Voler Améthyste

Voler Améthyste

Ekridah Éster · I gang · 138.5k ord

491
Hot
691
Visninger
162
Tilføjet
Tilføj til hylde
Start med at læse
Del:facebooktwitterpinterestwhatsappreddit

Introduktion

R18. Interdit aux moins de 18 ans. Violence. Mort. Contenu explicite.

< "Qu'est-ce que tu as dit ? Que je ne pourrais jamais t'exciter même si j'essayais ? Que la simple tentative te ferait rire ?" Ses yeux se plissèrent sombrement et elle se permit le risque de sourire. "Je ne te vois pas rire. En fait, corrige-moi si je me trompe, mais n'as-tu pas juste prononcé mon nom ? Mon nom, alors que tu te croyais dans les bras d'un autre. Mon nom."

"Et tu n'as pas du tout peur ? Tu as fait cette cascade ridicule sans craindre ce que je pourrais faire quand ça m'énerverait ?"

"Et c'est pour ça..." Déconcertée par son sourire glacial, elle recula du lit, forçant un sourire à son tour. "C'est pour ça que je t'ai attaché." >


Améthyste est une princesse protégée qui aspire à la force et à l'aventure.
Thoran Steel est un barbare endurci avec une vendetta contre son royaume.
Il est exactement ce dont elle a besoin pour pimenter un peu sa vie !

Avec un passé de santé fragile, elle se retrouve désespérée de prouver à ce criminel au cœur de pierre qu'elle est aussi dure que lui ! Pour protéger son royaume et devenir une héroïne ! Même si cela signifie abandonner son identité de princesse pour se draper dans des fourrures de barbare.

Lorsque cet objectif innocent mène à des aventures tumultueuses loin de chez elle, en plein milieu de combats de barbares, de vols et de nuits incroyables autour de feux de camp, Améthyste réalise qu'elle a certainement mordu plus qu'elle ne peut mâcher. Surtout lorsqu'elle se rend compte que son objectif change de convaincre Thoran qu'elle est forte à se convaincre elle-même qu'elle peut résister à sa séduction sans effort.

Kapitel 1

Foutus riches.

Et pas dans le bon sens du terme.

Des poches remplies par la corruption, des possessions outrageusement chères amassées sur le sang des innocents et des nez pompeusement levés pour regarder de haut les gens plus modestes. Ah, quelle proie excellente étaient les riches.

Ils devaient être harcelés et volés. Ils devaient être les victimes du Karma.

Prends. Aux. Riches.

C'était la devise de Thoran et il mourrait en la suivant. Ils avaient assez d'argent pour s'essuyer les fesses avec, de toute façon. Ils ne remarqueraient pas la perte d'un ou deux billets. Alors, pour être sûr qu'ils la remarquent, Thoran prenait au moins un million de fois ce montant.

Aujourd'hui, il prendrait ce château. Il ne demanderait pas la permission et il se fichait de savoir à qui il appartenait, bien qu'en considérant le royaume voisin, il pouvait deviner quel genre de personne en était le propriétaire. Sachant à quel point ces gens méritaient de perdre leurs possessions les plus précieuses, il avait encore plus envie de prendre leur château. Des conséquences ? S'il vous plaît. Thoran Steel était l'incarnation même des conséquences.

Le punisseur des pécheurs. Roi des Barbares.

Il avançait lentement dans la pièce ombragée, chaque pas lourd le rapprochant d'un placard. Il fléchit négligemment les jointures de son poing massif. En ouvrant les portes du placard, il découvrit un miroir et lança un regard noir à son propre reflet.

Des yeux gris et froids le fixaient, un visage dur le regardant depuis le miroir. Une mèche de cheveux noirs tombait sur son front et effleurait sa joue. La repoussant en arrière, il la glissa dans le bracelet en métal qui maintenait ses longs cheveux ensemble.

Il ferma la porte du placard et regarda autour de la pièce. Ce château ferait l'affaire. Les pièces qu'il avait déjà vérifiées étaient assez grandes, assez bonnes. Pas que cela ait de l'importance.

Ses hommes étaient plus coriaces que les griffes d'un dragon et dormiraient comme des morts sur la rive rocheuse d'une rivière sale. Pourtant, aujourd'hui, Thoran voulait qu'ils plongent dans le luxe d'un château. Ils méritaient ce plaisir.

