truth of the war... that they had won.

The beasts were simply unbeatable.

Not only in smarts, but mostly in sheer dominance and strength against us humans. The real fact was, that we were set up to lose right from the very start of the war - it was simply a no brainer.

It was a fate brought upon us by the humans themselves - since we did used to coexist for many years with the werewolves - that was until the greed of mankind completely took over and crossed the line with the creatures...

One thing lead to another with our leaders and before we knew it, the beasts came at us full force, killing thousands of those who even dared to fight them back.

My Mom was smart though, and knew what we had to do in order to keep our lives... even if that meant surrendering to the wolves completely.

But I guess one of the benefits of the wolves being in charge now was, that they needed us just as much (if not more) than what we needed them in order to survive. Their female wolves were almost extinct, due to a deadly virus targeting them over the years, which only left one other option for them in order to save their own kind…

To pair up and mate with us humans!

Luckily for us, rumour has it, that if we behave and do exactly as we are told - our lives with a male can only change for the better - bringing vast comfort, protection and riches for as long as we shall live.

But the key part to that statement was the 'if we behave' - in which would only determine our fate.

It was well known that the wolves had tricky tempers which could be set off completely by the simplest of mistakes. If we so dared as to even piss off any of the males - the probable chance would be that we wouldn’t live to see another day...

That's all we were ever taught here on the campus - good behaviour and cooperation means a good life and bad behaviour and zero cooperation would probably result in death or extreme torturous abuse in which no female wanted to endure.

We had been warned from a young age, and as far as I knew, they were fair creatures as long as we could keep them happy and so with that, I tried to keep a positive mind.

That's exactly what this campus is for - to teach and prepare us as much as humanly possible before we move in to a life with a partner.

I had so far spent five years here, learning and preparing for my own judgement day - in which was now fast approaching and could fall on any chosen day that suited the males as of tomorrow!

It saddened me though, to glance over at my best-friend Erin asleep in her bed, knowing that unless we both are selected by males of the same sector, the chances are that we could be split up and never see one another again...

Erin was my rock here, being my one and only loyal friend since many of the other females in our campus were bitchy and often cruel to us both at times.

I couldn't quite imagine living somewhere else across the country without Erin or even my Mom for that matter!

I'll miss them terribly...

When the season begins tomorrow, the males are set to travel around the country to visit the eligible humans held at each campus (meaning the ones seventeen, eighteen or older in which are still single and ready for pairing).

The single beasts travel around in groups yearly - staying together in their own packs before rotating from area to area in search of their chosen human - someone who ticks all of the boxes on what they desire for a lifelong partner.

Growing up, before they took over, It was always just me and my Mom and despite us always knowing about the wolves... we made sure to keep our distance and to be respectful to them.

So far, we hadn't encountered many of the males during our time here either and had only really seen them in passing when they would come on the judgement days of previous years - when we were still too young to participate.

I often didn’t mind living here on campus either, since the good thing about coming to this place was that I could still visit my Mom every fortnight.

The agreement was that if we surrendered without trouble, I would be permitted to stay in touch with her until my final day here when I am selected - and so far, they had kept their end of the agreement for many years.

At the beginning, my Mom was deemed as being too old to be eligible to take the place of a mate and therefore she was placed to work in one of the nearby pack towns.

Currently, she works in a cafe just short of an hours drive away, where the owner is kind and she has friends there to make each day pleasant for her. She was also given a small apartment - fully furnished with everything she needs along with regular pay from her job.

My Mom was living proof that the beasts were, in fact, fair to us as long as we followed their rules and complied with the way in which they wished to run things these days.

Apparently, whenever I am picked by a male, they will be obliged to pay out money to my family too (which for me only consists of my Mom) as a thank you for our service and to ensure that she is taken care of fully in my absence.

As a result though, she won't be guaranteed to ever see me again... which breaks my heart to even think too much about.

"Tessa? Why aren't you asleep yet? We need to get up early tomorrow..." I turn my head to find Erin as she pushes herself up on to her elbows - eyes barely open in her half asleep state.

Erin, like me, was an only child who wasn't fortunate enough to have any family left after the war many years ago. Instead, Erin would regularly attend my visits with my Mom where she would be treated like a daughter all the same.