Il se retourna et se dirigea vers la porte, ses bottes noires sales laissant des traces boueuses derrière lui. D'après ce qu'il avait vu, l'endroit était vide. Il aurait pu avoir le souhait momentané de trouver un riche malheureux et sans méfiance ici pour le projeter dans sa prochaine vie.

Heureusement pour les éventuels riches malheureux, son regard scrutateur n'en trouva aucun.

Thoran se promenait dans le château, jetant un coup d'œil désinvolte dans diverses pièces. Il n'y avait personne en vue. Peut-être que l'endroit était abandonné ? Quelle déception. Cela enlèverait le plaisir de prendre aux riches.

Debout sur le palier à l'étage, il jeta un coup d'œil en bas sur le sol brillant du salon. L'endroit entier était décoré d'or, d'argent et de bijoux. Il appartenait probablement à quelque misérable fat obsédé par l'étalage de ses richesses.

Un soupir rugueux s'échappa de ses lèvres alors qu'il se tournait pour partir. Il avait des choses à faire. Il devait aller dégager le camp et amener les hommes dans le château pour la nuit—

Thoran s'arrêta brusquement, penchant la tête pour localiser la source d'un son lointain qui avait atteint ses oreilles. Le château l'enveloppait de silence, aussi immobile qu'un tombeau. Il ne doutait pas avoir entendu quelque chose; il souhaitait simplement l'entendre à nouveau et confirmer son emplacement, éliminant ainsi le besoin de chercher. Le bruit de ses bottes pouvait alerter sa proie et Thoran ne voulait pas manquer une occasion de s'amuser.

Comme il l'espérait, le son se fit de nouveau entendre, un faible bruit sourd venant droit devant lui. Ses yeux se plissèrent. Il aurait juré que le château était vide. Apparemment, non. Il semblait qu'il y avait tout de même un riche malheureux dans les parages.

En roulant son épaule, il laissa un poignard glisser de sa manche jusqu'à sa paume.

Quel dommage qu'il doive mettre le bazar dans leur tout nouveau château.


Améthyste était en retard !

Sortant en trombe de la salle de bain et traversant sa chambre à coucher en courant, la princesse poussa un cri aigu lorsqu'elle trébucha soudainement et s'envola dans les airs avant de s'écraser au sol.

Sa main vola à sa poitrine, agrippant protectivement le joyau qui reposait contre son cœur alors qu'elle se recroquevillait en gémissant de douleur. Inspirant profondément, elle fixa le sol avec de grands yeux verts. Oh, merci Dieu, elle était toujours en vie.

Le fait était choquant, compte tenu de la fréquence à laquelle elle mettait en danger le joyau qui maintenait son cœur battant.

Sa tête se releva brusquement, ses yeux fixant sa garde-robe avec détermination. Il n'y avait pas de temps pour ça. Ses sœurs étaient parties sans elle, elle devait se dépêcher si elle voulait arriver à temps pour les pré-célébrations !

Après s'être assurée que son joyau n'était pas éraflé, elle se releva et courut rapidement dans le dressing.

S'habiller sans l'aide d'une seule demoiselle de compagnie était l'enfer. Ses bras la faisaient souffrir à force de tirer et de tirer sur chaque pièce de sa tenue, mais elle persévérait. Elle devait faire un réel effort pour maintenir sa vie sociale. Elle avait passé tant d'années alitée; elle ne manquerait pour rien au monde une seule occasion de sortir et de s'amuser.

Amie n'était pas sûre d'échapper à une sévère réprimande de sa sœur aînée si elle y allait, étant donné que la fête se déroulait dans un tout autre royaume. Ses sœurs la considéraient trop malade pour marcher jusqu'au jardin, encore moins pour voyager seule dans un autre royaume.

Elle ricana, luttant pour tirer sur les cordons de son corset. Sa deuxième sœur aînée, Milana, avait renvoyé les domestiques pour le week-end mais les avait rappelés, supposant qu'Amie resterait à la maison, malade. Mais la faiblesse soudaine avait subitement disparu et Améthyste avait immédiatement dit aux domestiques de ne pas revenir. Elle l'avait fait en secret, sachant que ses sœurs ne l'auraient pas crue si elle avait soudainement prétendu se sentir mieux. Elles auraient pensé qu'elle faisait semblant de se sentir mieux juste pour pouvoir assister aux festivités à Zaire. Maintenant qu'elles étaient parties, elle pouvait aussi se préparer à partir. Si elle se présentait simplement, elles ne pourraient pas la forcer à rester au lit et à "se reposer".

C'est pourquoi le château était vide et Amie s'activait dans la salle de bain. Ses plans lui avaient laissé personne pour l'aider avec ses vêtements, mais cela ne l'arrêterait pas ! Elle serait maudite si un bout de tissu difficile se mettait en travers de son chemin, même si ce bout de tissu avait des abdos d'acier et des muscles en cuir gonflés. Son corset était une force avec laquelle il fallait compter.

Cependant, elle ne resterait pas à la maison, elle refusait de laisser son corps l'empêcher de s'amuser. Elle irait aux célébrations à Zaire, quoi qu'il en soit.

Heureusement pour elle, le roi Alpha de Zaire, son cher trésor de beau-frère, avait accepté d'envoyer secrètement un de ses gardes pour la chercher. Espérons que cela suffirait à faire taire ses sœurs quand elles commenceraient à la gronder.

Elle grogna, soufflant des mèches de cheveux bruns hors de son visage alors qu'elle luttait avec la robe, à seulement quelques articles d'être complètement habillée.

De toute façon, ce n'était pas qu'elle n'appréciait pas l'inquiétude de ses sœurs, c'était juste qu'Amethyst était beaucoup plus forte qu'elles ne le pensaient toutes. Tout le monde pensait qu'elle était si faible et maladive qu'elle s'effondrerait si elle sautait d'un pouce du sol. Elle était une Viking Vampire, bon sang ! Elle avait encore ses capacités et ses pouvoirs, même s'ils n'étaient pas aussi développés que ceux de ses pairs.

C'était insupportable, vraiment. Les gens ne la traitaient que de deux manières différentes. S'ils n'étaient pas excessivement préoccupés par sa santé, ils agissaient comme s'ils pouvaient marcher sur elle. Ils pensaient qu'elle ne pouvait pas se défendre.

Ils avaient raison, elle ne pouvait pas.

Aucun os de son corps ne savait manier une épée, mais ce n'était pas grave ! Amie n'était pas découragée. Toutes les années qu'elle avait passées au lit, à lire ou à coudre, avaient fait d'elle une excellente conteuse et la meilleure couturière qu'elle ait jamais vue.

Si elle le voulait, elle pourrait simplement apprendre à se battre et être aussi forte que n'importe quel autre Viking Vampire de leur royaume. Mais elle ne le ferait pas ! Elle ne les laisserait pas la pousser à essayer de se prouver.

Sa famille ne pouvait s'empêcher de s'inquiéter pour elle parce qu'ils l'avaient presque perdue à plusieurs reprises, ce qu'elle pouvait comprendre et tolérer. C'était les gens qui essayaient très subtilement de harceler Amethyst qui lui posaient problème. Les gens snobs des groupes sociaux élitistes des royaumes de Gadon et de Zaire. Ils lui donnaient tous envie de rester dans sa chambre et de ne jamais sortir, mais Amie refusait d'être contrôlée de cette manière.

C'était frustrant de ne pas pouvoir rendre la pareille. Sa mère disait toujours qu'en tant que princesse, Amethyst devait garder son calme et ne pas céder aux piques qu'elle devait supporter. Les ricanements chuchotés et les regards moqueurs, elle devait tout prendre avec un sourire royalement gracieux... Qu'ils aillent se faire voir !

Être une princesse, c'était nul.

Bientôt, elle atteignit l'âge où elle n'avait plus besoin de suivre les enseignements de sa mère de manière aussi dévouée, mais c'est à ce moment-là qu'Amie découvrit qu'elle n'avait pas la capacité de répliquer à ceux qui la tourmentaient passivement. Elle ne pouvait pas se résoudre à faire une scène à propos de la manière dont quelqu'un la traitait quand ce n'était vraiment pas grave. L'idée de se plaindre ou de se défendre, et ainsi rendre tout le monde mal à l'aise, la rendait muette. Elle ne voulait pas être celle qui gâchait l'ambiance de chaque réunion sociale à laquelle elle assistait. Assez pour la faire rester à la maison, non? Plutôt mourir!