As a result of Erin not having parents, she was taken in by the staff here and was raised here in the facility in order to give her the best shot at survival and luckily, we had been roommates since day one!

"The storm... every time I doze off, it wakes me back up again." I complain, watching as she turns her head to view the soaked window with the wind whistling violently from outside it - the trees still shaking and the sounds of their fine branches snapping.

"Oh I see... I didn't even hear it..." Erin shakes her head slightly with a scoff, causing me to giggle at her.

As her lifelong roommate, I can confirm that she was an extremely deep sleeper who would often sleep talk or even walk on the odd night...

The uncontrollable habit was something we both regularly worried over though, thinking about the day when she would be selected by her given male.

Would it bug him? Or will he understand that it's just a part of who she is? We agreed that it would be best for her to inform any of the men interested in her right from the start so that they could decide from there if it would irritate them or not to avoid her being punished down the line...

"You should sleep Tessa! You never know when they will come, and you don't want dark circles hanging under your eyes when they do!" Erin jokes, releasing another yawn...

But before I could utter another word in response, the horrific orange light hanging above our bedroom door begins to flicker to life - before the familiar bellowing siren soon follows suit.

"Not now!" Erin groans loudly, as my eyes grow wide - glancing back at the window which was still displaying the current storm.

I dart upright, as Erin does the same, knowing that we don't have much time to pull on some warmer clothes along with appropriate footwear for the weather...

It was the evacuation alarm - the very alarm that nobody wishes to go off in such conditions - yet this wasn't a first time either that they had done this type of thing to us!

"Why this again?!" Erin mumbles out in a panic, as we scamper around the room like rats to find some appropriate clothes to wear...

"Come on Erin! You know what happens to those who don't get out of here quick enough!" I rush her, pulling on a large hoodie and joggers as she finally finds a jacket to pull over herself.

Last time the alarm went off, five girls were punished due to taking too long to exit the accommodation buildings...

We weren't supposed to waste time changing or finding warm clothes and instead - we were expected to exit as is - which nobody stuck to for their own sakes of keeping warm and dodging the flu from out there!

Instead, everyone would rush to find shoes and clothes, leaving less time to actually get downstairs and outside to make it for the line up.

"Ok I'm ready!" Erin confirms, before I grab her hand in mine and rush us out in to the bustling corridors.

It was all girls aged seventeen and eighteen in our building - all of which were eligible now to be selected as mates by the male beasts.

We had dealt with this alarm many times before now, which only made the staff tougher on us just to prove a point and to help avoid anyone stepping out of line.

It was a mere reminder of who was in charge…

"Ow!" Erin suddenly cries, yanking at my hand as she is shoved down on to the floor by a taller girl who pushes her way through without mercy...

My heart rate quickens as I pull her up to stand again, ensuring that we keep up with the flow of people exiting the building - the aim being to get lost amongst the crowd and to go unnoticed.

"Why are they doing this tonight!" Erin complains, as I shake my head in silent agreement with her rants.

The chaotic scene intensifies as we join the sea of hurried girls, all scrambling to reach the designated assembly point.

Flashlights scan the corridors, emphasizing the urgency of the situation (however something tells me that it won't actually be that urgent - mostly just a crappy drill) but we comply nonetheless.

As we reach the outdoor assembly area, a cold wind cuts through the air, causing us to huddle together for warmth before the slashes of rain begin to soak us through.

The orange emergency lights cast eerie shadows on the tense faces around us. The staff members, clad in their authoritative (and warm) uniforms, make sure everyone is present and accounted for as they begin to tick off registers for each year group.

The headmistress, a stern woman with a commanding presence, eventually steps forward, her voice amplified by the emergency speakers. "Attention, candidates. Due to unforeseen circumstances, tonight's evacuation is a precautionary measure to ensure that we still have our full numbers before the arrival of a very important pack tomorrow. Remain calm, follow our instructions, and we hope to be back inside soon when everyone is accounted for!" She states bluntly, pausing to glance us over.

“The arrival of a very important pack? They seem more uptight than usual… I wonder what pack it is!” Erin mumbles from beside me, as I nod in agreement.