Oui, elle était née frêle, mais malgré son corps plus faible, elle avait du cran et une mentalité forte! Pourquoi cela n'était-il pas apprécié autant que la force physique? De plus, cela faisait des années que son joyau lui avait été rendu, elle était beaucoup plus forte maintenant que lorsqu'elle était petite et malade-

La porte s'ouvrit brusquement.

« Roi de Gadon ! » s'écria-t-elle, sautant en arrière en se tenant la poitrine. Améthyste fixa la porte et l'absolue montagne d'homme qui se tenait là, la bouche ouverte de stupéfaction.

Son visage rudement beau se durcit avec une expression de dégoût léger, ses yeux gris s'agrandissant légèrement comme s'il était également surpris de la voir là. Mais elle vivait ici, pensa Amie. C'était lui qui était aussi déplacé qu'une chèvre au milieu de la mer.

Elle essaya de parler, mais les mots restèrent coincés dans sa gorge, seule une fraction de syllabe en sortit.

Son corps ne bougea pas d'un pouce mais sa tête s'inclina lentement vers elle, un profond froncement de sourcils sur son visage.

« Euh… » commença-t-elle d'une voix tremblante. « Qui, au nom des ancêtres… es tu?? »

Il la fixa.

Améthyste haleta. « Oh. Oh! Vous êtes le garde! Vous venez du royaume de Zaire, n'est-ce pas? Pour me chercher! »

Ses yeux se plissèrent.

Soupirant, Amie attrapa son ruban sur la commode et marcha vers lui. « Écoutez, on ne fait pas irruption dans la chambre d'une dame comme ça! Vous m'avez fait une peur bleue, mais puisque vous êtes là et que je n'ai aucune servante à proximité, pourquoi ne pas vous rendre utile? Faites du bon travail et je ne parlerai pas de votre manque de manières à votre roi. »

Elle attrapa son bras et le tira à travers la pièce, manquant de voir la manière dont ses yeux la fixaient sombrement, sa main fine et pâle enroulée autour de la circonférence épaisse et bronzée de son poignet.

Elle l'arrêta près de la commode et se tourna devant lui pour faire face au miroir. « Le corset, s'il vous plaît. Tirez juste sur ces deux rubans noirs devant vous puis attachez-les. »

Des yeux gris orageux fixaient son visage dans le miroir. Amie fronça les sourcils, légèrement confuse par cet homme imposant. « Eh bien? Qu'attendez-vous? »

Seneste kapitler

Du kan også lide 😍

Forbudt Lidenskab

Forbudt Lidenskab

3.7k Visninger · I gang · Amelia Hart
"Hun blev ikke gravid i de tre år, hun havde været hemmeligt gift. Hendes svigermor skældte hende ud og kaldte hende en høne, der ikke kunne lægge æg. Og hendes mands søster mente, at hun bragte uheld til familien. Hun troede, at hendes mand i det mindste ville stå ved hendes side, men i stedet gav han hende en skilsmisseaftale. 'Lad os blive skilt. Hun er tilbage!' Efter skilsmissen så Theodore sin ekskone tage trillingerne til en lægeundersøgelse, mens han fulgte sin forelskelse til en graviditetstest på hospitalet. Han råbte rasende til sin ekskone: 'Hvem er deres far?'"
Kongen af Underverdenen

Kongen af Underverdenen

7.1k Visninger · Afsluttet · RJ Kane
I mit liv som servitrice, jeg, Sephie - en helt almindelig person - udholdt kundernes iskolde blikke og fornærmelser, mens jeg forsøgte at tjene til livets ophold. Jeg troede, at dette ville være min skæbne for evigt.

Men en skæbnesvanger dag dukkede Underverdenens Konge op foran mig og reddede mig fra kløerne på den mest magtfulde mafiaboss' søn. Med sine dybblå øjne rettet mod mine, talte han blidt: "Sephie... kort for Persephone... Underverdenens Dronning. Endelig har jeg fundet dig." Forvirret over hans ord stammede jeg et spørgsmål frem, "U..undskyld? Hvad betyder det?"

Men han smilede blot til mig og strøg mit hår væk fra mit ansigt med blide fingre: "Du er sikker nu."


Sephie, opkaldt efter Underverdenens Dronning, Persephone, opdager hurtigt, hvordan hun er bestemt til at opfylde sin navnesøsters rolle. Adrik er Underverdenens Konge, bossen over alle bosser i den by, han styrer.