“Take this as a reminder of just how fortunate you all are to be here, living under the ‘Dawn Laws’ for If it weren’t for our new leaders, you would all be stuck out in this storm with nowhere to go!” Mrs Felicity continues, as her staff dart around and continue to sign off their registers.

So it’s confirmed…

Tomorrow could be the start of the rest of my life… for better or for worse!

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

Flokken: Regel Nummer 1 - Ingen Mager

6k Visninger · I gang · Jaylee
Bløde, varme læber finder min øresnegl, og han hvisker: "Tror du, jeg ikke vil have dig?" Han skubber sine hofter fremad, presser sig mod min bagdel, og jeg stønner. "Virkelig?" Han smågriner.

"Lad mig gå," klynker jeg, mens min krop ryster af begær. "Jeg vil ikke have, at du rører mig."

Jeg falder fremad på sengen og vender mig om for at stirre på ham. De mørke tatoveringer på Domonics skulpturelle skuldre sitrer og udvider sig med hans tunge åndedræt. Hans dybe smilehuller er fulde af arrogance, mens han rækker bagud for at låse døren.

Han bider sig i læben og nærmer sig mig, hans hånd glider ned til sømmen af hans bukser og den voksende bule der.

"Er du sikker på, at du ikke vil have, at jeg rører dig?" hvisker han, mens han løsner knuden og stikker en hånd ind. "For jeg sværger ved Gud, det er alt, jeg har ønsket at gøre. Hver eneste dag siden du trådte ind i vores bar, og jeg duftede din perfekte aroma fra den anden ende af rummet."


Ny i verdenen af shifters, er Draven en menneskelig på flugt. En smuk pige, som ingen kunne beskytte. Domonic er den kolde Alpha af Red Wolf Pack. Et broderskab af tolv ulve, der lever efter tolv regler. Regler, som de har svoret ALDRIG må brydes.

Især - Regel Nummer Et - Ingen Mates

Da Draven møder Domonic, ved han, at hun er hans mate, men Draven har ingen idé om, hvad en mate er, kun at hun er faldet for en shifter. En Alpha, der vil knuse hendes hjerte for at få hende til at forlade ham. Hun lover sig selv, at hun aldrig vil tilgive ham, og hun forsvinder.

Men hun ved ikke noget om barnet, hun bærer, eller at i det øjeblik, hun forlod, besluttede Domonic, at regler var til for at blive brudt - og nu, vil han nogensinde finde hende igen? Vil hun tilgive ham?
Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.8k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7.1k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.2k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Gå Dybt

Gå Dybt

1.8k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.3k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
Dragebrødrene

Dragebrødrene

1k Visninger · Afsluttet · Samantha Dogan
"Sæt mig ned med det samme," råber jeg og kæmper imod Lucians greb. Selvfølgelig, jo mere jeg kæmper, desto strammere bliver hans greb om mig.

"Nej. Du kunne finde på at stikke af igen." Lucian griber fat i min arm og trækker mig ind i soveværelset. Han bøjer mig over sengen, løfter min nederdel op, trækker sit bælte frem og giver mig fem hårde slag på bagdelen.

Jeg føler mig så ydmyget. Men uanset hvor meget det gør ondt både på min bagdel og mit ego, nægter jeg at græde og give ham den tilfredsstillelse, at han har ramt mig.

"Tro ikke, du kan stikke af."


Prinsesse Viola, kendt for sin oprørske ånd, er blevet forlovet med den ældste prins af Drageimperiet, Prins Lucian; men hun har ingen intentioner om at forblive gift med prinsen. Hun vil flygte så snart som muligt. Hun har altid drømt om at leve fri for paladsets mure og er fast besluttet på at gøre det; men prinsen har andre planer. Kong Maxim af Drageimperiet er døende, og Prins Lucian vil snart blive kronet som konge, og han har brug for sin dronning ved sin side. Så han vil gøre hvad som helst for at holde hende inden for slottets mure. Prinsen er kendt for sine nådesløse metoder som general for den nordlige hær, og med sine røde horn siger nogle, at han er en djævel.
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"