Hun var en tilsyneladende normal pige med et normalt job, indtil det hele ændrede sig en nat, da han trådte ind ad døren, og hendes liv ændrede sig brat. Nu befinder hun sig på den forkerte side af magtfulde mænd, men under beskyttelse af den mest magtfulde af dem alle.
Ægteskab ved Kontrakt med en Milliardær

Ægteskab ved Kontrakt med en Milliardær

1.7k Visninger · Afsluttet · oyindamola aduke
Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville ende som fru Alexander Kane. Den kolde, gådefulde milliardær lægger knap nok mærke til nogen—endnu mindre mig. Men da hans bedstefars testamente kræver, at han gifter sig og får et barn inden for 18 måneder, bliver jeg hans uventede valg efter han har afvist dusinvis af andre kvinder.

Hvorfor mig? Det ved jeg ikke. Men jeg er fast besluttet på at få ham til at se mig som mere end bare en bekvem løsning.

Livet i hans verden er slet ikke, som jeg havde forestillet mig. Under hans iskolde ydre gemmer der sig en mand, der er hjemsøgt af hemmeligheder—og jo tættere jeg kommer på ham, jo farligere føles det. Hvad der startede som en simpel aftale, er hurtigt ved at blive noget langt mere kompliceret. Nu risikerer jeg alt—inklusive mit hjerte.

Kan jeg smelte hjertet på en mand, der aldrig har troet på kærlighed, eller vil jeg være den, der ender knust og alene?
Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

Vampyrens Brud (Den Mørke Råd Serie Bog 1)

916 Visninger · Afsluttet · Anna Kendra
"Du ser ud til at have glemt, at du ikke gifter dig med en almindelig person, Alina. Du gifter dig med prinsen af alle vampyrer, så se at vågne op og skaf mig noget kaffe."
Alina Deluca lever et normalt liv oppe i det nordlige Californien. I det mindste er det, hvad hun får verden til at tro. Låst inde i hendes hypnotiserende smaragdgrønne øjne er rædsler, hun aldrig kunne tale om, selv hvis det kostede hende livet.
Erick Stayton, vampyrprinsen, er hendes mareridt. For hende var han ikke mere end en kold, brutal rovdyr, der tørstede efter hendes blod og tog alt fra hende under den traumatiske nat for fire år siden. Problemet er, at hun er bestemt til at blive hans brud.
Med al sin styrke forsøger hun at rette op på sit kaotiske liv, men hun bliver indblandet i en århundreder gammel fejde og en magtkamp af ubegribelige dimensioner. Mærkeligt nok finder hun sig selv forbundet med Erick på måder, hun aldrig havde troet muligt. Pludselig er intet, som det ser ud.
Er Erick det hjerteløse monster, Alina gør ham til? Vil en vampyrlov lavet for evigheder siden blive hele vampyrracens undergang? Vil hede lidenskaber blomstre i disse blodigste tider?
Gå Dybt

Gå Dybt

1.8k Visninger · I gang · Catherine K
Denne bog indeholder de mest pirrende erotiske noveller, du nogensinde har læst.
Det er en samling af alle erotiske genrer, mundvandsdrivende, lystfulde og intense krydrede historier, der kan tage dig til syndens land.

Tror du, du kan håndtere disse historier?

En vild affære
Smagen af Emily
Bare tag mig
En ordre
Trekantdate
Vores nye lejer
Pigen ved siden af
Jeg vil have Darlene
Fars pige
Mine Mobbere Mine Elskere

Mine Mobbere Mine Elskere

2.2k Visninger · Afsluttet · Kylie McKeon
Efter at have været adskilt i årevis, troede Skylar, at hun endelig ville få sin tidligere bedste ven tilbage, da han skiftede til hendes gymnasium sammen med to andre drenge. Lidt vidste hun, hvor meget han havde ændret sig, og da hun forsøgte at komme tættere på ham, så de mobbere, der havde plaget hende i årevis, en mulighed for at ydmyge hende foran hele skolen.
Hendes bedste ven, Jax, genkendte hende ikke engang, før han så et karakteristisk ar på Skylars mave, som viste ham, hvem hun var. Da han tog sine to nye venner med hjem til hende, opdagede de, at det ikke kun var børnene i skolen, der mobbede hende.
Hun var på randen af selvmord på grund af sin fars misbrug, så hun indvilligede i en alliance med Jax og hans venner for at ødelægge hendes far og alt, hvad der var kært for ham.
Hvad hun ikke havde forventet, var de følelser, som de tre mænd uundgåeligt ville udvikle for hende, eller de følelser, hun ville udvikle for dem alle.
Glæden ved Hævn

Glæden ved Hævn

1.2k Visninger · Afsluttet · Sheila
Jeg vidste ikke, at den nat ville blive mit værste mareridt.

Det var mit tredje år i gymnasiet. Efter to år med mobning var jeg endelig blevet accepteret af mine klassekammerater. Jeg var endelig blomstret op til en kvinde, og nu ville alle være min ven. Men... så skete det.

Jeg vil aldrig glemme, hvad der skete med mig den nat.

Jeg vil aldrig glemme, at jeg ikke fik den retfærdighed, jeg fortjente.

Jeg vil have hævn. Jeg vil have dem døde...

Det samme vil mine tre elskere. Underbossene i Bloddisciplenes mafia.



Jeg vidste, at Xavier var forelsket i Joy i det øjeblik, han mødte hende. Men det forhindrede ikke mig eller Cristos i også at falde for hende.

"Jeg tvivler på, at et imperium vil falde sammen, fordi vi elsker den samme pige," sagde jeg. De Luca kiggede chokeret på mig.



"Stjæler I penge fra andre mennesker?" spurgte jeg, fuldstændig chokeret over hans afsløring. Jeg vidste, at Cristos var god med computere og kryptering, jeg vidste bare ikke, hvor langt det gik.

"Nogle gange. Nogle gange manipulerer vi, troller, stjæler inkriminerende beviser. Det sædvanlige."

"Vores falske ID'er... lavede du dem?" spurgte jeg. Jeg var imponeret, fordi de så så ægte ud. "Ud fra skærmene ligner det et callcenter. Hvordan kunne I have kapitalen? Sikkerheden til at arbejde uden at være bange for politiet?"

"Sebastian, Xavier og jeg blev født ind i denne slags liv. Siden vi var små, blev vi trænet til at arbejde som en enhed ligesom vores fædre. Mama Rose er ikke bare en simpel husmor. Hun er også en del af organisationen og sidder som en tredje højtstående embedsmand," forklarede Cristos. "Sebastian, Xavier og jeg er underbossene i Bloddisciplenes mafia, den herskende part på Vestkysten. Vores fædre er bossene, mens vores mødre og søstre er rådgivere. Vi er i træning til at blive bossene, når vores fædre går på pension. Sebastian har ansvaret for varer, havne og forretninger, mens Xavier håndterer affaldet. Jeg, derimod, har ansvaret for den virtuelle verden. Alt digitalt går gennem mig."



Efter at have forladt sin lille by får Joy Taylor en ny chance i livet og kærligheden, da hun møder tre flotte unge mænd på universitetet.

Nu er hun glad, succesfuld og forelsket i tre smukke mænd, der forguder hende. Det virker, som om der ikke er noget mere, hun kunne ønske sig. Hendes liv føltes komplet.

Men hun kunne aldrig give slip på smerten fra sin fortid. Især da hun opdager, at de fire drenge, der voldtog hende i deres tredje år i gymnasiet, har gjort det igen. Denne gang var den unge pige ikke så heldig. Hendes krop blev fundet flydende i en sø nær byen.

Nu er Joy tilbage i New Salem for at søge sin hævn.

Der er måske gået ti år, men hævn har ingen udløbsdato.

Desværre for Joy er tingene ikke altid, som de ser ud.

TW: Historien indeholder grafiske referencer til seksuelle overgreb og vold.

(Prologen er skrevet i tredje person; de følgende kapitler i første person.)
Uopnåelig Hende

Uopnåelig Hende

1k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Jeg giftede mig med en mand, der ikke elskede mig.
Da andre kvinder falsk anklagede mig, hjalp han mig ikke, men tog deres parti for at mobbe og såre mig...
Jeg blev dybt skuffet over ham og blev skilt fra ham!
Efter at være vendt tilbage til mine forældres hjem, bad min far mig om at arve milliarder i aktiver, og min mor og bedstemor forkælede mig, så jeg blev den lykkeligste kvinde i verden!
På dette tidspunkt fortrød den mand det. Han kom til mig, knælede og bad mig om at gifte mig med ham igen.
Så, fortæl mig, hvordan skal jeg straffe denne hjerteløse mand?
Hans Brændende Blik

Hans Brændende Blik

1.4k Visninger · Afsluttet · Annora Moorewyn
"Har du et kondom?"

"Nej, det har jeg ikke, men jeg behøver ikke kneppe dig for at få dig til at komme."

Min ryg mod hans bryst med den ene arm omkring min talje, masserende mit bryst, og den anden arm, der stiger op til min hals.

"Prøv ikke at lave nogen lyd," han gled sin hånd under elastikken på mine leggings.

Leah er en 25-årig, der blev adopteret. Efter skilsmissen blev hun involveret med tre forskellige mænd.

Denne nutidige, realistiske erotiske roman følger Leah, en nyligt fraskilt ung kvinde. Hun står ved en skillevej mellem sin fortid og en uforudset fremtid. Med et skub fra sin bedste veninde begiver hun sig ud på en styrkende rejse med selvopdagelse gennem udforskningen af sine seksuelle lyster. Mens hun navigerer i dette ukendte territorium, møder hun tre fængslende kærlighedsinteresser, som hver tilbyder et unikt perspektiv på lidenskab og intimitet. Midt i det flerperspektiviske drama af følelsesmæssige op- og nedture fører Leahs naive tendenser hende ind i flere uventede drejninger, som livet kaster i hendes retning. Med hver oplevelse afdækker hun kompleksiteten af intimitet, lidenskab og selvkærlighed, hvilket i sidste ende forvandler hendes syn på livet og omdefinerer hendes forståelse af lykke. Denne spændende og erotiske fortælling inviterer læserne til at reflektere over deres egne lyster og vigtigheden af selvaccept i en verden, der ofte pålægger begrænsende overbevisninger.
Skjult ægteskab

Skjult ægteskab

1.2k Visninger · Afsluttet · Aria Sinclair
Min stedmor er utrolig ondskabsfuld. Hun bedøvede faktisk min drink og sendte mig til en anden mands seng. Som om det ikke var slemt nok, ventede en gruppe journalister udenfor døren næste morgen...
DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

DEN UNGE FRØKEN FRA LANDET ER VANVITTIGT ELEGANT!

442 Visninger · Afsluttet · INNOCENT MUTISO
Ariel Hovstad blev født med et svagt helbred og er hadet af sin familie. Lige siden fru Kathleen Hovstad fødte et sæt tvillinger, Ariel og Ivy Hovstad, har hun været sengeliggende. Hun tror, det er fordi Ariel bringer uheld, da hendes helbred forværres hver gang hun er i nærheden af hende. Derfor, bange for at blive ramt af mere uheld, beordrer fru Kathleen sin mand, hr. Henry Hovstad, til at skille sig af med Ariel, da hun er tre år gammel.

Hr. Henry sender hende på landet for at bo hos en fjern slægtning; hendes bedstemor. År senere dør hendes bedstemor, og Ariel er tvunget til at vende tilbage til sin familie. Alle ser hende som en fjende derhjemme, så hun er hadet. Hun er enten på sit værelse eller i skole.
(På sit værelse om aftenen ringer hendes mobil pludselig)

Person X: Hej chef, hvordan har du det? Har du savnet mig? Åh, behandler din familie dig godt? Chef, du huskede endelig mig, buhu..
Ariel: Hvis der ikke er mere, lægger jeg på.
Person X: Hej chef, vent, jeg-

Hvad skete der med at hun var en bondepige? Var hun ikke meningen at være fattig og uønsket? Hvad er det med smigeren fra en...underordnet?

En smuk morgen, da hun er på vej til skole, dukker en fremmed, der ligner en græsk gud, pludselig op. Han er kold, hensynsløs, en arbejdsnarkoman og holder afstand til alle kvinder. Hans navn er Bellamy Hunters. Til alles overraskelse tilbyder han at give hende et lift til skole. Var han ikke meningen at hade kvinder? Hvad skete der egentlig?

Den tidligere kendte arbejdsnarkoman har pludselig meget fritid, som han bruger på at jagte Ariel. Enhver negativ kommentar om Ariel bliver altid afvist af ham.

En dag kom hans sekretær til ham med en nyhed: "Chef, frk. Ariel brækkede nogens arm i skolen!"

Den store kanon fnyste bare og svarede, "Vrøvl! Hun er for svag og genert! Hun kan ikke engang skade en flue! Hvem tør at opfinde sådanne rygter?"